Hvad har jeg lært i ACT? #1

Hej bloggen, og endnu engang velkommen tilbage!

Jeg havde min anden dag i ACT i mandags, og her startede arbejdet for alvor.

Vi mødte ind til en nærværsøvelse, ligesom sidst, og efter denne fik vi også lige spørgsmålet om, at vende indad, mod det, der fylder hos os – det var ret let for mig. Jeg havde nemlig enormt tankemylder og lidt forskellige følelser, der rumsterede. Nu kom den tricky del jo, som var, at vi skulle prøve at lade være med at kæmpe mod det, men bare mærke det, og lade det være der. Right. Min oplevelse af nærværsøvelsen lige den dag var, at jeg faktisk havde enormt svært ved at koncentrere mig. Jeg plejer også at have svært ved afspænding, fordi min hjerne flyver trehundrede andre steder hen, og det gjorde den også i dag. Men øh, den slags sker jo.

Så havde vi lidt opsummering fra sidst i form af videon The Happiness Trap: Evolution of the Human Mind.

Dagens tema i dag var ACCEPT. Ohboi.

Det lyder allerede nu tricky og hårdt, og det er sgu også et sært koncept altså.

Vi lagde ud med vores grundfølelser, og i modsætning til i SFT, havde vi denne her gang 9 grundfølelser med, i stedet for 6. Disse var kærlighed, glæde, nysgerrighed, vrede, frygt, sørgmodighed, skyld, chok og afsky. Hvoraf vi umiddelbart tænkte, at kærlighed, glæde og nysgerrighed var positive følelser, og resten forholdsvis negative. Hvilket bare var en konklusion til, at negative følelser altså er ret normalt. Ud af alle de grundfølelser, er ikke engang halvdelen positive – altså, vores hjerne er ret meget indrettet til at være lidt negativtladet, så… ingen grund til panik. Personligt hader jeg dog det her, fordi jeg er sådan lidt… okay nej, vi skal ikke være glæde 24/7, men føler også bare lidt det negligerer depression, fordi det er meget sådan “negative følelser er okay!!!!”, hvor jeg tænker mere… altså ja til en vis grad ikk… men ja. Det er bare min holdning til det xD

Så gik vi videre til “oplevelsesmæssig undgåelse”. Hvor konklusionen var, at selv om det var normalt at have negative følelser, så er det også normalt gerne at ville have det godt! Når vi har det dårligt opfatter vores berømte problemløsningsmaskine dette som et problem, der skal fikses, og ofte prøver vores hjerne at fikse problemet vha. KONTROL. Dvs. vi prøver at kontrollere det, vi føler, hvilket typisk kommer til udtryk i, at vi prøver at slippe af med de dårlige følelser. Dette er altså en form for undgåelse, som også kan kaldes oplevelsesmæssig undgåelse. De ting, vi gør for at undgå at være i kontakt med vores negative følelser og ubehagelige tanker, kaldes for kontrolstrategier (meget logisk, nu vi prøver at løse vores problem vha. kontrol, ikke?).

Herefter skulle vi så gå sammen to og to, og finde alle de kontrolstrategier, vi selv brugte – og herefter blev det taget op i plenum. Den her øvelse har jeg været igennem før, i SFT, læs mere her. Men jeg syntes faktisk denne gang, at jeg fik noget lidt andet ud af øvelsen? Så lad os ridse det op, vi kom frem til, om nemlig var: ikke at spise (fordi sult er nemmere at håndtere end noget psykisk smerte), isolerer sig, selvskade, går “tilbage i tiden” (det gør jeg meget, når jeg har det skidt – så sætter jeg børnefilm på, laver babygrød, krøller mig sammen under dynen, og lader som om virkeligheden ikke findes), hører høj musik/larm, være sammen med min lillebror (miiig), ignorere det, sove, spille computer, skrive, tegne/male/andre kreative udfoldelser, acceptere tankerne, uden at gå for meget ind i dem, rusmidler, alkohol, opliste de gode ting, pjatte/være useriøs, aflede, tvangshandlinger, planlægning/struktur, osv. Mange ting, som egentlig også er noget, man bare gør i en normal hverdag. Næsten alle ovenstående, bortset fra at acceptere tankerne, er undgåelsesstrategier (og måske lidt i konflikt med grundtanken bag ACT, som er, at mærke det, der er lol).

Men det vigtige at huske på er så, at i ACT handler det om funktionalitet. Der er ingen gode eller dårlige strategier for det handler om, om strategien fungerer, så man skaber sig et bedre liv; om strategien er hensigtsmæssig. Ikke engang motion er bare “godt”, for hvis man bare gør det for at gøre det, uden at tænke over det, tilfører det jo ikke ens liv noget… og generelt er det mere berigende at udføre handlinger baseret på værdier og lyst, fremfor at man gør det, fordi man forsøger at undgå noget.

Og her kommer vi videre til, at vores kontrolstrategier faktisk sjældent er vildt funktionelle, f.eks. misbrug og tænkestrategier (gruble, bekymre). Disse fjerner ikke rigtig problemet. Altså: Det er faktisk sjældent problemet, der er vores problem, men ofte løsningen (som jo ikke rigtig er en løsning!), der er problemet. Deraf kommer også, at ofte, så jo mere vi tænker over et problem, jo mere kommer det til at fylde. Det tænker jeg, vi alle sammen godt kender, mere eller mindre.

… så hvorfor gør vi det her, som vi gør? Det er da fjollet at blive ved med at gøre ting, der ikke er hensigtsmæssige for os?

Vi gør det af flere årsager, og den vigtigste er jo det her med, at vi tror, at vi skal være glade hele tiden, fordi det har vi fået at vide, at det skal vi – og andre ser glade ud, så vi tror, at de er glade, og prøver at blive glade ligesom dem. Og ofte bliver vi også gladere, når vi “løser” problemet, på kort sigt – for på langt sigt er problemet sjældent løst. Og vi løser jo problemerne, på grund af den her berømte problemløsningsmaskine, vi har snakket om, som gør det, den skal gøre… løse problemerne. Den er bare ikke skide god til det, når problemet ikke er fysisk.

I ACT prøves denne tankegang forandret. Vi skal netop ikke være glade 24/7, og målet er ikke at have det godt følelsesmæssigt, men om at føle det, der er, uden at kæmpe med det. Målet er, at stoppe med at slippe af med det, og kontrollere det, og i stedet åbner op for det, og møder det med den her villighed, og famøse accept. Men hvordan gør man det, når man ikke kan lide at mærke smerte? Det gør man, ved at tage fat i sine værdier, og blive villig til at være i det svære, fordi det bringer en tættere på at opnå det, man gerne vil. Så kort fortalt, at man prøver at motivere sig selv, til at gennemgå det, der er hårdt. Jeg vil gerne være sygeplejerske. Men det kræver altså bare lige, at jeg gennemgår de 700 angstanfald, jeg vil få, hver gang jeg skal snakke med nogen, hver gang jeg skal udføre noget, hver gang jeg tager kitlen på… det er pissehårdt, men det er det jeg VIL, så jeg bliver nødt til at prøve. Nødt til at prøve at være i de følelser, som jeg ikke kan lide.

Som intro til næste uges hjemmeopgave, tog vi lige nogle kontrolstrategier i plenum, og analysere på – ligesom til SFT.

Første strategi var, at bruge rusmidler (eller alkohol). Derfra skulle der besvares nogle spørgsmål. Gik følelserne væk af, at bruge denne strategi – ofte er svaret ja, for en stund. Næste spørgsmål er, om følelserne kommer tilbage igen – og det vil de typisk, ofte gøre. Sidste spørgsmål i denne kolonne er, om følelserne bliver værre, hvilket de typisk også bliver, fordi der kommer det her oveni, at nu har man igen taget stoffer/drukket alkohol. Derefter evalueres på, om det gør, at man kommer tættere på det liv, man gerne vil have? Og der vil svaret ofte være nej. Og til allersidst, hvad det koster (i overført betydning), og det er blandt andet ting som penge, relationer, fortrydelse, ens helbred, endnu flere negative tanker, osv.

Anden strategi var, at pjatte med det. Her går følelserne som regel også væk for en stund, men kommer tilbage igen. Nogle gange er følelserne værre, andre gange er de, som de var før. Men denne strategi kan måske godt bringe en tættere på det liv, man gerne vil have (hvis man ønsker, at være humoristisk f.eks.), og det koster ting som energi, overskud, i nogle tilfælde relationer, og måske andre ting.

Opvejer man f.eks. de to strategier mod hinanden, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge.

Og så er det vigtigt at huske, at i ACT må man gerne bruge strategier (selv om reglen er, at man skal føle det, der er), hvis strategierne er funktionelle, og bringer en tættere på det, man vil med sit liv.

Hjemmeopgaven til næste gang er, at opliste strategier. Og jeg tænker, at det er en megafed øvelse. Jeg har lavet den før, men jeg synes bare den er så god. Den giver virkelig et helt andet, nuanceret overblik over, hvad man gør, så jeg vil helt klart anbefale det. Hvad gør du, for at slippe af med negative tanker og følelser? Og virker det egentlig? Eller koster det for meget? Ahh, jeg synes I skal prøve ad. Jeg er totalt fan. 😛

Det var det for denne gang. Tak fordi I gad læse med.