Hey guys, jeg kommer herunder til at vedhæfte min modul 2 eksamensopgave på mit sygeplejestudie til inspiration. Som nævnt før, jeg er ikke en facitliste, og jeg vil ikke opfordre til, at man bruger mine tekster til eksamen som sådan, da jeg bare have lavet dem, som jeg har følt for. Det kan så godt godt eller skidt, i dette tilfælde gik det okay, da jeg fik 7, hvilket jeg stadigvæk er utilfreds over, men ligesom må lære at leve med. Jeg har endnu ikke fået feedback på opgaven, og ved derfor ikke, hvad der er godt eller skidt, men jeg vil opdatere indlægget, når jeg har fået feedback. Indtil videre er opgaven således bare her:

---

Intern prøve for modul 2, vinter 2016

Navn: Cecilie x

Studienummer: x

Hold: SPL-B-E15

Opgavetype: Skriftlig opgave

Måned og år: Januar, 2016

Vejledere: x

Skole: UCC Nordsjælland

Antal tegn: 9.999

Må gerne bruges i undervisning el. til udlån

Indledning

Ole Friis[1], 80, indlægges med KOL i exacerbation, forværring, og bruger ble pga. inkontinens som følge af apopleksi, hjerneblødning. Ole har dyspnø, og brug for hjælp til personlig pleje; han er immobil og konfus, så der anlægges KAD, katheter à demeure. Efter et par dage ses symptomer på UVI, urinvejsinfektion.

Først redegøres for, hvad urin normalt består af, og hvordan man vha. urinstix tester, om der kan være UVI. Dernæst en gennemgang af normal miktion, vandladning, og hvordan apopleksi kan påvirke dette.
Herefter forklares, hvordan UVI kan opstå ved at se på forurening med E. Coli, kolibakterier, og bakterier på KAD i forhold til biofilmdannelse.
Til slut gennemgås Jocalyn Lawlers fire somologiske basisregler ifm. personlig pleje, og hvordan denne udføres i praksis.

Urin

Urin er vandopløste affaldsstoffer udskilt fra blodet.
Carbamid, urinstof, er det stof som har den største koncentration i urinen. Carbamid stammer fra aminosyrenedbrydning af proteiner i føden el. kropsvæv.
Urinsyre kommer fra nedbrydning af D- og RNA.
Kreatinin er fra nedbrydning af kreatinfosfat i de tværstribede musklers energistofskifte.
Urobilin (omdannet fra bilirubin i tarmen, som kommer fra adskillelse af hæmoglobin), farver urinen, afhængig af mængden af opløsningsvæske.
Køns- og steroidhormoner, undtagen deres skelet, udskilles også (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).
Noget urin består også af ioner. Normalt har urin PH på ca. 6, da der tit er mere syre i føden end base, o.a. PH kan variere mellem 4,5 og 8, afhængig af udskillelsesbehov, da mængden af ioner varierer ved fødevarevalg og svedtendens.
Na⁺ udskillelsen reguleres af hormoner, mens Cl^– ”følger” med.
K⁺ og Ca²⁺ udskilles vha. hormoner, hvis koncentration i blodet stiger, hvilket kan ske ved vævsskader, K⁺, eller nedbrydning af knoglevæv, Ca²⁺ (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).

Urinstix

Med en papir- el. plastikstrimmel behandlet med stoffer, der agerer med de ”unormale” stoffer ved farveskift, f.eks. albumin, blod og sukker, kan man hurtigt se, om der er noget i urinen vha. en urinprøve. Man ABS-stixer:
Albumin, og andre plasmaproteiner, findes ved nogle nyresygdomme og forhøjet blodtryk. Men urinrøret er klistret sammen med proteinholdigt slim mellem miktioner, så prøver skal altid tages fra midterstrålen, så slimen er skyllet ud.
Hæmoglobinuri, ”blod”, er, når der er erytrocytter i urinen, som giver en rød farve. Dette ses bl.a. ved UVI.
Glukoseuri opstår ved dårligt reguleret el. ubehandlet diabetes (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).

Man kan også stixe for ammoniak, nitrit og leukocytter i forbindelse med UVI, idet bakterier omdanner nitrat til nitrit i urinvejene, og leukocytaktiviteten stiger, når der er bakterier i kroppen.
Ammoniak ses i små mængder grundet nedbrydning af aminosyrer i leveren, men større mængder kan tyde på nedsat leverfunktion el. øget bakterieaktivitet. Ofte bliver urinen basisk, hvilket fremkalder sviende miktion (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).
Idet Ole viser symptomer på UVI, vil man starte med en ABS-stix, for at se, om der er nogle indikatorer, f.eks. hæmoglobin, og herefter stixe mere målrettet, for at se om der er leukocytter, ammoniak og nitrit.

Miktion

Nervesystemet styrer miktionen i faser. Først skal hjernen registrere, hvornår blæren er fyldt. Det sker ved impulser fra blærevæggens strækreceptorer, som sendes til det sakrale miktionscenter nederst i rygmarven. Her sker en autonom, medfødt tømningsrefleks.
Dernæst skal vi kunne tømme blæren. Også her får vi impulser fra blærevæggens strækreceptorer, der sendes til det pontine miktionscenter, som sidder i pons i hjernestammen. Autonomt sørger centeret for, at tømningen først starter, når blæren er helt fyldt – dette er medfødt.
I to-treårsalderen udvikles den heteronome del af nervesystemet, hvor centre i cortex cerebri, hjernebarken, modtager impulser fra det pontine center, hvor vi så beslutter, om blæretømningen tilbageholdes eller ej, se afsnit om kateter & miktion (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).

Apopleksi & urininkontinens

Problemet ses ofte ved alvorlig apopleksi, og er tit neurologisk. Nervebanerne fra blæren til cortex kan være afbrudt el. forstyrret pga. hjerneskaden, og det giver manglende kontrol af miktionen. Ofte leder det til urge-inkontinens, ufrivillig miktion med stærk trang el. urinretention, manglende miktion (Zielke & Christensen, 2000).
Ole har urge-inkontinens, og hans KOL gør, at han har svært ved at holde på vandet, når trykket i abdomen – og på blæren – stiger, når han f.eks. hoster.

Kateter & miktion

Et kateter består af et lille, bøjeligt plastikrør, der føres op i urinrør og blære, så urinen løber ud gennem kateteret direkte fra blæren. Herved sender strækcellerne ikke impulser til miktionscentrene – og over længere tid kan kroppen så nedprioritere denne impulskontakt mellem celler og centre.
Når man f.eks. skal holde sig, sender man impulser til den ydre lukkemuskel og bækkenbunden, så urethas, urinrørets, lukning forstærkes – herved ”klemmer” man, så man bruger musklerne. Omvendt kan man påvirke strækreceptorerne ved at spænde mavemuskler, samt bugpressen og øge trykket på blæren, så miktionen starter (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).
Hvis disse muskler og impulskontakt ikke vedligeholdes, bliver det svært at få blæren til at holde tæt, mellem miktioner, idet musklerne ikke længere kontraherer, som de gjorde førhen.

E. Coli forurening

Hyppigst får man UVI af enterobakterier, f.eks. E. Coli, klebsiella, enterobacter og proteus, som findes i tarmfloraen, og er lejlighedsvis patogene. Kommer de f.eks. til urinvejene, kan de forårsage en endogen infektion, dvs. opstår af noget fra os selv (Nielsen & Østergaard, 2015).
Ole bruger ble, hvilket øger risikoen for, at bakterierne ved rectum, endetarmen, kan forurene den næsten sterile urinrørsåbning. Ofte har bakterierne flageller, så de kan ”svømme” langs slimhinden i urinrøret til blæren. Ældre, som Ole, drikker ofte ikke så meget, hvilket fører til sjældnere miktion. Derved skylles urinrøret ikke så tit, så bakterierne har bedre mulighed for at nå op i blæren. Samtidig vil de bakterier, der er i urinen i blæren kunne opformere sig, pga. urinretention (Nielsen & Østergaard, 2015).

Blærekateter

Blærekatetre giver risiko for UVI, fordi der kan føres bakterier med op i blæren, når kateteret anlægges. Derfor foretrækkes RIK, ren intermitterende katerisation el. SIK, steril intermitterende katerisation, som fjernes, når blæren er tømt; herved skylles eventuelle bakterier ud, og man hindrer biofilmdannelse. Dog kan det være nødvendigt med KAD, hvilket øger risikoen for UVI, da risikoen for biofilmdannelse øges (Nielsen & Østergaard, 2015).
Bakterier er uafhængige, men kan ses sammen i biofilm. Biofilmdannelse kræver, at bakterierne kan holde sig fast, og at overfladen er stabil, som f.eks. et kateter. Dette gør det nemt for bakterierne at holde sig fast, opformeres, samt svømme el. vokse op i blæren.
Biofilm består af bakterier og udskilte slimstoffer, der laver en form for kapsel alle bakterierne lever i. Bakterierne kan overføre arvemateriale og f.eks. resistens til hinanden. Næringsstoffer sikres til alle bakterier, samt bortskaffelse af affaldsstoffer i biofilmen. Et eksempel på sådan en bakterie, er P. Aergionosa, som er lejlighedsvis patogen ved lokal el. generel immunsvækkelse, og danner biofilm på katetre (Nielsen & Østergaard, 2015).

Ud fra følgende mistænkes Oles UVI enten at skyldes enterobakterier el. P. Aergionosa, hvor det mest sandsynlige er sidstnævnte, idet symptomerne først sås efter kateteranlæggelse, og derfor nok ikke stammer fra entero-forurening.

Jocalyn Lawler

Lawler brugte begrebet somologi; teori om pleje af kroppen, hvor hun belyser de problematikker, der er, når man udfører kropspleje (Christiansen & Mousing, 2013).
Hun mener, at de sociale regler, der eksisterer i hverdagen, ikke virker på samme måde i sygeplejen, og der f.eks. kan opleves blufærdighed og forlegenhed. Dette afhjælpes vha. minifismer, underdrivelse af problematiske situationer. Dertil har hun lavet fire grundlæggende regler, til at mindske akavet stemning ifm. kropspleje.
Føjeligheds- og kontrolreglen: patienten følger sygeplejerskens anvisninger og overlader kontrollen over sin krop til hjælperen. Patienten får kontrollen tilbage, når tilstanden bedres.
Afhængighedsreglen går i samspil med kropsplejen, og forventer, at patienten selv gør så meget, som muligt, og sygeplejersken supplerer til dette ud fra patientens behov og situation.
Blufærdighedsreglen sikrer styring og kontrol over situationen, ved at patienten er ”tilpas”.
Beskyttelsesreglen er til stede for begge parter, for at hindre potentiel forlegenhed (Christiansen & Mousing, 2013).

Sengebad

Ved sengebad skal mange ting overvejes, inden man starter, og Lawlers regler fungerer som en guideline, idet man skal bruge reglerne, men også have for øje, at hver patient og situation er unik (Christiansen & Mousing, 2013).
Ole fortæller, at han ikke er sikker på benene, så han sengebades. Han er mobil nok til selv at hjælpe til, men det skal foregå i hans tempo, idet hans KOL gør det anstrengende for ham.
Inden sengebadet påbegyndes, er det vigtigt at finde de rette remedier, der skal bruges – i Oles tilfælde bodywipes, to håndklæder, handsker, skraldepose, en kurv til urent linned, rent tøj og ren ble. Ole ønsker hverken deodorant el. creme. Herefter udtrækkes skærme rundt om hans seng, for at beskytte og mindske blufærdighed.
Ole klarer selv at vaske sig i ansigtet med bodywipes, og man supplerer ved at hjælpe ved hals- og nakkeområdet. Herefter sætter Ole sig op, helt foroverbøjet og skjorten tages af, så han kan blive vasket på ryg, mave, bryst, arme og hænder. Ole puster og pruster, men siger det er okay. Efter vask tørres Ole, han får en ren undertrøje og skjorte på, og ligger sig forpustet tilbage i sengen.
Ole støttes i at bøje benene. Hans undersider vaskes først, derefter overside og tørring med håndklæde.

Til sidst skal Ole intimvaskes. Håndklædet lægges over han ben, så han ikke er unødigt blottet.
Handsker påføres, for at skabe fysisk afstand og mindske seksuelle undertoner. Ved intimvask skifter man bodywipe efter hvert strøg, for at sikre bedst hygiejne.
Først vaskes penis og scrotum, pung. Ole har kateter, så man skal være ekstra opmærksom, når man trækker forhuden tilbage og vasker penis glans – under forhuden dannes smegma, som er en hvid, fedtet substans, der skal fjernes under vask. Efter vask af penis duppes tørt, og forhuden trækkes på plads igen, hvilket er vigtigt for ikke at fremprovokere penishovedødem. Herefter vaskes resten af penis og scrotum, samt lyske (Christiansen & Mousing, 2013).
Når man er kateterbruger, som Ole, er det vigtigt at få intimvask dagligt, el. oftere, hvis det er nødvendigt, for at undgå bakterievækst og UVI. Kateteret skal vaskes ved at rengøre den synlige del af kateteret, og det er vigtigt at fjerne skorper, udflåd eller smegma, hvor bakterier kan gemme sig (Nordling, Hansen-Nord & Klamer, 2014).
Til sidst vaskes sædepartiet, og patienten lejres på siden, hvor man vasker fra baller til anus. Hvis der bruges ble, som i Oles tilfælde, er det en god idé at vaske nedefra og op, så man ikke risikerer at føre tarmbakterier ned mod urinrøret (Christiansen & Mousing, 2013).

Når man vasker, er det vigtigt at observere patienten, så man opdager, hvis der er tryksår undervejs el. andre symptomtilstande.
Bl.a. har Ole afføring under neglene, de er kraftigt gule og meget tyknede, hvilket ikke er hensigtsmæssigt fysisk el. psykisk – og Ole er også meget ked af sine negle, så han spørger, om jeg ikke kan hjælpe, og han får renset og klippet negle.
Efterfølgende ses det tydeligt, at han føler sig bedre tilpas med sig selv og sin situation, og har fået en ny glæde.

 

 

Referenceliste:

Christiansen, Sytter & Mousing, Camilla Askov. 2013. ’Kroppens Pleje’ i Hundborg, Steen & Lynggaard, Birgit (red.). Sygeplejens Fundament. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 2. udgave, s. 371-372 & 375-378.

Nielsen, Lena Astrid & Østergaard, Claus. 2015. Mikrobiologi – hånden på hjertet, 2. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, kap. 3 & kap. 10.

Nielsen, Oluf Falkenberg & Bojsen-Møller, Mette Juel. 2014. Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet, 1. udgave, 3 oplag, Munksgaard, København, kap. 7.

Nordling, Jørgen, Hansen-Nord, Gregers & Klamer, Finn. 2014. Urinkateterisering. Sundhedsfaglig, Lægehåndbogen. Sundhed.dk. Lokaliseret d. 27. januar, 2016 på:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniske-procedurer/urinveje/urinkateterisering/

Zielke, Susanne & Christensen, Doris. 2000. Klinisk Retningslinje: Udskillelse af urin ved apopleksi, Sygeplejersken, nr. 18, s. 56-63. Lokaliseret d. 27. januar, 2016 på:
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2000-18/klinisk-retningslinje-udskillelse-af-urin-ved-apopleksi

[1]Patienten er anonymiseret med et pseudonym

---

– Cecilie x