Campusfest 2017

Hvad har jeg lært i SFT? #13

Hej bloggen, og velkommen tilbage til endnu en SFT-session.

 

Dagens program stod på: Hvordan takler du negative tanker & følelser? Hvilket hænger godt i tråd med hjemmeopgaven, der netop lød på det samme. Jeg skrev ikke noget ned i min hjemmeopgave, for ærligt, svaret er for det meste “joke og grine ubehaget væk – eller i hvert fald forsøge på det”.

Det var ret sjovt, fordi i klinik kom jeg ud for, at jeg til morgenkonference skulle fremlægge om den patient, jeg havde om, og det kom lidt ud af det blå, og jeg stod meganervøs i baggrunden og stod… “ja jeg har x på stue…” og så er der bare en der siger “Kom frem så vi kan se dig!” Min puls var skyhøj, jeg havde det som om, jeg skulle besvime, og jeg grinede bare og svarede sarkastisk “ihh tak,” som jeg trådte frem. Jeg fik fremlagt, og jeg fik et kæmpe skulderklap af min vejleder, der sagde, jeg taklede situationen godt, og min fremlæggelse var on point. Det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad. Senere på ugen sagde jeg farvel, fordi jeg skulle til afspænding ovre på psyk, men kom slukøret tilbage et par minutter efter med beskeden om, at det var aflyst. Da alle de andre studerende var gået ud til deres patienter igen, trak samme vejleder mig lige til side, og spurgte mig ind til, hvad jeg ellers lavede derovre om torsdagen, og min fredagsgruppe, og jeg forklarede, og hun sagde, at til denne uges hjemmeopgave, ville hun have jeg tænkte på, hvordan jeg havde taklet ovenstående situation – jeg behøvede ikke fortælle hende det, men bare tænke over, hvordan jeg selv syntes, jeg havde taklet det.

Hvilket leder mig frem til udgangspunktet – nemlig at grine. Lave jokes. Sarkasme. Negligere det lidt. Bruger minifismer (sygeplejerskerne ved, hvad jeg snakker om). Det ville som udgangspunkt være svaret på hjemmeopgaven. Men derudover også… hvad skal man sige. Vold? Selvdestruktion? Jeg ved det sgu ikke lige. Men noget der hen af. Når mine følelser bliver lidt for meget; når jeg føler mig fanget – så slår jeg ud. Det er ikke noget, jeg er specielt stolt af, men det sker. Jeg slår til ting, sparker til ting… fjerner fokus. Tror jeg.

I plenum delte de opgaven op i krop/følelser, og bevidsthed/tanker.

– indenfor krop & følelser, blev der nævnt følgende: fryser/går i stå, får kvalme, begynder at svede (en sved, der lugter anerledes end normalt – såkaldt angstens sved), vejrtrækningsbesvær, ryster, og så selvfølgelig at grine. Derudover vil jeg lige tilføje forhøjet puls, ondt i maven og svimlen for øjnene.

– Indenfor bevidsthed blev der nævnt: at kroppen forsøger at finde på løsninger, negative tanker som “jeg kan ikke klare det”, “jeg er ikke god nok”, prøver at tilpasse sig, “fuck fuck fuck”, “hvad har JEG gjort galt”, “de hader mig”, “jeg er over grænsen”, “jeg bliver smidt ud/afvist”, “jeg er sær”, bliver bange for at skuffe andre, osv.

 

Herfra gik vi videre til, hvordan man lindrer de her reaktioner på ubehag. Disse kaldes kontrolstrategier, og indbefatter ALT, hvor man forsøger at slippe af med, undgå, undertrykke, flygte fra eller aflede sig fra ubehagelige tanker og følelser. Dette foregik som en lang brainstorm…:

– Distraktion/afledning: f.eks. via computer, bøger, tv, musik, at tegne, gåture og at ignorere det/skubber det væk.

– Isolation: melde sig ud, give op, undgår folk, trækker sig, dukker ikke op og afviser det.

– Misbrug: stoffer, alkohol, selvskade (cutting, at slå/sparke ting ,brænde sig selv, osv.), mad (enten overdrevent forbrug af mad, eller restriktion af ens behov for mad), søvn (for meget eller for lidt) og rygning.

– Tankestrategier som f.eks.: at gruble, at bekymre sig, at slå sig selv i hovedet med det, at forsøge at finde mening med det (det er også bare fordi…), at forsøge at problemløse, at være selvkritisk, at analysere og reflektere, at diskutere med sig selv (f.eks. pro’s and con’s), at fortælle os selv negative ting, at give andre skylden, at fantasere, at tænke på fortiden, at planlægge (hvis jeg nu gør x næste gang), at lade som om det ikke er vigtigt/latterliggøre (grine), at benægte, at tænke positivt, hvad nu hvis…-tanker, hvorfor mig…-tanker, og det er unfair-tanker.

– Andet, jeg ikke lige kan finde en boks at putte det i: bare at gøre det, at blive fysisk syg, ikke at vide, om man skal grine eller græde, søger andre menneskers kontaktet, meditation og mindfulness.

Personligt er jeg god til at aflede, f.eks. at gå tur, se film, skrive, tegne, læse, høre musik, søge andre menneskers kontakt, og ellers bare ja… ignorere det. Dog er jeg også rigtig god til at isolere mig, ved at trække mig fra folk, blive meget stille, og give op… Jeg falder også ind under kategorien misbrug, ift. alkohol, selvskade, mad og søvn. Og sidst men ikke mindst, så bruger jeg også et utal af tankestrategier, f.eks. bekymre mig, slå mig selv i hovedet, forsøge at finde mening, problemløse, selvkritisme, analysere, planlægge, latterliggøre og benægte. Sommetider “hvorfor mig”-tanker.

Det betyder også, at det jeg tager med, fra denne uges session er, at jeg er mere bevidst på mig selv og mine reaktioner nu. Og det tænker jeg er en styrke.

Vi nåede ikke mere i ugens SFT, men fik en enormt spændende hjemmeopgave til næste gang… så jeg håber, I vil tune in og læse med. Jeg håber, at indlægget kunne skabe lidt refleksion hos jer derude, i forhold til, hvad I gør, og om det I nu gør, rent faktisk er hensigtsmæssigt?

23756283_917082125115315_1646741656_n

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Campusfest 2017