London 2018 – Dag 4 – Oxford Street, uventet drejning & Sea Life

Hej bloggen, og velkommen tilbage til dag 4 i London.

 

Dagen, jeg havde glædet mig allermest til – dagen, hvor jeg skulle shop-amok! Jeg havde planlagt, at gå Oxford Street TYND. Og fordi, at vores hotel lå 15 minutter fra Oxford Street, var det jo ingen sag at købe ind, lægge tilbage på hotellet, og så gå tilbage igen, for at købe mere!

Jeg startede i Primark, og har slet ikke fortrudt det. Bedste valg. Det var tideligt på dagen, og allerede efter jeg havde været derinde 1 times tid, begyndte der at strømme til med mennesker. Så jeg fik noget af tiden derinde, forholdsvist stille og roligt, så jeg kunne kigge i fred, og langsomt kom der flere mennesker til. Jeg fik også lov til at gå rundt derinde selv, fordi min mama gik på jagt efter en bank, for at få vekslet de pund, hun fandt ud af i går, ikke længere gjaldt. Igen – haul kommer senere, hvor I kan se mine indkøb, hehe.

Mens jeg stadigvæk gik rundt i Primark, kom min mor, og informerede mig om, at pundene KUN kunne veksles i Bank of England. Som lå 1 times gang fra, hvor vi var.

Min lillebror og far var taget til London Bridge og Tower of London, for at se det, mens vi tog en shoppedag. Jeg var ked af at misse de ting, men ville hellere shoppe. Vi havde aftalt at mødes ca. ved 16-tiden.

Bank of England lå nede i det kvarter, hvor far og lillebror befandt sig. Det tog en time at komme frem, en time at komme tilbage. Og de lukkede klokken 15. Så vi skulle senest gå kl. 13:30, hvis vi gerne ville nå det til tiden.

Med andre ord – min shoppedag var så godt som ruined. Jeg blev færdig i Primark, vi spurtede tilbage til hotellet og ned på Oxford Street igen, og jeg tror, jeg havde 30 minutter til at få kigget på resten af det, jeg gerne ville – FUCKING STRESS. Så jeg måtte skynde mig at prioritere, jeg ville gerne have været i hundrede butikker, men skyndte mig at cutte ned til H&M sales section. Så mor og jeg sprang ind i forskellige H&M’s, hvor hun også fandt en kjole, hun gerne ville købe. Uhlala. Nå, videre i teksten… Til vores held, så var Coca Cola i gang med en kampagne, for at få flere folk til at vælge at drikke zero, fremfor varianten med sukker i – så de uddelte mini cola zero og vouchers til en 0,5 L cola zero variant. Mor og jeg fik 2 mini cola, og de var simpelthen SÅ SØDE. Dem fik vi drukket på vejen, som vi begav os mod Bank of England.

Jeg fik også lært min mor at bruge Google Maps Navigation fra telefonen – selv om hun ikke troede på, at den nok skulle vibrere/sige til, når vi skulle dreje. Hun havde den enten tændt, eller tjekkede konstant, selv om jeg sagde til hende “mor, den skal nok fortælle os, når vi skal gøre noget, slap nu aaaf”. Historien kom sig af, at vi har været lidt reliant på min far og hans kort. Men nu var mor og datter jo ude alene, og skulle finde 6 km væk. Dog blev hun ret blown away over funktionen, og jeg tror, hun endte med at synes, at den egentlig var cool nok.

Ærligt, se lige de cute mini cokes? De er da… aawh.

Vi købte også en meal deal i Boots på vej til Bank of England, fordi vi clearly blev sultne på vejen, og ikke havde tid til at sætte os ned og spise. Og den Boots vi var i, havde lidt flere valgmuligheder end dem på Oxford Street til snacks, så vi besluttede, at vi sgu skulle have KAGE (som vi senere delte 50/50).

 

Vi havde lidt besvær med at finde vej, men eventually nåede vi det. Vi blev lidt paniske, da vi fandt ud af, vi havde gået efter Bank of England MUSEUM, men heldigvis lå de nogenlunde samme sted, så vi kunne slappe af.

Jeg ringede til min far og arrangerede et meetup med dem, nu hvor vi alligevel var i samme område, var der ingen grund til at vente til kl. 16 med at mødes, hvis de havde tid nu. Imens gik mor ind i Bank of England, mens jeg pænt blev siddende udenfor på trappen, fordi man kun måtte gå én ind af gangen, og jeg åbenbart var suspekt xD Så jeg sad alene på trappen og drak min sodavand, mens jeg ventede på min mooor. Da hun kom tilbage, spiste vi vores kage.

 

Vi mødtes som sagt med min far og lillebror, og tog et smut til St. Pauls Cathedral.

Derfra gik vi videre over Millennium Footbridge, hvor man kunne se over til Tower Bridge. Vi gik lidt rundt i området over på den anden side, hvor jeg bl.a. faldt over en masse gamle bygninger, som jeg var head over heels over.

Som vi begyndte at nærme os London Eye igen, så vi også et spisested, hvor man tilsyneladende kunne spise i luften(?). JEG VIL PRØVE!!!

Altså de der karater i luften, som jeg peger på? Hvor cool kunne det ikke lige være, helt ÆRLIGT.

 

Anyway, vi gik videre, og tog beslutningen om, at vi ville tage i Sealife. Det var hyggeligt nok. Jeg finder ro i at gå i zoologisk have og i akvarier og den slags, idek. Så for mig gav det en smule ro på tankerne, at gå rundt derinde “under vandet”.

Først kom vi ind, og endte med at stå lige ovenover et af bassinerne. Så fik vi set nogle kæmpeskildpadder, og fladfisk/rokker og tilhørende æg. Æggene så virkelig sjove ud (sidste billede).

Så blev der kigget på Find Nemo fisk, og jeg blev photobombed af en fucking søhest. 🙂 Good times.

Og vi kiggede på hajer…

Og giftige frøer.

Samt en edderkop, jeg lige nu har glemt navnet på (hvorfor har jeg lyst til at sige dræberedderkop? Men det er en af dem der med masser af lange hår på osv., ew ew ew ew). Poster IKKE billede af den.

Vi så en skildpadde, som jeg synes minder RIGTIG meget om mr. Uruguay fra Kung Fu Panda. #notevensorry ¯\_(ツ)_/¯

Flere cute cute cute skildpadder (og krokodiller/alligatorer). Men, men, men skildpadder!

Så så vi flere kæmpeskildpadder, og nogle pingviner, men de billeder blev virkelig dårlige, så… no need to post them here.

 

Så ja, det lakker rimelig meget mod enden. Det var sådan set det, for dagen i dag (og det var egentlig også rigeligt, synes jeg). Vi tog hjemover, og spiste enten maccen eller meal deal på vejen hjem. Tak fordi I læser med <3

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

London 2018 – Dag 3 – London Dungeon & Shreks Adventure

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Tredjedagen bød på en tur i London Dungeon, noget som jeg virkelig havde set frem til. Da jeg var i London med klassen, da jeg gik i 8’ende, ville jeg supergerne i Dungeons. Men det var også dengang, min skizotypi peakede, og var begyndt at fucke mit liv godt og grundigt op, og jeg havde kraftige vrangforestillinger – så jeg kom aldrig af sted. MEN, denne gang så tingene anerledes ud, og det var en ny, forbedret Cecilie, der var klar til at tage i Dungeons.

Og det var superspændende. Noget, jeg faktisk synes er rigtig fedt – og although også lidt trist – var, at man ikke måtte tage billeder undervejs. Så jeg har faktisk ikke rigtig nogle billeder derfra. Men jeg har et enkelt billede fra deres giftshop, hvor man kunne tage et “skelfie” med Brian the Skeleton, så det gjorde vi. Mor og jeg kom først, hehe.

Jeg kommer generelt ikke til at poste supermange billeder, med mine forældre på, fordi… ja. Det ser jeg ikke rigtig nogen grund til 😛 Men her er mor og jeg, sammen med Brian. Og ja, det er min mor, selv om hun er 30 nuancer brunere, end jeg er. 🙂 #heldigeasen

Oplevelsen i Dungeons var 7/10, tror jeg, jeg vil sige. Det var rigtig pænt lavet, og “skuespillerne” var rigtig dygtige og seriøse, og engagerede. Det var en lækker oplevelse, men jeg blev alligevel rigtig skuffet, fordi der var ikke helt plads til os alle sammen, fordi de lukkede en del ind af gangen (sandsynligvis fordi det var sommer), og det ødelagde oplevelsen lidt, at vi var så mange mennesker samlet. Men derudover rigtig spændende, og generelt elsker jeg bare alt det der historie og seriemorder/den mørkere side af historien-fis, så jeg var… jeg havde det fedt.

 

Så tog vi en tur på Subway, for at finde os noget frokost, og til min glæde, havde de plastiksugerør. Vi havde dagen forinden, efter Madame Tussauds, været på en McDonald’s, hvor de brugte papirsugerør. Needless to say, så var jeg ordentlig skuffet, efter jeg accidently havde fået gjort mit om til en sump. Funfact: Jeg bider RIGTIG meget i mine sugerør. Og hvis man gør det, med et papirsugerør, så bliver lortet ligesom… ja. Helt blødt og smushy. Ikke en succes. Jeg blev mobbet ok-meget.

Men de var af plastik, og jeg lavede en hurtig refill, inden vi bevægede os tilbage til området, hvor London Dungeon, Shrek’s Adventure, London Eye, og Sealife lå. Vi havde nemlig besluttet os for, at vi skulle i Shrek’s Adventure, som det næste.

 

Der måtte heller ikke tages billeder i Shrek’s Adventure, så dér går den også lidt kold (men der var et område til sidst, hvor man gerne måtte, så brace urselves).

Vi skulle på en “quest”, hvor vi skulle til Langt Langt Borte, finde Shrek og nogle ingredienser til en mikstur, etc. Vores første opgave var, at synge karaoke. Det var virkelig på, fuck jeg havde det fedt. Resten af touren synes jeg egentlig også var rigtig sjov og spændende. Den var selvfølgelig primært tiltænkt børn, men jeg syntes faktisk også, at voksne med et barnligt sind, kunne få ret meget ud af det (aka – mig). Virkelig grineren.

Da Shrek’s Adventure var forbi, kom man gennem en hal med billeder af de forskellige Shrek figurer (og jeg måtte bare have et selfie med Den Bestøvlede Kat, fordi hallo, han er da for cute), og så fik vi taget et fællesbillede sammen med en mand, klædt ud som Shrek (fuck yea), og derefter kom vi igennem fotoområdet, hvor de havde lavet diverse figurer af andre Dreamworks film, som f.eks. Madagascar, Kung Fu Panda og Sådan Træner Du Din Drage. Det var totalt cute, og jeg var herremeget i mit es.

 

Efterfølgende gik vi en tur, hvor vi bl.a. kom forbi en Starbucks, og fik hhv. kaffe og frappuccinoer.

På vejen kom vi forbi den sødeste, lille pub i Westminister, der stod helt for sig selv, i den her gamle stil, og jeg blev så forelsket, jeg måtte have et billede. Jeg fik også købt en bette kop i Starbucks (der kommer en haul senere). Vi gik en tur i Grosvenor Square Park, hvorefter vi langsomt begav os hjemover.

Tilbage på hotellet chillede vi bare lidt. Vi fik købt en Meal Deal, vi tog med hjem og spiste, og ellers bare… chill.

Mit og lillebrors værelse lå lige ud til en sød lille gyde, som vi holdt lidt øje med. Det var så fint om aftenen, nemlig, hehe.

 

I øvrigt er jeg superked af nu, hvor jeg er kommet hjem… Jeg googler nogle gange navnene og stederne, hvis vi f.eks. har gået i en park, jeg ikke kan huske navnet på, så google mapser jeg mig frem til det osv., og har netop fundet ud af, at jeg har gået LIGE OP OG NED, ad Florence Nightingale Museum, og not once har jeg tænkt over, at tage på sygeplejerskemuseum, og nu er jeg bummed out, fordi det lå SÅ TÆT PÅ, og jeg var ikke engang derinde… altså damn. Skuffelse all over.

Anyway, det var det for i dag!

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

London 2018 – Dag 2 – Madame Tussauds

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Vi startede dagen ud med morgenmad på hotellet (skuffende fornøjelse), og lagde en slagplan for dagen. Vi havde besluttet, at vi ville købe Merlins Magical London Pass til 55£, da man her fik fem attraktioner til den pris – Madame Tussauds, London Dungeon, London Eye, Sea Life London & Shreks Adventure. De første tre ville vi gerne se, og resten lød ikke tosset. Og med billetter, der ellers koster 20-30£ stykket, besluttede vi, det var en god deal, selv hvis man droppede de sidste to!

Vi havde valgt biletterne, og det virkede til, at man skulle starte ved Madame Tussauds, så det gjorde vi. Efter morgenmaden, og efter jeg havde brugt min usual time på makeup, vandrede vi mod voksmuséet.

Billetsystemet var enormt dårligt. Først skulle vi vente en times tid i én kø. Så en 30-60 minutter i en anden kø. Og selv om man bookede billetter til en bestemt tid, skulle man stå i kø alligevel. Totalt åndssvagt… men vi kom ind! Og det var superspændende.

Vi hopper direkte ind – i stedet for at tage det kronologisk – til E.T.! For jeg synes altså bare, at jeg ser virkelig fucking glad ud. Og det var jeg. Jeg var slet ikke klar over, det var en drøm at køre på cyklen med E.T., i kurven, men det var det, og den blev indfriet! På næste billede ses Kylie Jenner’s makeup studio-ish. Jeg følte mig lidt sej… og nu tager vi så fra kronologisk rækkefølge, haha.

 

Vi starter med moviestars. Audrey Hepburn & Marilyn Monroe. Jeg synes de var virkelig godt lavet, så jeg måtte hapse nogle billeder.

Så har vi selvfølgelig Emma Watson! A national treasure, rly. Hold on to her Britain. Funfact: det er også lillebrors udkårne, hehe. Tror han syntes det var vildt nok NÆSTEN at være ved siden af hende. Og uanset hvad, var det nok bedre end næsten at have mødt Belle (som spilles af Emma Watson i live action udgaven – læs mere om hvad dét drejer sig om her).

Jeg måtte selvfølgelig også have et billede med mit hjertes (næsten) udkårne… LEONARDO DICAPRIO. Hej babe. Billedet med Robert Pattinson var mest for shits ‘n’ giggles. Jeg var engang fan af Twilight (dog hverken på #teamedward eller #teamjacob). Og jeg måtte også have et med Russel Brand fordi… idek, men jeg ved hvem han er, og han er semicool, haha.

Og selvfølgelig også Brad Pitt og Angelina Jolie. Jeg tager i øvrigt supermange selfies, fordi jeg stoler ikke på min familie, til at tage gode billeder af mig xD De er virkelig sådan der “ok done” og så ligner man bare en fed ko, har hår i ansigtet, eller brillerne er faldet ned… altså virkelig. Så jeg sørgede for at lade dem tage nogle billeder… og så tage en masse selfies, bare for at være sikker. For de siger ikke til en, hvis man ligner lort, de tager bare billedet og får det overstået xD Jeg gik i øvrigt under en dame der tog billeder med sit kamera for ikke at forstyrre hendes billede.

Hun var lavet af voks.

Min mor grinede.

 

Moving on til mere filmbaseret. King Kong var seeej.

Og så videre til noget, min mor på ingen måde forstår – Zoe Sugg og Alfie Deyes. Youtubere. *horrified scream*. Jeg syntes det var sejt! Og så One Direction “bare fordi”. Har ikke noget specielt forhold til dem, men det er da sejt, at have taget en selfie, så… det gjorde jeg.

Og så Princess Diana, for man er vel i England… og BRITNEY BITCH. Jeg var ikke helt høj nok :/

Så røg vi ned til Sherlock Homes universet, men det man kunne hernede (løse gåder og sårn), kostede penge, så vi smuttede videre.

Det blev til en tur gennem Londons Historie, i noget, der mindede om Den Flyvende Kuffert i Tivoli, bare uden nogen form for lyd, hvilket var ærgerligt, for jeg var supernysgerrig. Det var rigtig flot lavet, dog.

 

Moving on til superhelteuniverset, hvor vi også fik set en 4-D film, der dog var umådelig kikset, og mest for små børn… haha. Jeg ved ikke, hvorfor min billedkvalitet pludselig begynder at floppe. Det sker bare, når jeg oploader billeder til bloggen. Nogle går fint, andre bliver helt fucked. Send help.

Afslutningsvis nærmede vi os Star Wars universet. Min lillebrors største drøm, sandsynligvis. Det var da også lidt cool. LIDT.

Jeg gemte mig bare Qui-Gon Jinn (jeg var herremeget ikke nødt til at google hans navn…), og blev næsten zappet af Anakin :/

Jeg hænger bare lige ud med R2D2, C3PO, Prinsesse Leia og Han Solo… og en Stormtrooper. Sidstnævnte har relevans, fordi jeg ALTID tager selfies med en Stormtrooper, hvis der er en. Proof findes her (langt nede).

Dramaqueen.

 

Det var det for Madame Tussauds. Jeg tror vi fandt noget at spise, enten på en Mcdonald’s eller i en Boots/Tesco, og så gik vi ellers videre gennem Regents Park, hvor jeg igen faldt for ænderne. Og en svane. Awh!

Vi holdt også lige pitstop, hvor jeg kunne hælde vand ud over lillebror. Deraf det fjogede grin.

Vi gik videre i parken, indtil vi fandt over en lille café, hvor vi hhv. fik kaffe, varm kakao og is.

Vi skulle også ud og tisse, og MAN, det var en dramatisk tur! Mor og jeg gik ud på pigetoilettet. Der var en af de der døråbnere, hvor man smider mønter i, så åbner den sig – og den gav ikke byttepenge, og vi havde kun hele pund, og vi stod bare… hmm. Så kom en pige spurtende ind, vi sprang nærmest til side mor og jeg, pigen smed sin rygsæk af, smed den over den anden side af åbnerene, og den åbnede sgu! Så hev hun os ellers bare med, og vi fløj igennem – jeg nåede lige at spotte en security dør gå op, og jeg tænkte bare “JEG SKAL DØ” (meget overdrevent, men idk, jeg gik i panik!). Mor og jeg skyndte os på toilettet, og prøvede at ignorere, vi lige havde snydt maskinen xD Da vi kom ud, efter at have tisset, var pigen meget sød og komplimenterede mit outfit. Ret cute.

Men ja, dette blev sidenhen kendt som tasketricket, and i’m digging it. Shoutout til den mystiske, britiske pige. Du er en champ.

På turen gennem parken, spottede jeg også en lille regnbue i vandet ved springvandet. Jeg kunne ikke modstå det, og måtte have et billede.

På turen spottede vi også London Zoo, og gik en tur ned gennem Bakerstreet (og fremfor Sherlock Holmes, så tænkte jeg selvfølgelig straks på Mesterdetektiven Basil Mus???). Jeg sidder også lige og ser Basil Mus (tak Viaplay), og det er lige slået mig… Basils sidekick hedder Hotson… i Holmes hedder han selvfølgelig Watson. Damn, i was a stupid child (and adult)

Vi gik over Waterloo Bridge igen, på et eller andet tidspunkt, rundt og hjem. Vi fik Maccen eller Meal Deal fra Boots/Tesco til aftensmad, lagde os ind på vores respektive værelser, og slappede af. Lillebror og jeg så lidt tv, mens vi bare chillede og nød aftenen. Jeg tror også, jeg var begyndt at købe ind til et kæmpe lager af ibuprofen og strepsils (ibuprofen kostede 3-4 kr. for en pakke med 16 200 mg i, og strepsils kostede 5£ for en pakke med 32 i. JaDAK).

 

Så det var det for dag 2 i London. Jeg håber I nyder at læse med.

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

London 2018 – Dag 1 – Ankomst & Buckingham Palace

Hej bloggen, og velkommen tilbage. BUM. Efter en travl uge på Roskilde, skulle jeg direkte videre til London, og jeg glædede mig! Jeg har hungret efter at komme til London, lige siden jeg var der på klassetur i 8. klasse (det er  7-8 år siden nu, hold da KÆFT, jeg er gammel). Anyway.

 

Jeg havde pakket dagen forinden, og havde det max dårligt, da mit vækkeur ringede, og jeg skulle op. Jeg havde skam ikke tømmermænd, efter at have drukket næsten hver dag i en uge straight – til gengæld havde støvet fra årets tørre Roskildefestival sat sig i mine lunger, og jeg hostede og hakkede, som havde jeg røget 40 smøger om dagen, siden jeg var 2 år, altså. Min næse var fuldkommen tilstoppet, og mine øjne løb kronisk i vand. Jeg havde det skidt. Men op og af sted, det skulle jeg!

Det tæller ikke, som at tage på ferie, hvis man ikke enten a) har selfie med sit pas eller b) har et billede af sine fødder/ben og sit pas. Jeg valgte første mulighed ¯\_(ツ)_/¯

Jeg tog en lille semilur i flyet. Jeg var træt, og mine øjne føltes bare som syre. Needed a nap.

Da vi ankom til London, fik vi at vide, at man ikke behøvede et “rejsekort” til at køre med tog/bus/metro, fordi hvis man havde kontaktløs, så kunne man bare bruge sit dankort – og man kunne rejse flere på samme dankort. Det var jo fantastisk! For alle på nær mig, for jeg havde ikke kontaktløs dankort… men jeg rejste bare med på min mors kort, selv om det gav os nogle problemer undervejs.

Men vi nåede frem til vores hotel, og jeg kan LOVE JER FOR, jeg var skuffet. Først og fremmest; vi boede åbenbart på 5-6 sal, for der var bare tusinde trapper op. Jeg var ved at dø. Everytime. For det andet, så boede vi på to værelser, mine forældre på et, og min bror og jeg på det andet. Vi boede på samme sal, alligevel var der KÆMPE forskel på værelserne. Vores badeværelse var nogenlunde på størrelse med Harry Potters værelse under trappen. LEGIT. Man åbnede en lille dør, indtil noget der lignede et fucking kosteskab. Lige foran døråbningen er toilettet. Til højre for er brusekabinen (umuligt at barbere ben derinde, for man kunne sgu ikke bukke sig ned), og til venstre for toilettet var håndvasken. Det kunne bedre betale sig at sidde ned og børste bisser og vaske hænder, end at stå op (wtff???). Vi blev hurtigt enige om, at det var okay at bruge toilettet med semi åben dør. For lukkede man den, var der ikke plads til ens ben, og man fik døren lige i hovedet xD

Det skal lige siges, at mine forældre så havde et badeværelse, der var på størrelse med deres reelle soveværelse, og de havde karbad og alt muligt. Jeg var RET jaloux.

 

Vi begyndte at være lidt sultne, så efter at have fundet os til rette på værelserne, gik vi på jagt efter mad. Jeg havde allerede bestilt, at vi skulle på Hard Rock Café. Sluttos pruttos du, af sted. Vi boede 2-3 minutter fra Paddington Station, og med Hyde Park som nærmest baghave, så vi gik af sted, indtil vi nåede vores destination. Jeg skulle selvfølgelig have burger, og bestilte en omgang løgringe til bordet også. Min mor fik mac’n’cheese.

Vi fik i øvrigt også side salads ved siden af. Jeg vil gerne indrømme, jeg var i tvivl om, om jeg ville blive mæt af min portion! Men med løgringene ved siden af, og nærmest kun min far og jeg, der spiste af dem… så blev jeg rimelig mæt, vil jeg sige.

FYI: Jeg elsker Hard Rock’s burgere. De er gud.

Efterfølgende tog vi en tur over i shoppen, hvor der var MR. BRIGHTSIDEEE, tror I lige jeg blev 13 år, emo og med pandehår igen? Det tror jeg vidst nok!

Jeg ville også gerne have haft drinks, men var så mæt, at vi besluttede, vi ville vente til en anden dag (kan afsløre allerede nu, den dag kom ikke). Vi besluttede herefter at gå os en tur, ned mod Buckingham Palace.

Et selfie på toilettet var nødvendigt, inden vi gik videre. Og jeg syntes beplantningen på bygningen var flot, sue me.

Vi nåede til Buckingham Palace, hvor jeg fik et KNALDGODT selfie med vagterne i baggrunden! Kvaliteten havde nok været lidt bedre, hvis det ikke var taget i snapchat, men ohwell. Still golden moment!

 

Vi gik videre gennem St. James Park, og på Birdcage Walk, ned mod Big Ben.

Jeg blev meget forelsket i de forskellige dyr, vi så på turen gennem St. James Park. Andre end mig, der finder ro i at kigge på dyr og fotografere dem (selv om de er pissebange for forskellige dyr, og absolut ikke vil have dyrene rører en)?

I mean come on, look at the beauty af de her ænder (og svanerne)? Men mest ænderne. AWH.

De troede i øvrigt ret meget, at de ejede stedet… hmm. Lidt cute.

Jeg fandt også et rigtig cute egern, og jeg var kun lidt (meget) bange for det ville slå mig ihjel og havde rabies. Men look at the cute. Awh. Lille egernebaby. Selv om du på ingen måde er en baby. Awh.

 

Så nåede vi ned omkring Big Ben, London Eye, osv. Det var lidt overskyet, så jeg poster billeder derfra, i et af de andre blogposts. Nyd i mellemtiden denne smukke, smukke frozen yoghurt vogn.

Vil lige sige billedet ikke gør det justice. Den var ok-meget pink. Den var… den farve Converse, jeg ville ønske, jeg havde fået, da jeg var 15.

Moving on til et selfie af mig og London Eye, da vi gik på Waterloo Bridge, og endnu et selfie, da vi nåede til Trafalgar Square. Mine læber ser lidt farveløse ud, men det var altså ikke så koldt, som de giver udtryk for. London var faktisk jævnt stegende varmt, mens vi var der…

 

Herfra gik vi langsomt videre op mod Oxford Street, hvor vi havnede i M&M’s World.

Min mor og jeg gik straks ind.

No ragrets.

Duften af chokolade derinde var faktisk dræbende, men jo længere tid man var derinde, jo mindre lagde man mærke til det #win.

Altså… det var lidt sejt.

Look at the colors. Look at the coordination. Min OCD var så pleased, så glad. Perfect. Mom i told u i wasn’t crazy. Flashback: engang sad jeg på mit værelse og spiste m&m’s – og jeg var over 18 år – og min mor kommer ind, og ser jeg sidder og farvekoordinerer dem (fordi jeg kan kun spise dem, hvis jeg har en brun til hver side af min mund, dvs. to brune, og det samme med de andre farver, så ja, i had to do it), og hun went bare “hvad fuck laver du” og jeg sad meget uskyldigt “jeg deler dem op” og hun stod bare “okay, du er skør” eller noget i den stil. MEEEN, this proves at jeg ikke er skør, og det er faktisk MEGET NORMALT, gerne at ville have sine M&M’s opdelt i farvekoder!! Og ellers er størstedelen af UK’s befolkning bare meget OCD-ramte. Who knows.

Det var også ca. her, jeg besluttede mig for, hvad jeg skulle tage med hjem som gave til min kæreste.

Der var også en flot phonebooth, og min mor tog et billede af mig, men jeg ligner en fedling, så det ryger ikke på bloggen, HAHAHA.

 

På vej hjem gik vi gennem China Town, og da vi kom tilbage til hotellet, var der bagende varmt på lillebrors og mit værelse, og der var bare no mercy. Jeg var helt varm og svedig over alt, og helt rød i krydderen, fordi det var så varmt. Jeg var udmattet og træt xD

Vi gik for øvrigt også ind i en Tesco på turen hjem! For at købe vand, og for mit vedkommende strepsils og øjendråber. Var virkelig bare ved at dø. xD

Tilbage på hotellet slappede vi bare af, og så lidt reality tv, inden vi gik i seng, for at sove-love.

Så ja, det var det for første dag!

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Hvad har jeg lært i ACT? #8

Hej bloggen, og velkommen tilbage til endnu en gang ACT.

 

Jeg lægger hårdt ud med en hjemmeopgave. der handler om EN SELV. Damn. Den var hård, btw. Let’s get started.

  • Hvilke personlige styrker/kvaliteter har du allerede?
    • Jeg er lyttende og empatisk.
    • Jeg er god til at skrive – mine egne følelser, og fiktion.
    • Jeg er klog/dygtig – og kan lære fra mig.
    • Jeg er opmærksom på folk omkring mig.
    • Jeg er sjov, og mit smil og humør smitter.
  • Hvilke nye vil du gerne udvikle?
    • At kunne tage ja-hatten på, være mere bekymringsfri, og kunne sige TIL fremfor fra.
    • Få mere overskud, og blive mindre udmattet at “små” ting.
    • Blive bedre til at cutte negative relationer, og i denne kontekst kunne sige FRA.
  • Hvordan vil du gerne anvende dem?
    • Tage flere chancer og leve livet. Både alene, og sammen med min kæreste.
    • Kunne bruge min tid bedre, og mere spændende (fremfor at ligge i min seng og se tv-serier og lade op i 7 dage i træk, fordi jeg er træt).
    • Blive bedre til at passe på mig, og nære mig/gøre ting, der får mig til at vokse og gro (som en lille blomst).

Bum du. Hårdt arbejde.

Af ting, som de andre sagde, var bl.a. at finde balance mellem gode kvaliteter, der kan blive drænende. F.eks. hvis man er meget hjælpsom, så at finde en balance, hvor man ikke kun dedikerer sit liv til at hjælpe andre, men husker at hjælpe sig selv også.

 

Dagens tema er nærvær og selvet.

Vi startede med en nærværsøvelse med musik, hvor man skulle fokusere på forskellige aspekter/instrumenter, i et musikstykke, der blev spillet (jeg kom for sent, og deltog derfor ikke i denne øvelse). Dette er fordi, at ACT handler om at kunne flytte sin opmærksomhed, og benytte sig af smal og bred opmærksomhed (se detaljer, og se helhed, og veksle mellem disse).

 

Første teorioplæg handlede om det bemærkende selv, dvs. det, at ens bevidsthed bemærker ting, men at man også selv bliver bevidst om, at der bliver bemærket noget, dvs. at træde et skridt tilbage, og bemærke, at man har oplevelsen, fremfor kun at være i oplevelsen (this is some fourth wall shit).

Dvs. det her med at opleve, at det er en selv, der har oplevelser, men at man ikke er sine oplevelser, og vide, at man har tanker og følelser, men ikke ER tanker og følelser.

Det bemærkende selv er derfor et sted inde i en, hvor man kan betragte sine tanker og følelser, det kan f.eks. kaldes et observationspunkt, vores iagttagende selv, eller selvet som kontekst. Og dette punkt er konstant, og er det “samme” over tid, selv om det, der opleves, hele tiden ændres. At vide dette, understøtter ens defusionsevne, dvs. at når man er klar over, at man har oplevelser, tanker og følelser, og ikke er disse ting, gør det det nemmere ikke at smelte sammen med disse, men i stedet for træde tilbage, og forholde sig mere objektivt til det.

Er I forvirrede?

Same. Det er lidt kringlet at forstå. Den her metafor for det, hjalp mig til at forstå det lidt bedre.

Det iagttagende selv er som himlen, mens tanker og følelser er som vejret. Vejret forandres hele tiden, men uanset hvor dårligt det bliver, kan det ikke gøre himlen skade. End ikke det værste tordenvejr, vildeste orkan, eller forfærdeligste snestorm, kan skade eller ændre himlen. For himlen har altid plads til det, og kan rumme det, og før eller siden forandres vejret også igen til noget positivt. Vi kan godt glemme, at himlen er der, når vejret er meget dårligt, men den er der altid. Nogle gange kan man f.eks. ikke se den, pga. skyer, men himlen er der alligevel, og den ændrer sig ikke.

Jeg håber, metaforen gav mere klarifikation. Den hjalp i hvert fald mig, til at forstå det.

Hvis ikke, så har jeg to metaforer mere.

Livet kan betragtes som et sceneshow. På scenen befinder der sig alle dine tanker, følelser, og sanser, som optræder i showet, og nogle gange prøver at trække dig op på scenen (fusion). Det iagttagende selv, er det publikum i dig, der kan træde tilbage, og se sceneshowet, enten de forskellige detaljer, eller helheden af det.

Vores kære ven, dr. Russ Harris, har også lavet en video for at forklare. Den er her.

Alt i alt handler det sådan set bare om, at blive opmærksom på 1) sig selv og 2) sine tanker, følelser, osv.

For mig oplever jeg det f.eks. i afspænding, når jeg zoomer totalt ud, og spacer out, og glemmer tid og sted, og nærmest bare føler mig som en alien, og så pludselig bliver opmærksom på, hvor fuck jeg er, og hvad jeg laver – og at jeg ikke er en alien. Totalt aha-oplevelse.

Ved ikke, om det giver mening. Jeg er forelsket i himmel og vejr-metaforen. Jeg synes den er rigtig god, til at forklare det her abstrakte begreb.

… Fortsætter under billedet her.

Afslutningsvis, skulle vi arbejde videre med vores værdier, på en lille skydeskive. Jeg vedhæfter billederne, da det er lidt lettere, end at forklare det. Jeg ville ikke have, min skydeskive skulle vises som det første billede i det her indlæg, på forsiden af bloggen, så… ja, enjoy et selfie af mit smil, der lader som om at det smitter og gør andre glade, haha.

Anyway, skydeskive.

Vi fik lov til at dele opgaven op, så det gjorde jeg, da jeg synes der er forskel på, om jeg er Sygeplejerske Cecilie, eller… Syge Cecilie.

Sygeplejerske Cecilie er KILLER til at give kærlighed. Udvise empati. Være sød, forstående, omsorgsfuld. Hun er så god til det. Hun tager også i mod komplimenter med et smil, og er ydmyg. Hun er A+.

Hun er god til at omfavne øjeblikket. Ikke perfekt, men hun gør sit bedste, og tager i mod udfordringer, så længe hun får lidt støtte og bliver guidet.

Hun er ikke så god til at mærke efter sine egne grænser, og hvornår hun bliver for presset.

Syge Cecilie, er også forholdsvis god til at give kærlighed. Lidt dårligere til at tage i mod.

Hun er ikke skidegod til at tage i mod øjeblikket. Faktisk er hun ret bange, og griber sjældent en chance.

Til gengæld er Syge Cecilie lidt bedre til at passe på sig selv, end Sygeplejerske Cecilie er.

 

Det føltes lidt underligt at tale om sig selv i 3. person, men jeg syntes, det gav mening sådan, haha.

Jeg er begge Cecilier. Og der er plads til forbedring hos begge Cecilier. Men de gør det begge godt, og de øver sig.

 

Afslutningsvis vil jeg opfordre jer andre til at se på lignende opgaver.

Det var benhårdt, men meget givende at se, hvad jeg var god til. Det giver altså bare lidt ekstra, hvis man føler, at der er noget, der kører for en. Og man må gerne prale, og man må gerne give sig selv credit, selv om det er svært. Man behøver ikke være perfekt, for at være god til noget.

Skydeskiven var også rigtig god, fordi den viser forskellige aspekter af en. For mig gav det ikke mening, at dele den yderligere op, men nogle delte den også op i fire. For vi har forskellige roller, afhængig af, hvorhenne vi er, og de forskellige værdier fylder måske mere eller mindre, afhængig af, hvilken rolle, vi har. Jeg syntes, den gav et godt overblik, i hvert fald.

Og helt til sidst, så har jeg lige nogle værdispørgsmål, I kan stille jer selv.

Hvad vil du virkelig gerne? Hvad skal dit liv stå for? Hvilken slags person vil du gerne være? Hvilken slags forhold vil du gerne opbygge, hvad skal det bestå i? Hvordan vil du gerne handle/opføre sig, overfor andre og dig selv? Hvis et mirakel kunne ske, hvad vil du så allermest gerne have i dit liv, som ikke er der nu? Hvad skal din (korte) tid på jorden handle om?

For mig?

Jeg vil gerne hjælpe andre, og jeg vil gerne skrive bøger. Jeg vil være et forbillede, og en rollemodel, der viser, at alt er muligt. Jeg vil være glad, smilende, empatisk, hjælpsom, fordybende, kreativ og dygtig. Jeg vil bygge stærke relationer, fyldt med tillid. Jeg vil være venlig og åbentsindet. Jeg ville ønske, jeg blev rask, og aldrig mere skulle føle sygdom. Jeg vil inspirere andre, til at blive en bedre version af dem selv.

Hvad vil du?

Tak fordi I læste med.

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x