OrganiCup – selve koppen & service

Hej på bloggen!
I dag skal vi tale om noget både ganske naturligt, men også meget personligt – nemlig menstruation. Derfor vil jeg råde eventuelt mandlige læsere med sarte sjæle, til ikke at blive ved med at læse, medmindre de 1) leder du efter en gave til din kæreste, eller 2) er interesseret i at vide lidt om, hvad fænomenet ”menstruation” egentlig er, kunne det måske være en mulighed at læse videre.
Det samme gælder for jer piger – I kommer sikkert til at kunne nikke genkendende til noget af det, jeg skriver, og hvis I er interesserede i at vide mere, eller prøve et andet alternativ end bind og tamponer, så læs endelig videre, da indlægget her primært vil handle om OrganiCup. Den ser sådan ud:

IMG_0195

Emnet ”menstruation” er tabubelagt, og personligt, og derfor grænseoverskridende, at skrive om – omvendt er menstruation en ganske normal del af kvindekroppens anatomiske funktioner, der skal accepteres og af-tabubelægges. Derfor tager jeg emnet op J  Indlægget vil starte med en kort introduktion om mine egne erfaringer med bind og tamponer, samt alternativet OrganiCup, og min oplevelse af deres kundeservice derinde.

Først vil jeg fortælle lidt personligt om mine oplevelser, med bl.a. bind og tamponer.
Det skal lige siges, at alle har forskellige præferencer, og ikke alle er ens! Nogle foretrækker det ene, frem for det andet, og det er helt okay, så længe man er klar over de uskrevne retningslinjer, f.eks. i forbindelse med, hvor lang tid henholdsvis bind og tamponer må side og så videre.
Personligt har jeg aldrig brudt mig om tamponer, da jeg synes de gør ondt. Bind har derfor altid været min go-to, men jeg får slidsår på inderlårene af at bruge dem mere end et par dage L

Så her for nogle måneder siden linker min mor mig til OrganiCup – og jeg begynder at læse, og synes egentlig det lyder som et meget godt alternativ, da det skulle være sundere, lettere, besparende, idet det er et éngangskøb, og miljøvenligt. Men, kan det nu virkelig være så godt, som det lyder? Det regnede jeg ikke med, og derudover havde jeg også mine tvivl, da jeg har mange andre komplikationer i forbindelse med min menstruation, jeg ikke lige føler for at uddybe 😛
– MEN, så kom jeg i skole, og ud af det blå siger min veninde så, om jeg ikke kendte det, når man var for doven til at sætte sin kop i, og så vågner med blod overalt?
Det skal lige siges, jeg var ved at falde bagover, da jeg ikke lige var klar over, det bare var noget, man snakkede om, men jeg spurgte så ind til, om det var en OrganiCup, og mange andre ting.

Efter samtalen, måtte jeg fluks hjem til min mor og fortælle, om det, jeg havde erfaret – og at jeg ville prøve sådan en kop. Så 19. marts fik jeg bestilt en kop, og den kom 3-4 uger efter. Der stod leveringstiden var ca. 2-4 uger, så jeg bestilte en måned inden, jeg skulle have min menstruation igen, og satsede på, at den ville nå frem inden da – og dét gjorde den!

Jeg var superspændt, efter at have fået min kop, og måtte da også lige teste den… tænkte, det kunne være en idé lige at se, hvordan den virkede, uden man var i midten af cyklussen – og jeg var positivt overrasket. Koppen var rigtig behagelig at have i, og man mærkede stort set intet til den. Til gengæld syntes jeg, det gjorde ondt at tage den ind/ud – det er nok forskelligt fra person til person, og jeg tænker også, det er tilvænningssag.
Da jeg skulle have koppen ud, bemærkede jeg, at der kom lidt blod – hvilket jeg skyndte mig at skrive ind til support med, da jeg syntes, det var underligt, og lidt tankevækkende. Svaret kort ridset op lød på, at det…: var helt normalt at det gjorde lidt ondt, fordi kroppen skulle vænne sig til det vakuum, der skabes – og at blodet sikkert var pre-menstruationsblod fra livmoderen, der blev ”suget” med vakuummet ud. Meget lettende!
Herudover fik jeg tips til både indsætning og udtagning, der lyder således: når den skal ind, anbefales det at bruge postevand eller vandbaseret glidecreme på koppen, samt eventuelt at ligge ned, når man fører den ind, for at gøre indsættelsen lettere, ved at man slapper af i underlivet. Derefter anbefales det, at ”rotere” koppen, enten ved at holde fast i bunden, eller køre en finger rundt i kanten – er der folder, er koppen ikke foldet ud.
Når den skal ud: anbefales det, at man vasker hænderne (også ved indsætning!), og tager fat i ”stilken” på koppen, hvorefter man langsomt hiver nedad, mens man spænder i bækkenbunden. Herefter tages der fat i bunden af koppen, trykkes på siderne, så trykket udlignes, og koppen kan tages ud.

Jeg var rigtig glad for svaret, og havde selvfølgelig rådene med i mine overvejelser, da jeg skulle bruge min kop for første gang – desværre blev den ved med at lække, og jeg fandt senere ud af, den ikke foldede sig ud, når jeg havde sat den op… og at lige meget hvilket råd jeg fulgte, nægtede den at lytte? Så jeg skrev en til kundeservice igen og brokkede mig lidt, for jeg var jo oprigtigt frustreret over, at det ikke ville virke.
Her fik jeg en rigtig sød besked om, at vedkommende da var ked af, jeg havde problemer med koppen, og at det desværre hændte, fordi alle kvinder jo er forskellige (big surprise), og at nogle kvinder havde mere gavn af en længere kop, Divacup eller hårdere, Meluna Sport – det blev anbefalet, at jeg kunne købe dem her. Meluna Sport skulle, grundet sin hårdhed, have lettere ved at folde sig ud, så det vil jeg se nærmere på.
Så fik jeg at vide, at OrganiCup havde refunderet min ordre, og at jeg måtte have en dejlig dag, og selvfølgelig kunne tjekke de andre alternativer til en kop ud.

Og til det har jeg bare at sige, at jeg virkelig syntes, det er fantastisk og stort, at der bliver lyttet til kunderne – og min ordre blev refunderet, trods det slet ikke var OrganiCups skyld, at den ikke virkede, fordi det givetvis har noget med min anatomi at gøre.

Derfor – til trods for, OrganiCuppen ikke lige virkede til mig, vil jeg varmt anbefale den, da den som nævnt er et supergodt alternativ til bind og tamponer, og er behagelig at have i, i f.eks. modsætning til tamponer – ifølge mig – og jeg virkelig tror på, at det er en god kop. Og som nævnt vil jeg klart gå ind og kigge på de andre modeller J Derudover er deres kundeservice jo helt i top, og jeg kunne virkelig ikke være gladere, for den behandling, jeg har fået, og det er også den primære grund til, at jeg anbefaler dem, da jeg ikke kan tale ud fra det virkende produkt, da jeg ikke har fået udbyttet af denne.

Dette indlæg indeholder ikke affiliate links, og er ikke lavet på opfordring af OrganiCup, selv om jeg dog har hørt dem ad, om det er okay, jeg lavede indlægget.

Husk at følge mig på Bloglovin’ her, enten med Facebook, email eller profil derinde.

– Cecilie x

“Bog”-udgivelse?

JAER, I læste rigtigt folkens!
Det er godt nok ikke en bog, meeen….

Jeg har siden 2009 været medlem af et online, cringe, Harry Potter roleplay game forum! There it goes, haha. Det lyder måske lidt nørdet og kikset, men det har været min redning og escape i supermange år, og jeg har brugt evigheder på at finpudse min figur, Ai Yoru.
I denne forbindelse har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave en ny profil om hende, hvor der står alt muligt, legit, ALT, om hende, haha – og på selve siden, er min baggrundshistorie (Ais livshistorie, basically) blevet forbudt, fordi den er for grafisk, bla-bla. De kommer hele tiden med nye latterlige undskyldninger, og det er for dumt, fordi har gjort den tusinde gange mere børnevenlig, end den var engang 🙂 sorry not sorry, haha.
Anyway!
Da jeg så lavede hendes nye profil, kom jeg til at tænke på, at jeg da lige så godt kunne lave en hjemmeside med hendes baggrundshistorie også? Så det gjorde jeg.

Det ville seriøst betyde hele verdenen for mig, hvis der er nogen læseheste derude, der har lyst til at læse den – jeg må nok lige erkende, den ikke er så god, som den kunne have været, but I’m getting there (kan ikke engang huske, hvordan den er, da jeg ikke har læst den i 28 år, men ohwell, jeg ved, jeg var stolt af den før).
Som I kan se, er den inddelt i kapitler osv., så det er mere overskueligt – så hvis nogen har lyst, keder sig eller whatever, så smut forbi og læs… og kom rigtig gerne med feedback i kommentarerne under dette indlæg, det ville betyde alt for mig. Tusind tak guys <3

I kan finde historien her: Ais Baggrundshistorie

IMG_0047

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’ her, enten med profil, facebook eller mail <3
– Cecilie x

Varme hveder & hindbærsnitter

Puh, jeg har haft lidt travlt, så derfor kommer indlægget lidt sent – men!
I torsdag stod den på hjemmebag, som jeg sørgede for. Der blev bagt varme hveder og hindbærsnitter. Hvederne var på min mors opfordring, hindbærsnitterne på min fars.

IMG_9676

Så, jeg måtte i gang – ingen kommentar til, jeg troede det var helligdag i torsdags og ville have lavet vafler til brunch i stedet, tsh, nej da….

Hvederne blev bagt ud fra en opskrift på nettet, den her, men jeg synes 850 gram mel lød lige sygt nok, så jeg nøjedes altså med ca. 600 gram, omkring 614, haha.
Hindbærsnitterne blev bagt ud fra opskriften i Amos Den Store Fødselsdags Bagebog, Mørdej ud fra side 66, og snitter ud fra side 63.

Til jer, der ikke har bogen, foregår det således:

Mørdejen, der svarer til to bunde eller plader dej, laves med…:
– 300 g mel
– 200 g smør
– 100 g sukker
– & 1 enkelt æg

1. Mel & sukker blandes, hvorefter koldt smør hakkes i.
2. Dejen “smuldres” med fingrene, til der ikke er flere store klumper smør, hvorefter ægget tilsættes, og dejen hurtigt æltes, til den er ensartet og glat.
3. Dejen formes til en kugle, og kommer i køleskabet i ca. 30 minutter.

Når mørdejen er lavet, kan vi tænke på at lave selve hindbærsnitterne, wuhu.
Hertil skal der bare bruges kulørt krymmel, som det de bruger ved bageren, flormelis, vand og selvfølgelig hindbærsyltetøj.
Opskriften siger, der bliver ca. 20 stk., men det afhænger af meget, just saying…

Anyway…:
1. Mørdejen skal deles i to, og rulles ud i to rektangler. Helst rektangler, da det gør dem nemmere at lave til reelle hindbærsnitter, mine er dog altid blevet runde, så hvis du har et råd til at gøre dejen firkantet, hit me the fuck up <3
2. Når dejen er rullet ud i ca. to lige store stykker, sættes de i ovnen én af gangen, i midten, i en forvarmet ovn på 200 grader – eller 180 varmluft, i ca. 10 minutter. Dejen begynder at blive hård/sprød i siderne, og så skal den helst tages ud, så hold øje med den.
3. Når pladerne er afkølede, smøres den ene med hindbærmarmelade – kun et tyndt lag, det skal helst ikke blive for tykt, hvorefter det andet ligges ovenpå, så godt, som det nu passer. Mine revner som regel, og så skærer jeg hindbærsnitterne ud efter revnerne, haha.
4. I opskriften står der, de skal skæres skrå med en bredde på ca. 5 cm, hvorefter de pyntes med glasur og krymmel. Jeg vil sige, jeg er begyndt at pynte med glasur og krymmel inden, jeg skærer dem ud, hvilket jeg synes har virket fint?
– Glasuren skal være tung, og ikke specielt flydende, og derfor er det svært at administrere, at få den perfekte glasur, når man skal lave ny glasur til hver udskårne kage, derfor syntes jeg, det har været lettere at pynte hele kagen, før jeg har skåret den ud med en skarp kniv. Man bestemmer selvfølgelig selv – prøv jer frem <3
5. Herefter anbefales det at komme dem i en tætsluttende kagedåse, men jeg har som regel bare puttet dem på en tallerken med noget madpapir i mellem og så ind i køleskabet, og de har smagt fint alligevel, så det kan man sagtens. Tag dem dog gerne ud sådan 15-30 minutter før de skal spises, så de ikke smager alt for “koldt”.
FullSizeRender (2)
Hvederne blev nydt om aftenen, mens vi spillede Scrabble, og det samme blev hindbærsnitterne <3
Det var alt for denne gang. Håber I vil følge med på Bloglovin enten med profil derinde, facebook eller email. <3

– Cecilie x

“Jeg må gerne…”

God aften på bloggen!

Jeg har sidder netop nu og spiser påskechokolade, efter en lang dag med bagning af henholdsvis hveder, og hindbærsnitter til min far.
I øjeblikket er jeg meget obs. på, hvad jeg spiser, og putter ind i munden. Jeg har et godt stofskifte, jeg er normalvægtig, så det er ikke fordi, jeg på dén måde er på kur. Jeg bliver bare nødt til at tage mig sammen, hvad angår mad, fordi jeg har indset, at jeg sgu ikke har et godt stofskifte forevigt, og jeg nærmer mig de 20, så det er måske en idé at få styr på det med maden, inden det bliver et reelt problem, og jeg pustes op som en ballon og triller rundt i gaderne…. hint; hvis I ser en menneskelig bold trille om i gaderne, er det mig – kom gerne over og sig hej! 

Anyway – nu sidder jeg altså her foran computeren med småondt i mausen grundet den månedlige menstruation, der nu engang rammer os piger/kvinder, og spiser min chokolade, og jeg tænker på, at dét må jeg gerne.
Hvorfor må jeg det?
Jo.
– Jeg har allerede ødelagt min “kur” ved at spise usundt én gang i dag, hindbærsnitter.
– Der er ingen måde, hvorpå jeg kan redde “kuren”, idet jeg også skal have hveder senere, så might as well fucke op big time, why not.
– Jeg har menstruation, min mave gør ondt, chokolade gør godt.
Der er langt flere grunde, jeg kan komme på i hovedet, end de tre, men det er bare sådan overordnet, og får at give et indblik i, hvad jeg – og mange andre mennesker tænker, når vi stopper noget usundt i munden.
At det er okay, fordi vi på en eller anden led har gjort os fortjent til det.

NEJ, det er forkert! 
– Du har IKKE på magisk vis optjent retten til at spise chokolade, hindbærsnitter, kage, eller hvad du ellers stopper i munden af usunde sager. Sådan fungerer verdenen ikke, og dette er ikke noget, man optjener, eller gør sig fortjent til.

Vi er nødt til at lære, at vi spiser det, fordi vi har fortjent det, ja… men vi har fortjent det, fordi vi er til, og fordi det er noget, vi har lyst til, og vores krop har lyst til! Længere er den ikke.
Vi behøver ikke alle mulige grunde til, hvorfor vi spiser, som vi gør – det gør vi, fordi vi har lyst til det. Og hvorfor benægte sig selv den simple glæde, det er, at spise noget, man har lyst til? Usundt eller ej? Det ved jeg i hvert fald, at livet er for kort til. Så jeg nyder ikke min chokolade, fordi jeg har menstruationssmerter, eller fordi jeg har gjort noget godt for min familie. Jeg nyder min chokolade, fordi jeg er til. Jeg trækker vejret, jeg lever, og jeg har lyst til chokolade. Derfor spiser jeg det.
– og sådan synes jeg også andre burde se på det. Det er ikke en gave, at vi kan få lov til at spise usundt, og at spise sundt, er ikke et privilegium, der bliver ødelagt af at spise usundt. Hvad er i det hele taget sundt og usundt?
Vi kan godt blive enige om, det ikke er sundt at kværne en plade chokolade hver dag med en liter sodavand. Men det er heller ikke sundt, at æde salat dagen lang – vi, og vores krop, skal være i balance, og vi skal have lige meget af det søde og salte. Balance er sundt, og du behøver ikke en undskyldning, for at lade din krop komme i denne balance. Det er en forkert opfattelse, at vi skal bruge undskyldninger, for at spise usundt – kroppen har brug for sukker at køre på, og kroppen har nogle gange brug for f.eks. chokolade. Så længe man udover det lytter til sin krop, sørger for at få henholdsvis nok fedt, protein og kulhydrat, så er det sgu lige meget, hvad man ellers spiser – eller, det synes jeg. <3 Så get of ur ass og snup det stykke chokolade, du har kigget på hele aftenen, eller det stykke kage, din nabo kom over med, men som du først spiser i morgen som “fredagsslik”. Din krop vil takke dig <3

Hvis mit indlæg har inspireret, skal du være velkommen til at følge mig på Bloglovin’ her, med din email, facebook eller Bloglovin’ profil. Rigtig god weekend!

FullSizeRender

– Cecilie

7 – og hvad så?

IMG_9012
Hej på bloggen!

I tirsdags trak jeg en case, og havde 24 timer til at forberede et oplæg til denne case. I onsdags var jeg så oppe og fremlægge, og jeg fik 7! Det er første gang, i mit liv, at jeg har været så glad for et 7-tal. Normalt er alt under 10 og 12 uacceptabelt for mig, og det ville absolut ikke være bedre for mig, samtidig at høre, at samtlige andre har fået 12 osv., som jeg også hørte på.
Men jeg var faktisk for én gangs skyld tilfreds med mit 7-tal, fordi det er det, jeg har fortjent, både på godt og ondt. Da jeg sad inde til eksamen begyndte jeg at græde som det første 🙂 mega på altså.
Det sagde de dog ikke så meget til, de har jo nok prøvet det før. Men sagen er den, at jeg altså blev rigtig ked af det, fordi jeg blev fyldt med angst, og et gigatisk pres. Jeg var så nervøs for, at jeg ikke kunne leve op til deres eventuelle forventninger, og jeg er ellers ikke typen, der lider af eksamensangst, men presset blev altså for stort, og jeg begyndte at græde. Jeg synes det er så svært, fordi jeg så gerne vil gøre mit bedste og imponere, og jeg vil bare så gerne vise, at jeg godt kan, og så bliver jeg hunderæd for, at jeg så ikke kan alligevel, og at det indtryk vil være for evigt stemplet i dem, til hver gang de ser mig – det var hende, der skuffede os helt vildt til eksamen
Logisk ved jeg jo godt, det ikke er sådan, det fungerer, men jeg kan ikke ryste det af mig, lige meget hvad. Især 24-timers er virkelig provokerende for mig, fordi jeg føler, at de synes, jeg skal have forberedt mig i 24 timer, legit, 24, hvilket jeg altså ikke har. Jeg er rigtig træt og døsig p.t., jeg sov 8 timer måske om natten, og så tog jeg samlet set 4 lure, der hver varede ca. en halv time. Derudover har jeg set film med min lillebror, spist, og bare chillet, og så lavet min opgave. Hvilket er et stort chill-skridt, i forhold til min sidste 24-timer på HF, hvor jeg arbejdede straight i mindst 20 timer. Jeg sov 2 timer, jeg så nok serie i en time, og så var der lige mad og sådan lidt hist og her, men ellers arbejdede jeg derudaf, og jeg fik 10.
Det gjorde jeg ikke denne gang, og jeg tog nok lidt for let på det, men sådan er det. Sagen er den, at jeg var træt, jeg kunne ikke fokusere, og jeg gjorde mit bedste. Der forventes ikke mere af mig, end mit bedste, og lige denne dag, var et 7-tal mit bedste. Jeg er sgu bestået, hvad mere kan jeg bede om?

Anyway. Jeg kom videre, jeg rystede som en chihuahua, jeg var helt fortabt, og jeg prøvede at fortælle; og det fik faktisk rigtig godt, jeg kunne huske mange af de ting, jeg ellers ikke troede, jeg kunne huske, og jeg fortalte derudaf i mit oplæg. Jeg nåede ikke det hele, men det er jo klart, hvis jeg også sad som en crybaby, ikke? Men det nåede vi jo så senere, da der skulle stilles spørgsmål, hvor jeg formåede at svare på en del af dem. Der var også nogle, jeg ikke kunne, eller jeg måtte opgive, fordi jeg ikke kunne huske mere; jeg var for stresset og rystet til at kunne koncentere mig om at huske det, selv om jeg godt vidste det. Sådan er det. Én gang måtte jeg kigge i mine noter, og det trak så ned, fordi det var en ting, jeg skulle kunne uden at kigge i mine noter.
Derudover var eneste kritik, at jeg havde gået for meget i dybden, og ikke kigget bredt nok, som spørgsmålet gik på. Og det er jo, hvad det er. Derudover skulle jeg være mere faglig præcis i min brug af artikler, og ikke genfortælle dem, men derimod bare frem til resultater, og jeg skulle ikke være så usikker.

De sagde, jeg var god til eksamen, og god til at gå til eksamen, og jeg skulle aldrig tro noget andet – og jeg ved, jeg er god til at gå til eksamen, jeg bliver bare så overvældet af pres lige inden, fordi jeg vil gøre det til UG, og det er mit problem. Det skal jeg lære at arbejde med. Og de var meget imponerede over mig. De sagde, det var så flot, jeg slet ikke kiggede i mit oplæg, og at jeg kunne det hele udenad (næsten) – og at det altså ikke var det, der blev forventet af mig. Jeg måtte GERNE kigge i mit oplæg. Der var ingen, der forventede, jeg kunne det her svære stof udenad, og jeg satte altså baren alt for højt til mig selv, fordi det var slet ikke det, de så på. Jeg skulle bare kunne formidle det, jeg havde skrevet om i oplægget, og det var det eneste, de kiggede på – om jeg så kiggede i oplægget imens eller ej, det var, hvad det var. Det var jeg meget overrasket over; jeg kommer jo fra folkeskole og HF, hvor du skal kunne det hele udenad, da det ellers trækker ned, så det var selvfølgelig det, jeg gik efter!
Og det skal jeg IKKE fremadrettet.

Det jeg vil sige er bare, at det ikke er nogen skam, at lade sig selv leve, mens man sidder og forbereder eksamen. Du skal ikke sætte baren alt for højt, du skal ikke bekymre dig alt for meget. Du gør dit bedste, og det er det eneste, nogen kan forvente af dig.
Og jeg er fandeme stolt af mit 7-tal, jeg er så, og det mener jeg. Jeg kan nu officielt kalde mig modul 4 studerende, når jeg skal ud i klinik på gastromedicinsk. Og det blev også fejret med en dejlig pepsi max da jeg kom hjem. <3
Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, enten med profil derinde, emailadresse eller facebook.

– Cecilie x

Older posts