Jeg er kommet sådan i Japan humør!! Og nu har jeg i øvrigt også fået både min lillebrors billeder, og nogle af de andre karatemenneskers billeder, så prepare!
Jeg har valgt at dele billederne på bloggen, som jeg også har tænkt mig at printe ud til min scrapbook, så de er nøje udvalgt, hehe.

De første to billeder her, er fra den første dag, da vi var i Shibuya. Hhv. Shibuya Crossing, og det andet billede er fra en af gaderne, vi gik rundt på. Resten af billederne af smukke Shibuya kan ses ved at trykke her.

De her to billeder er fra dag 2, da vi så Kejserpaladset. Hehe, meget sødt, det første billede, hva’? Little girl in a big world! Resten af billederne kan ses her, og I kan læse en sjov historie (set i bakspejlet, i hvert fald), om da jeg troede, jeg skulle dø, haha.
Udover at se Kejserpaladset, var vi også nede omkring Tokyo Character Street, og de billeder kan ses her.

Herefter fulgte lige 3 dages pause. Lillebror var på Keiko, og jeg gik rundt på egen hånd, og da disse billeder er hhv. hans og karatefyrenes, så er der altså ingen billeder i denne periode, fordi det er deres private billeder, hehe.
Men hvis I er interesserede, kan I bruge nedenstående links.
Jeg brugte tredjedagen i Harajuku og Shibuya, hvilket jeg absolut ikke fortryder. Jeg fik set en masse, og var bl.a. i Disneystore og Daiso, og så fik jeg også kigget på min fair share af tøjbutikker, hehe. Billederne kan ses her.
Fjerdedagen blev brugt i Roppongi, og til dels Ginza. Dog fór jeg vild i Roppongi, så der gik en del tid, med at finde vej, så jeg fik ømme fødder, og det regnede det meste af dagen. Dog fik jeg besøgt fantastiske Nogi. Se billederne her.
Den sidste dag alene brugte jeg i hhv. Ueno, Asakusa og Korakuen… ja, jeg kom skam vidt omkring! Dog skippede jeg en del, da jeg gerne ville hurtigt hjem til min lillebror, og høre, hvordan det var gået. I kan se billederne her.

Derudover skynder jeg mig lige at snakke om næste dag, da billederne kun er fra om aftenen. Hele dagen regnede det nemlig like a motherfuckaaa, men jeg fik bl.a. lokket lillebror med til Harajuku, hehe, og vi var i den bedste merchandisebutik ever. Se billederne her.

Ja, dette var så om mandagen, da vi var på fin, traditionel, japansk restaurant, og bagefter på karaokebar, de fleste af os (mig) godt stive. Tror, den eneste, der var forholdsvis ædru, var min kære lillebror, og det kan vidst også godt ses på vores ansigter, hva’? 🙂
Den lille risrulle var sådan en “inden I går”-ting, man får, efter måltiderne, men der var ikke nok til alle, så jeg fik ikke en 🙁 og så har vi vejen, der ledte ned til vores lille karaokebar, og lyset ude foran, og så selvfølgelig indenfor, hehe. Beretningen om, hvordan det gik, kan læses her – og jeg kan afsløre så meget, at det gik vildt for sig, haha.

Så har vi nogle billeder fra dagen derpå, om tirsdagen. Jeg fik drukket rigeligt med vand, mens vi spadserede rundt på museet. De to sidste skeletbilleder var sådan lidt… jeg er jo sygeplejerskestuderende, hehe. Synes det var sjovt at sammenligne mig selv med et menneskeskelet, og derefter en abe :/// lol. Resten af billederne fra museet kan ses her.
Efterfølgende gik vi i Zoo, hvor brorlille fik et billede af tigeren, og et lidt bedre af den mystificerede kat, vi så derinde – og så var han den eneste af os, der fik taget billeder af pandaerne, så dem måtte jeg jo lige få inkluderet! Resten af billederne kan ses her, dog ingen pandaer. </3

Dagen efter gik vi faktisk til Ebisu og var i Onsen, men det er der ingen billeder af på lillebrors telefon. Dog kan billederne ses på tideligere blogindlæg, som jeg delte ind i to. Her er turen i Ebisu, og her er vores dejlige onsentur (musttry hvis du er i Japan).
Derudover springer vi hurtigt videre til næste dag! Først var vi på Shitamachi museum, hvor brorlille fik nogle bedre billeder af husene, end jeg gjorde, dog fik jeg en masse closeups og stemningsbilleder, hvilket kan ses her. Derefter så vi et tempel/helligdom i Ueno, hvor jeg viste brorlille Ema’er, og fortalte om deres funktion (hence hvorfor min hånd er i vejen, haha), hvorefter vi gik til Asakusa, hvor vi så Sensoji. Jeg er vild med det nederste billede, prøv at se, hvor cute jeg ser ud!!! altså brotheeeer!
Resten af billederne kan ses her. Er man interesseret i at se, hvor vi spiste okonomiyaki, og hvad en okonomiyaki er, klik da ind her.

Så oprandt dagen, hvor vi skulle i Disneyland, og se lige, hvor søde vi er, der foran gaten indtil Disney??? ærligt…. haha. Derudover har vi Mainstreet USA, Toontown, og selvfølgelig slottet! <3 Resten af billederne fra Disneyland kan ses her.

Så kom vi også i Disneysea, og lillebror var den eneste, der faktisk fik taget et billede af Indiana Jones forlystelsen. Vidst nok, fordi det regnede (u can’t even tell på billedet), og han havde lifeproof cover på sin mobil, hehe. Og så lige et par billeder, fra da vi kom ud mod pladsen, og Disneyskibet bare lyste op i mørket, det var så flot. Og selvfølgelig et obligatorisk bror-søster selfie var jordkloden, heheh. Resten af billederne fra Disneysea kan ses her.
Der er ingen billeder, fra den sidste dag i Disneyland, men dem der var, har jeg jo selvfølgelig smidt op i forvejen, lige her <3

Som afslutning var der lige de her billeder, karatefyrene havde taget. Det første er bare et vildt flot panoramabillede, jeg var nødt til at tage med! Umiddelbart kunne det godt ligne Sensoji. Og det andet er et billede af en japansk Maiden Café pige, sandsynligvis i Akihabara – og disse så vi også, vi fik bare ikke taget billeder, så det var godt, der lige var et, hehe.

Håber I nød disse vacay-billeder, jeg synes selv, de er så cute…. og lidt horrifying, især det, hvor jeg bare ser megastiv ud :/ men sådan er livet jo, hehe. Og det er okay!

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘.

Til vi ses igen

– Cecilie x

Hej alle!

Jeg er en travl lille musling, så der sker ikke helt vildt meget på bloggen for tiden, hvilket er mega nederen, men desværre sådan le situation er lige nu. Så jeg gennemgår lige en hurtig update:
1. Jeg har fået flere problemer med øjnene, så det er ace. Elsker det bare !! 🙂 plz stop
2.Jeg har fået færdiggjort hele Ranma½ mangaserien (igen, og jeg elsker den lige så meget som første (og anden og tredje) gang jeg læste den, hvis ikke mere! Overvejer kraftigt at købe serien, men noget i mig siger “Cecilie, please lad være, u don’t need dat shit”…. men min gud, det er bare så smUKT.
3. Moving on… jeg har faktisk også færdiggjort Tokyo Mew Mew!! igen………. amazing. Men kan næsten ikke tro, jeg er en hårdtarbejdende studerende, kan man?
4. Men derudover har jeg også fået læst op på en del etiske ting og sager, artikler, og selvfølgelig biblen, Sygeplejens Fundament, så it’s great!
5. Hvad er der mere sket? Jo… jeg har lavet skumfiduser med min mor!! 🙂
6. Jeg har som altid mega opryddergen i mig, jeg har godt nok ikke tørret støv af på mit værelse i over en måned, men jeg går helt amok i at rydde op på min iPhone og computer, fordi åbenbart er det vigtigere end alt andet??
7. Der er kommet en lejlighed til salg, jeg måske skal købe, men jeg er ikke sikker på, om jeg vil…
8. SKAL JEG TIL TOKYO IGEN?
Pretty much siden vi kom hjem fra Japan, har jeg været ret opsat på, at jeg skulle af sted igen til sommer. Så her for noget tid siden kom min lillebror hjem og sagde til mig, at der var træningslejr igen, så selvfølgelig var jeg 100% klar. Selvsamme dag blev jeg pænt oppe indtil kl. 5 om morgenen, fordi jeg sad og researchede, hvad jeg egentlig skal se på, når jeg kommer til Japan igen, fordi ofc gør jeg det…. duuuh….

SÅ HVAD HAR JEG FUNDET UD AF?
…. en masse. Lad os inddele det lidt.

Ting, jeg ikke nåede at se sidste gang, som jeg havde planlagt, jeg skulle se:
– MOTHERFUCKING National Showa Memorial Museum, hvor man kan se, hvordan japanerne levede under 2. verdenskrig! Der stod i min guide, der var åbent, men den var åbenbart ikke opdateret, fordi lige den dag, vi tog af sted, var der så lukket :((( mega rip. Så det skal jeg fandeme se, denne gang.
– Canal Café, jeg så lige nogle billeder, der ser så smukt ud! Jeg havde ellers affundet mig med, det var droppet, men no more.
– Coredo Muromachi, fordi som det viser sig, så var det sted, jeg troede var Coredo slet ikke Coredo, så jeg må hellere se the real deal denne gang. Hvis jeg husker rigtig, havde de sindssygt mange steder med autentiske kager og sådan noget, og det må jeg bare smage!
– Hama Rikyu i Ginza. Det skulle være en af de smukkeste parker, og der skulle være teceremoni-steder, etc., så det må jeg bare se denne gang.
– @Home Café, som er en Maiden Café i Akihabara. Jeg er dog lidt i tvivl, fordi det koster 700 yen (40-45,- at komme ind), og derefter skal man bestille for minimum 600 yen. Det ved jeg ikke, om jeg er interesseret i… man betaler for pigernes selskab, men jeg skal jo ikke have selskab, haha. Jeg vil bare se, hvordan det ser ud… og jeg er lidt nærig… så vi må se!
– Sunshine Aquarium!!! Akvariet ligger i Sunshine City, hedder det meget fint, hahah. Altså, det er et akvarium, der er på toppen af et tag, among skyskrabere and what not! Det ser simpelthen så fucking amazing ud, jeg mener det…. helt sindssygt flot! Dog koster det 2000 yen at komme ind (120-140,-), og det synes jeg måske ikke lige, det er værd, taget i betragtning af, at deres zoologisk have i Ueno kostede 600 yen… altså chill. Så jeg vil nøjes med at beskue det, hehe.
– Yanaka. Først troede jeg “bare” det var en kirkegård, men nu kan jeg se, det er en by. Så udover kirkegården, må jeg også hellere se på Yanaka Ginza, der er en gade med butikker og boder, der sælger mad og andet, samt Yomise-Dori Street, hvor man kan købe 10-yen Manju (mad – en bolle med forskellige smagsvarianter af fyld). Lækkert!!, og Tennoji Templet.
– JakotsuYu Sento, et offentligt bad/varme kilder-ish. Det lød spændende, what can I say!
– Tokyo National Museum, taler vidst for sig selv… det er da exciting!
– SpaLaQua, også noget onsenlignende, bortset fra, at det hører med i forlængelse af en forlystelsespark kaldet Tokyo Dome City!! win-win! Det ser så vildt og spændende ud, 100p I would go!
– Metropolitan Government Building, ja, det lyder hella fucking kedeligt, MEN, man kan se Mount Fuji i godt vejr, samt en masse andre landemærker, og så behøver jeg ikke at tage turen ud til Fuji… nice ikke?
– Sakura Tei, just mock me, det er en okonomiyaki restaurant, så in case vi ikke kommer tilbage til Sometaro, ligger denne i Harajuku, og er en all you can eat!
– Roppongi Hills og Tokyo Midtown, hvor der ligger en masse butikker. Exciting! Jeg gik forbi sidst, fordi det regnede og jeg frøs og var kold, haha.

Derudover er der nogle byer, jeg er nødt til at besøge igen, fordi jeg tilsyneladende ikke har fået udforsket dem nok! – Akihabara, hvor jeg skal have besøgt Super Potato (retro spillearkade), Animate (endnu en anime/manga butik), og Tokyo Animé Center. Som det mindste! Jeg skal nok også endnu en tur i Mandarake.
– Shinjuku, hvor jeg skal i Central Park som alternativ til Shinjuku-gyoen, idet dette er dyrt, haha. Derudover er der Isetan, der skulle være en god restaurant, samt centrene Takashimaya og Keio, der begge har en stor mad-afdeling i kældrene. Niiiice!
– Shibuya er også et bud, although, jeg kun umiddelbart kan komme i tanke om at skulle i Shibuya 109, fordi jeg måtte droppe det, sidste jeg var der, pga. for ømme fødder… hehe. Derudover er der selvfølgelig Disney Store!
– Harajuku er også et must, jeg skal simpelthen i Kiddyland, Disney Store, Forever 21, Kondomania, Daiso, osv. igen.

Så kommer vi til de nye ting, jeg har fået kigget på.
– Dominique Ansel, hvor man kan få en masse lækre kager.
– Zaku-Zaku, hvor man kan få billige Cream Puffs, whatever that is…
– Oshiage Onsen. Spændende, og umiddelbart billigere end Oedo.
– Togo Shrine i Harajuku.
– Edo-Tokyo Museum i Ryogoku (kan ikke lade være med at grine lidt fordi det minder mig om Ryoga fra Ranma, men sch). Jeg elsker museums, der omhandler gamle dage, og Edo-tiden er simpelthen virkelig noget, jeg synes er spændende, og jeg anede ikke, der lå et til! Min første plan var bare at besøge Shitamachi igen, haha. Så hvorfor ikke tage dette og se, om det er lige så godt?? bitch yess.
– Henholdsvis J-World og NamjaTown i Sunshine City. J-World er en theme park med themes fra de populære manga/animés fra Japan, heriblandt dsv. Dragonball og One Piece, begge, som jeg ikke har læst, og ikke har nogen interesse i, men hold the fuck up, fordi Naruto er også med, og den har jeg været engageret i!!! så det må jeg bare se :))) NamjaTown er en park baseret på skaberen af PacMans univers, dog så PacMan ikke ud til at være med.
– Odaiba! Her lå Oedo Onsen, som jeg godt kunne finde på at besøge igen, hehe. Men derudover ligger der også Fuji-TV bygningen, samt Odaiba Seaside Park, Rainbow Bridge og et pariserhjul. Derudover ligger der også andre spændende ting som Decks Tokyo Beach, hvor der er et Legoland Discovery Center, Madam Tussauds, og en Hong Kong madtemapark. Aquacity Odaiba er et shoppingcenter med masser af butikker, caféer og restauranter, og der er en Ramen madtemapark, hvor man kan spise forskellige typer ramen for hele Japan…. omggg! Derudover er der Museum og Maritime Science, som er et museum der ligner en yacht, og man kan se en masse ting om skibe og sådan… det lyder da cool nok, og der er fri adgang, så why the fuck not… Venus Fort er et shoppingcenter i 1800-tallets Europa-stil. Hallo, hvor sejt lyder det ikke lige? Sidst men ikke mindst, er der Leisureland, hvor der er sport, bowling, spillearkader, spillemaskiner, karaoke (hvad så brorlille), og en ninja illusion, samt et hjemsøgt hus og mad… bliver det bedre?

Ting, jeg kunne tænke mig at besøge, som jeg besøgte, sidst jeg var i Japan:
– Vi har jo gennemgået det, men Harajuku, evt. Shitamachi Museum og Ouca Ice Cream er i hvert fald på listen… og fantastiske Sometaro-okonomiyaki restauranten, og den lille ramenrestaurant, hverken brorlille eller jeg aner, hvad hed. Amazing. Selvfølgelig er Doutur også et must, for de lavede fandeme gode sandwicher. Ej at forglemme dejlige DisneySea, heriblandt Sebastians Calypso Kitchen burgeren, og Disneyland var bestemt heller ikke så ringe <3 wuhu.

Så ja… hvis du går med Tokyotanker, er der i hvert fald noget at tænke over her! 🙂

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘

Til vi ses igen

– Cecilie x

Jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen lige efter, jeg havde afsluttet HF. Jeg startede på den studieordning, der er fra 2008, hvor man har moduler. Hvert modul varer ca. 10 uger, hvorefter der er 1 uges mellemuge, hvor man kan studere og gå til omprøve, og være i praktik, hvis man mangler at indhente lidt på dén konto.

Sygeplejerskeuddannelsen blev revideret i 2016, hvor man skiftede over til semestre, dvs. ca. 20 ugers varighed. Det rammer også mit hold fra august, 2017. Her rykker vi over på semester 5, i stedet for modul 9.
Det skaber dog nogle komplikationer for os, ift. at semester 5 er helt anerledes struktureret, end det modul 9, vi ellers skulle have rykket over til. Vi kommer til at blive bedømt på en masse bl.a. videnskabsteori, forskningsmetode, teknologi og klinisk lederskab, hvilket vi ikke har haft på nogle af de tideligere moduler. Vi får en lille supplementsperiode på 5 uger i semester 5, hvor vi kan få læst op på nogle af disse ting, men jeg føler langt fra, at det er nok, taget i betragtning af, at vi også skal forberede stoffet på semester 5. Derudover skal vi ud i 6 ugers klinik på semester 5, og vi skal i øvrigt også læse op til og studere til en farmakologiprøve, der skal bestås med min. 95%, samtidig med, at vi skal koncentrere os, om den interne prøve, vi skal bestå på semester 5. Vi skal altså lære hele semester 5, samtidig med vi lærer en del fra de tideligere semestre, samtidig med klinik, og samtidig med ekstrem terpning af farmakologi og lægemiddelhåndtering/lægemiddelregning? Dét synes jeg er utrolig stressende.
Derudover gennemgår vi nogle ændringer ift. at vi mister en hel mellemuge hver gang vi skifter semester. Hvor vi før havde 10 ugers modul, 1 uges mellemuge, 10 ugers modul, 1 uges mellemuge, så har vi nu 20 ugers semester, 1 uges mellemuge. Det synes jeg er hårdt ift. at jeg brugte mine mellemuger på at studere, og læse op på det pensum, jeg ikke havde nået, fået sat mine noter i orden, etc., da jeg i hovedet ikke kan overskue det i de uger, hvor jeg er i skole og/eller klinik. Det gør mig utrolig bange for at komme bagud på mit studie, fordi jeg ikke kommer til at få tid nok, til at lave alt.
Derudover er vores fravær også rykket fra max 20%, til max 10%. Jeg har i og for sig forståelse for, at man ikke bare skal drive den af og blive væk fra studie osv., men der er ikke rigtig forståelse for, at der er nogle faktorer i nogle menneskers liv, der gør, at de måske bare bliver nødt til at være lidt mere fraværende. Jeg f.eks. går til fysioterapi 1,5 time på et bestemt tidspunkt af dagen, og det kan jeg ikke bare rykke. Jeg skal også starte i en social færdighedstræningsgruppe, der også kommer til at ligge inden jeg får fri fra klinik. Det betyder, at jeg hver uge skal have 1,5 times fravær, hvilket altså rigtig, rigtig hurtigt løber op i en del timer. Så mange timer, at jeg ikke kommer til at have “råd” til at være syg, så hvis jeg pludselig rammes af influenza, så har jeg ikke noget andet valg end at tage i skole? Eller hvis jeg skal have en akuttid ved læge, øjenlæge (hvilket jeg går meget til lige p.t.) eller tandlæge, så er det bare sur røv, fordi jeg har ikke timer nok til at kunne tage fri/fravær? Jeg har allerede det sygeste stress over det. Jeg føler allerede nu, at jeg ikke rigtig har noget valg. Jeg kan vælge at gennemføre min uddannelse, eller jeg kan vælge at gå i behandling og prioritere at få det godt. Jeg kan ikke vælge begge dele. Og det gør mig sindssygt stresset, fordi jeg ved, at jeg kommer til at vælge min uddannelse. Men hvilke konsekvenser får det så ikke for mig som menneske, når jeg stopper med min terapeutiske behandling og dropper fysioterapi? Jeg kommer til at blive et meget nedbrudt, skrøbeligt menneske. Og det er ikke nogens skyld, andet end min egen, men jeg synes alligevel det er lidt uretfærdigt, at man skal tvinges til at vælge i et “velfærdssamfund”. Jeg synes altså, det er strengt. Derudover er der en masse, der nogle gange er nødt til at gå en halv time eller et kvarter før, for at kunne nå at klæde om og nå en bus, så de kan komme på arbejde. Men det er der også manglende forståelse og fleksibilitet for mange steder, og det tæller også som fravær. Men de mennesker, der skal af sted på arbejde, har faktisk brug for at komme på arbejde og tjene penge til deres husleje, fordi SU’en ikke rækker. Så står de pludselig og skal vælge mellem husleje/mad eller uddannelse? – selvfølgelig kan man kompensere for lidt af det, ved at være i klinik i mellemuger eller sommerferie, men det betyder også bare, at man hele tiden er et skridt bag alle andre, fordi du så ikke kan catche up på alt det andet arbejde (læsning, noter, forberedelse), fordi du er nødt til at være i klinikken. Alene tanken får mig til at tudbrøle, fordi jeg bliver så stresset, og i teorien er der intet at stresse over endnu, jeg skal bare chille the fuck out, men det kan jeg ikke, fordi jeg er så angst for ikke at kunne klare det. Jeg synes mit liv er ubeskriveligt hårdt lige nu, så at det kun bliver strammere fremadrettet er slet ikke ti at kapere i min lille ærtehjerne, kan jeg godt fortælle jer.
Og så er der farmakologitesten… jeg har fuld forståelse for, at de har brug for dokumentation for, at vi KAN finde ud af de her ting, men det er også bare en massiv stressfakor, når det kommer oven i alt det andet, vi skal på semester 5. Jeg er fucking dårlig til matematik og regnskab, jeg bliver forvirret, og jeg kan ikke lure, hvornår jeg skal bruge hvilken formel, og hvilke tal, jeg skal sætte ind. Jeg kommer ikke til at kunne klare den her prøve, fordi jeg kan ikke gennemskue, hvad jeg skal gøre, og jeg har ikke mulighed for at spørge om hjælp (ikke at jeg gjorde det, da jeg lavede farmakologitesten, men jeg havde tid, og jeg havde så mange forsøg, jeg overhovedet havde lyst til). Jeg lukker helt af i matematiktests, jeg bliver forvirret og jeg bliver stresset, og jeg kan simpelthen ikke forstå noget, når jeg bliver stresset. Selv de mest basale ting, fatter jeg ikke en klap af. Og jeg har altså kun 3 forsøg. 4 med lidt held. Får ærligt tårer i øjnene over at tænke på det, haha, rip.
Sidst men ikke mindst: hvis jeg grundet et eller andet mirakel klarer mig over på semester 6, så klarer jeg den næppe meget længere end det. Semester 6 er nemlig “klinik-semestret”, og betyder rent ud sagt 18 ugers ren og skær klinik i træk, dvs. uden den mindste pause. Jeg synes i forvejen 10 uger er utrolig uoverskueligt, og jeg har kronisk lyst til at tude, og jeg er så udbrændt og ked af det og dårligt tilpas, når jeg kommer hjem. Jeg har ikke tid til noget, og jeg er hele tiden bagud. Altså literally, hele tiden. Fremadrettet bliver de fleste klinikker nok på nærmeste hospital, og der skal jeg op senest 5:30, for at nå af sted og møde klokken 8, så hvis jeg skal møde 7:30, eller rettere 7:15, så jeg kan nå at klæde om, så skal jeg nok op 4:30, med lidt held klokken 5. Så er der transporten hjem, og den sætter jeg til 2 timer. Så er jeg hjemme klokken 17, ca. Efter sådan en dag er jeg bombet og helt færdig, og jeg har brug for mindst 9 timers søvn, da jeg ellers bliver endnu mere ængstelig, utilpas og i dårligt humør, og kommer ikke til at have the slightest chance for at komme op om morgenen. Så skal jeg i seng ved 19-20-tiden om aftenen. Kan I alle se, hvor det her bærer hen? Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet i forvejen til, at jeg kan overskue det her i 10 uger, så hvordan skal jeg nogensinde klare mig igennem 18?

Der er heldigvis lang tid til semester 5 og 6, men jeg tvivler på, at jeg når at få det godt nok til, at jeg kan magte det, fordi jeg synes i forvejen alting er virkelig hårdt lige nu, og der bliver hele tiden ved med at komme nye stressfulde ting, jeg skal forholde mig til, og det er kun en brøkdel af det, jeg har skrevet om her på bloggen… altså virkelig. Jeg troede alting gik pissegodt og den rigtige vej, men de sidste par måneder har det mest bare været dårlig nyhed på dårlig nyhed på dårlig nyhed, der langsomt stresser mig mere og mere til et punkt, hvor jeg føler, jeg literally er ved at blive fuldkommen skør. Jeg er et menneske, der føler ting meget intenst, så når jeg bliver ked af det eller stresset, så fyldet det rigtig meget, og jeg har svært ved at abstrahere for de følelser, og de kommer til at overtage hele min hverdag. Det her indlæg er skrevet helt fra bunden af mit hjerte, selvsamme dag, jeg har fået alle de her informationer om, hvordan mit studie bliver fra sommer/efterår 2017 og frem. Det betyder også, at følelserne er utrolig intense lige nu, fordi det er i dag, beskeden er kommet, og det ikke har noget at bundfæste sig i mig endnu, så det kører bare rundt som små stress”løbere” i mine blodbaner, og fordeler sig i hele kroppen.

Men nu vil jeg få ordnet de sidste af dagens pligter, og dope mine øjne med øjendråber, for de svider helt ufatteligt meget af al den gråd, de er blevet udsat for i dag (faktisk har gråden ikke været så slem, den er bare hele tiden dukket op, hver gang jeg troede, den var forbi, så mine øjne ikke rigtig har fået tid til at chille), og så vil jeg smutte under dynen, slappe af med noget varmt at drikke, og koble hovedet fra med henholdsvis tv og tegneserier (sandsynligvis manga – not ashamed… okay maybe a lil). Derefter vil jeg sove, og så er følelserne forhåbentlig kommet lidt mere på afstand. De kommer ikke til at gå væk, det kender jeg mig selv nok til. Men hvis jeg ignorerer, at denne her begivenhed er fundet sted, så kan den ikke stresse mig eller gøre mig ængstelig, og så kan jeg grave det frem igen, når jeg har overskud til at gøre noget ved følelserne, så de ikke bare handlingslammer mig og gør, at jeg mister modet.

Det var godt nok et negativtladet indlæg, hva’? Hold da helt op… amazing. Men det skal der også være plads til. Jeg elsker mit studie, det er superspændende, og jeg kan godt forstå, vi skal overgå til den nye ordning, så vi også bliver uddannet indenfor det sidste nye, men jeg har det godt nok stramt med ændringer, især så drastiske nogen af slagsen… og sådan er det nu engang. Heldigvis hjælper det at skrive om det, så tak til jer, der læste med til vejs ende.

Billedet her er fra mit ophold på Gastromedicinsk, hehe.
Glem ikke at følge med på Bloglovin’ <3

– Cecilie x

Jeg har haft travlt med klinik på plejecenteret og fastlagt studieaktivitet, efterfulgt af tre dage – 2 hele dage – i sundhedsplejen, hvilket jeg synes har været enormt spændende. Jeg røvkeder mig ærlig talt på plejecenteret, og jeg fiser rundt og laver alt muligt lort, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal begive mig til, der sker ingenting… men sundhedsplejen, det var… egentlig også kedeligt, fordi jeg bare observerede, men alligevel noget andet. Jeg har i alt været med til 6 besøg i løbet af de 2 dage, hvoraf jeg kendte en af dem fra min HF-klasse, det var lidt sjovt. Tillykke med baby <3

Jeg bed dog særligt mærke i en oplevelse, jeg havde i fredags. Jeg skulle med ud til en arabisk flygtningefamilie, der havde tolk på. Dette syntes jeg var enormt spændende.
Igen observerede jeg bare, og fulgte med i kommunikationen mellem forældrene og den sundhedsplejerske, jeg fulgtes med, J, og selvfølgelig tolken. Mens de snakkede, bed jeg særligt mærke i, hvor pænt et sprog, arabisk egentlig var, og jeg kunne ikke lade være med at dagdrømme lidt om at sidde på en arabisk restaurant og spise arabiske retter og snacks, åhgud :/ jeg ved ikke helt, hvad der går galt i mit hoved, men jeg synes virkelig aldrig kultures mad er noget af det mest spændende, og jeg blev også draget af, at der var nogle flotte småkager på bordet, som jeg egentlig gerne ville smage, men jeg turde ikke helt, awkward.
Vi blev budt på kaffe og te, og jeg valgte te, og J valgte kaffe. J fik så valget mellem Nescafé og arabisk kaffe, og hun foretrak så instantkaffen, haha. Det var lidt sjovt. Vi snakkede meget om deres baby, der var 1 mdr., og babyen var simpelthen så sød, altså… hun var bare det cuteste i verdenen, jeg var så blown away over det lille væsen.
Da tingene lakker mod enden, nupper J så en småkage, og jeg ser mit snit til at gøre det samme, og nøj de var gode. Det var sådan nogle små “medaljer”, idk, og så var de stribede i hvid og brun, og så virkede de lidt hule/luftige, når man bed i dem, og indeni var der så nærmest en plade nutella? Haha, mega dårligt beskrevet, men gode, det var de, og jeg måtte også snuppe en til, hehe.
Vi fik talt med parret om alt muligt også uddannelse og job, idet moderen egentlig gerne ville gå hjemme, og det måtte vi så forklare, at sådan gik det altså bare ikke helt her i DK. Man blev i hvert fald ikke betalt for det… de spurgte også ind til min uddannelse, og hvad jeg ville efter den.
Da vi skal til at gå, så tager faren en lille kuppel med bolcher, og tilbyder mig, og jeg er både høflig og nysgerrig, og snupper en. Så går han over til J, der først afviser, men så tager en, da han cirkulerer tilbage til hende. Han beder hende så tage flere, til hendes børn, og hun tager så lidt flere, og han bliver ved med at tilbyde, hvortil hun så må sige nej, ikke flere… og så tilbyder han mig igen, og jeg tager så én mere, og siger “Til min lillebror”, hvortil hans kone spørger, om jeg har en lillebror, og jeg nikker. Hun spørger så om noget andet, jeg ikke forstår, og kigger over på sundhedsplejersken, der siger, at hun spørger, hvad han hedder. Så det oplyser jeg, hvortil hun smager på navnet og udtaler det lidt prøvende, og bagefter siger, det er et godt navn. Ret sødt. Jeg fortæller hende også, at han er 16 år.
Familien var meget venlige, og ville da også gerne have vi blev lidt længere, de spurgte så meget, at sygeplejersken måtte sætte en fod i jorden og sige, at vi altså skulle videre, hehe.

Men alt i alt en rigtig dejlig oplevelse, synes jeg. Utroligt spændende at se en anden kultur, og en anden familie snakke et sprog, som man slet ikke forstår, og hvordan man overkomme denne sprogbarriere, og hvordan man får relation og tillid til at blomstre, trods at der sidder en tolk, der formidler det vi siger og omvendt. Utrolig spænende, synes jeg, og nu går jeg så med en fornemmelse i maven om, at jeg gerne vil lære arabisk??? damn, haha.
Næste uge kommer til at foregå på skolen, så det bliver næppe lige så spændende, og derefter tilbage til plejecenteret… jeg glæder mig ikke specielt meget, men det skal jo overstås.
Derudover har jeg fået en mega dårlig, og totalt uøsnket klinikplads i næste klinik, så det er jo bare fabulous… men det hører et andet indlæg til, haha. Så ja. Det var alt for denne gang, om den lille arabiske familie. Jeg håber, alt kommer til at gå dem godt, de var simpelthen så søde og dejlige. Held og lykke <3

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘, så du er opdateret på, hvornår jeg poster 🙂

– Cecilie x

Hej venner, tiden flyver altså af sted, når man er en travl studerende, der er hjemmefra fra 6:30-16:30, og derefter skal læse og så videre, og samtidig er gået helt i koma, over en sudden trang til at læse Ranma½ mangaen, og trang til Disney- og Bratzfilm. Terrible, terrible, terrible.

Men, dette indlæg skal ikke handle om manga eller Disney – eller klinik, for den sags skyld. Det skal nemlig handle om fastelavn!

Alle, der kender mig, ved jeg ELSKER, at klæde mig ud, og jeg bruger literally hver en undskyldning, jeg nogensinde kan komme i tanke om, altså virkelig… jeg husker så tydeligt min iver og excitement for sidste skoledag i 9’ende, bare fordi jeg så kunne klæde mig ud, eller vores strøgtur i 10’ende lige op til Halloween, hvor min veninde og jeg dressede up i Totoro-onesies, hvilket i øvrigt var fucking pinligt, og ingen i klassen ville kendes ved os 🙂 vi var også udklædte som de eneste, da vi holdt sidste skoledag på Bakken.
Sidste skoledag i HF var jeg også noget nær, den eneste, der tog det seriøst, hvilket jeg synes er så trist! Ah, men jeg var prinsesse Tiger Lily fra Peter Pan, da temaet var Peter Pan, og hun indspirerede mig til dette års kostume.
Til min store ærgelse, mener mine forældre – og forræder til en lillebror – at vi nu er for gamle til Halloween, så Halloween 2016 blev ikke brugt på udklædning, og ingen ville i Fredagscaféen på skolen med mig i udklædning 🙁

MEN SÅ SKETE DET ENDELIG, AT EN ANDEN TOG INITIATIV TIL AT KLASSEN SKULLE TIL FASTELAVN I VORES FREDAGSCAFÉ, OG TIL MIT HELD VILLE FOLKET GERNE, SÅ JEG SKULLE SELVFØLGELIG MED, så fuck det, at jeg skulle i klinik den dag også 🙂 jeg fik dog en anelse pres på, må jeg nok indrømme, da jeg skulle hjemmefra ved 18-tiden, og jeg først var hjemme der ved 15:30-tiden (fik et lift), og jeg er bare evigheder til makeup, og jeg skulle jo også have kostume på, og uha! Jeg var så stresset, jeg helt glemte primer 🙁
Nå, men jeg fik besøg af min veninde, S, der kom og gjorde sig klar sammen med mig, det blev dog ikke til meget druk, da jeg kronisk havde stress over, ikke at nå det hele, inden vi skulle af sted, og vi måtte også udskyde det med et lille kvarters tid, og nå toget det senere… goddamn :/ jeg fik heller ikke spist aftensmad, hvilket resulterede i, at jeg blev jævnt fuld… hehe.

Som I kan se på billederne – håber jeg, da jeg så ellers ikke ønsker, at kendes ved nogen af jer – er jeg igen Prinsesse Tiger Lily. Jeg er simpelthen vild med hendes karakter og kostumet, og det er bare så cute. Det er ikke helt autentisk, ift. Tiger Lily ikke har maling i hovedet, og havde lidt flere farver på sin kjole, og kun én fjer, men jeg syntes nu, jeg gjorde det ret godt. Man kan da se, jeg er indianer, og jeg havde hendes karakteristiske blå hovedbånd, så det er jo fint.

Aftenen forløb rigtig fint, men det tog lidt overhånd, idet M blev ved med at spørge, om folk skulle have noget fra baren, og lille Cecilie overvurderer jo altid sine egne evner, så jeg blev bare ved med at sige JADAK, selv om jeg havde drukket en halv liter shots og 4 cidere i toget, og havde drukket velkomstdrink og isbjørn, og samtlige øl. Det endte så også med at ramme hårdt, på et eller andet tidspunkt, og det ramte så hårdt, jeg blev helt træt, da veninderne K, D og jeg selv var ude på toilettet. Jeg satte mig på hug og lukkede øjnene; når jeg bliver meget fuld, så vil jeg bare gerne sove… og det syntes K og D ikke jeg skulle, og så ved jeg sgu ikke helt, hvad der foregik, men jeg fik smasket panden ned i gulvet og tog ellers lige en kvart morfar, mens jeg lå der :/ Så blev jeg ellers sendt med toget hjem, efter D havde fulgt mig forbi 7/11, hvor jeg købte 2x pizzaslice, og skrev til min mor, jeg tog hjemover. Hun var noget bekymret, grundet min stavning, så hun kom og hentede mig på stationen, der hvor jeg bor, hehe.
Og jeg fik da også kværnet en stor, halv pose chips, fordi pizzaslicene var så spicy (as usual, fuck jer 7/11), og jeg havde intet vand med, så den eneste logiske løsning var selvfølgelig at spise massere af chips 🙂 det var også nogenlunde her, jeg opdagede, at jeg havde skåret min tommelfinger somehow, for hver gang jeg rakte efter chips, sved det af helvede til 🙁
Min mor hentede mig, og jeg gik ud og smurte en mad, fordi åbenbart skulle jeg have mere at spise??? men jeg kunne ikke helt magte det, så jeg lagde mig ned på gulvet og halvsov, mens jeg prøvede at æde det der tørre brød med smøreost, HAHAHA, ohgod, og så kom jeg ellers i seng.

Dagen efter sendte S mig så denne meget fine besked, og jeg fucking skammer mig over, at have været så dum :/ Goddamn, jeg undrede mig fandeme også over, hvorfor hun ikke svarede tilbage, altså! Det var vildt irriterende, haha. De efterfølgende to billeder, er så screens fra nogle beskeder, hun sendte mig i forgårs :/ jeg græd literally af grin, da hun sagde, jeg sikkert kunne have fundet på at svare mig selv… probably… er bare glad for jeg ikke gjorde det – denne gang, i hvert fald!
Men en god fastelavn, det var det altså! 10/10 would recommend, haha.
Glem ikke at følge med på Bloglovin’, nu mine indlæg er så sporadiske… til vi ses igen

– Cecilie x