Travlhed

Hey guys! Der var lige en periode her over weekenden, hvor jeg endelig fik lagt alle de indlæg op på bloggen, som der manglede – og nu er der stille igen…

Dette er fordi, jeg sidder og er i gang med min tværfaglige modul 5 eksamen, der er en ekstremt dræber. Jeg synes modulet er superhårdt, og jeg har aldrig haft mere lyst til at opgive min uddannelse, end jeg har nu. Det er helt vildt, altså, wow. Jeg gider slet ikke noget, jeg føler absolut ingen motivation, og jeg har bare lyst til at gemme mig under min dyne, og aldrig nogensinde komme ud derfra igen… mit stressniveau er through the roof, hvilket absolut ikke er sundt for mig lige nu, og jeg bliver bare ved med at blive mere og mere stresset, fordi jeg står med en gruppeaflevering, der skal afleveres om et par dage, og det hele arbejdet virker ustruktureret og irriterende, og jeg bliver stresset af, at vi ikke rigtig kommer videre, hvilket jeg ikke føler vi gør, og jeg visner bare langsomt væk, rip. Jeg prøver at holde humøret højt og være optimistisk, men jeg har mest lyst til at krølle mig sammen og græde i årtusinder, hvilket da også occasionally sker (på dagligt basis).

I just want this to be over

Græder seriøst indeni :)) magter det virkelig ikke…. men har eksamen d. 31, så jeg håber, at det bare snart er overstået, og så kan jeg klæde mig ud og drikke mig stiv i vodka, og glemme at livet er lort <3 så det… whatever motivates you, ikke? :’) dejligt

img_9044

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘ <3

– Cecilie x

Fra Tokyo til Kastrup…

SÅ gik den sgu ikke længere. Mandag d. 29 august, stod vi op ved 5-5:30 tiden, lokaltid i Tokyo, og fik gjort os klar, hvorefter vi pakkede færdig, og tjekkede ud fra hotellet, hvorefter vi begyndte vores triste bagagefyldte vandring mod Maihama Station, klokken lort om morgenen.
På den ene side, var det selvfølgelig spændende at komme hjem igen – især til vores far, som vi jo havde savnet. Vi savnede også mor en del, men hun var to dage inden fløjet til Spanien, for at være væk på genoptræning i 3 uger… så der gik yderligere noget tid, før vi kunne se hende. Omvendt var det jo også ret trist, sådan at skulle af sted. Nu havde vi jo vænnet os til bare at være os to, alene i verden, hvor vi var totalt in charge, og nu skulle vi hjem til hverdagen igen. Det var sgu en underlig fornemmelse. Det regnede endda – Japan ville ikke have, vi rejste hjem igen </3

img_0847 img_0843

Dagen inden, havde jeg selvfølgelig fået snakket med min far, og vi var enige om, at jeg skulle med en Keiyo eller Matsudo Line, mod Higashi-Matsudo, omkring klokken syv. Det var så liiige lidt utydeligt oppe på tavlen, så jeg måtte over at spørge en dame, og pludselig fik vi travlt, fordi det var så forkert det, Maps havde forslået – så vi skyndte os op til den del af togstationen, vi skulle hen på, og steg ind i toget. Da jeg så kiggede lidt nærmere, kunne jeg se, at… det lignede vi var på vej i modsatte retning, fordi vores tog – ifølge skiltene – kørte slet ikke forbi Higashi-Matsudo. Lidt panisk måtte jeg så få lillebror til at spørge en ung, japansk skolepige, om hun vidste, hvor vi var på vej hen – hun forklare, og vi forklarede, og hun fortalte, at vi altså var på rette vej, og ønskede os held og lykke. Hun vinkede endda farvel til os, da vi stod af på Higashi-Matsudo.
Her havde vi rigeligt med tid til at fare vild på stationen. Jeg havde ikke penge nok på min Suica, så jeg måtte købe en enkeltbillet ovre ved billetmanden til 900 yen, hvorefter vi tog handicapelevatoren (hehe, lillebror var lidt forarget, men fandeme nej, om jeg skulle slæbe alt mit lortebaggage op af rulletrapperne, hvis jeg kunne blive fri) op på perronen, hvor vi ventede tålmodigt på Narita Skyaccess linjen. Vi fandt ud af, at der var ret lang mellem terminalerne, fordi det var både et stop, der hed Narita Airport, og et der hed terminal 1, samt 2-3. Vi skulle af ved terminal 2, og var fremme ved lidt i 8, hvis jeg husker korrekt.

Her fandt vi så JR-“butikken”, som vi havde købt vores Suica kort ved, dengang vi ankom, og fik dem refunderet. Jeg så en Starbucks, men blev enig med mig selv om, der jo nok var en i selve lufthavnen også, og vi ville i øvrigt gerne af med vores baggage, så vi var hundrede procent klar til at flyve, når vi nu engang skulle det (hint, vi skulle flyve 11:40, så vi havde rigeligt med tid).
Lufthavnen var rigtig overskuelig, og der stod tydeligt, hvor man skulle henvende sig, i forhold til flyselskaber og ture, så det gik utrolig nemt – de åbnede først for SAS ved 8:30-9-tiden, men det gik utrolig tjept med at få vores baggage tjekket ind, så det var bare super – og da vi skulle igennem security, gik det også jævnt stærkt.

Vi startede med at lede efter noget at spise, og besluttede os – selvfølgelig – for McDonald’s. Vi havde lige over 6-7.000 yen, der lige skulle nå at spenderes (man kunne nemlig godt tage en ret dyr limosinebus fra Disneyland til Narita, hvis nu man ikke havde lyst til at prøve kræfter med selv at finde vej, nu man var afhængig af at være i lufthavnen på et bestemt tidspunkt – men vi valgte selvfølgelig at teste vores stedsans af, hehe, men det var meget rart lige at have i baghånden, hvis nu det gik galt).
Så vi bestilte selvfølgelig den største morgenmenu – en mega mcmuffin menu, eller noget i den stil… og lad mig sige… skuffende… den kostede 600 yen eller sådan noget, så det var bare ingenting 🙁 og vi stod bare ?? le sad life. Vi spiste vores mcmuffins, hashbrowns, og hvad der nu ellers var i menuen, og drak vores cola, hvorefter vi gik rundt i butikkerne, og ledte efter souvenirs.

Vi fandt nogle kager til vores bedsteforældre, og jeg fandt et par Totoro spillekort, der var både made in Japan og for sell in Japan only – ikke alt det Kina-bras, dér, så jeg var glad. Det gav så 1.600 yen brugt… hmmm…
Så gik jeg selvfølgelig på jagt efter sake. Jeg ledte efter en billig en, der lignede den, jeg havde drukket på restauranten – og lad mig fortælle dig, der er fandeme mange sake varianter, når lortet kun er på japansk! Så jeg endte bare med at vælge den billigste, hehe, til omkring 1.500 yen… vi havde stadigvæk en del, der skulle bruges, suk.
Jeg kiggede også på yukata’er, men de var dyre, desværre. Vi endte selvfølgelig på McDonald’s, hvor jeg bestilte 10 nuggets mere og lillebror en bigmac.
Det endte med, at vi bruge resten af pengene på – lillebror, is, og cola. Jeg købte 3 cola zero og en grøn te, som jeg måtte smide ud, fordi den var så fucking gross. Men de fleste af pengene blev da – om noget – brugt, så det var jo perfekt.

Så sad vi klar ved 11-tiden og skulle til at boarde, mens jeg frådede mine nuggets (LOL), og det første, der sker, når vi kommer om bord…? Frokost!
Behøver jeg at sige, at jeg var jævnt mæt?

img_0853 img_0846 img_0844 img_0851

Turen varede – som på turen derover – godt og vel 11 timer, så vi havde brug for masser af tids-ihjel-slåen… Jeg fik bl.a. set Dead Pool (igen, hehe), og Flaskepost fra P. Jeg tror også, jeg så en anden film, men jeg husker det sgu ikke… jeg spillede også World Wise (hvor man skal gætte, hvilke lande, der hører hvilke traditioner til), og en masse andre ting, bare sådan…. fordi… haha.
Inden vi landede, fik vi selvølgelig lige en form for frokost igen – tidsforskellen gjorde jo, at selv om vi rejste kl. 11:40, var vi jo i Danmark ved 16-tiden. Så frokost endnu engang.

img_0858 img_0868 img_0859 img_0860

Vil lige slå et slag for æblejuicen, den var fandeme lækker. Lavet på søde æbler, den var viiildt god… og kommer til at savne alle de japanske skrifttegn på alting, selv om jeg ikke fatter dem :/ Oh well.

Langt om længe landede vi i Danmark, og jeg tror aldrig, at min excitement har droppet så meget, som den gjorde, da jeg kom tilbage til Danmark? Altså wow. Alting var bare kaos og nederen, og det tog hundrede år, og jeg ventede seriøst på vores baggage i EN TIME? Stakkels daddy, der var kommet for at hente os – totalt on point – og bare måtte vente forever, og betale en FORMUE for parkering, fordi det bare tog hundrede år med baggagen… jesus.
Men vi kom endelig ud i bilen og vendte snuden hjemad, mens både lillebror og jeg plaprede løs om vores oplevelser.

Da vi kom hjem, pakkede vi selvfølgelig ud, gav far hans gaver, og smed os ind i stuen, for at spise pizza og se film…….. og så pass outede både min bror og jeg ellers bare i sofaen, mega trætte og udmattede, efter to lange uger.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘ <3

– Cecilie x

Tokyo – Dag 12 – Disneyland & DisneySea

Vores sidste dag i Tokyo – og i Disney’s vidunderlige verden, blev brugt i Disneyland. Vi startede ud med at snuppe et fastpass til den vidunderlige Thunder Mountain, der selvfølgelig er childhood bae. Herefter gik vi fra Westernland til Tomorrowland, hvor vi slog os ned ved Tomorrowland Terrace, og fik os noget morgenmad – burger, fritter og cola, selvfølgelig. Dette var primært fordi deres burgere var Mickey formede, og det eeelsker jeg jo! Jeg valgte en “cheese and beef patty”, fordi nu måtte jeg bare smage de patties der!

img_0787 img_0788

Burgeren smagte fint – ikke vanvittigt god, ikke vanvittigt dårlig, bare… average fastfood. Så det var jo fint, vi skulle egentlig også bare have lidt energi og nogle kalorier, at løbe rundt på, hehe. Herefter kunne vi trække vores næste fastpass, nemlig til Space Mountain, yay.

Efterfølgende smuttede vi en tur i Toon Town, hvor vi bl.a. fik set på Minnies hjem, da der ikke længere var meet and greet der.

tokyo-disney-270 img_0798 tokyo-disney-269 tokyo-disney-268 tokyo-disney-262

Vi fik selvfølgelig også prøvet vores trofaste Gadjet’s Go Coaster endnu engang, hehe, samt Roger Rabbit’s Car Toon Spin. Herefter kunne vi gå til Big Thunder Mountain, og indløse vores fastpass.

img_0791

Forlystelsen var lidt skuffende… den var slet ikke så hurtig, som jeg huskede den – overhovedet, og slet ikke ligeså vild. Det er svært at sige, om det er alder, eller generel ændring i selve rutchebanens struktur… det var i hvert fald småskuffende 🙁
Herefter gik vi mod Fantasy Land, hvor vi fik prøvet Peter Pan’s Flight, Snow White’s Adventure (igen), og Pirates of the Caribbean (igen), og vi gik rundt i nogle af butikkerne, og så på cute ting, og fik shoppet lidt gaver til familien.

img_0808 img_0810 img_0814 img_0815 img_0816

Vi fik også ønskede også i Snehvides brønd, selv om hun nok er skuffet over, vi kun gav 1 yen pr. person, haha (ca. 0,06,-). Herefter kunne vi endelig få prøvet Space Mountain også, der var noget sjovere anden gang, nu vi vidste, den var anerledes end i Paris.

tokyo-disney-271 tokyo-disney-279 img_0821

Herefter tullede vi egentlig bare rundt i parken, og ventede på, at vi kunne komme til at prøve det sidste, så vi kunne komme videre i teksten, over til DisneySea – den sidste forlystelse, vi havde trukket fastpass til, var Splash Mountain (alle mountain’erne på en dag??). Vi havde tidligere spurgt, om det var 3 fastpasses pr. park, eller tre i alt, men ingen kunne give os svar, så vi gættede bare på “i alt”.

img_0828

Splash Mountain syntes jeg var ret sjov, men der var ekstremt meget antiklimaks hele tiden – man troede hele tiden, at nu var det nu, og nu droppede man, så man (jeg) skreg bare ved de mindste drops, og så kørte vi bare videre i et fredfyldt brorkanin-univers… haha.
Klokken var otte, før vi forlod parken, og kunne gå over i DisneySea. Af samme årsag nåede vi ikke forlystelser, og heller ikke at se Fantasmic fra start, som vi ellers gerne ville. Vi styrede direkte mod Sebastians Calypso Kitchen, fordi de lavede altså bare drøngod mad! Og så havde jeg jo set, deres special set, var på en lilla bolle…. så det måtte jeg da… smage… Det var en pork and egg salad sandwich med mix berry mousse til, så det lød jo interessant nok… Den smagte også fint, så vidt jeg husker, men intet kunne måle sig med den, vi fik sidst. Så jeg sendte brorlille op og bestille to sides af den, men efter jeg havde gjort det, indså jeg, at jeg var mæt… fuck. Men ned måtte skidtet jo, og jeg var godt mæt bagefter – og glad, for den var fandeme lækker :3

Herefter var det blot at sige tak og farvel, som vi vendte tilbage mod hotellet, og begyndte at pakke for alvor…

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘, så du ikke misser et indlæg <3

– Cecilie x

Tokyo – Dag 11 – DisneySea

Fordi vi havde købt et 3-day Magic Passport, tilbragte vi dag nummer 2 i DisneySea. Jeg gik faktisk herind, med en tro om, at det ville være lidt ligesom Walt Disney Studios i Paris… men det var det altså slet ikke. Det var faktisk bare en ekstra Disneyland-park, hvilket var meget skægt, egentlig.

tokyo-disney-148 tokyo-disney-156

Vi havde dagen i forvejen besluttet, hvilke steder, vi skulle have fastpass til, så da vi kom, gik vi målrettet mod 20,000 Leages Under the Sea… altså lige indtil jeg blev grebet af spænding som en seksårigs, da jeg så Chip, Fedtmule og Minnie, hehe. Jeg stod meget patiently ovre ved Chip, og ville viiildt gerne have en autograf og et billede. Jeg havde jo forberedt mig; nok havde jeg glemt min autografbog derhjemme, men jeg havde væbnet mig med pen og papir! Der var dog en del rift om ham, så jeg droppede det, og lod de mindre børn få lov… Minnie var urørlig, man måtte slet ikke komme hende nær…

Men så kom søde Fedtmule, og kunne se, jeg gerne ville have et billede, så han trak mig sgu ind til et billede, og jeg var utrolig glad – desværre ligner jeg lidt en heks på billedet, men ohwell. Lige en komisk sidenote er, dengang jeg var lille, og var i Disneyland Paris, fik jeg taget billede og autograf med/af Fedtmule, og han tegnede et hjerte på min autograf, og siden er jeg blevet drillet med, at jeg var kærester med Fedtmule – så var det ikke lige skæbnes ironi, at det af alle figurerne, der var til stede, blev Fedtmule, jeg fik taget billede med…

tokyo-disney-150 tokyo-disney-153 tokyo-disney-160 tokyo-disney-161 tokyo-disney-163 tokyo-disney-164

Vi gik videre, jeg prøvede lidt forvirret at finde rundt i kortet, og fik ledt os mod højre side af Mediterranean Harbor, hvor vi kunne gå op mod Mysterious Island, hvor jeg spurgte en dame om directions til fastpass-maskinen – og vi fik trukket vores fastpass.

tokyo-disney-165 tokyo-disney-168

Herefter gik vi mod Mermaid Lagoon. Dagen forinden havde vi nemlig også spekuleret på, hvor vi skulle spise morgenmad – jeg havde læst spistederne op for min lillebror, der noget krampagtigt var begyndt at grine ved restaurantnavnet “Sebastian’s Calypso Kitchen”, og jeg kikset måtte forklare ham, Sebastian?? U kno ariel??? Calypso?? U kno pirates??? og så blev han enig med sig selv om, at det lød lækkert. Så vi gik mod Mermaid Lagoon, hvor vi kom ind i Triton’s Kingdom, og fandt resturanten. Arabian Coast var at skimte i det fjerne.

tokyo-disney-173 tokyo-disney-174 tokyo-disney-177

Vi bestilte en Creamy Scallop Croquette Sandwich menu med Melon soda til, og selvfølgelig, pomfritter – det er jo morgenmad, ikke? Det smagte overraskende lækkert, der var den bedste sauce/dressing i “burgeren”, som jeg stadigvæk ikke helt ved hvad var, men fuck den var fråderen… altså, wow. Melon-sodaen synes jeg smagte lidt kunstigt, men lillebror var vild med den.

tokyo-disney-183 tokyo-disney-181 tokyo-disney-182

Efter at have spist vores morgenmad, gik vi lidt rundt, hvorefter vi kunne trække det næste fastpass, der gik ud til Journey to the Center of the Earth. Så prøvede vi 20,000 leagues, der var rigtig god – man var i tvivl om, om man reelt var under vand eller ej! -, og gik derefter videre ned til Mediterranean Harbor igen, kiggede os omkring, og prøvede Fortress Explorations, som vi dog hurtigt droppede, hvorefter vi gik mod American Waterfront, hvor jeg primært gerne ville se på Tower of Terror, hehe. Der v dog alt for lang kø – og så gik vi i Toy Story Mania, jeg igen troede var ligesom i Paris, men næh nej! Vi prøvede ikke rigtig noget, da der var alt for lang kø – 160 minutter… jesus. I stedet gik vi over i McDuck’s Department Store, hvor vi begge pludselig huskede, at Joakim Von And fandtes, og blev overraskede over, der ikke var mere med ham? Nåda. Så prøvede vi Electric Railway, og kom af ovre i Port Discovery.

tokyo-disney-185  tokyo-disney-212 tokyo-disney-214 tokyo-disney-216

Vejret var begyndt at blive lidt gråligt og kedeligt, men vi var optimistiske – jeg ville gerne prøve en Lone Rider et-eller-andet, som jeg havde set på fastpass-attraktionerne, at der var, men den var nedlagt, fordi der i 2017 skulle åbne en ny forlystelse i dens sted. Nåda. Så stillede vi os i stedet i kø til Aquatopia, hvilket jeg frygtede sådan, jævnt meget. Man blev nemlig rigtig våd, sagde de, og jeg havde jo kun min paraply, hvorimod lillebror havde et regnslag. Vi ventede rigtig længe – og savnede vores forældre – og en lille dreng foran os blev ved med at være pisseirriterende, og moren var totalt ligeglad… drengen havde vidst fødselsdag, og moren brugte seriøst 40 minutter i køen på sin telefon, i stedet for hendes hyperaktive dampunge?? så – mor og far, tak fordi I faktisk gad være der for mig, da jeg var barn, jesus.
Vi kom ud – okay våde, men det kunne have været værre. Vi købte nogle karamelpopkorn, som var dybt skuffende, syntes jeg, og gik en tur over til Lost River Delta, hvor vi trak vores sidste fastpass – og jeg købte en sodavand – til forlystelsen Indiana Jones Adventure: Temple of the Crystal Skull. Efterfølgende søgte vi ly ovre ved Mysterious Island’s Journey to the Center of the Earth – og trods vores fastpass, måtte vi også vente 10-20 minutter! Gad nødig være dem, der stod i normal kø, omg.
Den var rigtig sjov, virkelig vild, en god rutchebane, hvor man rigtigt kom rundt og på et tidspunkt blev der spyet rigtig ild (ikke på os, men ude i kulissen), man kunne mærke varmen mod kinderne! Det syntes jeg var lidt sejt.

Herefter gik vi over til Arabian Coast, hvor vi prøvede Jasmine’s Flying Carpets, Sinbad’s Storybook Voyage og Caravan Carousel – og vi fik set Abu og Genie.

tokyo-disney-223 tokyo-disney-224 tokyo-disney-227 tokyo-disney-229

Herefter gik turen mod Mermaid Lagoon igen, hvor vi stod i laaang kø til Flounder’s Flying Fish Coaster – jeg ville også gerne have prøvet Scuttle’s Scooters, men den kørte rundt, og det er brorlille ikke meget for… da vi kom ned fra den lille rutchebane, der i øvrigt var jævnt skuffende, begyndte det for alvor at regne, så vi søgte selvfølgelig ly inde i Tritons kongerige igen, hehe. <3
Her kiggede – primært jeg – på sounvenirbutikker, og vi prøvede Jumpin’ Jelly Fish, som var en okay forlystelse, men nok mest for de mindre, ligesom fish coasteren var.. resten af forlystelserne indendøre, var der lige lovlig lang tids ventetid på, til vi gad – så vi gik i Ariel’s Playground, hvor vi løb rundt og legede fange, indtil en japaner bad os stoppe med at løbe… bitch… haha ej.

img_0772 img_0778img_0780img_0781img_0783tokyo-disney-249tokyo-disney-252 tokyo-disney-255

Efterfølgende gik vi på ny over mod Lost River Delta, hvor vi egentlig bare gik lidt rundt og tullede… Der var ikke så meget at lave i regnen, så vi spiste tidlig aftensmad på Cape Cod Cook Off i American Waterfront, fordi vi havde brug for noget helt normalt bad, og her serverede de altså hamburgers og cheeseburgers, og det havde vi bare brug for.
De havde en 15 års jubilæum menu, og jeg havde på Lost River Delta set nogle lækre beef patties, så jeg tænkte straks “Bacon and beef patty” … og så læste jeg “… on cocoa bread, french fries, choice of soft drink”, og tænkte… kakaobrød??? Nej tak, fandeme nej. Så jeg gik med en almindelig cheeseburger, fries og nuggets on the side, og selvfølgelig cola zero. Om jeg fortryder i dag? Svaret er ja. Jeg skulle fandeme bare være sprunget ud i den kakaobrøds-burger! Burgerne var ikke specielle. Nuggetsne var formet som Mickey-hoveder, men de smagte ikke specielt godt, desværre… lidt skuffende, faktisk. Og de havde ingen melon-soda, til lillebrors ærgelse…

Der var stadigvæk en god 1,5 time før vores fastpass til Indiana Jones gjaldt, i hvert fald for de første deltagere, og jeg ville mega gerne prøve Raging Spirits, men der var 80 minutters ventetid – spurgte brorlille, om vi ikke godt pleeease kunne, og han overgav sig. Vi ventede heldigvis kun små 60 minutter, og vi ville inderligt ønske, vi havde brugt fastpasset her, i stedet for på 20,000 Leagues… det var en fed forlystelse, virkelig hurtig rutchebane, med vanddamp og flammer i én, det var helt vildt – virkelig lækkert.
Efterfølgende passede det lige med, at vi kunne nå i Indiana Jones, så det gjorde vi, hvilket også var en feed oplevelse – også en virkelig fantastisk forlystelse, der virkelig fik.. skræmt en, hehe.

Da vi var færdige i Indiana Jones, besluttede vi at gå hjemover, godt kvæstede. <3
På vejen hjem, nåede vi lige at se slutningen af Fantasmic, som var et lysshow (eller i hvert fald, hvor karaktererne lyser op), der foregik ude på vandet på en platform – det var fantastisk. Vi nåede lige at se en gigantisk drage, der spyede ild, og selv om vi var langt væk inde på bredden, og stod i modsatte side af, hvor ilden spyede hen, kunne vi tydeligt mærke det… det var helt vildt.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘, så du ikke misser et indlæg <3

– Cecilie x

Tokyo – Dag 10 – Disneyland

SÅÅÅÅ kom dagen! Vi stod tidligt op, eller… semi-tidligt. Kan faktisk ikke huske, hvornår vi var oppe… Normaltid vel… jeg aner det ikke, haha.
Men vi skulle mod Disneyland. Vi havde pakket om aftenen, så de fleste ting var gjort klar og pakket, så det var bare at få spist noget morgenmad, og for mit vedkommende noget makeup i ansigtet, og solcreme på de bare arme.
Jeg havde lavet en guide over, hvordan vi kom til Disneyland, men af en eller anden grund besluttede jeg mig for, ikke at følge den – fordi sådan er jeg, åbenbart. De muligheder, jeg havde skrevet ned, løb op i 4-500 yen pr. person, og det var jeg bare ikke villig til at betale. Jeg kunne så se, at hvis vi gik til Hatchobori Station, så kunne vi tage Keiyo-Line direkte (der så viste sig at være et tog, og ikke en metro, duh) til Maihama Station, hvilket ville koste 220 yen. Derfra så en bus, der ville ligge mellem 160-220 yen… eller gå. Så vi besluttede, at tage denne Keiyo Line fra Hatchobori, der dog var en station, der lå lidt længere væk, end hvad vi var vant til. Jeg spurgte om hjælp i informationen, og derfra fandt vi rette tog, og kørte mod Maihama. Vi var lidt bekymrede, men jeg kunne se, vi var på rette vej, de få gange, der kom engelsk tekst frem i toget.

Da vi stod af på Maihama, kunne man med det samme stoppe Disneyland, og jeg var selvfølgelig ELLEVILD af glæde!

Tokyo Disney 003 Tokyo Disney 002

Desværre kunne vi jo ikke bare tage direkte i Disneyland, vel…. så af sted mod Hotel Mystays gik vi… eller, det vil sige, vi stod forvirrede på stationen, og kunne ikke lige lure, om vi skulle gå til højre eller venstre, så jeg spurgte om hjælp. Damen var hurtig til at sige, at jeg kunne tage bussen – men jeg har jo intet lært af mine fejltagelser, og ville gerne gå og spare pengene. Hun sagde, at både busser og gåruten lå til højre. Jeg takkede, og så så et kort, jeg skyndte mig at se på – og minsandten ikke, om hotellet så lå til venstre fra stationen? Så jeg gik selvfølgelig mod damens råd, og begyndte langsomt min vandring. Fra mine screenshots af Google Maps besluttede jeg, at jeg måtte op til vejen og så til højre, indtil jeg skulle til venstre (meget udførligt, ikke?), så min bror og jeg begyndte at gå, slæbende med to kufferter hver, og jeg en taske på ryggen.
Der var vejarbejde på hele strækningen, så vi fik spurgt en af arbejderne, der fortalte, at lige præcis vores hotel havde en blå firkant på toppen af sig, så vi gik mod denne blå firkant – og ganske rigtigt.

Vi kom frem, men kunne ikke tjekke ind endnu, så vores baggage blev taget af receptionisten, og så sagde hun, at vi bare skulle komme tilbage og tjekke ind senere – af sted mod Disneyland!
Vi startede selvfølgelig med at gå tilbage til Stationen, da det var mest nærliggende, for at finde Disneyland indgangen, og takkede manden, der havde hjulpet os til at finde hotellet, da vi gik forbi – straks efter var vi nærmest på vej ind af gatene til Disneyland, og jeg fik bestilt et 3 Day Magic Passport (selvfølgelig), hehe. Vi besluttede, at tage Disneyland den første dag, DisneySea den anden, og begge den tredje.

Tokyo Disney 007 Tokyo Disney 015

På vej ind, var der de sødeste speakers, der spillede Disneymusik.

Tokyo Disney 017 Tokyo Disney 019 Tokyo Disney 020 Tokyo Disney 022

Og det første vi så, da vi kom ind, var selvfølgelig Main Street USA, eller noget, der lignede… dog var det indenfor, i stedet for udenfor, hvilket virkede lidt besynderligt.

Tokyo Disney 023 Tokyo Disney 026 Tokyo Disney 025

Vi startede ovre i Tomorrowland, hvor vi gerne ville prøve Monsters Inc Ride & Go Seek, men der var 70 minutters ventetid på, hvilket ingen af os gad. Så gik vi mod Star Tours i stedet, hvor der kun var 20-30 minutters ventetid på, og den ville brorlille, le starwars nerd, selvfølgelig gerne prøve – så vi stillede os i kø.

Tokyo Disney 031

Efterfølgende gik vi mod Buzz Lightyear’s Astro Blasters, der dog var lang kø på, så vi besluttede at tage Stitch Encounter, der af navn lød meget fedt… det viste sig dog, ikke rigtig at være de 30 minutters ventetid værd. Jeg havde ikke læst på vores kort, at det kun var på japansk, fordi duh, har jo været i Disneyland mange gange, så ved jo hvor tingene er, hvad skal jeg bruge kortet til? Haha. Men ja, den var på japansk, og det var egentlig bare en interaktiv film, hvor “Stitch” kommunikerede med os.
Så noget slukørede kom vi ud derfra, og jeg fik luret, hvordan man gik styr på de dersens fastpasses, så vi skyndte os over at trække et til Space Mountain, der bare er en af mine yndlingsforlystelser. Herefter snuppede vi hver nogle lækre is, og gik forbi både StarJets og Grand Circuit Raceway – lillebror var ikke interesseret i nogen af disse, og jeg gad ikke rigtig vente alene.

IMG_0681 IMG_0682

Herefter gik vi mod Toon Town, hvor vi bl.a. så på Donald’s Boat og Chip and Dale’s Treehouse. Både Minnie og Mickey’s hus var spotproppet, fordi der var karakterer derinde, så vi besluttede, at det gad vi ikke. Vi prøvede henholdsvis Gadget’s Go Coaster, der var meget sjov, til trods for, at det er en børnerutchebane, og Roger Rabbit’s Car Toon Spin, der var rigtig fint udsmykket indenfor, når man stod i kø og ventede, og var en sjov karussel, der gik for hurtigt til, at man kunne tage billeder, men med rigtig fine, sjove scenarier.

Tokyo Disney 082 Tokyo Disney 033 Tokyo Disney 037 Tokyo Disney 038 Tokyo Disney 039 Tokyo Disney 052 Tokyo Disney 040 Tokyo Disney 042 Tokyo Disney 043 Tokyo Disney 054 Tokyo Disney 055 Tokyo Disney 049 Tokyo Disney 071 Tokyo Disney 073 Tokyo Disney 080

Efter Toon Town gik vi selvfølgelig ind mod midten, mod Fantasyland, hvor jeg blev mødt af en skuffelse… Haunted Mansion var under restauration, så jeg kunne ikke prøve den 🙁 Lillebror fik dog også lidt nederen på, da det gik op for ham, at der ikke var nogen Alice Labyrint, men derimod kun en hjertedame-banquet, hvor man kunne spise mad – endda i den dyre ende.
Vi fik prøvet It’s A Small World, der til min store skuffelse primært havde figurer fra Østen og Afrika, og ikke rigtig noget fra Vesten? Hvor blev ‘world’ af, Disney?

Tokyo Disney 086 IMG_0685 IMG_0688 IMG_0690 IMG_0691 IMG_0695 IMG_0698

Vi kiggede på bl.a. Pooh’s Hunny Hunt, Peter Pan’s Flight, Dumbo the Flying Elephant og Alice’s Tea party, der dog alle havde lang ventetid – så vi snuppede Pinocchios Daring Journey, der gik overraskende stærkt, og var overstået virkelig hurtigt!

Tokyo Disney 090 IMG_0704 IMG_0705

Vi gik videre mod slottet, og stillede os i kø til Cinderella’s Fairytale Hall, men da det gik op for os, at det bare var, at gå rundt og kigge i slottet, gik vi. Til vores held nåede vi at møde både Esmarelda, Gaston (fik intet billede :/), Snehvide og hendes prins!

Tokyo Disney 100 Tokyo Disney 093 Tokyo Disney 098

Så gik vi mod Critter Country, hvor der var forlystelsen Splash Mountain, men der var lang tids ventetid, og ikke flere fastpass, så det droppede vi, hehe, og fortsatte mod Adventureland, hvor vi havnede i Pirates of the Caribbean forlystelsen, som det første.
Forlystelsen var meget anerledes, end den amerikanske og franske version, idet denne her var bygget lidt over filmen også, så der var flere gange, at Jack Sparrow kom frem i kulissen, der var bygget scenen, hvor Port Royal bliver angrebet i etteren, og der kom en vandtåge, hvori Davy Jones talte til os! Det var en rigtig spændende, god tur, til trods for, den var anerledes end forventet.

IMG_0712 IMG_0714 IMG_0717 IMG_0718 IMG_0720 IMG_0722

Vi besluttede, at Jungle Cruise nok var ligegyldigt, og det samme gjaldt Western River Railroad – vi havde besluttet, ikke at prøve nogen færgeoverfarter eller lignende, og heller ikke railroads; vi var trods alt blevet store nok, til godt at kunne gå selv. Så vi tog en tur i Swiss Family Tree House, hvorefter vi gik over mod Westernland, hvor vi mødte Jessie og Woody. Vi fik spottet Big Thunder Mountain, der også er en childhood fave, men der var 80 minutters ventetid på, og ingen fastpasses, så vi besluttede os for at vente. Derudover var der Shootin’ Gallery, der var spændende, men dette kostede yderligere ekstra (??), så vi tog en tur på Tom Sawyer Island Rafts, hvor vi kom over på Tom Sawyer Island, der dog var en skuffelse.

Tokyo Disney 108 Tokyo Disney 141 Tokyo Disney 144

Vi gik tilbage til Tomorrowland, hvor vi bestilte noget mad fra Pan Galactic Pizza Port, dog blev vi skuffede over portionerne, der absolut ikke var store. Den oprindelige plan var en burger fra Huey, Dewey and Louie’s Good Time Café, men portionerne var for små til os! Det viste sig så, at disse også var det, desværre. Det var 70,- lidt skuffet givet ud… Nå, men det var ved at være tid til, at det var aften, og vi gik lidt rundt til nogle af de ting, vi ikke havde prøvet, for at se, om der var nogen, der havde fået forkortet deres ventetid. Her var Snow White’s Adventures, som vi prøvede, hvor den onde heks konstant jumpscared mig? Forlystelsen var hurtig, og hende heksen kom bare tittende frem med det ondeste grin hele tiden 🙁
Efterfølgende prøvede vi Dumbo the Flying Elephant, hvor vi var så heldige, at få et par glimt af lysparaden:

img_0729 img_0731 img_0735 img_0737 img_0728 img_0758 img_0741 img_0744 img_0746 img_0752 img_0753

Herefter blev vi enige om, at tage hjem.
Jeg har lige glemt noget, fordi vi fik også prøvet Space Mountain hen ad eftermiddagen, jeg troede bare, det først var om aftenen, hehe. Men den var god nok, hurtig og det hele, men det virkede som om, den bare kørte i cirkler/firkanterne, sådan op og ned og hen? Der var ikke noget gigantisk drop, som jeg ellers huskede fra Frankrig, hvilket skuffede mig en anelse 🙁 Men derudover var selve forlystelsen fin nok, og underholdende.

Vi kom tilbage til hotellet, dog ikke uden at fare vild, fordi jeg tog en “smutvej”, der viste sig at være knapt så meget smutvej, men vi fik da kigget på nogle Disneyhoteller og lidt, haha.
Da vi kom tilbage på hotellet, for at tjekke ind, havde personalet allerede båret alle vores ejendele op på værelset, hvilket jo var fuldkommen superb. Så vi skulle egentlig bare unpacke, snakke lidt med forældrene, og ellers bare chille på værelset, inden vi gik i seng efter en laaang dag!

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘ <3

– Cecilie x

Older posts