Vietnam 2018 - Dag 20 - Social Work Office

Vietnam 2018 – Dag 21 – Slappedag

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

I dag startede super-nederen ud. Jeg havde haft en elendig aften, hvor negative tanker havde fyldt rigtig meget, og selv om jeg prøvede at snakke med min kæreste om det, så kom jeg bare ikke videre. Jeg blev ved med at være urolig, og jeg havde det rigtig skidt, og var ked af det. Hele natten. Min roomie, Z, lå og sov, og jeg ville ikke vække hende. Jeg havde intet vand, så jeg kunne ikke tage min medicin, og selv om jeg prøvede at fikse det, ved at lave mindfulness, så ville uroen og tankemylderet bare ikke lade mig være i fred. Det resulterede så i, at jeg faldt i søvn tidligt på morgenen, og vækkeuret ringede en time efter. Jeg græd, og endte med at melde mig syg, for jeg kunne slet ikke komme ud af sengen, jeg var helt smadret. Det forstod de andre heldigvis godt, så jeg fik taget min medicin omkring kl. 7 om morgenen, og så smuttede jeg ellers tilbage i seng. Jeg fik dog ikke sovet ret meget, for selv om jeg prøvede, og selv om jeg havde taget min medicin, så ville uroen bare ikke forsvinde – og sådan var det altså bare.

De andre tog på Center for Inclusive Education Development for People with Disabilities i distrikt 3, og sagde dog, at jeg ikke var gået glip af det store, så det var selvfølgelig dejligt, for jeg var egentlig rigtig ked af, at have misset dagens “skole”, for jeg syntes, det lød enormt spændende! Men sagen var nu engang bare den, at jeg havde det rigtig skidt, og så var der ligesom bare ikke mere, jeg kunne gøre ved det. Jeg kørte efterhånden på de sidste batterier, fordi selv om jeg elskede, at være af sted, i Vietnam, var det super udmattende, at være sammen med så mange piger på én gang, hele tiden. Især, når nu dynamikken ikke fungerede optimalt mellem os, af diverse årsager.

 

Da roomie kom hjem, spurgte hun, om vi skulle tage en gåtur rundt. Det ville jeg gerne. Jeg var nået dertil, hvor at jeg skulle begynde at finde ud af, hvad jeg skulle købe hjem af souvenirs til forældre, bedsteforældre, lillebror, veninde og kæreste, så jeg syntes, det lå meget naturligt, lige at tage et kig rundt. Vi var rundt, bl.a. i en souvenirbutik omkring vores kvarter, der hed noget med Mekong(?). Herinde fik jeg købt et armbånd til min veninde, og nogle spisepinde, til min kæreste. Vi spiser tit wok derhjemme, og han klagede over, mine Totoro-spisepinde var for små (de var måske også til børn…), så jeg tænkte “det skal han sgu have”. Derudover havde jeg Vietnam balm og tigerbalsam, samt chilisauce og øl i hovedet, til ham. Mine forældre var liiidt mere tricky. Mine bedsteforældre og “svigerforældre” havde jeg allerede besluttet, skulle have te og kaffe. I første omgang købte jeg ikke ret mange gaver, men sonderede bare terrænet lidt, og prøvede at finde ud af, hvad jeg skulle købe hvor, og hvad jeg egentlig gerne ville have til folk.

Bagefter tog vi en tur på Starbucks, og søde, søde Z, gav en frappé, fordi jeg var pengepresset. Så gik vi allerøverst op i Starbucksen, og der var en fin udsigt over kvarteret, vi boede i nærheden af.

Jeg var især vild med det her fantastiske mix, der er af nye og gamle bygninger. In looove.

Efter turen på Starbucks, besluttede vi os for, at vi skulle have noget pizza på Pizza Hut, hehe.

Derefter gik vi en tur over i Circle K, og købte nogle Froozers (?) eller noget, som var noget slushice-agtigt noget, og så smuttede vi op på hotelværelset, hvor vi så lidt Netflix og hyggede, inden vi smuttede i seng.

 

Så ikke verdens mest eventfulde dag, men rigtig hyggelig, med masser af self care og self love. <3

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnam 2018 - Dag 20 - Social Work Office