Vietnam 2018 - Dag 11 - Childrens Hospital

Vietnam 2018 – Dag 12 – Sygeplejerske i Vietnam & et besøg i Secret Garden

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

I dag blev vi studerende delt op i grupper, og Z og jeg gik samme med en sygeplejerske, der fortalte os om procedurerne ved sårpleje og medicinering på den givne afdeling, vi var på. Dog begyndte jeg hurtigt at kede mig, fordi selv om vi i dag kun var 2 studerende til 1 sygeplejerske, så henvendte sygeplejersken sig udelukkende til Z! Og uanset hvor meget, jeg prøvede at bryde igennem, så blev jeg fuldkommen ignoreret. Når jeg stillede mig ind mellem hende og Z i en “rundkreds, så trådte hun bare ind foran mig, så hun kunne stå lige ved siden af/overfor Z, og når jeg stillede spørgsmål, så svarede hun mig hurtigt, inden hun begyndte at stille uddybende, supplerende spørgsmål til mit spørgsmål – men ikke til mig, til Z! Så lige meget hvad jeg gjorde, blev jeg bare afvist for hårdt, hvilket var enormt nederen.

Jeg fandt dog ud af, at de starter med at spritte yderdelen af PVK, når de giver medicin (men ikke indenunder proppen), og de starter med en dosis af cefuroxim antibiotika, så det ud til, hvorefter de kørte saltvand igennem. Virkelig underligt…

Hvad angik sårpleje, så havde de plasterskift HVER DAG, og rensning HVER DAG. Rensningen foregik med, at man puttede sprit og gurkemeje på semi-sterile vatrondeller, og kørte det rundt nede i såret, de havde, for at rense det. Needless to say, så havde vi børn, der vitterligt skreg, græd og vred sig, når der blev udøvet sårpleje. Og børnene fik ingen smertestillende op til, medmindre det var noget, der krævede smertestillende (og det vurderede de altså, at sprit direkte ned i deres sår, ikke gjorde). Vi spurgte ind til processen, og forklarede, at vi i Danmark ikke skifter plaster hver dag, men helst lader det sidde, så lang tid som muligt. Hun spurgte, hvordan vi så kunne se, om det var inficeret – vi snakkede rødme, hævelse, varme, m.m., og det afviste hun fuldkommen – man kunne altså kun se det, hvis man fjernede plastreret. Hmm. Så stillede vi spørgsmål til selve sårrensningen, ift. hvorfor de puttede sprit ned i såret. Fordi ellers blev det jo ikke rent for bakterier. Vi gik ind i en længere forklaring om normalflora og risiko for infektion, hvis man fjernede normalfloraen – dette blev også blankt afvist.

Jeg flover mig over at sige det, men jeg forstår altså godt, de har en høj børnedødelighed, hvis det er sådan, de kører showet. Hospitalet var snusket, de ting, der burde være sterile, var det ikke. De brugte konstant antibiotika, de havde meget anerledes sårplejeprincipper, der strider direkte mod det, vi gør i Danmark, m.m. Ift. medicin, så havde de også engangsting åbne over længere tid, og tingene var bare ikke særlig sterile. Det var ærlig talt forfærdeligt, at være vidne til.

Vi fik bagefter noget hands-on tid, Z og jeg, hvor vi skulle rense et sår. Vi slap dog uden om gurkemeje og sprit, og skulle bare vaske med sterilt vand, og sterile vatrondeller, m.m. Hun var meget overrasket over, at vi ville bruge handsker til proceduren! Masker skulle vi have på, men handsker var åbenbart ikke et krav… Jeg fik lov til at rense et barns sår, på maven, og jeg skulle rense ude på maven, henover såret, og videre ud på maven, og vaske hele maven med det sterile vand, og gentagne gange rundt over såret. Meget… anerledes. Vi fik lov til at tage billeder undervejs, og dem har jeg valgt at smide op her med lidt krims-krams over patienterne, stuenumre og afdelingsnummer.

“Min” dreng var heldigvis meget rolig, og det samme var moren. Z’s dreng havde været enormt urolig, og hun var blevet forbudt at røre ham med hænderne, og samtidig filmede moren, som havde hun aldrig set hvide mennesker før… det var virkelig grænseoverskridende, for os begge! Min patient blev pænt liggende og hev op i trøjen og gjorde sig klar, han hverken græd eller skreg, og moren var meget taknemlig.

Det var sjovt nok at prøve, at få denne her tid, men… puha, jeg er glad for, jeg er sygeplejerske i Danmark, og det tror jeg virkelig, at jeg værdsætter på en anden måde nu. Hold da op. Men enormt spændende at prøve.

 

Vi fik fri kort tid efter. I øvrigt glemte jeg at sige i går, at vores lektor syntes, jeg var upassende, fordi jeg, da vi kom ud fra hospitalet, blottede mine skuldre, for at få solcreme på (vi stod ved trappen op til afdelingen, udenfor, ovre i et hjørne, og Z stod bag mig og proppede solcreme på mig, så egentlig stod vi lidt halvskjult)… hvilket jeg blev super pissed over. Jeg har respekteret deres regler, ved at have kittel på, dækkede skuldre, dækkede knæ, m.m. Og det ENESTE grund til, at jeg blev nødt til at blotte skuldrene dér, var fordi jeg ikke måtte låne et fucking personaletoilet, så jeg kunne komme ud og smøre mig ind 🙂 Fordi havde jeg fået lov til det, havde situationen ligesom været meeeget anerledes :)) Fuck nej, om jeg skal stå ude på et patienttoilet, der er mere beskidt, end selve hospitalet er, når jeg ikke aner, hvem der fejler hvad herinde, og hvor godt det gøres rent. Fandeme nej. Dog var jeg heller ikke interesseret i hudkræft eller solskoldning… og jeg måtte heller ikke blive i konferencerummet og smøre mig ind, så jeg var ligesom løbet lidt tør for muligheder…

I dag spurgte hun dog, om jeg ville på toilettet og smøre mig ind, og hun spurgte en om hun kunne låse mig ind, når det var. Men pludselig skete det vildt hurtigt, og jeg skulle bare med, og jeg tænkte “okay”, fordi jeg ville da tage enhver chance, for at få lov til at få smurt mig ind på personaletoilettet, så jeg hev Z med mig!

Vi blev dog pænt vist ud på patienttoilettet, og der var SÅ beskidt og klamt, og der var en, der badede ved siden af os, i båsen ved siden af, der sprøjtede vand ind på os :)) needless to say, så havde jeg det stramt, og havde det mildest talt dårligt. Jeg syntes, det var SÅ dårlig behandling af os studerende. Og inden nogen siger noget – solcreme virker kun i x antal tid, så derfor smurte jeg det ikke på hjemmefra, da det er hul i hovedet at spilde 3-4 timer af dets aktive tid, på at jeg er indenfor på et hospital, så derfor smurte jeg det først på, inden jeg reelt skulle ud i solen…

 

Da vi fik fri delte vi os op. Jeg ville gerne i Daiso, som jeg havde fundet ud af lå i nærheden, fordi jeg gerne ville have nogle fod-detox sheets, og lige se, hvad de ellers havde af lækre sager, og Z tog med mig. Dog var Dasio-oplevelsen MEGET langt fra den japanske Daiso. De solgte udelukkende ting til hus og have, og ikke engang cute ting til hus og have… jeg var superskuffet. Og værst af alt: de havde ikke mine detox-sheets! Jeg var en skuffet, skuffet pige… men de fortalte mig, der lå en anden japansk butik, lidt længere væk (1-2 km), og det var lidt en omvej til at komme hjem, men det kunne lade sig gøre. Den hed Hachi Hachi. Z sagde, det var fint for hende, så vi begyndte at gå derhenad, og købte en is på vejen, som vi kunne nyde imens. Virkelig hyggeligt!

Som vi gik, kom vi forbi det her flotte tempel, dog så det ud til, at det kun var lokale/folk der var medlem, der måtte komme ind, så vi måtte gå videre. Øvbøv for os.

Ikke langt derfra, så lå der et voksmuseum, men ikke Madame Tussaud’s, dog. Men det var et vietnamesisk voksmuseum, hvor man kunne se vietnamesiske celebs. Det var ret sjovt. Vi var ikke ide og kigge, men ja… vi lod mærke til det. Hvad jeg også lod mærke til, var en Tupperwarebutik, og dagen i dag fortryder jeg stadigvæk, at jeg ikke gik derind… altså, Cecilie…

Lidt længere fremme, på den anden side af vejen, spottede jeg Hachi Hachi! Jeg drønede derind, og fyldte min kurv med ramune, meiji-chokolade, andet japansk slik, og selvfølgelig mine detox-sheets. Z blev også fristet til at købe lidt, hehe. Bagefter gik vi langsomt hjemad. På vejen var der et supermarked, som vi smuttede ind i, for at se, hvad de havde. Jeg ledte stadigvæk ihærdigt efter skruelågs-flasker med cola zero i. Intet held. Til gengæld spottede jeg gule vandmeloner, snacks og mælk. Vi købte lidt snacks, noget at drikke og noget frokost, som vi spiste på trappestenene ude foran supermarkedet, hvorefter vi fortsatte videre hjemad, med et hurtigt pitstop i en svømmetøjsbutik, hvor Z fik købt nogle badebukser, hun kunne bruge, når vi engang skulle på Beach Resort. Vi nåede hjem, og lå og slappede af, indtil vi skulle ud og spise, senere på dagen, hvor vi skulle på The Secret Garden, som lå mellem Ben Thanh og Post Office, som jeg husker det…

 

Vi var alle sådan lidt dressed up, på vejen derover, hehe. Da vi nåede op mod Ben Thanh og fortsatte videre, begyndte jeg også at knipse lidt stemningsbilleder (af bygningerne)… haha.

SÅ hyggeligt. Der var fairy lights og alt muligt!

 

Vi nåede frem til The Secret Garden, og der var SÅ smukt.

Og selv om vi ikke var så højt oppe, var udsigten rigtig smuk også. Jeg var helt vild med stemningen, og temaet om, at det var meget “secret” og så… ja, bare enormt hyggeligt.

Maden blev serveret, og den søde servitrice knipsede et billede af os. Jeg nød min omelet med ris ved siden af, selv om jeg måtte pille champignonger fra omeletten løbende, hehe. Sådan er det, når man ikke kan lide sådan nogle o.e

Alt i alt, var det et fantastisk hyggeligt sted. Desværre, så besluttede hende, jeg skulle skrive min interne prøve/eksamen med, sig for lige at sige, at fysserne havde været på en endagstur til Mekong Delta, og det ville de også gerne, og det ville de gøre på den dag, som jeg havde aftalt med hende, vi skulle skrive intern prøve på, fordi det var vores eneste fridag (yep, derfor jeg gerne ville skrive intern prøve den dag?). Så jeg stod med håret i postkassen, sådan lidt “øh, hvad med vores interne prøve?”, ja den måtte vi da bare lave en anden dag så! Hvilket irriterede mig helt vildt, fordi vi havde aftalt at lave den sammen den dag, og jeg ville gerne have den lavet, da jeg ikke vidste, hvor længe vi havde (alle skulle aflevere d. 5. oktober, men udenlandsholdene havde fået lidt længere tid, dog vidste ingen hvor længe, og jeg ville ikke bruge min søndag efter hjemkomst på at få den lavet), og hun vidste om nogle godt, at jeg havde svært ved at have flere projekter kørende samme dag (f.eks. skole og opgaveskrivning). Så dér blev min aften sgu ødelagt, for jeg sagde, at jeg ville lave den om søndagen, og så sagde hun, at så kunne jeg da bare lave den selv. Nå.

Så som sagt, resten af min aften var ødelagt, så jeg sad ellers pænt for mig selv bare og fotograferede.

Som mørket begyndte at komme frem, blev persiennerne, der fungerede som tag, trukket fra, så man kunne se himlen, hvilket var enormt smukt.

Så fint! Og det blev kun flottere, som det blev mere mørkt.

Vi havde lovet at være færdige inden kl. 19, tror jeg det var, så vi kunne ikke blive siddende og nyde aftenhimlen. Men smukt, det var det.

Her ser vi lige mit vage forsøg på at smile mig gennem mit deprimerende humør, og de gule vandmeloner, jeg ikke havde plads til at lægge billede op af før. Hehe.

 

Vi gik hjemad, og jeg holdt mig bagerst og bomstille, som vi gik, fordi jeg bare stadigvæk var i skodhumør, og bare gerne ville hjem. Da vi kom hjem, hoppede vi på hovedet i seng.

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnam 2018 - Dag 11 - Childrens Hospital