Puha. Næsten én måned er gået, siden mit sidste indlæg – som tiden dog flyver?
Da jeg skrev mit sidste indlæg, var jeg netop startet i klinik/praktik på Frederikssund Hospital. Opholdet kommer til at vare 10 uger, og jeg har netop færdiggjort min fjerde uge.

Jeg må indrømme, de sidste par uger har været hektiske, og ikke mindst stressende. Når man møder klokken 7:30, og render rundt på en somatisk afdeling, og løber frem og tilbage, er man godt brugt, når man endelig kommer hjem – hvilket i øvrigt tager tid med det offentlige. Jeg er gået i seng omkring klokken 21 alle dage, og har været så træt i weekenderne, at jeg ikke har fået skrevet noget. Jeg har ikke haft overskud til at tænde min computer.
Derudover har jeg været stresset med en refleksionsaflevering, og generelt det, at være på en kaotisk afdeling, hvor vi bl.a. har haft flere patienter, end der reelt er plads til, og VRE udbrud. Altså – der har været masser at se til. Derfor er bloggen røget lidt i baggrunden, da jeg fokuserer på at komme godt igennem klinikken.
Jeg skal også have læst 500 sider, inden opholdet er omme, og jeg er endnu ikke startet for alvor, dvs. der er en del at se til, haha.

Alt i alt er det her bare en hurtig opdatering på, hvorfor jeg ikke har været aktiv på bloggen. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at skrive regelmæssige indlæg, eller om det må vente til efter endt ophold? Vi får se. Nu ved I i hvert fald, jeg ikke er død 😛
Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘ enten med profil derinde, facebook eller email. Kys, kys, hav det godt til vi ses igen <3

– Cecilie x

PS – her er et billede i mit outfit, høhø.

12935137_516936538489758_1361580394_n