Alle Mod 1 i DR-byen!?

Hej bloggen.

Her for en lille måneds tid siden, var min familie og jeg inde og se Alle Mod 1 i DR-byen. En utrolig skæg oplevelse, synes jeg, ahah.

Vi har også prøvet det sidste år, og jeg syntes, det var så sjovt, så da jeg så, at programmet airede igen her for 2 måneders tid siden, meldte jeg ud, at jeg sgu gerne ville af sted igen! Det ville min familie heldigvis gerne være med til 🙂 Indlægget har bare været lidt undervejs, fordi jeg har haft lidt travlt… men nu kommer det altså, hehe. Og heldigvis airer det lidt endnu, så jeg kan stadigvæk nå, at slå et slag for det 😛

Men kort fortalt, så er Alle Mod 1 et dansk underholdningsprogram, der kører klokken 20 om fredagen på DR1. Programmet går meget simpelt ud på, at der er en deltager, der skal svare på nogle spørgsmål, og har tre livliner. Den ene i form af nogle udvalgte venner eller familie, den anden i form af to “kendte” gæster, og den tredje, i form af at se gennemsnittet af deltagernes hjembys svar. Og dette er relevant, fordi udover, at der en deltager med i programmet, til at besvare spørgsmål, så dyster denne deltager mod Danmark! Eller i hvert fald den del af Danmark, der sidder og ser programmet, og aktivt svarer på spørgsmål ved hjælp af Alle Mod 1-appen (som er gratis). Der bliver så taget gennemsnit af alle “danskeres” svar. Derfra ser man, om det er deltager eller DK der er kommet tættest på det rigtige svar, hvorved man optjener penge. Til sidst er der finalen, hvor at deltageren enten vinder pengene, og ellers er det en seer, der har spillet med, hehe.

Det gode ved netop dette program, hvis du spørger mig, er, at spørgsmålene er SÅ random og fucked op. Altså, literally, der er ingen måde, hvorved man kan vide, hvad der vil blive spurgt om, eller hvad det rigtige svar er. Det er seriøst bare gætterier – hvilket jeg synes er enormt hyggeligt, fordi jeg sutter max til paratviden og den slags 😛

 

Men nok om det.

Vi tog tog og metro ind til DR-byen, hvor vi satte os ude foran og spiste mors hjemmelavede sandwicher og frikadeller, som aftensmad.

img_2177 img_2178

Jeg syntes, jeg så enormt cute ud… mine eyebrows sad lige i skabet, trods de var lidt mørke, fordi man ikke rigtig kan finde noget til eyebrows så mange steder i DK til rødhårede :)) Derudover var jeg enormt hype og glad for at være tilbage, og jeg syntes også, jeg så lidt cute ud i min vinterjakke, og ja… så det blev til selfies, hehe.

Mens vi sad derude og spiste, sker der så det, at vi pludselig bemærker noget ild, så vi kigger selvfølgelig, og da vi også så, at Joakim stod derovre, blev vi lidt enige med os selv om, at de nok var i gang med at forberede til finalen med en… flammekaster, af en art… det så lidt sindssygt ud xD Jeg skyndte mig selvfølgelig at optage en bette video til snapchat:

giphy-1

Jeg stod lidt og debaterede med mig selv, om jeg skulle forsøge at tilsnuske mig et billede med Joakim, men blev enig med mig selv om, at det simpelthen bare var for freak-agtigt og nederen…

Og ja, så kom vi nedenunder, hvor der var lidt drikkevarer og lidt. Sidste gang var der også snacks, i form af bl.a. M&M’s og sådan lidt, men denne gang var alle snacksne sgu cleared. Der havde været nogle skumfiduser at some point, men de var så gone. Jeg gik så over og hentede nogle vand, og der var i swear to god, den lækreste, unge fyr, der stod bag “baren” dernede, og jeg står sådan enormt awkwardly sådan… “man må godt bare tage de her vand ikk’?”, det måtte man sidst, men… jeg ville ikke være en fucking lille hoe, hvis man ikke måtte, vel… hahaha. Men, det måtte man, der var dog kun 4, og vi var 5, så jeg snuppede dem alle, og så da jeg skulle til at gå, satte han så nye på bordet, så jeg slidede forsigtigt hen igen og snuppede en mere, mens jeg akavet bare stod “jeg snupper lige en til, så der er til os alle…” agtig, og ohmygod, det var bare awkward altså :(( øv…

Anyway, vi fik tisset af inden showet (da det er live, må man ikke tisse imens showet står på, og fordi man skal igennem noget intro først, skulle vi ind allerede klokken 19 eller 19:30), og jeg spotter så nogle øl, og spørger min mor, hvad hun tænker… hun siger så, at vi da godt lige kan dele en, og se, hvordan de smager, så det gør vi, og ligesom vi har taget den, og hver taget en tår, siger hende, der arbejder der, at nu skal vi op i salen. Vi må gerne have vand med, men øl, dem bunder vi lige, hvis vi har sådan en, og jeg ser bare på min mor sådan “ohfuck”, og blev enig med mig selv om, at jeg bundede sgu ikke lige en hel øl, hvis jeg ikke kunne tisse den næste halvanden time xD Den chance turde jeg simpelthen ikke tage. Nok har jeg en god blære, men… jeg ville også gerne nyde showet, jo!

 

Så vi kommer ind, og finder os nogle pladser derovre, hvor deltagernes familie/venner plejer at sidde, så vi har nogenlunde overblik over skærmen, men også deltager og vært, hehe.

Efterfølgende får vi et “mini-standup”, af… fuck, jeg kan ikke huske, hvad han hed. Men han var meget sjov xD Han skulle forklare os reglerne i studiet osv., og lavede lidt sjov med det. Derudover, når man er derinde som publikum, får man også en teaser på spørgsmålene, og svarer på dem, så hvis deres system crasher, så har de nogle backupsvar, de kan bruge i programmet :p så man får lidt ekstra tid til lige at reflektere en smule over spørgsmålene.

img_2185 img_2192 img_2186

Lige nogle billeder inde fra studiet… man vil vel gerne føle sig lidt fame, ikke? Haha.

 

Nå, men showet gik i gang, og everything was cool. I kan se udsendelsen HER

(hvis link ikke virker, er det det, fra d. 22 september), hvis I er hurtige, for den udløber om én dag 😛 Ikke, at man kan se mig i den (i looked), men fordi jeg har tænkt mig at snakke lidt om spørgsmålene og mine refleksioner og sådan lidt, så hvis I vil vide, hvad jeg taler om, så… kan I vælge at se programmet. Og se, om det er noget, I gider selv at følge med i fra på fredag, og gætte med live 😛 det er altid enormt heated up, når jeg ser Alle Mod 1 hjemme i min lejlighed… alene… det ryger måske på bloggen en anden dag xD

Første spørgsmål drejede sig om et bæger med 2 kg popkorn, som en motorcykelkører skulle have på ryggen, mens han kørte over et stunthop. Herfra skulle man gætte, hvor mange gram popkorn, der var tilbage i bægeret – jeg husker ikke, hvad jeg gættede, andet end, at det nok var forkert, men jeg syntes det var et sjovt spørgsmål at få, mens vi var inde i DR-byen, fordi vi sidste år i DR-byen fik et spørgsmål angående en kæmpe kop kaffe, der sad på toppen af en bil, der kørte rundt, hvor vi skulle gætte, hvor mange milliliter, der var tilbage efterfølgende.

Så var der et spørgsmål med nogle børn, og nogle flødeboller. De havde fået to flødeboller, som de gerne måtte spise, men hvis de kunne vente, fik de to flødeboller mere. Den var ret sjov at se. De børn var fandeme kære, og de kæmpede så godt… de var søde.

Der var også et spørgsmål om en cykelrytter, der skulle køre rundt på en bane, og det var lidt sjovt, fordi der igen var et lignende spørgsmål, sidst vi var i DR-byen.

Sidst men ikke mindst, så prøvede jeg to gange at få en “Du slog Danmark” besked (som man får, hvis ens eget personlige gæt er tættere på svaret, end landsgennemsnittet). Jeg kan igen ikke huske mine svar, hvilket er utroligt, for jeg gik virkelig og troede, at det kunne jeg sagtens, men nænej. Den første, hvor jeg “vandt”, var ved spørgsmålet om, hvor lang tid det tog for roerne at ro 500 meter med Joakim på vandski, hvor jeg kun var nogle sekunder fra, hvis jeg husker rigtigt. Anden gang handlede det om, hvor mange lys, nogle frisbeekastere kunne slukke på 4 kast. De var i øvrigt meget, meget dårlige til det…

Finalespørgsmålet fik jeg også forkert, det handlede om, hvor lang tid det tog at smelte en giga isblok med en flammekaster – det, vi havde set, de preppede ude foran bygningen, og det tog lang tid, så jeg gættede højt, men denne gang tog det sgu bare ikke lige så lang tid… øv.

Men det var også lige meget, for Danmark vandt over deltageren anyway… og jeg nåede lige at sidde og fantasere om, at jeg var den heldige seer, der vandt alle pengene. Jeg så hele situationen udspille sig for mit indre blik:

Min telefon, der ringer midt inde i studiet.

Mig, der tager den. 

Mads, der siger, “Hej, det er Mads inde fra Alle Mod 1, og du har vundet”

Mig, der siger: “ja, hej Mads, det ved jeg, jeg kan se dig…” 

men i samme øjeblik var der så en anden, der fik opringningen, og vandt pengene, og altså ikke mig, øvbøv.

 

Og ja, så var aftenen sgu slut, og vi gik tilbage mod metroen. Vi snakkede om programmet, og derudover bare løst og fast, mens vi ventede på at kunne komme hjemover, men det tog lidt tid, og der var lang ventetid mellem nogle af togforbindelserne, fordi det netop var aften, og tingene bare ikke kører… som vi endelig var kommet halvvejs gennem vores rejse, og vi kunne hente vores bil, besluttede vi os for at spise Oreos med mintsmag, som jeg havde haft med, hehe. Så det var en hyggelig tur hjemover. <3

img_2196

Lige et billede inde fra DR-byen, hvor Joakim ofte ryger i vandet. Jeg synes det så ret flot ud, med de lilla lys inde bagved 😮

 

Så ja, det kan man bruge en fredag aften på, hvis man ikke lige ved, hvad man ellers skal lave 😛 enten på at se programmet live, hvis man kan komme ind, og ellers så bare slå sig ned hjemme i stue/soveværelse, og ellers hygge sig med at gætte med, enten via appen, eller sammen med dem, man har kær, som man ser programmet med. Det er enormt sjovt! Jeg er i hvert fald glad for, at jeg faldt over det sidste år. De laver nogle skøre, sjove indslag, hvor alle kan være med, på at gætte med 😀

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

13 Reasons Why

Så blev det min tur. Jeg brugte hele min lørdag på at se samtlige afsnit af serien baseret på bogen af Jay Asher, 13 Reasons Why, eller på dansk – Døde Piger Lyver Ikke. Jeg gik i gang kl 15, og var færdig klokken 3:30, hvorefter jeg lige så den halve time af kommentarer fra skuespillere m.m.

Jeg tror, jeg var 11-13 år, dengang jeg læste bogen. Jeg har altid været en rigtig læsehest, og dengang brugte jeg meget tid i Bog & Idé, hvor jeg kiggede på romaner, læste bag på, og købte disse, når jeg faldt over noget spændende. Det var tilfældet med denne bog også.
Jeg kan faktisk ikke huske så meget, fra dengang, jeg læste den. Jeg er trods alt også 20 år nu, og bliver 21 i Juni. Så det er knapt 10 år siden, jeg læste bogen. Den står stadigvæk på min hylde, og det gør den, fordi jeg ved, at jeg syntes, den var god, og jeg gerne ville læse den igen. Det fik jeg bare aldrig gjort. Jeg kan bare huske, at jeg selv gik igennem en masse dengang, og var rigtig deprimeret. Jeg fortalte nok aldrig rigtig til nogen, hvor deprimeret jeg var. Men det var bl.a. bogen, og mine egne skriblerier om fremtiden uden mig, der fik mig til at indse, at uanset hvor mørkt det så ud lige nu, så skulle det nok blive lyst igen. Men det her hører et andet indlæg til, så jeg går ikke yderligere i detaljer. Faktum er bare, den rørte mig dengang, og den rørte mig nu – og jer der ikke har set serien eller læst bogen, burde virkelig – og her kommer et recap, og derefter 13 grunde til, hvorfor du skal se 13 Reasons Why, slash Døde Piger Lyver Ikke. Serien er fra Netflix.

Jeg kan ikke huske bogen, det eneste, jeg kan huske fra bogen er, at Hannah – hovedpersonen – bliver taget på røven (og jeg huskede faktisk det var en voksen, der gjorde dette, men sådan var det ikke i serien, så idk), og at hun bliver voldtaget, og at der gik en masse rygter om hende, og at der var en fyr, man fulgte. That’s it. Så min recap kommer til at foregå over serien, og jeg er ikke på nuværende klar over, hvor meget adspredelse der er fra bog og serie. Jeg fik dog at vide, at Hannah tager en overdosis, som hun dør af i bogen, hvor hun skærer sine pulsårer over i serien.

ANYWAY: Hannah Baker er 16 år gammel og går på highschool. Hun er lige flyttet til, og er en utrolig glad, spændende og livlig pige. Men ret hurtigt begynder det at gå galt for hende, og hun ryger længere og længere ned, og til sidst begår hun selvmord. Uden så meget som et brev til sine forældre om, hvorfor hun døde.
Clay Jensen er Hannahs skolekammerat, og var dybt forelsket i Hannah, og er derfor også meget ked af, at hun er død, og meget vred på hende over det… 2 uger efter hendes død, står der en boks med kassettebånd på hans dørtrin – han sætter det første i, og:
“Hey it’s Hannah. Hannah Baker. Settle in, because I’m about to tell you the story of my life. Or more specifically – why my life ended. And if you’re listening to this tape… You’re one of the reasons why.”
Clay er chokeret, men alligevel nysgerrig, og savnet af hende, og trangen til at forstå, vinder over ham, og han lytter til båndet; angst for, hvad han har gjort, der har slået Hannah Baker ihjel.
Serien skifter mellem Clays liv, Clay der lytter til båndene, og skildringer af Hannah og hendes liv, mens hun fortæller.
Langsomt begynder Clay at forstå, hvorfor Hannah begik selvmord, og han fyldes med vrede, overfor de resterende 12 mennesker, der har været årsag til, at Hannah døde.

Serien lyder lidt dramaqueenagtig, så hvorfor skal du se den?
1. Den lyder mega dramatisk og overreagerende, men det er den ikke. Sure, det er fiktion, men den slags her sker faktisk ude i verdenen; måske ikke alle tingene overfor den samme person (eller måske gør det endda – du vil blive overrasket over, hvor onde unge mennesker kan være).
2. Serien sætter virkelig nogle refleksioner i gang – hos alle aldre, og alle grupper. Den er vigtig for andre unge, så de bliver opmærksom på, hvordan de taler og behandler deres jævnaldrene, den er vigtig for forældre, der bliver nødt til at være mere obs på deres børn, og den er vigtig for lærere, der skal sikre, at mobning ikke kommer til at foregå.
3. Den er også vigtig for dig, der overvejer, at begå selvmord. Hannah Bakers historie er dybt tragisk, og fuldkommen surrealistisk, ift. at folk faktisk opfører sig sådan, selv om det lyder sindssygt. Men på trods af de ting, Hannah var udefor, og trods de ting, du går igennem, så vil der altid være nogen, der ikke dømmer dig, og altid være nogen, der elsker dig, og kommer til at føle så meget smerte, hvis du ikke længere er her.
4. Den sætter utrolig meget fokus på emner, som vi skal have meget fokus på: mobning, voldtægt, drunk-driving, stofmisbrug, depression, selvmord, angst, gruppeindflydelse, etc.
5. Den viser, at der er konsekvenser, for just about anything. Alt du gør får en eller anden betydning ude i verdenen, både på godt og ondt. Intet af det, der foregik, var irrelevant. Og alt kan ændre sig, ved bare én sød eller én ond kommentar.
6. Igen, den viser, hvad vores “onde” handlinger gør, hvad de betyder for andre mennesker. Og hvilken forskel de gode handlinger kan have.
7. Den viser, hvor vigtigt det er at snakke med nogen, også selv om de ikke vil snakke. Det er altid vigtigt at tale med nogen, uanset hvem du er, eller hvor du er i livet.
8. Den romantiserer ikke Hannahs selvmord, eller noget af alt det andet, der ellers normalt romantiseres: dysfunktionelle forhold, stoffer, alkohol, cutting, posttraumatisk stress, angst, depression, hallucinationer, sågar.
9. Den viser virkelig, at man altid skal fortælle folk, hvis man holder af dem eller elsker dem. Gå aldrig sur i seng. Fortæl altid folk du elsker dem. Du ved aldrig. De kunne være selvmordstruede, de kunne komme ud for en ulykke, you never know – så lad dem aldrig være i tvivl, hvis de betyder noget for dig.
10. Den er bare fucking fantastisk, altså??? Jeg mener, den har et smaddergodt budskab, og den er flot og respektfuldt lavet… igen, den romantiserer ikke, og den viser bl.a. voldtægtsscenerne så autentisk, man mærker frygten, og det er ikke bare sådan “oh this happens”, og man ser, hvad der sker med folk bagefter, hvordan de ændrer sig, hvor meget det faktisk betyder for dem i deres liv, også selv om overfaldsmænden literally doesn’t care. Den er også respektfuld ift. selvmordsscenen, og den viser Hannahs forældres sorg så fint. Man kan virkelig mærke Hannah. Og Clay for den sags skyld. Man føler virkelig med dem begge, man følger dem på deres rejse og føler de ting, de føler.
11. Man mærker også, dem, der er på listen. Dem, der er de 13 grunde til, hvorfor. Du ser også, hvordan de har det, og hvordan de tackler det, hvor nogle faktisk har det rigtig svært ved det, og virkelg er tynget af det, og andre er mere sådan “whatever”, og andre igen forsøger at ignorere det.
12. Man kan se, hvor svært det er, at tale om tingene og at bede om hjælp – flere i serien har svært ved at sætte ord på deres følelser og behov, og det er så vigtigt, at man er obs. på, hvis folk ikke kan sætte ord på – og man hjælper dem, der ikke kan.
13. Igen – den er altså bare god. Nu ville det måske se lidt anerledes ud, hvis jeg havde bogen at sammenligne med, men jeg har tænkt mig at læse den i sommerferien eller sådan noget… haha, der er lidt tid til, I know, men ja, sådan er det, når man er travl. Men den er bare god. Og trods alt det tragiske, og alt det deprimerende, og alt det, der er forkert, så viser den også bare alle de gode ting, alle de tider, hvor folk faktisk er søde, alle de gode ting i livet også, alle de fjollede ting. Den er gr8888.

Her er traileren:

Jeg anbefaler stærkt at se serien eller læse bogen, ok

Skriv gerne i kommentaren, hvad I tænker om serien, og/eller bogen, dens karakterer, etc.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘.

– Cecilie x

Ugen der gik #1

Hej bloggen 🙂
Uf, så gik der lidt tid igen, goddamn. Jeg har så travlt på studiet, og jeg har det faktisk også rigtig skidt lige for tiden, så jeg får ikke lige lavet så meget produktivt, som jeg gerne vil. Men jeg håber, det snart går over – det er jo trods alt snart jul, hehe.

Anyway! Sidste mandag var jeg med nogle af pigerne fra klassen på café, hvor vi drak henholdsvis kaffe, te og varm kakao – og spillede spil, hvilket var utrolig hyggeligt. Samme aften gik nogle af os så også i biografen og så Fantastic Beasts and Where to Find Them.

fullsizerender img_9987

Jeg har altid været Harry Potter interesseret, så det kom selvfølgelig ikke bag på nogen, at jeg gerne ville ind og se filmen – og jeg tog da også min lillebror med, der ordnede billetter og alting!
Filmen var ganske fin, jeg var i hvert fald positivt overrasket over den… indtil jeg fandt ud af, der skulle komme 4-5 mere. Så gik gassen lidt af ballonen for mig, for nu føler jeg mere, det bare er en Harry Potter opfølgning, og ikke bare “en ekstrafilm”… ohwell. Nok om det. Resten af ugen gik egentlig ret chill, der skete ikke så meget… som sagt har jeg haft det skidt, så jeg har ikke fået lavet så meget, egentlig.

Weekenden stod på juleoppyntning, som jeg selvfølgelig nok skal snatche et billede af, når jeg engang får ryddet op på mit værelse, hæ. Derudover stod den også på hjemmebag – min lillebror klarede en omgang småkager, og jeg tog en omgang hindbærsnitter til ære for min daddy-o.

img_0027 img_0047

Nu er ugen så skudt i gang igen, og jeg har haft lange skoledage, og derudover været uengageret og/eller skrevet noter, eller som sagt haft det skidt, så bloggen har været stille. Jeg er stadigvæk ikke på toppen, men skal på hospitalet i morgen, så jeg krydser fingre for, at alting går godt, og jeg snart bliver frisk igen.
Adios x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘, så du ikke misser et af mine indlæg, da de kommer ret sporadisk… hehe. <3

– Cecilie x

Surt opstød: DSB

Hej på bloggen!
I dag bliver det et lidt anerledes, lettere negativtladet indlæg.

I går, 9’ende marts, 2016, gik jeg med min mor op på stationen, og tog toget. Jeg havde været travl om morgenen, så jeg ville tage min medicin i toget, efter min mor stod af.
Jeg har altid lidt “spare” medicin og piller i min pung, f.eks. antihistaminer og smertestillende – man ved jo aldrig!
I hvert fald nåede jeg frem til det forfærdelige, at jeg havde glemt min pung derhjemme – PANIK!

Som enhver anden forvirret, panisk teenager, søgte jeg selvfølgelig på google…: jeg har glemt mit ungdomskort, HVAD gør jeg???
Og minsandten ikke, om DSB havde denne her smarte Glemt Kort ordning – mit liv var reddet!
Febrilsk gik jeg i gang med at finde ud af, hvordan jeg fik opsat det her. Det var vildt smart – glemmer man sit kort, og der kommer kontrollør, fortæller man bare sit CPR-nummer, og så kan de slå en op i systemet, og se om man har et gyldigt kort! Pissesmart 🙂
Som jeg skal til at indregistrere mig på DSB-plus og denne her Glemt Kort ordning, skal jeg bruge et stamkortnummer.

Øh……
hvad?
Jeg har glemt mit kort, hvor skulle jeg så have det stamkortnummer fra? Selvfølgelig gik jeg i panik på ny, kimede min mor ned, og vi kom frem til, at jeg måtte ringe ind til DSB-kundeservice.
Panisk sidder jeg med røret klemt op til øret og venter. Da jeg endelig kommer igennem, bliver jeg så stillet videre, fordi jeg har ringet til det forkerte nummer? Jesus.
Så sad jeg igen og ventede, tårerne trillede, jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op!

Heldigvis var der en sød dame, der sagde, at hun ved hjælp af mit CPR-nummer kunne slå mig op, og finde mit nummer. Thank god. Det gjorde hun, jeg fik tilmeldt mig den service, og gik lykkeligt i troen om, at nu var det overstået.

Imidlertid havde jeg fået en mail fra DSB-plus om denne tilmeldte ordning, og jeg læste lidt om, hvordan det fungerede.
Så står der, at “Husk, Glemt Kort erstatter ikke almindelig billetfremvisning. Som udgangspunkt skal du selvfølgelig huske at medbringe dit kort, hver gang du rejser med DSB. Glemt Kort servicen kan bruges i alle DSB’s tog, inklusive S-tog. Glemt Kort kan ikke bruges i busser, Metro, i Arriva-tog eller på lokalbaner.” Bitch what?
Så jeg gik ind på DSB’s side, for at læse mere, fordi det der gav da ingen mening i mit hoved. Bemærk! Hvis dit kort er udstedt af et andet trafikselskaber end DSB, og du rejser lokalt (dvs. at du ikke rejser over takstgrænser på DSB strækninger), kan du desværre ikke tilmelde dig Glemt Kort. Det gælder for Ungdomskort, der ikke er udstedt af DSB, samt for lokale periodekort til rejser uden for Hovedstadsområdet. Bemærk desuden, at rejsekort ikke er omfattet af Glemt Kort.”
Det blev jeg jo så ikke meget klogere af. Mit ungdomskort ER jo udstedt af DSB, og jeg rejser jo i Hovedstadsområdet?
I mangel af bedre, idet jeg snart var nået min station, besluttede jeg at lade det ligge, og så smutte i 7/11 på turen hjem, og spørge derinde.

Jeg kommer derind, spørger en medarbejder, og han glor på mig, som er jeg faldet ned fra månen. Cool.
Jeg snakker så med en anden, der tilsyneladende heller ikke fatter noget, hvilket er ret forvirrende. Han havde i hvert fald ikke styr på, hvad der foregik. Han sagde, at det nok ikke gjaldt lokaltogene, der var de gule – no shit, at de gule er lokaltogene, du ved, det tog, jeg lige har sagt til dig, at jeg rejser med? Jesus.
Så jeg besluttede at sætte mig ind i toget, og ringe ind til kundeservice på ny. Igen tog det en krig at få fat i dem, og når jeg så endelig får fat på en kompetent person, siger han til mig, at det “… ikke gælder i lokaltogene, fordi de ikke samarbejder med DSB, og det kun er en service, der tilbydes til folk, der bruger DSB.” Jeg siger så, at det da var underligt, og jeg ikke var sikker, fordi det ikke stod klart for mig. Han siger så, at det “… står meget præcist i mailen, hvorhenne det gælder.” Ja, smartass, det kan jeg ikke bruge til en skid, når jeg så går ind for at læse mere, og I så modsiger det, der står i mailen? Vi afslutter samtalen, og toget er i gang, og jeg sidder dér uden billet, og aner ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har ingen penge, intet nemid, intet kort, ingenting.
Nå, men jeg vil ikke have en bøde på 750,-, når jeg HAR betalt mit ungdomskort, der løber op i det dobbelte af det beløb, for at jeg kan køre med toget, så jeg tænker, at jeg hellere må få bestilt en mobilbillet. I dette øjeblik græder jeg af stress, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre, og seriøst ikke har pengene til den lortebøde, hvis der kommer en kontrollør forbi. Idet, man skal købe mobilbiletterne inden man står på toget, var jeg også temmelig fucked der, især når jeg ikke kunne lure deres ihhh så smarte system. Jesus.
Jeg prøvede mig så febrilsk frem ifølge deres instruktioner; intet skete. Fedt.
Jeg prøvede så over nettet i stedet for; intet skete. Lige meget hvad jeg gjorde, nægtede den bare at reagere.
Jeg prøvede over SMS igen; “dette er ikke en billet – men du kan købe den for 24,-” hvis det ikke er en fucking billet, hvorfor vil jeg så købe den, for fucks sake?

På nuværende tidspunkt er jeg meget panisk, jeg græder meget, og min mor skriver så til mig, og beder mig stå af toget – så vil hun hente mig. Hvilket hun gjorde.


Kære DSB, hvad FUCK kan jeg bruge Glemt Kort til, når det ikke dækker halvdelen af de transportmidler, et normalt menneske bruger? Ja, selvfølgelig skal man have sit kort med, at all times, men nogle gange glemmer man det, vi er trods alt kun mennesker alle sammen, inklusive jer.
Hvad hvis jeg skal på arbejde, og skal, lad os bare sige med s-toget, og så en metro? Eller en bus? Der er ingen kontrollører i toget, så jeg får ikke checket, om jeg har mit kort med. Da jeg så står og skal med bussen, finder jeg ud af, jeg intet kort har. Fuck.
Jeg kommer i tanke om, at jeg jo er medlem af den smarte Glemt Kort ordning, og skynder mig at sige mit CPR-nummer, og vise, at jeg er medlem – og jeg bliver afvist, fordi “det gælder ikke i busser”.
Så kommer jeg bare ikke på arbejde? Men jeg kan godt komme hjem, fordi det gælder jo i s-togene. Hvad er det for noget? Det er da helt væk? Eller hvis jeg nu skal fra København til Tisvilde, eller whatever, og først kommer i s-toget, hvor jeg viser min Glemt Kort “billet”, kommer videre, kommer ind i toget fra Hillerød-Tisvilde, eller hvor det nu går hen, der kommer en kontrollør, og jeg viser min “billet” – og han siger: “Bare ærgerligt sunny-boy, det gælder sgu ikke her. CPR, adresse, navn, du får lige en bøde på 750,- og må stå af.”? Hvad gør jeg så?

Mit Ungdomskort er for helvede BESTILT inde på mitungdomskort.dk., og det er udstedt af DSB. Bagpå kortet står der DSB Kundecenter Ungdomskort, telefonnummer og en side, dsb.dk/ungdomskort. Derudover står der, at alle togkort indleveres på en DSB-station. Kan jeg så ikke forvente, at det er en service, bl.a. DSB yder? Når man ser på, hvorhenne kortet gælder, står der DSB, S(tog), Ö, Metro og Movia.
Så hvis jeg glemmer mit kort, og jeg kan få en Glemt Kort billet, hvorfor kan jeg så kun køre med DSB og S-tog? Når mit rigtige kort gælder i metro, bus og lokalbane?
Derudover giver det jo ingen mening, når der står inde på DSB’s hjemmeside, at de har fælles rejseregler sammen med metroerne og Movia? Og et eller andet sted må der jo foregå et samarbejde, siden jeg kvit og frit kan rejse med mit Ungdomskort, selv om jeg bruger busser og lokaltoge?
Som det sidste lille cherry on the top forstår jeg ikke, at damen jeg snakkede med i Kundeservice, der gav mig mit stamkortnummer ikke gjorde mig opmærksom på, hvis jeg ikke kunne bruge ordningen i mit lokaltog, når hun tydeligt kunne se, hvor jeg rejste henne, da jeg gav hende mit CPR-nummer?
image

Så nu har jeg egentlig bare et at sige: DSB, please få styr på jer selv, det kan fandeme ikke være rigtigt, at tingene skal køre så dårligt, jeg betaler en latterlig sum penge hver måned for, at jeg kan få lov til at komme hen til mit uddannelsessted og få den uddannelse, jeg gerne vil have – jeg betaler lige så meget, som dem der IKKE er på uddannelse; og nu hvor jeg køber mit ungdomskort gennem jer, er det mindste I kan gøre sgu at give mig de samme rettigheder, som andre der benytter kortet, som bare bor mere belejligt for jer. Tak. God weekend.
Derudover siger jeg tak til min søde mor, der hentede mig, så det ikke gik galt.

– Cecilie x

Daddy’s home

image

Min søde lillebror har haft vinterferie. Det har jeg ikke 🙁 men onsdag og torsdag havde jeg studiedag, så efter en samtale på hospitalet torsdag formiddag, tog vi af sted til Hillerød.

Først fik han lov til at bestemme, hvad vi skulle have – durum.

på trods af vi havde spist salatpizza i tirsdags????

Men durum it was, så vi smuttede ned til Strøgkebaben og fik en durum hver, som vi spiste i slotsarkaderne.

Herefter fik jeg tvunget ham med i NewYorker, idet jeg havde et gavekort, og jeg fik købt en bh – han var ikke tilfreds med at være af sted med mig???

 

Så skulle vi jo have BLAND SELV SLIK, så vi smuttede ind til Iron Man, og blandede noget. Kan ikke huske, hvad hans butik hedder, men ejeren ligner Robert Dawney Junior, så Iron Mands slikbutik badically………

 

Så kom vi ind i biograffen, vi havde nogle gratis bifbiletter og gufbiletter, fordi min farfar havde givet os mandelgaven (TAK).

Så vi skaffede popcorn og var klar til at se film.

Som overskriften hentyder, så vi Daddy’s home, som handlede om en fyr, der havde giftet sig med en kvinde, der havde to børn, som han så er stedfar for. Børnene er meget skeptiske og lede; men langsomt accepterer de denne stedfar – indtil børnenes biologiske far kommer på besøg. Pludselig starter en hylende morsom kamp for børnene – og kvindes!! – kærlighed mellem de to mænd. Virkelig sjov og underholdende film 🙂 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

image

– Cecilie x

Older posts