Hvad har jeg lært i SFT? #10

Alle Mod 1 i DR-byen!?

Hej bloggen.

Her for en lille måneds tid siden, var min familie og jeg inde og se Alle Mod 1 i DR-byen. En utrolig skæg oplevelse, synes jeg, ahah.

Vi har også prøvet det sidste år, og jeg syntes, det var så sjovt, så da jeg så, at programmet airede igen her for 2 måneders tid siden, meldte jeg ud, at jeg sgu gerne ville af sted igen! Det ville min familie heldigvis gerne være med til 🙂 Indlægget har bare været lidt undervejs, fordi jeg har haft lidt travlt… men nu kommer det altså, hehe. Og heldigvis airer det lidt endnu, så jeg kan stadigvæk nå, at slå et slag for det 😛

Men kort fortalt, så er Alle Mod 1 et dansk underholdningsprogram, der kører klokken 20 om fredagen på DR1. Programmet går meget simpelt ud på, at der er en deltager, der skal svare på nogle spørgsmål, og har tre livliner. Den ene i form af nogle udvalgte venner eller familie, den anden i form af to “kendte” gæster, og den tredje, i form af at se gennemsnittet af deltagernes hjembys svar. Og dette er relevant, fordi udover, at der en deltager med i programmet, til at besvare spørgsmål, så dyster denne deltager mod Danmark! Eller i hvert fald den del af Danmark, der sidder og ser programmet, og aktivt svarer på spørgsmål ved hjælp af Alle Mod 1-appen (som er gratis). Der bliver så taget gennemsnit af alle “danskeres” svar. Derfra ser man, om det er deltager eller DK der er kommet tættest på det rigtige svar, hvorved man optjener penge. Til sidst er der finalen, hvor at deltageren enten vinder pengene, og ellers er det en seer, der har spillet med, hehe.

Det gode ved netop dette program, hvis du spørger mig, er, at spørgsmålene er SÅ random og fucked op. Altså, literally, der er ingen måde, hvorved man kan vide, hvad der vil blive spurgt om, eller hvad det rigtige svar er. Det er seriøst bare gætterier – hvilket jeg synes er enormt hyggeligt, fordi jeg sutter max til paratviden og den slags 😛

 

Men nok om det.

Vi tog tog og metro ind til DR-byen, hvor vi satte os ude foran og spiste mors hjemmelavede sandwicher og frikadeller, som aftensmad.

img_2177 img_2178

Jeg syntes, jeg så enormt cute ud… mine eyebrows sad lige i skabet, trods de var lidt mørke, fordi man ikke rigtig kan finde noget til eyebrows så mange steder i DK til rødhårede :)) Derudover var jeg enormt hype og glad for at være tilbage, og jeg syntes også, jeg så lidt cute ud i min vinterjakke, og ja… så det blev til selfies, hehe.

Mens vi sad derude og spiste, sker der så det, at vi pludselig bemærker noget ild, så vi kigger selvfølgelig, og da vi også så, at Joakim stod derovre, blev vi lidt enige med os selv om, at de nok var i gang med at forberede til finalen med en… flammekaster, af en art… det så lidt sindssygt ud xD Jeg skyndte mig selvfølgelig at optage en bette video til snapchat:

giphy-1

Jeg stod lidt og debaterede med mig selv, om jeg skulle forsøge at tilsnuske mig et billede med Joakim, men blev enig med mig selv om, at det simpelthen bare var for freak-agtigt og nederen…

Og ja, så kom vi nedenunder, hvor der var lidt drikkevarer og lidt. Sidste gang var der også snacks, i form af bl.a. M&M’s og sådan lidt, men denne gang var alle snacksne sgu cleared. Der havde været nogle skumfiduser at some point, men de var så gone. Jeg gik så over og hentede nogle vand, og der var i swear to god, den lækreste, unge fyr, der stod bag “baren” dernede, og jeg står sådan enormt awkwardly sådan… “man må godt bare tage de her vand ikk’?”, det måtte man sidst, men… jeg ville ikke være en fucking lille hoe, hvis man ikke måtte, vel… hahaha. Men, det måtte man, der var dog kun 4, og vi var 5, så jeg snuppede dem alle, og så da jeg skulle til at gå, satte han så nye på bordet, så jeg slidede forsigtigt hen igen og snuppede en mere, mens jeg akavet bare stod “jeg snupper lige en til, så der er til os alle…” agtig, og ohmygod, det var bare awkward altså :(( øv…

Anyway, vi fik tisset af inden showet (da det er live, må man ikke tisse imens showet står på, og fordi man skal igennem noget intro først, skulle vi ind allerede klokken 19 eller 19:30), og jeg spotter så nogle øl, og spørger min mor, hvad hun tænker… hun siger så, at vi da godt lige kan dele en, og se, hvordan de smager, så det gør vi, og ligesom vi har taget den, og hver taget en tår, siger hende, der arbejder der, at nu skal vi op i salen. Vi må gerne have vand med, men øl, dem bunder vi lige, hvis vi har sådan en, og jeg ser bare på min mor sådan “ohfuck”, og blev enig med mig selv om, at jeg bundede sgu ikke lige en hel øl, hvis jeg ikke kunne tisse den næste halvanden time xD Den chance turde jeg simpelthen ikke tage. Nok har jeg en god blære, men… jeg ville også gerne nyde showet, jo!

 

Så vi kommer ind, og finder os nogle pladser derovre, hvor deltagernes familie/venner plejer at sidde, så vi har nogenlunde overblik over skærmen, men også deltager og vært, hehe.

Efterfølgende får vi et “mini-standup”, af… fuck, jeg kan ikke huske, hvad han hed. Men han var meget sjov xD Han skulle forklare os reglerne i studiet osv., og lavede lidt sjov med det. Derudover, når man er derinde som publikum, får man også en teaser på spørgsmålene, og svarer på dem, så hvis deres system crasher, så har de nogle backupsvar, de kan bruge i programmet :p så man får lidt ekstra tid til lige at reflektere en smule over spørgsmålene.

img_2185 img_2192 img_2186

Lige nogle billeder inde fra studiet… man vil vel gerne føle sig lidt fame, ikke? Haha.

 

Nå, men showet gik i gang, og everything was cool. I kan se udsendelsen HER

(hvis link ikke virker, er det det, fra d. 22 september), hvis I er hurtige, for den udløber om én dag 😛 Ikke, at man kan se mig i den (i looked), men fordi jeg har tænkt mig at snakke lidt om spørgsmålene og mine refleksioner og sådan lidt, så hvis I vil vide, hvad jeg taler om, så… kan I vælge at se programmet. Og se, om det er noget, I gider selv at følge med i fra på fredag, og gætte med live 😛 det er altid enormt heated up, når jeg ser Alle Mod 1 hjemme i min lejlighed… alene… det ryger måske på bloggen en anden dag xD

Første spørgsmål drejede sig om et bæger med 2 kg popkorn, som en motorcykelkører skulle have på ryggen, mens han kørte over et stunthop. Herfra skulle man gætte, hvor mange gram popkorn, der var tilbage i bægeret – jeg husker ikke, hvad jeg gættede, andet end, at det nok var forkert, men jeg syntes det var et sjovt spørgsmål at få, mens vi var inde i DR-byen, fordi vi sidste år i DR-byen fik et spørgsmål angående en kæmpe kop kaffe, der sad på toppen af en bil, der kørte rundt, hvor vi skulle gætte, hvor mange milliliter, der var tilbage efterfølgende.

Så var der et spørgsmål med nogle børn, og nogle flødeboller. De havde fået to flødeboller, som de gerne måtte spise, men hvis de kunne vente, fik de to flødeboller mere. Den var ret sjov at se. De børn var fandeme kære, og de kæmpede så godt… de var søde.

Der var også et spørgsmål om en cykelrytter, der skulle køre rundt på en bane, og det var lidt sjovt, fordi der igen var et lignende spørgsmål, sidst vi var i DR-byen.

Sidst men ikke mindst, så prøvede jeg to gange at få en “Du slog Danmark” besked (som man får, hvis ens eget personlige gæt er tættere på svaret, end landsgennemsnittet). Jeg kan igen ikke huske mine svar, hvilket er utroligt, for jeg gik virkelig og troede, at det kunne jeg sagtens, men nænej. Den første, hvor jeg “vandt”, var ved spørgsmålet om, hvor lang tid det tog for roerne at ro 500 meter med Joakim på vandski, hvor jeg kun var nogle sekunder fra, hvis jeg husker rigtigt. Anden gang handlede det om, hvor mange lys, nogle frisbeekastere kunne slukke på 4 kast. De var i øvrigt meget, meget dårlige til det…

Finalespørgsmålet fik jeg også forkert, det handlede om, hvor lang tid det tog at smelte en giga isblok med en flammekaster – det, vi havde set, de preppede ude foran bygningen, og det tog lang tid, så jeg gættede højt, men denne gang tog det sgu bare ikke lige så lang tid… øv.

Men det var også lige meget, for Danmark vandt over deltageren anyway… og jeg nåede lige at sidde og fantasere om, at jeg var den heldige seer, der vandt alle pengene. Jeg så hele situationen udspille sig for mit indre blik:

Min telefon, der ringer midt inde i studiet.

Mig, der tager den. 

Mads, der siger, “Hej, det er Mads inde fra Alle Mod 1, og du har vundet”

Mig, der siger: “ja, hej Mads, det ved jeg, jeg kan se dig…” 

men i samme øjeblik var der så en anden, der fik opringningen, og vandt pengene, og altså ikke mig, øvbøv.

 

Og ja, så var aftenen sgu slut, og vi gik tilbage mod metroen. Vi snakkede om programmet, og derudover bare løst og fast, mens vi ventede på at kunne komme hjemover, men det tog lidt tid, og der var lang ventetid mellem nogle af togforbindelserne, fordi det netop var aften, og tingene bare ikke kører… som vi endelig var kommet halvvejs gennem vores rejse, og vi kunne hente vores bil, besluttede vi os for at spise Oreos med mintsmag, som jeg havde haft med, hehe. Så det var en hyggelig tur hjemover. <3

img_2196

Lige et billede inde fra DR-byen, hvor Joakim ofte ryger i vandet. Jeg synes det så ret flot ud, med de lilla lys inde bagved 😮

 

Så ja, det kan man bruge en fredag aften på, hvis man ikke lige ved, hvad man ellers skal lave 😛 enten på at se programmet live, hvis man kan komme ind, og ellers så bare slå sig ned hjemme i stue/soveværelse, og ellers hygge sig med at gætte med, enten via appen, eller sammen med dem, man har kær, som man ser programmet med. Det er enormt sjovt! Jeg er i hvert fald glad for, at jeg faldt over det sidste år. De laver nogle skøre, sjove indslag, hvor alle kan være med, på at gætte med 😀

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

3

  • Anne-Mette

    Hey hvordan kommer man ind og ser showet, hvor får man evt. fat i en billet.?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie x

      Hej, undskyld den absurde svartid. Jeg har været syg og kørt død i mim blog… men det var faktisk min mor, der fandt ud af, hvordan. Så jeg må desværre melde pas!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette Kjærsfeldt

    Hey hvordan kommer man ind og ser showet? Skal man have en billet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg lært i SFT? #10