Ugen der gik #1

Hej bloggen 🙂
Uf, så gik der lidt tid igen, goddamn. Jeg har så travlt på studiet, og jeg har det faktisk også rigtig skidt lige for tiden, så jeg får ikke lige lavet så meget produktivt, som jeg gerne vil. Men jeg håber, det snart går over – det er jo trods alt snart jul, hehe.

Anyway! Sidste mandag var jeg med nogle af pigerne fra klassen på café, hvor vi drak henholdsvis kaffe, te og varm kakao – og spillede spil, hvilket var utrolig hyggeligt. Samme aften gik nogle af os så også i biografen og så Fantastic Beasts and Where to Find Them.

fullsizerender img_9987

Jeg har altid været Harry Potter interesseret, så det kom selvfølgelig ikke bag på nogen, at jeg gerne ville ind og se filmen – og jeg tog da også min lillebror med, der ordnede billetter og alting!
Filmen var ganske fin, jeg var i hvert fald positivt overrasket over den… indtil jeg fandt ud af, der skulle komme 4-5 mere. Så gik gassen lidt af ballonen for mig, for nu føler jeg mere, det bare er en Harry Potter opfølgning, og ikke bare “en ekstrafilm”… ohwell. Nok om det. Resten af ugen gik egentlig ret chill, der skete ikke så meget… som sagt har jeg haft det skidt, så jeg har ikke fået lavet så meget, egentlig.

Weekenden stod på juleoppyntning, som jeg selvfølgelig nok skal snatche et billede af, når jeg engang får ryddet op på mit værelse, hæ. Derudover stod den også på hjemmebag – min lillebror klarede en omgang småkager, og jeg tog en omgang hindbærsnitter til ære for min daddy-o.

img_0027 img_0047

Nu er ugen så skudt i gang igen, og jeg har haft lange skoledage, og derudover været uengageret og/eller skrevet noter, eller som sagt haft det skidt, så bloggen har været stille. Jeg er stadigvæk ikke på toppen, men skal på hospitalet i morgen, så jeg krydser fingre for, at alting går godt, og jeg snart bliver frisk igen.
Adios x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘, så du ikke misser et af mine indlæg, da de kommer ret sporadisk… hehe. <3

– Cecilie x

Jack in the Middle koncert på UCC

Wuhu, så kom der nyt indlæg på bloggen igen!
Jeg havde egentlig tænkt, at mit næste blogindlæg skulle handle om den tur, jeg havde til Maribo i midt-oktober (mig, langsom til at blogge? Nej da), men nu kom der noget andet, mere aktuelt op, så det tager vi sgu først, hæhæ.

Det kommer næppe som et chok, for jeg, der har fulgt mig, men jeg går på sygeplejerskeuddannelsen på UCC Nordsjælland, og til jul er jeg hele 1,5 år inde i min uddannelse!
Anyway… I fredags havde vores Campusråd fået stablet en koncert på benene på skolen, med rockbandet Jack in the Middle, og selvfølgelig skulle jeg da med. Jeg har siden mit sidste indlæg været til øjenlægen, der sagde, at jeg ikke har øjenbetændelse, men bare tørre øjne… Det skabte lidt problemer, da mine øjne stadigvæk svider og gør ordentlig nade, og jeg var opsat på, at jeg skulle have linser i. Det blev en pinefuld affære, men det lykkedes, og efter et par liter alkohol indenbords, begyndte det at gøre knapt så ondt…

Koncerten startede klokken 17, så jeg gjorde mig klar hjemmefra, og drak en enkel cider i toget. Da temaet jo var “rock and roll”, måtte jeg da også klæde mig herefter – så det blev til en Jack Daniels t-shirt, et par sorte nylonstrømpebukser og et par shorts, samt selvfølgelig rød læbestift – duuuh.
Da jeg ankom på skolen, mødtes jeg med nogle af pigerne, både fra min egen uddannelse, og fra klassen under os – og over. Så vi var en lille håndful tøser, der hyggede os til koncerten, der startede, og jeg fik drukket endnu en cider, da jeg bare ikke er fan af øl (sorry) – jeg ødelagde mit “hardcore” udtryk, ved ikke at drikke øl… altså… En af pigerne fra klassen, M, og jeg hyggede os gevaldigt. Bandet var godt, og jeg synes, at I alle skulle gå ind og tjekke dem ud, hvis I ikke kender dem i forvejen.

img_9961 img_9962

Efter koncerten tog vi festen videre ned i skolens fredagscafé – sammen med bandet, uhlala.
Her fik jeg bestilt en dobbelt isbjørn i et stort glas, og hvis man kender mig godt, ved man, at jeg fyrer isbjørne derudaf. Vi spillede High Jack, alle os tøser, vi var ca. seks, og de tre af bandmedlemmerne – forsangeren Thor, guitaristen Sebastian, og bassisten Mathias. Det gik der en time eller to med, og vi havde det – synes jeg – hylende morsomt. Der røg i hvert fald lidt alkohol indenbords for de fleste af os, og en af de andre piger, D, nåede da også lige at få smækket albuen ind i kæben på mig, da vi begge i panik skulle rejse os op, for ikke at komme til sidst… D var meget chokeret over det, og jeg grinede egentlig bare – det var jo “bare” en albue, haha.

Efter at have spillet tilpas mange runder High Jack, så måtte vi videre til Beer Pong – og da gutterne fik frie bajere, var det selvfølgelig dem, der måtte op i baren og hente, til vores lille leg.
Vi delte os op i hold – Sebastian, M, jeg og til dels Mathias mod A, S, D og Thor. Needless to say, så vandt mit hold. Mathias og Maria var i særdeleshed god til at ramme, og jeg fik da også ramt 2 gange… og det blev lidt tæt til sidst, fordi det andet hold begyndte at hale ind på os, men nej, vi crushede dem fuldkommen, hehe.
Og det gik også for os, når vi spændede af sted for at gribe de lange (og korte!) bolde, for at få ekstra ture, hold da op, D var vild, haha. Det endte da ved flere lejligheder med, at vi var flere, der rullede rundt på gulvet.

Herefter røg vi videre til bordfodbold – og not gonna lie – jeg tabte massivt, uanset hvilket hold jeg var på, fordi jeg bare er en gigantisk taber til det (lorte) spil. Efter at have snakket lidt frem og tilbage, blev vi enige om, at vi skulle til København og have jordbærfisser (brah?).
Da vi skulle til at tage af sted, kom M meget foraget ud til Thor og jeg, der stod og ventede på samtlige andre – vi havde lidt svært ved at samle tropperne… Men M kommer simpelthen ud, og jeg glor på hende ?? “Jeg skulle stjæle en cola, og jeg tabte dem, og nu bruser den bare ud over det hele.”
Dum som jeg er, falder jeg først grinende sammen på gulvet, hvorefter jeg sprinter af sted for at se, om hun taler sandt – og ganske rigtigt, på gulvet i kantinen ligger en cola bare og bruser… jeg flækkede. Især fordi hun virkelig kæmpede for, at det var hende, der var offeret i situationen.

fullsizerender

Vi kom – efter en time eller sådan noget – endelig videre i teksten, og begyndte togturen mod København, godt visne, de fleste af os. Vi kom frem til Vela, som var en eller anden lebbebar i KBH, hvor vi fik drukket disse famous jordbærfisser, der for mit vedkommende, ikke var noget at prale af…. men ohwell. Det var noget jordbærsmoothie-agtigt med tequila. A og jeg kedede os gevaldigt, og jeg synes egentlig ikke, det var pissefedt. Vela var propfyldt, og vi sad af lort til…
Og så var det, at A og Mathias fik stablet på benene, at vi skulle hjem til ham, til noget privatfest-hygge. M gad ikke tage toget, det var for koldt, syntes hun, så hun sprang ud på vejen og prajede en taxa – excuse me, nok er jeg sygeplejestuderende, men jeg kan sgu ikke lappe dig sammen, hvis først du bliver kørt over, vel frøken…
Vi fik en taxa, og stakkels taxachauffør, siger jeg bare… for nærmest i samme øjeblik, vi trådte ind i taxaen, begynder D at snakke om, at hendes kæreste (som vi alle kender), ikke kan lide sovs, andet end brun sovs… og så snakkede vi bernaisessauce, og inden vi vidste af det, begyndte M at kævle op om, at pulversovs var lavet af djævlen, og at dåsesovs fungerede bedst, hvis man ikke kunne lave det fra bunden – det var der dyb uenighed omkring, og vi diskuterede sovs i al den tid, vi sad i taxaen, og chaufføren skraldgrinede af os, fordi trods at være blevet nedstemt, blev M ved med at kæfte op om, at dåsesovs var bedst………

Langt om længe nåede vi frem til lejligheden – drengede var ude at købe ind, så de gik os i møde, og vi kom endelig op i varmen (lemme tell u, det er ikke sommer mere).
Vi hyggede os gevaldigt, og begyndte selvfølgelig straks at spille drukspil, hvor M igen blev stemt ned, angående hvad vi skulle spille… haha. Det var utrolig hyggeligt. Jeg var dog rimelig godt stegt, og mine øjne var begyndt at fucke ret voldsomt, ligesom min vejrtrækning, så selv om det var fedt, var jeg jævnt klar til at komme hjem – så da D ville tage hjem, tog jeg med hende… Vi missede lige akkurat vores tog, så vi skulle vente en halv time, og 7/11 havde lige akkurat nået at lukke klokken 1, så vi gloede bare fortabte og fulde på hinanden…. what now?
Det endte med, vi tog ind på Hovedbanegården, gik i 7/11, købte chips, frådede chips, og ventede på vores tog, hvorefter vi tog hjem til hende og kærestens lejlighed, hvor vi crashede og faldt i søvn!

img_9963 img_9965

Alt i alt en vellykket, hyggelig koncert, og en dejlig omgang druk bagefter (jeg vil nødig sige fest, for det var egentlig mest bare…. alkohol). Musikken var god, og drengene var rigtig søde og nede på jorden. Så hvis I er til rock, eller er nysgerrige på bandet, synes jeg bestemt, I skal tage et smut forbi Facebook eller Youtube, og tjekke Jack in the Middle ud, hehehehe!
– Det skal i øvrigt ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker at tage dumme selfies, hvilket nok kan mærkes, haha.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser et indlæg, og hav det godt, til vi ses igen!

– Cecilie x

Skolestart

Hej på bloggen 🙂

Ja, det er ved at være en månedstid siden, jeg fik lagt noget “rigtigt” op her på bloggen. Der kom lige en kort update om, at jeg havde travlt – og det havde jeg!

Modul 5 på sygeplejerskeuddannelsen var et hårdt modul, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at der var sved og tårer (knapt så meget blod, ingen slåskampe, desværre) involveret – og masser af det!
Men det lønnede sig i sidste ende, da min gruppe og jeg gik til eksamen, og fik 10 over hele linjen. Dét var simpelthen en af de bedste følelser, i verdenen. Hold da kæft. Jeg var så stolt af os alle sammen, og jeg var så glad for, at vi alle havde fået 10. Da en i gruppen, måske flere(?) ikke ønsker, at vores opgave bliver brugt i undervisning el. lignende, tænker jeg derfor, at jeg ikke lægger den ud her, som jeg ellers har gjort med nogle af mine andre. Desværre guys <3 Men hvis der er nogen, der virkelig er ude, hvor de ikke kan bunde, man man selvfølgelig altid skrive, og så skal jeg nok prøve at være behjælpelig – og der blev også sagt i gruppen, vi sagtens kunne vise den til folk (med alles samtykke), så frygt ej! <3

Nå, hvad er der så sket siden sidst?
Ja. Jeg må sgu nok erkende – ikke det store! Jeg har siden d. 15. oktober haft allergisk øjenbetændelse, jeg var bare først til lægen med det i tirsdags 🙁 Så har fået nogle antiallergiske øjendråber, og situationen begynder da at lysne lidt.
Det er blandt andet en af grundene til, jeg ikke har fået opdateret bloggen, for jeg har egentlig haft knapt to ugers ferie. Jeg har bare haft så ondt i mine øjne, at jeg har sovet størstedelen af min ferie væk, og været nødt til at være i dunkel belysning, tage lure, osv., så jeg havde slet ikke overskud, til at tænde min computer og sidde og fokusere på en skærm… det betyder også, jeg ikke har fået renskrevet mine noter fra Modul 5 (eller 3, eller 2). Nedtur.

Jeg har været på et weekendophold i Maribo, som jeg vil skrive et separat indlæg om, hvor vi bl.a. var i Knuthenborg, og et smut forbi Tyskland.

Jeg har været virussyg.

Jeg har været opstartet på noget medicin (evt. separat indlæg i fremtiden), fået en allergisk reaktion heraf (noget nældefeberlignende), og stoppet igen… vi har også en mistanke om, at det er her, min øjenbetændelse stammer fra.
– I forlængelse heraf, skal jeg starte på noget nyt, inden alt for længe.

Jeg har været til møde på kommunen, i forbindelse med opsigelse af mit job (damdam).

Jeg har fået tjekket mine blodprøver – jeg fik taget en stofskifteblodprøve, fordi jeg har tendens til cyanose (blåfarvning af bl.a. negle og læber), og fordi jeg generelt var meget træt. Men blodprøverne kom tilbage fuldkommen normale, så der er ingen fysiske skavanker hos mig (ohyes).

Jeg har været i byen i København på Nightfever, hvor jeg spiste 2x fullsize Burger King menuer – de var delicious. No ragrets.
– Jeg skal faktisk i byen i aften, med selvsamme veninde, jeg var i København med. Dog tager vi The Gap denne her gang.

Jeg har savnet Tokyo – meget. Og har stadigvæk ikke fået ryddet helt op, eller taget billeder af de ting, jeg købte, så jeg kunne lave et blogindlæg. Daaang.

Jeg har til gengæld ordnet al min makeup, da jeg købte en makeupboks. U go, Glen Coco. Jeg har da også fået ryddet lidt op på mit værelse.

Jeg har indset, hvor meget jeg hader at gå med briller, idet jeg har været nødsaget til dette grundet øjenbetændelsen. Dette er min første dag i lang tid med linser i – og de er tørre as hell. It hurts. Haha.

Og most importantly: jeg starter på Modul 7 på sygeplejersken (jeg skal have 6 og 8 efter jul, der begge er praksis/klinik-baseret moduler, hvor jeg skal ud i praktik i henholdsvis primærsektor (hjemmepleje, plejehjem) og psykiatrien – jeg glæder mig helt vildt til psykiatrien) på mandag. Så ja. Det var about det, der er sket, i den forgangne måneds tid 🙂

Så jeg har egentlig bare at sige, at jeg håber, jeg snart får opdateret mere regelmæssigt på bloggen, for jeg savner det!
Oh, og! Hvis der er nogen, der har nogle julegaveidéer til en kvinde på 20, så hit me up!

img_9742 img_9744 img_9743

Glem ikke at følge mig på bloglovin‘ <3 Til vi ses igen

– Cecilie x