Hvad har jeg lært i ACT? #7

Hej bloggen, og velkommen til endnu en dag i ACT.

Hjemmeøvelsen til denne dag, gik ud på, om at beskrive rollemodeller.

Så… sæt i gang. Spørgsmål:

Hvem er din rollemodel? Min kæreste.
Hvad inspirerer dig ved denne? Han er rolig, accepterende, kan give slip, og prøver nye ting.
Hvilke personlige styrker eller egenskaber har vedkommende? Han tager let på tingene. Han har overblik. Han udviser ro. Han accepterer ting, han ikke kan ændre på. Han udfordrer sig selv. Han passer på andre (mig). Han er lyttende (overfor mig). Han kan rationalisere dårlige tanker (selv, og hjælpe mig med det). Han er ærlig.
Hvad betyder disse egenskaber for dig? De betyder i høj grad jordforbindelse. De er vigtige ift. relationer med andre, og betyder for mig styrke, mod og egenomsorg.

Det var det. Ret intens opgave. Er virkelig glad for, min kæreste ikke læser min blog, for han tror nok, jeg er sindssyg, sådan som han bliver nævnt herinde! Men sandheden er bare, at han virkelig inspirerer mig. Til at blive bedre, og til at arbejde med mig selv. Så altså, ¯\_(ツ)_/¯

Nogle af de ting, jeg bed mærke i, i andres hjemmeopgaver var, at én fortalte, at det ville være rart, at kunne støtte sig til andre mennesker, i stedet for at være afhængige af dem. I second that! Jeg har en del borderlinetræk, men min skizotypi var mest udpræget, så det var den, jeg kom i behandling for. Men jeg er meget sort/hvid, og det er alt eller intet for mig. Enten kan jeg ikke lide dig, og ellers er jeg head over heels afhængig af dig, og har brug for din opmærksomhed h e l e tiden. Hvilket selvfølgelig er urealistisk, og superudmattende, og tragisk for alle involverede, fordi det som regel ender ret grimt. SÅ. Jeg vil også rigtig gerne blive bedre til at se andre som en ressource, der kan hjælpe og støtte mig, men at jeg selv ligesom er “hovedparten” i det, og ligesom… ja selv kan fikse mig, og ikke har brug for andres gosignaler eller whatever, før jeg skrider til handling.

En anden fortalte, at vedkommende havde valgt en rollemodel, de spejlede sig lidt i, ift. at hvis denne person kunne det (trods sine udfordringer), kan jeg måske også selv… Dén tankegang går jeg også meget i. Hvis andre kan, trods deres dæmoner… så er der også håb for mig. Så kan jeg også. Håber jeg i hvert fald. Og det er også det, der for mig er meningen med de her blogindlæg. Jeg håber, at hvis I, der følger med ser, at jeg kan… at så tror I også på, at I godt kan. For det kan I. Alle kan. Det er bare om at lære sig selv, hvordan man bedst gør det, så man tager hensyn til ens forhindringer og begrænsninger. Men det er IKKE umuligt, selv om det føles sådan. <3

Vores overordnede tema er fortsat “værdier”, og vi så en video: Values VS. Goals by dr. Russ Harris, for lige at genopfriske, hvad vi gennemgik sidst.

Herefter gennemgik vi heksaflexen (??? de forskellige elementer i ACT), og det her med, at tankerne ikke er sandheder, og at det at leve efter vores værdier, kan koste ubehag, samt finde ud af, hvilke værdier, der er vores, og hvilke, der er blevet påduttet os (og om vi i det hele taget vil have de værdier).

Samtidig gennemgik vi det her med engageret handling ift. værdier og mål, og det med, at vi selv står i vejen, og at hvis vi gerne vil ændre på os selv, er vi nødt til at gøre noget anerledes. Hvilket er superhårdt.

Afslutningsvis skulle vi gå ud to og to, og fortælle om vores livsværdier (dem vi valgte sidst), og hvorfor disse var vigtige, om vi levede efter dem, som vi ønskede, og hvilke forhindringer, der stod i vejen for, at vi kunne leve fuldt efter disse værdier.

Omfavne øjeblikket. Denne værdi er vigtig for mig, fordi jeg er træt af, hele tiden at tænke katastrofetanker, og blive holdt tilbage af disse. For ærligt, hvor tit sker worst case scenario egentlig? Og hvad er worst case scenario? Jeg er aldrig stoppet med at fortryde, at jeg som 15-årig(?) IKKE crowdsurfede til en koncert, og kyssede en guitarist. Hvorfor gjorde jeg ikke det? Lille 55-kilo Cecilie troede, at hun var for fed, og at ingen kunne gribe hende, da hun sprang af scenen. Jeg missede en great mulighed, fordi mine katastrofetanker stod i vejen. Ain’t about that life. Jeg er træt af det. Jeg har sagt nej til utallige ting, fordi mine tanker fylder for meget. Jeg siger stadigvæk nej til mange ting, fordi mine tanker fylder for meget. Og det skal de bare ikke have lov til. Svarene på resten af spørgsmålene giver næsten sig selv. Jeg lever ikke efter den her værdi, så meget, som jeg gerne ville. Jeg er blevet bedre, bevares, men generelt set – nej. Og frygt står i vejen for mig. Min frygt fylder for meget, mine tanker fylder for meget.
Egenomsorg. Jeg synes den er vigtig, fordi jeg ALT for mange gange har fundet mig i ALT for meget shit fra andre, som har nedbrudt mit selvværd, fordi jeg bildte mig selv ind, at det fortjente jeg, eller noget andet bullshit. Ain’t about that life. Det er på tide at cutte toxic friendships, og lade dem være cut off. Not going back. Du er stærkere og bedre end det pis, og du får det MEGET bedre med dig selv, når du slipper de der giftige relationer. Pas på dig selv. Du skal holde længe endnu, og i can assure you, du fortryder det, hvis du ikke passer på dig selv. treat urself like a newborn puppy, feed urself love, be nice to urself. Jeg er blevet bedre til at leve efter denne værdi, men igen – holder stadigvæk tæt på en masse giftige relationer, som jeg burde cut off. Og det er jeg heldigvis i gang med 🙂 SÆS bitches.
Give og tage i mod kærlighed. Vigtig, fordi man ikke kun kan give kærlighed. Jo, det føles pisserart. Men nogle gange må man også tage i mod, for ellers krakelerer relationen. Man kan ikke kun give. Man kan ikke kun modtage. Der skal være balance i det, og det er en kunst, at lære at tro på, at man er værdig nok til at modtage kærlighed. Det er jeg heldigvis også blevet bedre til, igen i præg af min kæreste, der nærmest aldrig stopper, med at vise, hvor meget, han holder af mig. Rly, this dude goes thru a lot with me, and he has witnessed some shit, and he hasn’t left my side yet. Og jeg øver mig også i at vise og fortælle ham, hvor meget jeg holder af ham, for jeg vil aldrig have, han er i tvivl, og han skal aldrig føle, at jeg ikke holder af ham, for det gør jeg virkelig.

Det var det for denne gang. Den sidste øvelse her behøver man egentlig ikke lave i samarbejde med andre (men det kan hjælpe). Den kan sagtens laves alene. Så jeg vil anbefale at lave både den her, og min hjemmeopgave (med rollemodellerne). Fordi det giver en god forståelse for det her arbejde, og hjælper med at gøre det mere konkret og håndgribeligt at arbejde med værdier, og det giver mere overskud og glæde, at vide, præcis hvad man vil og hvad man gør, for at opnå det.