Introduktion til ACT

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

Som nogle af jer måske ved, er jeg blevet tilbudt en gruppe, i et nyt projekt, der hedder ACT ifm. mit OPUS-forløb. Hvis du ikke vidste det, kan du læse mere om det her.

Men kort fortalt, så er ACT en gruppe, der handler om at arbejde hen i mod, at ens negative tanker bliver mindre styrende for ens liv, som det så fint hedder. Det betyder, at vi skal arbejde rigtig meget med håb, drømme, og forhindringer – og hvordan forhindringerne kommer til at fylde mindre i ens liv. Noget, som har haft rigtig stor betydning for mig, hvilket man blandt andet kan læse om her. Gruppen foregår om eftermiddagen, hvilket har stor betydning for mit kliniske forløb, idet jeg har fri kl. 15 i hverdagene, som regel. Phew. Sidst jeg gik i gruppe, var det fra 11-12:30, så det var lidt problematisk for mig. Menøh, here goes. Og så foregår det om mandagen! Det bliver spændende, om ACT kan få mig til at hade mandage mindre? I hvert fald bliver det benhårdt, for ligesom til SFT, er der selvfølgelig nogle hjemmeopgaver, man skal lave. Hjemmeopgaverne trækker tænder ud, det kan jeg ligeså godt sige… det lærer en supermeget, men det er FANDEME hårdt. Alt det her er egentlig bare administrative opgaver ifm. ACT. Jeg har været til en forsamtale, og skulle i den forbindelse også udfylde nogle papirer. Nogle meget personlige papirer, som jeg dog tænker, at jeg vil dele. For det betyder rigtig meget for mig, at kunne dele mine oplevelser, og inspirere andre, der måske har det ligesom jeg har.

 

Så lad os komme i gang!

Første etape handler om “DRØMMEN”. Hvad vil jeg?

“Hvis du vågnede en morgen, helt uden dine nuværende svære tanker og følelser, hvordan ville din hverdag og dit liv så se ud?” – Lettere. Det ville ikke være så tungt. Jeg ville kunne vågne ved siden af min kæreste (LOL stopper aldrig med at bruge det ord), uden at være bange for, at stå op før ham, uden at være bange for, at røre mig, uden at være bange for, at trække vejret, uden at være bange for at forstyrre ham, uden at være bange for, at jeg ville gøre noget forkert… vi ville kunne tage ud og handle, og gå på dates, rigtige dates, ud at spise middag, i biografen, i zoologisk have… og ikke bare chille i min lejlighed, fordi jeg er for bange til at gå nogen steder med ham. Jeg ville kunne stå op om morgenen, uden at være udmattet fra start af, og uden at tænke på, hvornår jeg kan komme tilbage i min seng. Jeg ville kunne være frisk, og have fart over feltet hver dag i mit liv. Jeg ville kunne slappe af, uden at trippe derudaf med benene, fordi min krop er urolig.

“Hvad ville du gøre mere af?” – Jeg ville være mere sammen med andre mennesker. Faktisk follow through, når jeg sagde, vi skal finde en dag. Jeg ville være mere intimt sammen med min kæreste. Jeg ville have større tillid til andre mennesker. Jeg ville have et arbejde. Jeg ville tage på udlandsophold.

“Hvad ville du gøre mindre af?” – Jeg ville isolerere mig mindre. Jeg ville holde mig mindre tilbage. Jeg ville fortryde mindre. Jeg ville hade mig selv/min situation mindre.

“Hvordan ville du ønske, du kunne være overfor andre?” – Jeg ville være mere overskudsagtig og frisk. Jeg ville være mere hjælpende. Jeg ville tale mere. Jeg ville være gladere.

“Hvordan ville du ønske, du kunne være overfor dig selv?” – SØDERE. Jeg ville være mere tilgivende overfor mig selv. Jeg ville stole mere på mig selv.

… og nu kommer vi jo så til det svære og personlige. For nu skal vi til “HVAD STÅR I VEJEN?”. Hvorfor gør jeg det ikke?

“Hvad forhindrer dig i at leve dit liv, som du ønsker?” – ANGST. Jeg er hele tiden bange. Jeg er træt og udmattet. Jeg er deprimeret, til tider. Mine negative tanker står meget i vejen, de fylder meget.

“Hvilke tanker står i vejen?” – Bliver han sur? Forlader han mig nu? Hvad hvis jeg ikke kan? Griner de af mig? Synes de, jeg er dum? Grim? Fed? Jeg kan ikke. Jeg er dårlig. Jeg er ikke god nok. Alle synes jeg er dum. Det går galt. Jeg bliver fyret. Jeg bliver smidt ud. Jeg bliver efterladt alene. Jeg kan ingenting. Hvis jeg ikke prøver, kan det ikke gå galt.

“Hvilke følelser står i vejen?” – Angst. Tvivl.

“Hvilke øvrige forhindringer er på spil?” – Stigmatisering fra andre. Ydre restriktioner (læs mere om det, også her eller her).

“Hvordan ville jeg opdage, at tingene gik bedre? Hvad ville jeg kunne, som jeg ikke kan nu?” – Handle med min kæreste (det går langsomt bedre, men jeg er absolut stadigvæk fucking terrified, hvilket er mærkeligt, fordi jeg kan jo godt alene???). Lave mad sammen med ham (også terrifying). Som nævnt før, gå på date. Være mere sikker som sygeplejerske. Være mere selvstændig som sygeplejerske og generelt (ikke hele tiden spørge “er det her rigtigt”, selv om jeg godt ved, at det er det). Være mindre træt. Have mere overskud.

Så ja, det var det til forsamtalen, og forberedelse op til.

 

Og nu til det spændende – min første dag i ACT!

Første dag i en ny gruppe er altid lidt speciel. Vi skulle selvfølgelig præsentere os selv, med navn, hvor længe, vi havde gået i OPUS, hvad vi lavede i dagligdagen, og hvad vores interesser var. Derudover om vi kendte nogen fra gruppen i forvejen. Ud fra vores gruppe, kendte jeg 4.

Efter præsentationen, skulle vi lave en lille kropsbevidsthedsøvelse. Jeg går i afspændingsgruppe i OPUS, så det her er jeg vant til. Det vi skulle, var at mærke vores tæer, fødder, vejrtrækning, ryg, tæer og vejrtrækning igen, og derefter bare sidde lidt og mærke efter. Bagefter skulle vi forklare, hvorfor vi gjorde det. Der blev sagt afslapning, og komme mere til stede i sig selv. Men jeg syntes faktisk, det var ubehageligt! Hvilket er mærkeligt. Da jeg startede i afspænding, syntes jeg den slags her var ubehageligt, men nu har jeg jo vendt mig til det… tydeligvis ikke godt nok, for jeg fandt det rigtig ubehageligt. Jeg tror, det hang sammen med, at så længe, jeg var anspændt, holdt jeg sammen på mig selv… så da jeg gav slip, og skulle slappe af, føltes det som om, at jeg faldt fra hinanden. Oh well, sådan er det jo.

 

Nå. Hvad er ACT så, mere udpenslet?

– ACT står for Acceptance Commitment Therapy, og er lavet af Steven Hayes. Det handler om psykologisk fleksibilitet, dvs. at man bliver i stand til at udleve vigtige personlige værdier, fremfor at kæmpe mod egne negative tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Det handler om at være til stedet i nuet, da det er alt, der er (ingen fortid, ingen fremtid, kun nu), med fuld bevidsthed og åbenhed, overfor vores oplevelser (om det er negative oplevelser eller positive), og handle i overensstemmelse med vores værdier.  Dvs. acceptere det, der er. Kort sagt: open, aware og engaged.

Grundlæggende ACT-tanker:

– Ifølge ACT skaber livet symptomer/lidelse hele tiden, vi er ikke glade hele tiden; og det skal vi heller ikke være. Dette skyldes, at vores hjerne er udviklet til ikke at dø, og derfor er der en problemløsnings”maskine”, en vurderings”maskine”, og en “maskine”, der forudser negativer begivenheder i vores hjerner, der altid har været der – for at sikre, vi ikke bliver slået ihjel. Læs meget mere om maskinerne i det her SFT-indlæg. Men kort fortalt; vores hjerne er indrettet til at finde problemer, forsøge at løse dem, og vurdere os selv ift. andre. Det er ALLES hjerner programmeret til, og det er derfor, det kan være rigtig svært at være glad og tilfreds, for hjernen ER indbygget sådan. Og vores hjerne opfatter vores negative tanker og negative forestillinger som problemer, som den vil løse – dog afstedkommer det ofte bare flere problemer, fordi man ikke på den måde kan løse sin negative tanke, som man kan løse f.eks. at have spildt et glas mælk.

– Derudover er det i ACT vigtigt at huske på, vi alle er i samme båd, og vi ikke er gået i stykker, fordi vi tænker negativt. Sådan er alle indrettet. Lidelse er en naturlig del af livet. Og vi har alle sammen det, der skal til, for at leve et vitalt og meningsfyldt liv.

 

Kerneprocesserne i ACT, for at opnå psykologisk fleksibilitet, er nærvær, værdier, accept, defusion, selvet som kontekst, og engageret handling. Hvad betyder de ord?

– Accept: At være villig til at tage imod uønskede oplevelser. Ingen har lyst til at være i dårligt humør, have angst eller whatever. Men hvis det er det, der er lige nu, så må vi ligesom tage i mod det, og mærke det.

– Bevidst nærvær: At kunne rette opmærksomheden mod nuet, i modsætning til at blive ført væk af tankerne f.eks. til grublen over fortiden eller bekymringer om fremtiden.

– Defusion: Dvs. at man opfatter tanker, som det, de er – tanker. “jeg er dum” er i princippet det samme, som “jeg har et køleskab”. De er begge to tanker, og absolut ikke mere eller mindre end det. Modsætningen hertil er fusion, hvor tingene smelter sammen, dvs. at man smelter sammen med tanken “jeg er dum” og nærmest bliver til den tanke.

– Selvet som kontekst: Handler om at opleve fra en lokalisation el. perspektiv kaldet “selvet”, som er et sted, der altid vil være der. I modsætning til selvet som indhold, hvor det er tanker og følelser, der betragtes som værende selvet.

– Værdier: At man er klar over, hvad ens liv skal handle om. Værdier er konstruktioner, vi selv har valgt, og som knyttes til handlingsmønstre, der giver en oplevelse af mening og vitalitet, som kan give os retningslinjer for vores adfærd.

– Engageret handling: At man bevidst, nærværende og aktivt bevæger sig i retning af ens værdier, trods indre barrierer som f.eks. tanker og følelser.

Da jeg først kom ind i ACT, var jeg sikker på, at det var relevant for mig. Det standpunkt har ikke ændret sig, overhovedet. Jeg synes mange af de her ACT-ting giver ret god mening, og jeg glæder mig til at arbejde videre med det.

 

Sproget er et tveægget sværd, der kan få os til at blive rigtig glade, eller rigtig kede af det. Det kan få os til at føle en masse, tænke en masse – og det blev demonstreret ved citronøvelsen. I korte træk handler den om, at først blev vi guidet til at se en citron for os, som ofte resulterede i, at folk kunne lugte, næsten smage citronen. Derefter skulle vi gentage ordet citron i 30 sekunder, til ordet blev flydende og næsten umuligt at sige.

– Hvorfor citronøvelsen? Den illustrerede meget fint fusion, hvor vi smelter sammen med den her citron, og defusion, hvordan vi kan distancere os fra den igen.

Nu havde jeg allerede stiftet bekendtskab med citronøvelsen før, i SFT, men jeg syntes, den gav et godt billede på, hvad de her begreber er for noget. For i teorien kan man jo gøre det samme med tanker, på en eller anden vis.

Inden vi gik derfra, så vi The 3 Happiness Myths, som jeg også havde haft i SFT, så intet nyt der. Men for jer, der ikke har fulgt mig gennem SFT, kender I den måske ikke, og den er faktisk meget sjov. Den forklarer meget godt, hvorfor det er svært at være glad – og hvor normalt, det egentlig er, ikke at være glad hele tiden. Og altså, den varer 4 minutter, så det er til at overkomme.

 

Det var det fra første dag i ACT. Jeg håber, at det gav mening, noget af det, jeg har fået skrevet ned. Og jeg håber, at der er nogen, derude, der synes ACT er lige så spændende, som jeg synes, og vil følge med på min lille rejse gennem forløbet. Målet er, at smide indlæg op hver uge (eller i hvert fald fra hver uge, fuck knows om de kommer ud ugentligt), ligesom med SFT, og så håber jeg, at der er nogen, der kan drage lidt nytte af mine erfaringer. I sidste ende vil jeg jo sådan set bare gerne inspirere.

Personligt fik jeg rigtig meget ud af det her “acceptere det, der er”, og “tanker er tanker”. Jeg har brugt mantraet “en tanke er en tanke, en følelse er en følelse – ikke sandheder”, og “min virkelighed er ikke den samme som andres virkelighed. tag det roligt, det er sikkert ikke så slemt”. Men det gav bare endnu mere mening, da jeg hørte dem igen. Det var som om de bundfældede sig for alvor nu. For tanker ER tanker. Og jeg DØR ikke af at have angst. Det er pisse ubehageligt, men hvis det er det, der er… så er det det, der er. Så må jeg ligesom leve gennem det. På et tidspunkt er det ikke sådan mere.

Det lyder selvfølgelig pissenemt, og det ved jeg godt, det ikke kommer til at blive. Det bliver sikkert afsindigt svært, at leve efter. Og jeg kommer med garanti ikke til at synes, det er sjovt, næste gang jeg skal gøre noget grænseoverskridende. Jeg kommer sikkert ikke engang til at kunne overbevise mig selv om, at den angst jeg føler, kun er kortvarig, når jeg står i det. For det er møgsvært. Men jeg har min hjerne med nu. Mit mindset. En måde, at rationalisere lidt på. Og det håber jeg vil hjælpe mig i hvert fald et stykke af vejen – mon ikke?

30121106_996370837186443_1165024458_n

Tak fordi I gad læse med hertil, og jeg håber, I vil følge med fremadrettet.

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Påskeferie 2018, del 2 – Hamburg

Hej bloggen – her kommer så del 2 af min påskeferie i år.

 

Torsdag tog vi jo så til Hamburg. Det var tidligt op, vi skulle være klar klokken 7, og begyndte ellers at køre. Vi pitstoppede i Fredericia, hvor vi svang ind forbi min “storebror”. Egentlig er han bare en jyde, der flyttede til Sjælland for nogle år tilbage, for at prøve lykken der, og han havde ikke rigtig nogen familie på Sjælland, men arbejdede samme sted, som min farfars kone, og inden vi fik set os om, så var han bare en integreret del af familien. Han fik dog nok af København, og flyttede tilbage til det jyske, hvor han endte med kæreste og barn. Jeg savner ham en del, for han var blevet en stor del af mit liv efterhånden, så det er stadigvæk mærkeligt, at han ikke er så tæt på os mere. Men det var dejligt at se ham igen, og vi fik hurtigt sjusset os frem til, at vi skulle have noget buffet og hygge sammen, også med kæresten og barnet. Så det var bare nice. Efter det, kørte vi videre mod Hamburg.

img_2746 img_2758

Det er jo ikke en rigtig tur, hvis man ikke indleder den med at tage selfies. Så her er jeg 😛

 

img_2749 img_2751 img_2755 img_2756 img_2757

Vi boede på et fint lille hotel, med et passende størrelse badeværelse, omend lidt mærkeligt designet, idet man sad nærmest i en skammekrog, når man var ude på toilettet. Personligt er jeg ikke stor fan af mit eget badeværelse, fordi væggen er så tæt på toilettet, så man er helt spærret inde… det var det samme her. Ikke så behageligt, efter min mening, men sårn er det jo 😛 Der var i stedet for chokolade, små hariboposer på vores seng #winning. Vi boede på Select Hotel Hamburg Nord, som ligger lidt ude fra selve Hamburg.

Jeg vil selvfølgelig gerne bo lidt længere inde i byen, så det er nemmere at komme til og fra butikker lol, men det lå fint nok. Det tog en lille times tid at komme ind til byen med det offentlige, som vi endte med at gøre #spoileralert.

 

Da vi ankom, lå vi lige og chillede en times tid på hotellet, hver for sig. Min farfar og hans kone havde et værelse på fjerde sal, min lillebror og jeg havde et på tredje sal. Jeg var stadigvæk stopmæt fra buffeten tideligere, selv om klokken var begyndt at nærme sig 17-tiden.

Da vi mødtes, lå vi og chillede oppe på farfar og co’s værelse, og snakkede om, hvad vi skulle resten af dagen, og hvad vi skulle de følgende dage. Vi endte med at begynde at gå en tur, for at finde noget aftensmad, her i vores bydel. Der var tilsyneladende masser af restauranter, så det var bare at tage for sig.

Jeg blev ramt af en enorm mavepine og kvalme, ret randomly, så jeg havde det ikke pissegodt… Men det var der bare ikk noget at gøre ved, af sted, det skulle vi, så det kom vi – og jeg tog selvfølgelig kameraet med. Jeg havde spottet, det var en lidt ældre bydel, vi var havnet i, og jeg ELSKER at fotografere bygninger, jeg enten bare synes er flotte, ser gamle og historiske ud, eller som jeg har lyst til at bo i selv, in case, at I ikke havde opdaget det endnu. Så incomming billeder!

p1011051 p1011054

Først conquered vi dette lille, fine hus. Det ser altså bare hygge ud, såååå.

p1011052 p1011055

Dernæst spottede jeg min glade lillebror, og de her hyggelige små… ja, hvad hedder sådan nogle egentlig? Det er jo ikke en altan, det er vel nærmere sådan et… ja, jeg kan ikke lige huske ordet, men fuck det må være hygge at sidde ved, når det sner udenfor med en god kop te??

p1011057 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Den her bygning var bare lidt sjov, og så syntes jeg også, det fortov, vi på et tidspunkt havnede ved, var lidt sjovt – det var meget småt i hvert fald!

p1011061 p1011062 p1011070 p1011078 p1011080

Jeg er især vild med huset her, og de blå vinduer… gimme.

p1011072 p1011075 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nogle lidt ældre bygninger, og en hyggelig altan… amazing.

p1011067 p1011068 p1011069

Sidst, men ikke mindst, har vi denne kagebutik, hvor man kunne lave sine egne kager! I won’t lie, troede det var en is- eller candyfloss butik, da jeg så den, men tog clearly fejl. Kunne måske også bare have læst, hvad stedet hed eller kigget på muffinen på skiltet, men nejnej… FUCK den er cute. Dør bare lige lidt. Vil gerne arbejde her, ville være glad 24/7. Promis.

 

Anyway, vi gik lidt videre, og til sidst havnede vi ved den her græske restaurant. Omyros, hed den. Vi besluttede at gå ind, og selvfølgelige serverede de ouzu, efter vi havde bestilt mad. Jeg gik i den tro, at jeg havde bestilt en wienerschnitzel med ost. Det havde jeg ikke…

img_2763 img_2767 img_2769

Jeg havde bestilt svinefilet druknet i ost. Dem, der kender mig ved dog, at det ABSOLUT!!! ikke er et problem. Jeg er SÅ ked af, at jeg havde kvalme, for det smagte fandeme godt. Det smagte enormt lækkert, det var bare druknet i ost, med lidt peberfrugt i og sårn, og fuckfuckfuck, marry me, det smagte fantastisk. Jeg er en ostepige, jeg kan leve af ost, wow. Glad-glad-glad.

Jeg kunne ikke spise alle pomfritterne, men jeg fik tvunget min ost ned. Gik derfra meget tilfreds. Da vi var færdige, gik vi lige ind i et supermarked, hvor jeg købte en chokoladepåskehare, fordi duuh, påske. Og nogle affaldsposer og plastre #adultlife.

img_2842 img_2875

Og det skulle selvfølgelig være Kinder. Jeg fortryder intet. Jeg spiste den dog ikke selvsamme aften, da jeg jo havde kvalme. Men jeg spiste den en af de andre aftener, og absolut no regrets. Den var fandeme lækker.

 

***

 

Nå, første reelle dag i Hamborg. Vi stod op, gik ned til morgenbuffet (LOL). This girl can eat.

img_2847 img_2850

Jeg spottede hurtigt, de havde Froot Loops, så det måtte jeg da ha’! Jeg elskede Froot Loops, da vi rejste rundt i USA, så… jeg spiser dem, når jeg kan. Ikke fordi de er overdrevent superlækre, men bare fordi jeg får dem så sjældent, hehe. Jeg highjackede også lige en chokoladehare fra bordet. Derudover selvfølgelig ost, smør og æg! Derefter to store portioner chokolademusli med mælk. Needless to say, så var jeg mæt bagefter!

img_2858 img_2869

Når jeg er på ferie, kan jeg godt lide at gøre lidt ekstra ud af mit udseende. Men det betyder også, jeg får taget lidt ekstra selfies. Haha.

 

img_2901

Nå. Vi tog med det offentlige ind mod Hamborg! Her medfølger et billede af min farfar og lillebror. Det er sløret, men det viser vidst meget godt, at de havde gang i lidt BALLADE. 😛 Derudover elsker jeg bare oprigtigheden i farfars grin, og antydningen af et grin, man kan spotte på min lillebror, hæhæ.

 

p1011086 p1011085

Tror det er meget hyggeligt at sidde dernede og spise? Det var det i hvert fald i Tokyo. Læs mere om det her.

p1011088

Tror nok det her var rådhuset? Funfact: Vi var også i Hamborg engang til julemarked, hvilket i øvrigt kraftigt kan anbefales!!! Det var enormt hyggeligt. Men det var også heromkring, vi var bosat, da vi var på julemarkedet, så det var ret spændende at vende tilbage hertil. Som vi gik rundt, fik jeg faktisk spottet en del, som jeg huskede fra tideligere.

p1011089

Det var nok påskerelateret, at der var en panda og en minion omkring rådhuset??

p1011092

Jeg elsker Starbucks. Mere specifikt elsker jeg deres chocolate chip frappuchino. Men ovenpå den morgenmadsbuffet, jeg havde spist, så kunne jeg sgu ikk lige overskue Starbucks, haha. Trist nok, egentlig.

p1011097 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Inde bag rådhuset var der rigtig flot. Der var ikke noget vand i springvindet, men jeg syntes udsmykningen var enormt smuk – og jeg elskede faunen, der lige gemte sig. Fuck, har lidt lyst til at se Narnia nu???

p1011101 p1011102 p1011106 p1011108

Vi gik videre ned mod havnen, og min obsession med altaner og cute huse stopper heller ikke i dag. Dejligt. Tilfredsstillende. Vi gik hen mod miniatureland, fordi vi overvejede, om det måske var det, vi skulle få dagen til at gå med. Vi var ude at gå om fredagen, så mange butikker osv., var lukkede, da det var helligdag. Men da vi kom derhen, var der knapt en times ventetid, og det var guidede ture. Så det lod vi pænt være med, og fortsatte i stedet ned mod den modsatte ende at havnen.

p1011113 p1011112

Funfact: Jeg har også en weird obsession med kirker??? Ja, jeg er sær.

Moving along…

p1011116 p1011117

Hvor sejt er det her ikke lige!? Altså count me the fuck in, gad fandeme godt sidde der(inde??) og se ud!!

p1011118

Synes det var lidt cute, de viste Løvernes Konge, så det måtte jeg også lige have et billede af. Ved siden af havde de et andet teater/operahus, der hed Mary Poppins. Det var lidt sjooov.

 

Vi fortsatte længere ned ad havnen, ned mod Hard Rock Café, der dog var pænt proppet. Mig gjorde det ikke noget, for jeg var bare instantly IN LOVE. En anden svaghed jeg har, er definitely Hard Rock Café. Deres burgere er fucking bomb, og atmosfæren er bare guld værd. Jeg elsker, elsker, elsker det. Er meget taknemlig for, at mine forældre har taget mig med, siden jeg var helt lille. Men farfar syntes der var for proppet, det gad han sgu ikke, så vi gik tragisk nok videre :/

p1011120 p1011121

Jeg spottede så denne her cute lille beach bar. Det ser faktisk ret hyggeligt ud, lige dér i solen hva’? Kan afsløre det stadigvæk var jævnt koldt, men faktisk var vejret ret godt.

p1011122 p1011124 p1011123 p1011125

Nu er det ikke fordi jeg er ved at efter at være hjemløs, vel… men hvis jeg skulle være, så ville jeg fandeme gerne bo her? Jeg fandt det sært tiltrækkende. Ærligt, det ser jo pissehyggeligt (og uhygiejnisk) ud?? Ej, vi går videre nu, for jeg kan sikkert godt tale om det her i evigheder, og tilknytningen til det her sted bliver bare gradvist stærkere (CECILIE NEJ).

 

Vi gik videre, ledte efter et sted, hvor vi kunne slå os ned, og få lidt varmt at drikke, nu Hard Rock var off the table. Eller basically bare et sted, hvor vi kunne få varmen. Vi havde også kigget lidt på en ubåd, men det var ret dyrt at komme ind og kigge, så det gjorde vi ikke. Til sidst havnede vi på en lille café, Oh it’s Fresh!. Egentlig gad jeg godt have været på caféen overfor, hvor man kunne se udover havnen, men der var bare voldmange mennesker, så ja. Vi slog os ned her, hvor vi fik noget varm kakao og en kage.

 

img_2908 img_2917 img_2912 img_2914

Det smagte fint nok, men vil ikke rigtig anbefale det. De lavede kakaoen på pulver, og selv om jeg er glad for det kaloriemæssigt (fordi jeg nok havde spist minimum 2.000 bare til morgenmad), så synes jeg ikke rigtig, at det er det, man burde gøre. Enten er det chokolade på en pind, og ellers er det kakaomælk der varmes op. Det skal være ordentlig kakao, og ikke bare pulver – det kan jeg sgu også lave derhjemme :/ Derudover var min brownie tør, rip rip rip. Jeg var sgu lidt skuffet 🙁

Efter at have sundet os lidt (og jeg havde fået skrevet lidt med kæresten tihi), gik vi videre mod en togstation, for at komme ind til Hamburg igen. Vi havde allerede gået en 8-10 km på vej gennem Hamburg, så vi var lidt trætte i benene.

 

p1011126 p1011129 p1011128 p1011131 p1011132 p1011133

Selvfølgelig slap I dog ikke for lidt flere billeder, for vi så det lidt på vejen også! Jeg synes børneværelset (gætter jeg på), man kunne se i vinduet var megacute, og jeg elsker de der ud-vinduer, kan ikke huske ordet omg. Og hvorfor minder det mig om Narnia igen, wtf? #måvidsthellereseNarniasenere

Vi gik videre, som vi ledte efter en togstation, og gik egentlig bare og snakkede og hyggede på vejen.

Da vi kom ind til Hamburg bymidte igen, gik vi ind i en Rossmann og købte lidt ting og sager, og gik ellers bare rundt lidt, inden vi slog os ned for at få noget aftensmad – samme sted, som sidst vi var i Hamburg 😛 Ved godt jeg veksler lidt mellem at skrive Hamburg og Hamborg. Det er lidt fucked op, sorry, haha. Og hvad der er mærkeligere er, at når jeg skriver Hamburg, rammer jeg altid et h til sidst, så der står Hamburgh, men når jeg skriver Hamborg, så har mine fingre ikke den weird need til at trykke på h’et. Sært.

 

NÅ.

Restauranten, vi havnede på var simpelthen Schifferbörse, som jeg allerede nu vil rekommendere 10/10, udelukkende på grund af udsmykningen i restauranten. Der er simpelthen SÅ smukt.

img_2927 p1011136

Forrest i restauranten, for enden kan ses indgangen.

img_2933 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA p1011145

Rundt om til den ene side, fra hvor vi sad.

img_2928 p1011149 img_2929

Rundt fra den anden side, fra hvor vi sad.

p1011137

Bagvæggen af restauranten. Det er sgu da for awesome!?

Jeg skulle så lige ned og vaske hænder, og selv toiletterne var flotte. What the heck.

img_2938 img_2940 img_2945 img_2951

Altså, damn bitch.

Jeg cravede enormt meget wienerschnitzel, men jeg sagde til mig selv, at det kunne jeg altid få derhjemme. I går gik det så godt, med at prøve noget nyt (selv om det ikke var planen), så jeg ville prøve noget nyt igen. Det blev til en Schifferbörsentopf, med okse, gris og kalkun, brasede kartofler, bernaisesovs, og grøntsager. Det lød ret lækkert.

img_2962 img_2961

Ved godt ingen af mine madbilleder ser topdollar ud, men jeg kunne ikke lige overskue at sidde derinde og tage billeder med blitz på. Folk ser allerede mærkeligt på mig uden blitz xD så bare vid, det så mere lækkert ud i virkeligheden. Det smagte rigtig godt. Dog var der ikke ret meget sovs, og jeg var ked af, der kun var ét stykke af hvert kød. Synes godt de kunne have puttet flere små stykker i, men det er nok bare mig, hehe.

Da vi havde spist færdigt, begav vi os hjemover, og smuttede derefter hver til sit. Jeg brugte aftenen på at læse og skrive noter, til noget jeg var bagud med på studiet #kedeligt.

 

***

 

Anden dag i Hamburg, endnu en morgenbuffet.

img_2974

Denne gang med guldkorn, lidt bacon og æg. Brødet var møgtørt, desværre. Det smagte godt, og selvfølgelig to portioner chokolademusli ved siden af 😛

img_3020 img_3002 img_3021

Flere selfies, i den blødeste satanisttrøje fra Killstar 😛 den matcher mine øreringe #win

img_3033

Og selvfølgelig et selfie med lillebror <3

 

Dagen blev brugt på at tage ind til Billstedt Center, hvor jeg selvfølgelig skulle shoppeamok. Og ja, der kommer en haul, når jeg lige får taget mig sammen 😛

Først ville jeg dog gerne i DM, Drogier-Markt, fordi jeg gerne ville shoppe makeup. Så vi tog et stop længere, og gik efter DM, som dog i mellemtiden… ja, enten ikke har eksisteret, eller i hvert fald ikke gør det mere, for vi vadede rundt i regnen, uden at finde det mindste spor af den, og da vi endelig fandt adressen, var der altså boligblokke på den… så vi tog mod Billstedt bagefter.

Jeg fik købt makeup i Rossmann i stedet for så, og lidt i Douglass, og derefter skulle jeg ellers bare i Primark. Jeg fik 3-5 timer til at gå i centeret, inden jeg blev hentet ud af min familie, der ikke gad mere xD #jajegbrugerlangtid #fordijegskalkiggepåalt

 

Vi tog metroen hjemover igen, men i stedet for at tage helt hjem, tog vi hen til Jok’s Landhaus, som var en steakrestaurant i vores område, som farfars kone havde læst om på nettet. Igen, rekommenderer pga. udsmykningen 😛

img_3040 img_3041 img_3043

Jeg havde faktisk et ret godt billede, men min farfar photobombede det, og af respekt for ham, så tænker jeg, jeg ikke lige lægger det op her på bloggen 😛 han er sgu dejlig.

Udover udsmykningen, var maden også tiptop, og jeg fik en burger, som jeg længe havde ventet på #blessed.

img_3045 img_3051

Mums <3

Efter maden tog vi hjemover, og gik igen hver til sit. Jeg tog en tur i bad, hvorefter jeg igen satte mig til at læse og skrive lidt noter. Der var kun tysk tv :/

 

***

 

Søndag skulle vi hjem.

img_3060

PS. Mere buffet!! De havde den gode bolle denne her gang, så jeg nuppede en bolle med ost, bacon, og æg, og selvfølgelig mine kære Froot Loops, for så fantastisk synes jeg ikke guldkornene var (selv om jeg elsker guldkorn??), og selvfølgelig to portioner chokolademusli. Ved godt musli er med y, mysli. Men nu har jeg stavet det forkert to gange før, og jeg vælger at være #consistent i min tastefejl. Deal with it.

img_3084 img_3093 img_3103 img_3096

Masser af selfies yet again! Jeg købte en ny øjenbrynspen, men jeg kan ikke helt beslutte mig for, hvad jeg synes om den. Hmm. Den her dag følte jeg den hundrede procent, men siden er jeg blevet lidt mere tvivlende om, om det er en god farve til mig. URGH, hvorfor betyder øjenbryn så latterligt pisse fucking meget… haha.

img_3116 img_3118

Selfies med lillebror, som han TYDELIGVIS IKKE GIDER VÆRE MED TIL. Men bare ærgerligt, for det skal han 😛

På vej hjemover, skulle vi selvfølgelig over grænsen, og inden vi passerede den, smuttede vi lige en tur i Fleggard, Fakta og Scandinavian Park. Jeg brugte samlet set 4.000, hvis ikke mere på den her tur, ya’ll. Jeg er BROKE as shit lige nu. Haha.

 

På turen tilbage spiste vi McDonald’s. Jeg blev sat af derhjemme, og familien hjalp mig med at bære samtlige otte rammer, og alt det andet bullshit, jeg havde købt, med op i min lejlighed. Jeg bor på 2. sal, så er meget taknemlig xD Og en times tid senere ankom min kæreste (kæreste, KÆRESTE, sch, har aldrig haft sådan en, så jeg vil misbruge ordet for sYGT), som jeg havde savnet terribly meget. Det var som om, at fordi jeg var langt væk, og vi ikke bare havde mulighed for at ses, så savnede jeg ham bare mere. Så det var megadejligt, han lige kom forbi 🙂 #gladpige. Alt i alt en dejlig afslutning.

 

Mandag fik jeg taget billeder til min haul, så nu mangler jeg bare at skrive den. Stay tuned. Tak fordi I læste med <3

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Påskeferie 2018, del 1

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

Idet jeg er overgået til semesterordningen, har jeg for første gang, siden jeg startede min sygeplejerskeuddannelse tilbage i 2015 haft påskeferie! Dog syntes jeg ikke, jeg fik ret meget ud af min ferie. Mandag startede med SimNord, som er simulationsundervisning. Det gik rent ud sagt af helvede til. Jeg var syg, havde været det weekenden over, rigtig nasty forkølelse, og jeg havde det bare skidt. Min psyke var heller ikke i top, og jeg blev rigtig hurtigt ængstelig, usikker, og bare rigtig presset. Det kulminerede så også i, at jeg endte med at stå og græde. Jeg følte virkelig, jeg ødelagde simulationen for alle, for da vi fordelte roller, var det så, jeg begyndte at græde, fordi de andre ville have, jeg skulle være ledende sygeplejerske. Dét ansvar kunne jeg slet ikke overskue, især fordi første scenarie, jeg havde kørt, havde jeg følt mig så dum, og så presset, at min hjerne gik helt i sort. At skulle være ledende sygeplejerske tog fuldkommen pusten fra mig. Jeg fik heldigvis gjort, så jeg stadigvæk bare skulle være assistent, og vente ude foran døren, til der blev kaldt assistance. Men jeg kom ikke ind, da der blev kaldt assistance, for jeg kunne ikke stoppe med at græde. Alt det pres, jeg havde følt i løbet af dagen, alt den ængstelighed, alting kulminerede simpelthen bare, og jeg kunne ikke stoppe. Det blev så skidt, at en af mine vejledere måtte gå ud til mig og trøste mig, fordi jeg var så ked af det. Generelt var seancen pinlig, for det var en af mine vejldere, der så mig bryde sammen udenfor, og hun sendte så den anden ud til mig… puha. Men jeg har nogle skønne vejledere, så der er intet dér. De er fantastiske begge to, og jeg var så taknemlig og glad for, at der blev taget hånd om mig, nu jeg var så knust. De roste mig heldigvis til skyerne. De syntes, det var så godt, at jeg i det hele taget var kommet, for de viste godt, det var svært. De var så glade for, at jeg forsøgte, og at jeg sagde fra, når det blev for meget. Efter scenariet var kørt igennem, kom jeg ind igen som observatør til næste scenarie, og da det sluttede, sagde vejlederen, der var blevet derinde også, at det var så fedt, jeg havde besluttet at gennemføre dagen (jeg fik valget mellem at tage hjem nu, eller blive og bare være passivt deltagende). Da alle scenarierne var slut, og dagen sluttede, snakkede de også med mig bagefter, om jeg var okay, osv. Og nævnte igen, at de var pavestolte af mig, og at de var totalt ligeglade med, hvad jeg havde vist, at jeg kunne i dag i simulation (som jo var ingenting, fordi jeg gik i panik (((:), fordi de vidste, at jeg udmærket godt kunne det, jeg skulle. For de havde jo observeret mig under hjertestoppet (læs mere her), som nok var den mest pressede situation, man kunne komme ud i som sygeplejerske, og der havde jeg klaret mig eminent. De vidste, jeg kunne det, jeg skulle. Så de var bare glade for, at jeg havde forsøgt. Det lettede lidt, så jeg kunne gå fra dagen med et smil, og en succesoplevelse, fremfor det modsatte. Jeg klyngede mig virkelig til de ord.

Da jeg kom hjem, kom min farfar så på besøg. Han havde en påskekurv med til mig, fra ham og hans kone, og altså… jeg græd. Jeg begyndte flat out bare at tude, da jeg fik stukket kurven i hånden, for jeg blev så rørt. Jeg havde da tænkt, jeg ville tigge mine forældre om et påskeæg, men jeg havde ikke regnet med noget fra mine bedsteforældre, slet ikke nu, når de havde inviteret min bror og jeg på ferie. Slet ikke. Så jeg var overvældet, og i forvejen lidt on edge over hele SimNord, så… ja. Tude-Cecilie slog sgu til igen. Sådan var det. Men ærligt, se lige, hvor cute den kurv var?

p1010037 p1010040 p1010044 p1010046 p1010033

Efterfølgende tog vi ud til farfars kones arbejde, hvor vi alle tre spiste aftensmad sammen, og hyggede.

 

Tirsdag tog jeg et smut til lægen, for at være sikker på, at jeg ikke fejlede noget behandlingskrævende. Det var jeg næsten sikker på, men min vejleder mindede mig om, det nok var en god idé at få tjekket, da hun hørte, hvor sløj jeg var mandag, og jeg ville også gerne selv lige krydstjekke, det bare var forkølelse, nu jeg skulle af sted på ferie om torsdagen. Efter lægen tog jeg hjem til mine forældre, og sammen kørte vi så hjem til mig, hvor de hjalp mig med at sætte min lejlighed lidt i stand. Vi fik styr på et badeforhæng, jeg kunne hænge over skab og spejl, for at beskytte det lidt, og sat en hylde op ude på badeværelset. Tilmed fik vi pustet luft i en motionsbold, hængt lyskæder op, og lidt andet nips. De havde også nogle flyttekasser med til mig, med gammelt babytøj, lidt gamle legesager, gamle bamser, skolesager fra 0-9. klasse, gamle børnebøger, og sådan lidt. Det brugte jeg det meste af dagen, på at finde rundt i. Der var blandt andet talvise kommentarer fra min dansklærer i mine logbøger om, at jeg skrev godt, men at jeg seriøst skulle SKRIVE PÆNT. Fordi tilsyneladende var min skønskrift ikke særlig skøn. Derudover var der nogle gange kontaktbøger, jeg også kiggede i, og endnu en kommentar fra min dansklærer om, at jeg ikke måtte have legetøj med i skole, fordi jeg smed det ud af vinduet #såkendervimigigen #aggressivlillemøgunge. Alt i alt, rigtig fint, although jeg begyndte at græde, da jeg så mit gamle Peter Plys ur???? Sådan kan det gå. Er bare emotional as hell for tiden.

Om aftenen kom min kæreste, som jeg stadigvæk ikke er sikker på, om jeg må omtale sådan, men nu gør jeg det fandeme. Bum du. Han var dog stadigvæk lidt af en pivskid omkring at komme for tæt på mig, fordi jeg var syg :/ #tøsedreng. Men vi hyggede med et spil superhelte Monopoly (man må tage, hvad man kan få), hvor jeg fik godt og grundigt tæv. Øv. Derefter så vi lidt serie, og slappede sådan set bare af, og jeg døs lidt hen. Han gik faktisk hen og fik lidt ondt af mig, fordi min næse var så tilstoppet, og jeg bare generelt var virkelig ynkelig at se på, haha.

 

Onsdag… hvad helvede lavede jeg mon om onsdagen. Det kan jeg ikke helt huske, og jeg er lidt for doven til at hente min ugeplan og se efter. Jeg tror, jeg fik læst lidt, i noget af det, jeg var bagud med, og fik lavet en smule på min medicinlogbog, som jeg skulle have afleveret i sidste uge, men aldrig fik afleveret… og med lidt, så mener jeg meget lidt. Derudover fik jeg taget lidt billeder af diverse ting og sager, til blogindlæg, så det bliver spændende, om jeg nogensinde får skrevet de indlæg. Hvis ikke, så… har jeg spildt en god del af min tid på at tage latterlige billeder. Ohwell. Jeg planlægger så mange ting, men får dem egentlig ret sjældent ført ud i livet? Sådan kan det gå xD Om aftenen tog jeg med min farfar og mine forældre ud at spise på vores lokale thai restaurant. Vi kender ejerne ret godt, jeg gør bl.a., fordi jeg i en længere periode (for faktisk ret mange år siden efterhånden) passede deres børn, når de arbejdede i resturanten. Det var typisk om torsdagen, fredagen el. lørdagen, hvor jeg gjorde det, og det var fantastisk. Jeg savner det lidt, når jeg tænker tilbage på det xD vi hyggede så meget sammen, og jeg kan huske, at hvis jeg passede dem om fredagen, så ville jeg altid hype dem totalt op til, at vi skulle se Disneysjov, så når jeg kom og passede dem, spurgte de altid “hvornår er der Disneysjov” også selv om det slet ikke var fredag.

Men vi fik noget at spise, og jeg får det, jeg altid får, når jeg er der. Karryris med kylling, cashewnødder, og peber. Normalt er der også ananas i, men det kan jeg ikke lide. Og så selvfølgelig en forret bestående af kyllingespyd, forårsruller og rejer. Mums. <3

img_2735img_2739

Efterfølgende tog jeg hjem, begyndte at pakke, da vi skulle til Hamburg om torsdagen, og senere på aftenen kom min lillebror så forbi. Vi spillede lidt Disney’s Extreme Skate Adventure på min oldgamle playstation 2, og hyggede ellers bare lidt, inden vi gik i seng.

 

Tak fordi I læste med så langt. Næste indlæg kommer til at handle om min tur til Hamburg, men det bliver sikkert ret langt, så jeg besluttede at dele disse to indlæg op. Efterfølgende planlægger jeg en Hamburg Haul, men nu må vi se… Håber I vil følge med <3

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

    Newer posts