Eksamensuge!

Modul 3 studerende!

Hej på Bloggen! Jeg har haft frygteligt travlt, med min Modul 2 eksamen, og dernæst mellemuge (“ferie”). Mellemugen er blevet brugt på aftaler på hospitalet, hygning med familien & arbejde. Derudover har jeg fået læst op på nogle af de ting, jeg manglede fra modul 2, og mangler endnu at læse 50 sider, og derefter skal jeg have renskrevet mine noter for modul 2…. som tiden dog flyver, når jeg allerede nu, i dag, er startet på modul 3! Puha, som jeg dog er frygteligt bagud 🙁

Jeg syntes modul 2 eksamen var rigtig svær, idet vi selv skulle lave en case ud fra klinikophold i modul 2, hvor jeg var på gastromedicinsk, og derefter belyse både anatomisk/fysiologisk, sygeplejefagligt OG mikrobiologisk! Jeg føler, det gik så skidt, og er så nervøs for svaret….. men håber det bare er nerver 🙁 Jeg får svar d. 1. Marts, så vidt jeg husker…. og der er BARE lang tid til, når vi skriver den ottende februar i dag…. øv.
Lige nu sidder jeg til noget modul 3-intro på mit studie, og lytter til, hvad vi skal igennem på modul 3, hvilke bøger, der skal anskaffes & og der er netop blevet sagt noget om international dag! Hvilket jeg overvejer kraftigt. Jeg vil rigtig gerne til udlandet i klinik, men det bliver nok først på modul 5, efter sommerferien.
Jeg kan nok godt komme af sted på modul 4, men jeg vil gerne tilbage til gastromedicinsk, så håber, at jeg kommer det, og så tager jeg til udlandet efter det, hvis pengene er til det… jeg glæder mig helt sindssygt! Jeg vil så gerne enten til USA, England eller Canada! Desværre samarbejder min skole ikke med USA (kan ikke huske med de andre), så det bliver svært at komme dertil 🙁 Men ohwell, så tager jeg sgu da bare et andet sted hen, hæh!

Derudover er der sygeplejebøgerne, jeg skal have anskaffet.
Jeg har netop fundet en, Basal Sygdomslære, på Billigt & Brugt, som jeg skal købe i morgen til den nette sum af 75,-, kontra de 240,-, den koster fra ny af. Derudover har jeg budt på en Menneskets Genetik, som jeg håber at få skaffet, den står til 50,-.
Dertil skal jeg hente min Ernærings bog – Ernæring, Hånden på Hjertet – i Bog & Idé i morgen. Takket være min skønne familie har jeg nemlig gavekort dertil, så jeg kan købe studiebøger…. så tak til dem, der i sommers til min studenterfest gav mig gavekort, og dermed har givet mig en studiebog. Jeg takker af hjertet <3
Glæder mig fantastisk til at få fat i mine nye bøger, og forhåbentlig får jeg snart styr på de løse ender fra modul 3, så jeg bliver godt skudt i gang til modul 3.

^ Bare lige en hurtig update, håber snart at få skrevet noget mere her på bloggen. Ønsk mig held & lykke med studiet, og hav en fantastisk mandag guys <3

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Eksamensuge!