Hygge-shopping

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

27658722_955303624626498_712556922_n

For lige at afvige lidt fra SFT-temaet, har jeg tænkt mig lige at lave en minihaul, med lidt lækkert, jeg fandt i H&M’s salesafdeling. Mine forældre og bedsteforældre gav mig et gavekort til en masse forskellige butikker/caféer, og det gælder bl.a. til H&M, og jeg manglede noget undertøj. Jeg er meget picky med, hvilket undertøj, jeg køber – og hvor meget det koster. Sååå, derfor jeg primært spankulerede rundt i sales-afdelingen og kiggede 😛

img_9827 img_9830

Først forelskede jeg mig i denne her søde bralette. Jeg har bare en ting for sorte braletter, okay? Eek. Og den er sgu da cute!? Desværre havde de den kun i small, så den er lidt for lille til mig, meeen, jeg er ligeglad. Det går nok 😛

img_9820 img_9826

Derefter var der denne her røde bralette – den syntes jeg altså også bare var hammersød (og julet!). Og jeg kunne simpelthen ikke stå for sløjfen bag på… altså! Jeg er en sucker for den slags.

Jeg fandt også en rigtig cute, sart pink bralette, der var det SØDESTE, jeg nogensinde har set, men det var også en størrelse small, dog kunne man TYDELIGT se, at den var for lille til mig, da jeg havde den på, så den kunne jeg ikke få med… øvøv!

img_9834 img_9833

Herefter fandt jeg nogle børster, der var sat ned. Jeg fandt faktisk tre, men inden jeg købte alle tre, tog jeg mig selv i nakken, og sagde: “Cecilie, nu tager du dig fandeme sammen.”… så det blev til to! Da de havde to for éns pris, haha. Det er en brow shaping brush og en straight defining brush.

p1300070

Sidst, men ikke mindst, faldt jeg over denne her neglelaksfjerner, og da jeg flyttede hjemmefra, fik jeg ikk lige sådan en med, sååå… jeg tænkte, det måske var meget rart at have en, og til en tier, så overlevede jeg jo nok!

Så alt i alt:

p1300046

Lille mini H&M haul, til den nette sum af… 80 kr!

Jeg var blown away, da jeg hørte det (og så kunne jeg jo godt have købt en børste mere!). Den ene bralette kostede 70 kr, og den anden 50, men der var 2 for 1, så… jeg regnede med, at prisen ville blive 70 for de to. Så var der 20 kr pr. børste, og neglelaksfjerneren til 10. Her var der også 2 for 1, så jeg regnede med, at det nok ville blive 40 kr, og derfor en total sum på 110 kr.

Men nej! Begge børster og neglaksfjerneren gik ind til 10 kr. Den røde bralette gik ind til 28 kr, og den sorte til 22. Det må man da sige, var lidt af et kup, hva! Jeg er i hvert fald glad, og kan ikke veeente, med at få dem vasket og afprøvet ordentligt, hehe. Håber der bliver sat pris på dem, næste gang jeg skal være sammen med en special someone :))) hahahah, ej… stop dig selv, Cecilie.

 

ANYWAY, moving on.

Jeg var nemlig også i Rema 1000 for nylig, det var den 18. januar (lidt forsinket at smide et indlæg op omkring det nu, i knooow), hvor jeg skulle handle (surprise?), og midt i det hele opdager jeg, at de har tilbud! Håndsæbe, balsam, body lotion, shampoo, showergel… alt sammen til kun 5 kr. stykket!

p1300003

Billedet var ikke amazing til at starte med, men da jeg uploadede det blev det bare grynet, øv. Nå, bare with… der er ikke så meget at gøre. Men er der nogen kloge hoveder derude, der ved, hvorfor billederne nogle gange bliver grynede, når jeg uploader dem til min blog??? send help

I hvert fald, 60 kr for alt ovenstående, og så har jeg trods alt til lidt tid. Desuden er det hele parfumefri, og har astma-allergimærket. Sæberne er på 500 ml, og balsam/lotion/showergel/shampoo er på 300, hvilket jeg synes er helt fint ift. prisen. Normalt køber jeg Elida balsam til 4-5 kr stykket, og der er 200 ml i, så… ja. Alt går op i en højere enhed, og som sagt er der jo så heller ikke parfume i det her. Da jeg var yngre, var jeg ret allergisk og sådan, så jeg prøver så vidt muligt at undgå alt for meget parfume/parabener, osv., i min makeup, sæbe og lotions. Ikke fordi jeg er så voldsomt allergisk mere, men for at forebygge lidt ift. at udvikle allergi igen.

Jeg tænker, at når tingene er kommet i brug, kommer der også lidt et indlæg op omkring det! Jeg har brugt bodylotionen i dag, og for fanden, den er bare lækker! Jeg barberede ben, og smurte mig godt ind i lotion bagefter, og det var bare rart. Jeg synes den har en dejlig, flydende konsistens, så man skal ikke bruge ret meget, for at dække et stort område, så det er rart. Og jeg begyndte heller ikke at klø eller noget bagefter (det har jeg gjort med nogle parfume-fri cremer, så det er et kæmpe plus, at det ikke var sådan med de her!). Så indtil videre, er jeg ret tilfreds med den lotion. Hvilket er heldigt, nu jeg har købt tre af dem, haha. Upsiiii.

 

Afslutningsvis havde vi besøg af DSA på uddannelsen, og de gav de søøøødeste tyggegummipakker væk, som jeg bare måtte dele med jer, lol.

img_9844

Ærligt, how fucking perfect? Eek! Jeg synes de er så sjove, at jeg seriøst ikke ville spise mine (det er also en ocd-ting tho, så ohwell), så en fra min klasse gav mig hendes, så jeg havde to – så kunne jeg spise en, og lade en være uånet, haha, how considerate of her.

Men hvis jeg skal beat OCD, så… må jeg jo nok tage hul på denne pakke på et tidspunkt også. Wish me luck!

 

Det var alt for denne gang.

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Hvad har jeg lært i SFT? #24

Velkommen tilbage på bloggen, og til endnu en omgang SFT.

Fokus i denne uge er selvkritiske tanker.

 

Som altid lægger vi ud med hjemmeopgave fra sidst, og denne var baseret på at skrive en liste med gode egenskaber, dvs. egenskaber, man fandt attraktive hos mennesker, som man sætter pris på. Jeg synes det var lidt svært at brainstorme de her ting, bare sådan lige… havde faktisk lidt glemt, hvad karaktertræk/egenskaber i det hele taget var, så jeg syntes faktisk, at opgaven var svær, haha. Men jeg fik skrevet lidt ned, og disse var:

Ærlighed – loyalitet – humor – oprigtig interesse – spontanitet – tålmodighed – forståelse – empati.

Herfter skulle man vurdere, om hvorvidt man selv mente, man var i besiddelse af den gældende egenskab.

Min så sådan her ud:

Ærlighed og loyalitet – 50%.

Humor – 100%.

Oprigtig interesse – kommer an på personen og på emnet (vil gerne indrømme, at jeg nogle gange fader lidt ud, hvis personen jeg snakker med, snakker om der virkelig, virkelig, virkelig ikke interesserer mig).

Spontanitet – 30%, ville gerne være mere, men angsten står lidt i vejen for dette (og det kan der jo heldigvis arbejdes med!).

Tålmodighed – 10%. Jeg er absolut ikke særlig tålmodig, jeg er meget utålmodig.

Forståelse/empati – 100%.

Afslutningsvis skulle vi beskrive en situation, hvor vi anvendte en god egenskab, men da jeg havde været isoleret som en lille huleboer, mens jeg læste til eksamen, havde jeg ikke rigtig været ude i den virkelige verden, og brugt nogle af disse egenskaber, så den del af opgaven sprang jeg over.

Da vi gennemgik opgaven i plenum, var der en, der pointerede, at man sagtens kunne være ærlig, uden at være det hundrede procent, eller overfor alle. Jeg følte nemlig meget, at jeg var uærlig, fordi jeg f.eks. ikke lige altid siger til folk, hvordan jeg har det. Men som hun meget fint sagde, kom det jo ud på, hvem man snakkede med, om man stolede på dem, osv., og det betød altså ikke, at man var mindre ærlig… så det har jeg taget med mig! Egenskaberne behøver ikke passe hundrede procent til mig, bare de overordnet set gør. Derudover hjalp det mig også at se meget overordnet på tingene, så f.eks. med empati kunne jeg spørge mig selv, hvor tit jeg var uempatisk, og det var så… basically aldrig, så den kunne jeg vurdere, at jeg i hvert fald var i besiddelse af. For nogle gange kan ens blik godt sløre lidt, og svælge i ens selvhad… haha, så det var hjælpsomt for mig, at prøve at se mere objektivt og målbart på egenskaberne, da jeg skulle vurdere dem ift. mig selv.

 

Moving on til oplægget.

I forbindelse med kognitive forvrængninger, fører disse ofte til et tunnelsyn på os selv i en negativ retning. Dvs. vi ser alle de positive ting som små og ubetydelige, og alle de negative ting som store, når vi kigger på os selv. Dertil har vi et omvendt tunnelsyn på andre, hvor vi regner alle deres negative ting, som små og ubetydelige, men deres positive ting som store og betydningsfulde.

Formålet med de øvelser, vi laver her er bl.a. at tænke mindre sort-hvidt, og give os selv lige så meget credit, som vi ville give til andre. De nævnte bl.a., at man kunne bruge en ven til hjælp, ift. at finde nogle af de positive ting, hvilket også var min oprigtige plan, men så blev det for sent, og ja… haha.

Efterfølgende så vi en lille film, Our Common Fate, der illustrerer noget af det, vi allerede har talt meget om. Mange af de negative symptomer, der er til en del psykiske lidelser, er sådan set ret normale. Det her tunnelsyn er faktisk ret normalt. Det rammer bare nogen i hårdere grad end andre, og bliver mere invaliderende, hvor det så går hen og bliver til en reel sygdom.

Vi bed bl.a. mærke i, at mange af dem i videoen sagde de samme ting, selv om der også var nogle få, der skilte sig ud… og vi var meget sårede, da vi så barnet, der havde skrevet “no-one loves me” på. Det var heartbreaking. Derudover bed jeg mærke i, at der var nogle få, der skrev “I feel”, fremfor “I am”. Personligt føler jeg, at “I feel” laver en slags distance, og holder fast i noget af det, som jeg selv prøver at holde rigtig meget fast i, når jeg har det dårligt, og det er:

En tanke er en tanke. En følelse er en følelse. En tanke eller en følelse er ikke sandheder. Min virkelighed er ikke nødvendigvis den samme, som andres virkelighed, og det er okay, og det er vigtigt at huske. Så selv om tingene føles virkelige, selv om tankerne, følelserne er intense, og føles som sandheder og virkeligheden, så ER DET IKKE altid det.

Det synes de andre var ret sejt sagt 🙂

27043009_950413941782133_27013924_n

Afslutningsvis skulle vi selv skrive en note, i stil med dem, vi havde set i videoen, og fortælle, hvad nogen af de grimmeste ting, som vores hoveder sagde til os var. Min så sådan her ud:

img_9196

Og nej, den er jeg ikke stolt af.

Men nu handler det heller ikke om at være stolt. Det handler om, at stå frem med nogen af de grimme ting, ens hoveder kan overbevise en om. Og vise, at man er bedre end det. For mit hoved er fandeme også grimt mod mig. Rigtig tit, endda. Det kører på de ting, jeg er mest bange for – f.eks. at blive en dårlig sygeplejerske. Jeg vil være en god sygeplejerske. Men det siger mit hoved, jeg ikke kan. Og det skal jeg vise det, at jeg godt kan. Vil bare vise jer, at I altså ikke er alene, med nogle af de nasty ting, jeres hoveder siger.

Efter at have skrevet tingene ned, skulle vi krølle papiret sammen, og holde det så langt væk, vi ønskede, at det skulle være. Bagefter skulle vi holde det et sted, hvor vi ville holde det, hvis vi skulle give det kærlighed – et eller andet med at være venlig mod sig selv og sine tanker.

Til sidst skulle vi holde en andens papir, og give det kærlighed.

Det var en ret sær øvelse.

Pointen var bare, at vi ikke kunne slippe af med de negative tanker/følelser. Og det ville vi nok aldrig kunne. Så vi måtte finde en måde, at lære at leve med dem på, og give dem kærlighed, og være venlige mod os selv. Finde på alternative tanker, men også lære at leve med, og acceptere, at de her tanker ville dukke op i ny og næ, og hvordan vi bedst muligt passede på os selv, når det skete.

Virkeligt mærkeligt, men, også hjælpsomt. Jeg syntes i hvert fald det var rart, nærmest terapeutisk, at krølle det papir sammen. At skrive og smide væk/sende, er noget af det, jeg synes hjælper rigtig meget, når jeg har det skidt, så den del af øvelsen var spot on for mig. Resten var lidt mere diffust.

 

Men anyway, vi skal til at slutte af for denne gang.

Jeg håber, at det her indlæg har været hjælpsomt. Jeg synes hjemmeøvelsen var god, til at prøve at reflektere og være lidt mere objektiv ift. sig selv, og jeg synes, at det her med at skrive ned og krølle sammen, også var rigtig hjælpsomt. Så ja. Det kan varmt anbefales. Og husk så: En tanke er en tanke, en følelse er en følelse – ingen af dem er endegyldige sandheder. <3

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Hvad har jeg lært i SFT? #23

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

Jeg har haft lidt travlt, siden vi trådte ind i 2018, bl.a. gik der to HELE UGER med eksamenslæsning nærmest fra morgen til aften, og derefter en 24-timers forberedelse til eksamen, som jeg så var oppe til… Kan sige jeg brugte alle 24 timer, wow, jeg var smadret. Efter eksamen, har jeg bare haft en masse at se til, med lige at få taget julepynt ned (det blev gjort i lørdags, yes, you heard me), rydde op, støvsuge, osv.

NU har jeg så lige et øjeblik, til at sætte mig ned, og få opdateret her, og det er selvfølgelig tid til lidt mere SFT! Som jeg skriver det her, har jeg været til SFT tre gange i 2018, og på fredag er den sidste gang… 🙁 Så ja. Det er lidt trist. Men lad os komme videre.

Lige denne her gang var jeg kun i SFT i 45 minutter, da jeg var kommet til at booke en skoletid til noget obligatorisk, så jeg måtte gå… og vi nåede ikke engang at gennemgå MIN hjemmeopgave, jeg faktisk HAVDE lavet og NEDFÆLDET på papir! ØV. Og det eneste vi nåede at gennemgå i SFT var faktisk bare, hvad vi hver især havde lavet siden nytår… men jeg tænker, bare at tage denne omgang SFT med udgangspunkt i min hjemmeøvelse, og så bare sige, at det var det, og lade dette indlæg være lidt kortere.

 

Hjemmeøvelse til d. 5/1 handlede om at blive opmærksomme på nogle kognitive forvrængninger. Eller, egentlig bare en. Så jeg tog nogle dybe indåndinger, og valgte den, der hedder “De-evaluering af egne bedrifter” (eller noget i den stil).

Forvrængningen var her, at en ven bad mig se tilbage på de sidste par gange, vi havde hængt ud sammen, og reflektere over disse (fordi jeg sagde noget med, at nogle ting skræmte mig helt vildt, og jeg ikke kunne overskue det, og det jeg skulle se tilbage på var, at jeg faktisk havde gjort nogle af de her skræmmende ting).

Herfra skulle man nedfælde, hvad man tænkte i situationen.

Mine tanker var nogenlunde sådan her: the fuck bro? Er du ok? HVAD? Jeg er shit, all i’ve done is shIT, jeg er useless og horrible og en kæmpe fejl lmfao, seriøst??? do u need help??? hvorfor tror du jeg kan noget godt??? jeg er en fejl fejl fejl ahhhhh lololol, hvad fuck ærligt. alt jeg gør er jo forkert og kikset, pls stop, hahahah.

… vi kan godt blive enige om, at det var noget af en kaotisk, fucked op tankerække, og jeg er enig. Mine tanker er altid fucking messy og skriger bare anxiety ridden over det hele. ANYWAY. Det sidste punkt på dagsordenen blev, at man så skulle nedfælde en alternativ tanke. Eller flere. Mine så således her ud:

“Jeg gør det bedste, jeg kan, og det er godt nok.”

“Jeg udfordrer mig selv. Man er sjældent god til noget, første gang, man gør det.”

“Jeg BLIVER bedre, hvis jeg fortsat prøver.”

“Det jeg tænker/føler er ikke lig med virkeligheden.”

“Alt er okay. Også dig.”

 

Jeg er ikke særlig god til at arbejde med alternative tanker i situationen, som det kan ses på min angstprægede tankerække af mærkelighed, men det kom overraskende nemt til mig, da jeg sad med opgaven i hånden.

Det var som om, at alting bare… gik op i en højere enhed. Det var fucking horribelt, at tænke tilbage på den episode, og det var endnu mere horribelt, hvor virkeligt alle de tanker er, og hvor tydeligt, jeg kan mærke det angstprægede tankemønster, der sætter spor i mig, når jeg tænker tilbage… og hvor meget netop det tankemønster faktisk præger min tænkning hver eneste dag. Dét var svært.

Det var svært, at være i situationen, og ikke rigtig kunne lade min self-doubt komme til udtryk. Jeg var i gang med et massivt panikanfald, på grund af tankerækken og panikken, der bare tog mig, ift. at jeg ikke følte, at jeg havde udrettet noget som helst særligt, men jeg kunne bare ikke lade det komme til udtryk, uden at lyde totalt self-loathing, og det er måske bare heller ikke lige optimalt…

I virkeligheden havde jeg mest brug for, lige i det øjeblik, at der var blevet sagt, præcis, hvad jeg havde opnået i den tid.

For jeg ser altså ikke samme udvikling, som alle I andre gør.

Jeg mærker vreden og frustrationen over igen ikke at have slået til; igen ikke at kunne overkomme de ting, jeg gerne vil; igen ikke være den person, jeg gerne vil være.

Jeg ser ikke på samme måde de gange, hvor jeg vinder. Jeg ser ikke, hvilke skridt jeg tager, hvor mange meter, jeg går, før jeg er nået en hel kilometer, og kan se hele sporet bag mig, af ting og sager, jeg har opnået. Og selv da er det ikke engang ret meget af det, der er synderligt i øjenfaldende for mig.

For det er jo bare ting, jeg skal kunne.

Ting, der er normale at kunne.

Men de er ikke normale for mig, og jeg underminere rigtig tit, hvor meget kamp, det egentlig tager, før jeg når op på det normale niveau; jeg kæmper og kæmper, men det er aldrig godt nok til at være godt. Det er altid kun lige på kanten; lige der, hvor det er normalt, og noget som alle kan, så jeg fraregner det som en succes, i stedet for faktisk at forstå, at når jeg startede i en grøft, hvor alle andre startede i normal højde, og jeg så er kommet op af grøften, og de andre måske er kommet et skridt op af stigen, så er jeg ikke mindre end dem; jeg har kæmpet lige så hårdt, mit udgangspunkt så bare anerledes ud. Men det betyder ikke, at det jeg har opnået er mindre værd – tværtimod.

Og det er godt, jeg omgås mennesker, der er gode til at… prøve at minde mig om det. Jeg kunne godt ønske mere skarphed, men det er fordi jeg bare er så dum i hovedet, at jeg skal have skåret tingene ud i pap, før jeg fatter dem. Jeg har svært ved selv at bruge min hjerne og reflektere over at se de gode sider – jeg ved godt, det er det jeg skal, så jeg kan ikke slippe uden om – men nogle gange, kan det være meget rart at blive hjulpet lidt på vej, f.eks. med en… “Det her kunne du ikke før, men det kan du godt nu”. Noget, der kan sætte den positive tankerække af tankemylder i gang, i stedet for den angstprægede, der falder over hinandens ord.

 

Anyway. Meningen med det her indlæg var faktisk bare at vise, hvordan man lidt mere systematisk kan gå til værks, med nogle af de her tanker, der kan være så vold-pisse-lorte-irriterende.

Jeg synes i hvert fald, det gav en del, at sætte det lidt mere op, ift. at vælge en forvrængning, arbejde med de tanker, der kom ud fra den, og hvilke tanker, man kunne plante i stedet. Så jeg kunne godt forestille dig, at det ville være noget, jeg kunne arbejde videre med, med nogle af de andre forvrængninger, for at se, om der er et mønster, og hvorhenne i mønsteret, jeg skal bryde den negative tankerække. Og jeg vil kraftigt anbefale, at andre gør det samme, hvis de har problemer med negative, kognitive forvrængninger. Held og lykke. Tak fordi I gad læse med!

27292070_950413938448800_1530575449_n

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Nytår, 2017

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

Obviously kommer det her indlæg lidt sent ud, som I kan se, men jeg har bare haft lidt småtravlt. Men her er det så – og det handler selvfølgelig om nytår!

 

Jeg blev hentet, af nogle af mine forældres venner, og vi kørte så sammen hjem til mine forældre, hvor der var boller og kage, og vi fejrede min fars fødselsdag – som hvert år, den 31. Jeg var kommet i seng ved 5-6 tiden om morgenen, så da jeg blev kørt hjem igen, tog jeg en lur, inden jeg gjorde mig klar til nytår.

Min veninde, S, og jeg skulle i byen, men kunne desværre ikke nå at mødes inden… så jeg gjorde mig klar alene i min lejlighed, mens jeg hørte noget god musik, spiste noget hurtig aftensmad, og ellers bare trampede derudaf. I løbet af aftenen skrev vi også sammen, og sendte hinanden billeder og videoer, sådan “tjek min makeup er den god nok lol”-agtigt, haha. Det var grineren. Ofc hørte jeg tramp hele dagen. Jeg havde done og redone mine øjenbryn at least 15 gange, før jeg bare måtte give op og erkende, de simpelthen ikke blev bedre xD Jeg havde så ondt, det føltes som om, at jeg havde fået smækket syre på øjenbrynene, af alle de gange, jeg havde fjernet makeuppen igen, lol.

26755690_942636359226558_1386836601_n 26694477_942636305893230_1431387782_n 26647965_942636392559888_2122754539_n 26647919_942636319226562_1024598577_n

Menøh, her har vi så OOTD, eller nok nærmere OOTN. Man kan heldigvis næsten ikke se, hvor meget jeg roder xD Men ja, sådan så mit endgame ud, og at some point during the night, var der nogle fyre, der fik den geniale idé, at jeg skulle have en samling af knæklys rundt om mig, som et slags bælte, haha. Det blev selvfølgelig i lyserød, hehe.

Nå, men mens jeg gik rundt derhjemme og bare trampede, hørte musik, lagde makeup, drak, osv., blev jeg også lidt yderligere småsulten, så jeg tog en håndfuld mandler, som jeg spiste, mens jeg dansede rundt og sang, og at some point laver jeg lige sådan en – tror jeg selv – sexet twirl rundt, mens jeg synger, fortsat med mandler i munden, og what happens? Jeg kommer til at spytte mandler ud på mit fucking spejl. Flot. Jeg faldt på hug, fordi jeg grinede så meget over mig selv, haha.

Nu, da jeg ikke kan uploade videoer her til bloggen, kan I se dem på min instagram lige her (hvis I vel at mærke ikke er sarte)… og jeg har nogle flere selfies lagt op her, i tilfælde af, I ikke allerede syntes, jeg er narcissistisk nok, med dem, jeg kommer til at lægge op her nedenfor 🙂

26697015_942636325893228_1870317384_n 26648318_942636335893227_1005804677_n

Ærligt, jeg havde den sygeste føler med det her outfit! Skudud til Boohoo.com og H&M, lol.

 

Nå, men at some point kom min veninde, og jeg mødtes med hende nede i gangen, hvor vi så tog bussen mod Helsinge (klubberne åbnede først klokken 23, og hvis vi ikke ville stå udenfor og vente i en time, måtte vi tage en gigantisk omvej til vores destination). Jeg havde selvfølgelig min trådløse JBL GO højtaler med, så vi kunne sidde og jamme i bussen… det tog godt og vel en times tid i bus, tror jeg, og jeg havde det FUCKING fedt. Vi skulle skifte bus midt i det hele, og jeg jammede bare elegant videre på busstoppestedet, mens jeg tissede omme bagved (hvis man skal, så skal man)… en fyr gloede på mig fra sin bil :))) selv om jeg stod bagved busstoppestedet og han barely kunne se mig??? wtf dude, er du ok

Men ja, vi kom ind i næste bus, og jeg jammede lykkeligt videre, og pludselig siger S så til mig “skal vi ikke stå af ved centeret, hvis der er åben, kan jeg jo lige låne deres toiletter, for jeg KAN ikke tisse udenfor, og jeg skal virkelig?”… det siger jeg så ja til, og i min KOGER, så trykker jeg jo så stop 2 km før centeret, hvor jeg nærmest flyver ud af bussen??? så vi stod dér, 3 km fra klubben, og vi skal begge tisse HELT vildt.

Jeg får jo så den blændende gode idé, at tisse udenfor… foran Stark byggemarked. Fordi why not? Så det gør jeg… min veninde manager også at få tisset, så all is good, og jeg havde både papir og sprit med, så alting kørte bare, men idet, jeg havde trukket mine bukser på plads igen, kigger jeg bare på min veninde med sheer terror i øjnene, idet jeg udbryder “JEG GLEMTE AT TØRRE MIG!” og hun flækkede bare af grin, inden hun rakte mig noget papir… #kikset. Min næste kommentar var bare “godt jeg ikke skal have sex i aften hvA” og hun flækkede yderligere. OHWELL.

Vi påbegyndte så vores vandring mod centreret, og der var bare vådt og smattet. S tog den kloge løsning og gik op mod vejen – jeg gik på en mudret sti i stedet for, fordi jeg åbenbart er dum i hovedet?

Men altså, vi fortsatte jo så. Jeg havde puttet shots i mine sko, og de gnavede lidt og gjorde ondt, men jeg tænkte ikke så meget over det… jeg tog bare ét ud af de tre shots, jeg havde i skoene, og gik videre, mens jeg selvfølgelig i min fucking koger, hvor jeg synes alting bare er hilarious, skriver til en :)) dumme Cecilie.

… og fordi jeg gik og ventede på hans svar, så gik jeg bare careless rundt, og så gjorde S noget på den anden side af vejen, der fik mig til grinende at gå baglæns, og what happens? Jeg slår hovedet direkte ind i en lygtepæl??? :))) det gjorde lidt av. Men jeg grinede selvfølgelig bare og moved on, med kommentaren til ham jeg skrev med, om, at jeg nok havde brug for en støttepædagog. LOL.

Da vi nåede klubben, skrev jeg også denne gyldne besked:

Mig for en time siden: “har ikke nok shots med”.

Mig nu: “bror, hvorfor så mange shots” 

Jeg FLÆKKER stadigvæk af grin, når jeg læser the beauty that is that message.

Anyway, vi kom ind på klubben, alt var nice, vi fandt the dancefloor, og some guys quickly joined os. Begge to englændere… forstår ikke. Men ja, dem hang vi ud med, og jeg var så stegt, at jeg ikke engang opdagede, at det var nytår 🙂 #godtnytår og min cute boi skrev også godt nytår til mig, og jeg var så langt væk, at jeg ikke engang realizede det… amazing.

Men vi fik gratis champagne, hvilket jeg heller ikke tænkte over??? jeg dansede lystigt videre, og havde en fæææst.

 

Vi tog senere med fyrene nedenunder, hvor vi spillede beerpong, although jeg hurtigt, inddirekte blev smidt af holdet, fordi jeg var for stiv til at ramme noget som helst. Smuuukt. Jeg fandt dog en lille svagpisser af en fyr på 18, der allerede havde fået for meget at drikke, så han blev mobbet grusomt :)) hahahahaha. Ej, vi hyggede os. Han kunne jo godt se, at jeg også selv havde fået lidt for meget, ikk :))

At some point sidder vi i rygerrummet og ryger #sorrymom&dad, og puster af en eller anden årsag ned i askebægeret, og får alt det der lorteaske i øjet??? fucking skyd mig??? DET GJORDE SÅ ONDT. ALTSÅ VIRKELIG. I cried

Så vi gik ned på toilettet, hvor jeg først tissede, og så min veninde, og jeg syntes åbenbart det var svært at få mine bukser på, for jeg slog hovedet mod døren, for at holde balancen, idet lortet åbner og jeg næsten flyver ud??? jeg flækkede af grin, for det viste sig, at lille S ikke havde låst døren, da vi gik derind xD

Senere gik vi så op igen og dansede videre, denne gang – på min request – på bordene, hvor jeg havde det amazing. Vi fik også free alcohol, så all was good. Haha.

 

Da klokken nærmer sig 3, begynder jeg langsomt at smelte hen… det, at jeg ikke spiste den store mængde aftensmad, begyndte at bide mig bagi… jeg var så sulten, at jeg var ved at DØ.

Så vi besluttede at smutte fra klubben, og head to det nærmeste pizzaria, der var godt og vel 30-45 minutter om at servere vores fucking lortepizza??? :))) og totalt forskudt, så jeg nåede at spise min pizza, inden S fik hendes… på trods af vi bestilte literally lige efter hinanden. Jeg var ligeglad though, jeg var så sulten, jeg bare skulle spise. Så jeg spiste en hel salatpizza. No ragrets. Da jeg havde spist den og var ved at dø af kvalme, gik det op for mig, jeg også havde kransekage i min taske. Vi blev dog enige om, ikke at spise kransekagen nu xD

Jeg tog også shotsne op fra mine sko, og guess what? Lortet havde kraftedeme boret sig ind i mine fødder, så jeg har fine sår på anklerne nu :)) øv. Det sker ellers aldrig for mig, rip.

Jeg ringede så til min farfar og sagde, vi gerne ville hentes, og vi skulle så gå over til centeret.

Tror I selv frk. dum her kunne det? Nope.

Jeg havde så ondt i fødderne, at jeg fik den geniale idé, at for at gå lidt hurtigere, tog jeg da bare skoene af? Og gik? Så det gjorde jeg, gik på strømpesokker, og i swear, jeg havde kun lige sat fødderne på jorden, da jeg realizede, det var en dårlig idé, men der var da bare 2 late. Mine sokker var gennemblødte. Jeg kunne umuligt stikke dem tilbage i skoene. Everything hurt. All was cold. Mine tæer frøs til is. Jeg havnede i adskillige vandpytter. I was dead.

26648177_942636405893220_1189702082_n 26694224_942636332559894_1790570887_n

Aftenen sluttede med, at min veninde blev kørt hjem, og jeg blev kørt hjem, og så lå jeg på gulvet et kvarters tid, almost naked, fordi jeg var for doven til at rejse mig xD alt i alt en meget vellykket nytårsaften, haha. Ikke ligefrem en aften, jeg er stolt af – jeg traf mange dumme beslutninger – men sådan kan det gå xD Og jeg havde det sjovt, så jeg har ikke tænkt mig at sidde, og dvæle ved det. Shit happened, life moved on, du ved. Så… ja. Alt endte godt, og jeg kom i seng!

Håber I havde et fantastisk, og måske lidt mindre reckless nytår, end det, jeg havde. Kyskys <3

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x