Hey guys, jeg kommer herunder til at vedhæfte min modul 1 eksamensopgave på mit sygeplejestudie til inspiration. Som nævnt før, jeg er ikke en facitliste, og jeg vil ikke opfordre til, at man bruger mine tekster til eksamen som sådan, da jeg bare have lavet dem, som jeg har følt for. Det kan så godt godt eller skidt, i dette tilfælde gik det fint.
Jeg fik 10 for denne eksamensopgave, og jeg var meget tilfreds. Jeg lå stærkt i begge fag, dog var der nogle få misforståelser i forbindelse med lipoproteiner, og min referenceliste var ikke god nok – dertil kom, at jeg manglede lidt sygepleje i opgaven, og overvejende havde lavet anatomi og fysiologi. Here ya go:

---

 

Eksamens case for modul 1, efterår 2015

Jytte Dreyers Fortælling

Navn: Cecilie x

Studienummer: x

Hold: SPL-B-E15

Opgavetype: Skriftlig opgave

Måned og år: Oktober/november, 2015

Vejledere: x

Skole: UCC Nordsjælland

Antal tegn: 10.049 u. mellemrum

Må gerne bruges i undervisning el. til udlån

 

Indledning

Opgaven tager udgangspunkt i casen om Jytte Dreyer, der døjer med angina pectoris, brystsmerter, og dyspnø, åndenød, som følge af aterosklerose, åreforkalkning.

Til at starte med fortæller jeg kort om koronararterierne, og hvad en forsnævring kan have af betydning, samt hvilke konsekvenser, det har for Jytte. Herefter fortæller jeg om blodtrykket, samt hvad hypotension er, konsekvenserne af det, og hvorfor det kan opstå.
Herefter fortæller jeg om sygepleje i forbindelse med hypotension, hvor der sættes fokus på lejring, angstdæmpning, medinddragelse af patient og EWS.
Til slut forklarer jeg Frølunds menneskelige grundtræk, og går i dybden med 4 ud af de 7 træk – tidslighed, samvær, stemthed og dødelighed.

***

Koronararterierne & arteriosklerose

Hjertecellerne modtager iltet blod fra de to koronararterier, kranspulsårer, som er de første sidegrene fra aorta. Navnet kommer af, at de ligger som en krans omkring cor, hjertet. Herfra løber sidegrene ned over ventriklerne og op over arterierne. A. coronaria dextra, højre koronararterie, forsyner myocardiet i højre atrium og ventrikel – denne sidder om cors bagside og højre overflade. Myocardiet er det midterste af tre lag i hjerteskillevæggen, og består af et tykt muskellag opbygget af specielle hjertemuskelceller. A. coronaria sinistra, venstre koronararterie, deles i to, hvor de sammen forsyner venstre atrium og ventrikel – disse sidder om cors bagside og venstre overflade, samt på hjertets overflade. Når iltet blod er transporteret til venstre atrium, transporteres det ud gennem aorta (Nielsen & Bojsen Møller, 2014).
Aflejring af kolesterol i blodkarrene kaldes aterosklerose, og indsnævrer blodkarrets åbning, hvilket kan resultere i dannelse af blodpropper, iskæmi, nedsat blodforsyning, hypoxi, ringe iltindhold, eller celledød. Kolesterol er en type fedt, man får gennem kosten, og det er hydrofobt, vandafskyende. Det transporteres rundt i blodet af vandopløselige transportproteiner, lipoproteiner. Hvis disse proteiner ligger langt fra hinanden, HDL (high density lipoproteins), har kolesterolet let ved at trænge ind og ud gennem blodkarrene. Hvis proteinerne ligger meget tæt, VLDL (very low density lipoproteins), har kolesterolet svært ved at komme ud, og ophobes derfor i blodkarvæggen. Ofte vil de ligge tæt, hvis man indtager meget fedt (Nielsen & Springborg, 2011).
Ofte vil aflejringerne vokse, og der aflejres også kalcium, hvilket leder til skader på blodkarrets inderste lag, så der kommer en indsnævring i blodkarrets åbning – hvilket giver mindre blod og ilt til cellerne (Nielsen & Springborg, 2011).
I Jyttes tilfælde må der være sket en aflejring af kolesterol i hendes a. coronaria sinistra, siden hun havde en forsnævring på 90 %. Dette gør, at myocardiet ikke får blod nok – hvilket i værste fald kan føre til celledød i vitale dele af cor. Hun blev givetvis akutopereret af samme årsag.
Konsekvenserne for Jytte har særligt været iskæmi, og derved dyspnø, idet hun fik ilt, da hun ankom på hospitalet, og hendes respirationsfrekvens var høj. Hvis cellerne, i dette tilfælde hjertecellerne, ikke får ilt og næringsstoffer nok til at danne ATP, vil de forsøge at danne ATP anaerobt. Dette giver affaldsstoffet laktat, mælkesyre (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014). Laktat aktiverer smertereceptorer i kroppen, hvilket giver de angina pectoris, Jytte oplever. Laktat er farligt for cellerne. Især nervecellerne er meget følsomme overfor laktat, hvilket resulterer i smerter – over længere tids dannelse af laktat, kan cellerne dø af syreforgiftning fra laktatet, da PH-værdien stiger inde i cellen.

Blodtryk

Trykket i de store arteriers karvægge, hedder blodtryk, og skal helst måles i hjertehøjde. Man måler systolisk tryk, som er lige efter en ventrikelsystole (højeste tryk). Dette er fordi arterierne er fyldt med iltet blod, og hjertemuskelcellerne kontraheres, så rumfanget mindskes og trykket stiger. Herefter diastolisk, hvor meget af blodet er blevet presset ud gennem arteriolerne, og trykket derfor er faldet i arterierne til det laveste. Det normale blodtryk ligger omkring 120/70 mmHG, millimeter kviksølv, +/- 20.
Jytte har hypotensio arterialis, lavt blodtryk, dvs. under 100/60 mmHG, hvilket stemmer overens med hendes 92/43. Det lave blodtryk kan resultere i nedsat iltforsyning til organerne, da cor ikke formår at pumpe nok ilt rundt i legemskredsløbet, da evnen til at pumpe er nedsat. Dette kan lede til bl.a. celledød (Nielsen & Bojsen-Møller, 2014).
Hvis kroppen ikke stabiliserer blodtrykket ved blodtryksfald, kan hypotension udvikles til shock, kredsløbskollaps, som defineres ved lavt blodtryk og organpåvirkning. Hvis Jytte var ved at udvikle shock, ville kroppen kompensere for dette, ved at øge puls og respirationsfrekvens, hvilket kan forklare hendes høje værdier. En normal kvindepuls ligger på ca. 70-80 slag/minut, hvor Jyttes rammer 100. En normal respirationsfrekvens er ca. 12-16 inspirationer, hvor Jyttes ligger på 22. Dyspnø opstår som kompensation for nedsat ilt og pH i blodet – kommer der ikke ilt nok rundt i kroppen, reagerer kroppen ved at trække vejret hyppigere. Jytte oplevede svimmelhed grundet manglende blod- og ilttilførsel til hjernen, trods hendes øgede respirationsfrekvens – dette er fordi, at det ikke var hendes lunger, der fejlede noget, men derimod cor (Hjortsø, 2012).

Sygepleje perspektivet

Hos patienter med hypotension kan man udføre forskellige sygeplejehandlinger. Kommer der en patient i shock ind, ville man typisk vælge Trendelenburg-lejet. Det betyder patienten lejres med hovedet ned og benene op, så der er tilbageløb af blod til cor og hjernen. Dog kan det venøse tilbageløb blive for stort til, at cor kan føre blodet videre, hvis patienten har nedsat hjertefunktion. Man skal derfor holde nøje øje med, om patientens symptomer forbedres eller ej ved lejringen – og holde øje med selve patienten, der vil føle sig utilpas, dyspnøtisk, kold og klamt svedende, hvis cor overbelastes (Hjortsø, 2012). Da Jytte ikke var i shock, ved indlæggelse, har man givetvis taget en beslutning om, at det ikke var nødvendigt at lejre hende i forhold til hendes blodtryk, da problemet stammede fra aterosklerose i den ene koronararterie, og den lejringsmetode ville skade mere, end det ville gavne.
Patienter med symptomer på hjertekredsløbssygdomme i form af dyspnø og smerter, bliver meget ængstelige, hvilket også sker hos Jytte. Dog er man som sygeplejerske nødt til at berolige patienterne, da angsten blot øger cors arbejde og belaster det yderligere (Hjortsø, 2012). Jytte fortæller at sygeplejersken, der tog imod hende på hospitalet var imødekommende og rolig, hvilket fik Jytte til at føle sig tryg – hvilket også har virket angstdæmpende.
En anden strategi, der kan virke angstdæmpende er at inddrage patienten i forløbet, så de bevarer integritet og personlighed. Dette kræver dog information og instruktion til patienten, så vedkommende kan tage ansvar og træffe valg – hvilket tydeligt kan ses hos Jytte (Hjortsø, 2012). Hun kom igennem et rehabiliteringsforløb, hvor teamet fungerede godt både det sundhedsfaglige personale og de andre deltagere, hvilket hjalp Jytte meget til at forstå og håndtere egen sygdom – f.eks. vælger hun, at komme op på skolen og hjælpe til, og kollegaerne accepterer, at Jytte selv siger fra eller til. Det samme gælder, når hun går tur med hunden, selv om hendes familie er usikre ved det – fordi Jytte er velinformeret og kan tage ansvar for egne handlinger og valg.
Til sidst er det rigtig vigtigt at kontrollere og observere EWS, Early Warning Score, som sikrer, at man i rette tid kan identificere udvikling af en kritisk sygdom hos indlagte patienter. EWS fungerer på samme måde over alt, hvilket gør, at man kan sammenligne forskellige scorer. Hvis man ser forværring hos en patient, kan man hurtigt sætte gang i relevante handlinger, grundet de bekræftede forværringer målt i EWS. Når man udregner EWS kan det dog være, at man skal trække point fra, hvis patienten har kroniske sygdomme, der forklarer, hvorfor de scorer højt (Hjortsø, 2012).
Når man måler EWS, kigger man på respirationsfrekvens, saturation, pulsslag/minut, systolisk blodtryk/mmHG, bevidsthed og temperatur. Jytte scorer 2 point på sin respirationsfrekvens og blodtryk, 1 point på puls, og 0 point på henholdsvis saturation, temperatur og bevidsthed. Hvis en patient scorer mere end 3 point, skal der tilkaldes læge. Jytte har scoret 5 point, hvilket har resulteret i en lægelig vurdering, der endte med en akutoperation, efter undersøgelse af kranspulsårerne.

Patientperspektivet

For at drage omsorg for andre, må vi forstå folk. Dette kaldes fænomenologi, og handler om at kunne konvertere personlige oplevelser og fortolkninger til en faglig forståelse. Frølund ser mennesket som en helhed, og hjælper sundhedspersonalet til at imødekomme patienternes behov gennem de 7 menneskelige grundtræk, han har videreudviklet ud fra Manens fire eksistentialer (Hall m.fl. 2012). Ud af de 7 vil 4 af den behandles.
Tidsligheden betegnes subjektivt, noget som mennesket er. Menneskets egen oplevelse af tid påvirker, hvordan man har det – i forbindelse med sygdom, opleves tiden anerledes (Hall m.fl. 2012). Jytte beskriver ikke, at tiden står stille under hendes sygdomsforløb. Hun fortæller, at det går hurtigt med operationen og udskrivelsen. For Jytte har tiden nok mere at gøre med, at hun synes det er for tidligt aldersmæssigt, at være blevet syg – hun nævner også, at hun har det svært ved at søge førtidspension, da hun er ung.
Samvær beskriver menneskets tilstedeværelse med andre. Det er nødvendigt, for at mennesket kan føle sig som et ”jeg”, og mangel på dette resulterer i ensomhed (Hall m.fl. 2012). Ved sygdom betyder det meget at være i et fællesskab. Jytte er faldet godt til i sin hjerterehabiliteringsgruppe, HRG, hvor hun mødte andre med lignende problematikker, og lærte, hvordan hun kunne håndtere det – hun følte sig ikke alene med sin sygdom. Hun blev også ved med at hjælpe til på skolen, da arbejdet som lærer havde stor betydning for hende, og hun føler sig ”hjemme” der, selv om hun ikke kan passe sit arbejde.
Stemthed betyder, at vores omgivelser har en tone, vi fornemmer. Disse drager ikke parallel til vores følelser, men motiverer dem, hvis man er åben for det (Hall m.fl. 2012). Den rolige, imødekommende sygeplejerske på hospitalet, har gjort, at Jyttes hektiske oplevelse faldt til ro, fordi Jytte opfangede sygeplejerskens ro, og tog den til sig. På samme måde har HRGs mod og håb ændret Jyttes syn på at være hjertesyg.
Dødelighed er det sidste grundtræk, der vil behandles i forhold til Jytte. Nogle ser døden, som noget, der først sker om lang tid, og bekymrer sig derfor ikke om det – og andre lever i daglig ængstelighed over at dø (Hall m.fl. 2012). Jytte nævner ikke, at brystsmerterne bekymrede hende i starten, og hun er givetvis faldet til ro, efter at have været ved lægen, der mente, at det var halsbrand – da symptomerne ikke forsvandt på halsbrandsmedicin, kan eventuel uro været opstået igen, men da Jytte ikke nævner det, er det svært at sige. Senere forklarer hun, at hun faktisk havde haft en del angst i forbindelse med, at skulle dø af angina pectoris, fordi hun førhen ikke anede, hvad det var, og at hun har brugt lang tid på at komme over denne dødsangst i forbindelse med sin hjertesygdom – men nu kan hun nemmere få rationaliseret det og dermed undgå angsten.

Alle grundtrækkene er betydningsfulde, og vi som fagprofessionelle skal være opmærksomme og have forståelse for, hvad der betyder noget for patienten i forhold til egne handlinger i praksis. Vi skal derfor være opmærksomme på patienterne, og prøve at forstå dem, for at yde mest optimal pleje for den gældende patient. Dette kan f.eks. ske gennem en livshistorisk samtale med patienten, så man får en sammenhængende fortælling om patientens livsverden, og dermed kunne yde bedst mulig pleje (Hall m.fl. 2012).

 

 

Referenceliste:

Hall, Elisabeth O.C., Ingegerd, Harder, Haahr Anita & Martinsen, Bente. 2012. ’Menneskelige grundtræk i sygeplejen’, Klinisk Sygepleje (26) 4, s. 15- 25.

Hjortsø, Marianne. Sygeplejebogen 2 – grundlæggende behov, 4. udgave, Gads Forlag.

Nielsen, Oluf Falkenberg & Bojsen-Møller, Mette Juel. 2014. Anatomi og fysiologi – hånden på hjertet, 1. udgave, 3 oplag, Munksgaard, København.

Nielsen, Oluf & Springborg, Anni. 2011. Biokemi og genetik, 5. udgave, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck.

---

– Cecilie x