Vietnam 2018 – Dag 15 – Drikker Kokos & Mid-Autumn Festival

Hej bloggen, og velkommen tilbage! Efter et halvkedeligt indlæg i går, vender jeg stærkt tilbage med fuld fart over feltet!

 

Jeg mødte glad og tilfreds ind på børnehospitalet til sidste dag, fyldt med energi, der dog hurtigt dalede. Det var enormt intetsigende, og meget det samme. Dog fik vi set nogle helt små børn blive behandlet, hvilket var spændende, og det var ligesom dét.

Vi fik fri efter en time, og jeg var klar til at springe ud over altanen i nogle sekunder. Jeg kæmpede med mig selv for at tage af sted, fordi jeg gerne ville med Miss Trinh senere, så det var enormt antiklimaktisk, at vi så kun skulle være på afdelingen i en time. Heldigvis kunne Miss Trinh møde os lidt før, så alt gik op i en højere enhed.

 

Første stop var en accessories store, dog var den lukket så tidligt på dagen, så Miss Trinh førte os til et marked i stedet. Hun var meget over the moon over det her marked, og quite frankly var det ikke så specielt, men vi bed det i os, og gik interesserede rundt. Særligt én pige faldt pladask for det der foregik, og begyndte at lede efter figurer til souvenirs til sin familie, mens hun konstant brugte ordet daddy om sin far, hvilket fik mig og en af de andre piger til at flække. Imens fortalte Miss Trinh os om kinesiske stjernetegn og deres betydning, hvilket var superhyggeligt. Vi gik rundt, og da vi nåede 3. etage eller noget ligende, så spottede jeg simpelthen en rotte, der pilede ind under en af reolerne, som jeg kiggede på – tror du lige jeg lynende hurtigt smuttede væk fra den reol igen? Jeg havde ligesom indset, at hvis jeg kiggede videre, og rotten løb ud igen, så ville jeg skrige og smadre noget, så det… det skulle der ikke være noget af. Men hyggeligt, det var det da… altså markedet, haha. Miss Trinh elskede også, at have os med, og knipsede billeder, hvor hun kunne.

Afsluttende (troede vi!), skulle vi have en kokosvand…

 

Jeg glædede mig helt vildt, og var super ekstatisk over denne her kokos, og ohboi did i regret? Nogen sværger til kokosvand. Kan så erkende, at jeg er ikke en af dem. Fy for den. Det var SÅ sødt, jeg var ved at brække mig, og jeg kæmpede en hård kamp for at overleve. M, der slet ikke kunne lide kokos, kæmpede også bravt. Min blev bedre, da jeg fik lidt isterninger i, men for dælen, hvor var det hårdt.

Bagefter gik vi videre til hendes accessories-store, hvor hun prøvede at prakke os billige øreringe på… no can’t do sissy. Jeg forklarede hende meget ihærdigt, at selv om jeg elskede øreringene, blev det et nej tak, for jeg havde nikkel allergi, og det var ikke til at vide, hvad der var i. Selv om vi var flere, der vidnede på, at nikkelallergi fandtes, var hun meget modstander overfor det, og næsten offended over, at vi ikke købte noget. For nikkelallergi fandtes altså ikke i Vietnam! Det var lidt sjovt. Jeg gik også all in på katteører, som billedet så fint illustrerer…

Vi gik derefter mod et supermarked, og jeg troede, vi var der for at kigge på snacks. Vi var der åbenbart for at spise mad! Og Miss Trinh gav! Så det var bare med at følge trop, og få valgt noget i en fart, og så sad vi ellers og spiste sammen, inde i supermarkedet, og det smagte faktisk rimelig okay. Bagefter var det kiggetid, og jeg var jo SUPER excited for at kigge på vietnamesiske snacks og drinks og så at se, om de selvfølgelig havde flaske cola! Zero! Så jeg gik glædeligt rundt i butikken, og pludselig hører jeg bare over fucking radioen: “Cecilie bedes venligst gå til kassen. Vi går nu. Vi er ved indgangen. Kom venligst til kassen.” Jeg kunne fucking have MYRDET M. Hun havde ikke skrevet til mig, jeg havde ikke været væk ret længe, og hun talte fucking DANSK i højtaleren, så alle vidste jo, hvem der blev spurgt efter (den eneste hvide lone rider i supermarkedet!). Meget utilfreds, og med krig malet i hele ansigtet, trådte jeg frem ved kassen og sendte M det sygeste dræberblik, hvilket blot resulterede i, at hun grinede af mig. Meget. Jeg var skuffet. Jeg havde fucking endelig lige fundet colaflasker. Dog kun 1,5 liter, så jeg gik all in med dem og købte to. Men jeg nåede ikke at kigge efter snacks. Super skuffet pige. Men jeg betalte for mine varer, nu jeg tilsyneladende ikke måtte blive i supermarkedet længere, og så gik vi mod et apotek.

Jeg havde nemlig nogle dage i forvejen spurgt hende, om hun kendte til p-pillerne Loette, fordi my dumb ass havde glemt at tage nok med. Hun var den sødeste sjæl, der tjekkede for mig, om de fandtes i Vietnam, og fandt faktisk nogle, der hed Rigevidon, som havde de samme hormoner i, bare anerledes styrke – og efter en samtale med min læge, gav han grønt lys til, at jeg godt for en stund kunne skifte over. Det nice ved Vietnam er, at man ikke skal bruge en recept for at købe p-piller hernede, og søde Miss Trinh havde fundet ud af, hvor jeg kunne få dem henne! Og hun fulgte os så derhen, så jeg kunne få dem med hjem. Supersødt! Efter det, gik vi hver til sit (altså os og Miss Trinh).

Dog ikke før hun havde taget dette meget stemningsfulde billede af os, der ventede på vores grab.

I øvrigt spottede jeg en løs høne. Jeg syntes, det var sjooov.

 

Anyway, vi kom hjem, og vi lå og chillede lidt i sengen. Vi skulle noget med de universitetsstuderende, men en fra gruppen havde aflyst det, da vi var inviteret til Mid-Autumn Festival af hendes veninde, så det blev det, vi skulle om aftenen. Det var i distrikt 3, jeg husker dog ikke, hvorhenne.

Vi var der ret tidligt, så dem der var der introducerede os for nogle af de traditionelle lege, de havde kørende. Først blev vi bedt om at lege med bolde og spisepinde. Bolde og spisepinde? Hvad går det ud på? Jo! Man sidder overfor hinanden, 1-1, og har hver 10 spisepinde. Så kaster man en tennisbold op i luften, og smider sine spisepinde. Bagefter skal man knalde bolden i jorden, tage 1 spisepind, og gribe bolden igen, inden den rammer jorden på ny. Hvis man taber bold eller spisepinde, skal man starte forfra. Den, der først får alle 10, vinder. Hende, jeg spillede med, og jeg, spillede dog lidt… anerledes. Vi startede nemlig ikke forfra, da vi failede. Jeg klarede den pissegodt, da det kun var 1 spisepind. Men så blev der sgu levelled up, og man skulle nu grine to spisepinde af gangen – samme regler. Og så fremdeles, med næste level, 3 stk., osv. Hun endte med at vinde over mig… Jeg var lidt mopset xD

Men legen var enormt sjov, og det tror jeg også, mit ansigt viser. Og inden nogen kommenterer min fucked måde at sidde på – jeg har en forstuvet ankel, og det havde jeg også i det her billede. Det er lang tid siden, jeg forstuvede den, men de helede aldrig, som den skulle, og de lange gåture fuckede den langsomt mere og mere op, så jeg kunne ikke (og kunne heller ikke inden jeg tog af sted) rotere indad eller udad med den, og derfor sidder jeg sådan… I øvrigt fun fact: jeg lever mig altid super meget ind i de her spil, og da bolden kom på afveje, kastede jeg mig baglæns for at gribe den og skrabede min albue til blods. Good one Cecilie. Idiot.

Anyway. En anden traditionel leg, der var, var danselegen, kaldte de den. Den lavede vi også på universitetet. Jeg kan ikke forklare det, så her er en gif.

Jeg blev liiige ivrig nok, og det er selvfølgelig ikke sådan, man gør. Vi failede den. Men man skal hoppe ind i den på det rette tidspunkt, sammen, ligesom vi gør ved den første. Og så skulle man ligesom fortsætte sådan videre, og ikke bare meje sig igennem, som jeg gjorde xD Supersjovt i øvrigt!

Der var også nogle andre lege, men det var de her to, vi var mest inde i.

Undervejs var der dog problemer, fordi vores andre planer åbenbart ikke var blevet aflyst, og hende der skulle have aflyst dem ville ikke snakke med os, eller til de vietnamesiske studerende, der efterspurgte os. Mega kaotisk og frustrerende…

 

Som det begyndte at blive mørkt, gik børnene et lanterneshow, sammen med denne her stjerne? Jeg er ikke sikker på, hvorfor, men det var sjovt at være med i.

Til sidst skulle vi indenfor i en sal, hvor at vi fik historien om “månemanden”, og hvorfor man holder Mid-Autumn Festival. Det var noget med, at en mand var efterladt på månen, og en gang om året kunne han komme ned på jorden, hvor der så var fest, og månekage, og når han så rejste tilbage til månen, kunne han se nede på jorden, hvordan folk festede og spiste månekage. Det sluttede med, at vi fik serveret vietnamesisk slik, der smagte lidt som danske julesmåkager, MUMS, og månekage, som jeg var den eneste, der bare elskede. Ohwell.

Derefter stod vi udenfor lidt i noget virkelig børnet musik, og da aftenen nærmede sig slutningen, gik vi på Propaganda-restaurant, som vi havde fået anbefalet hjemmefra, og bestilte noget mad. Lidt dyrere, end det vi ellers bestiller, men det smagte sgu også lækkert.

 

Billede fra forestillingen om Mid-Autumn Festival, og et billede af min ret på Propaganda. Det var noget sort ris med æg, og det var SÅ lækkert… yuuum!

I kan jo næsten godt gætte, hvad der så skete? Vi smuttede hjemover og gik i seng, da vi havde planer om lørdagen! Men jeg tror, vi alle var virkelig glade for en vellykket dag, og det var så sjovt til festivalen, og sluttede bare med virkelig lækkert mad.

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x