Vietnam 2018 - Dag 13 - Prioriteringer & Bep Me In

Vietnam 2018 – Dag 14 – Work, work, work

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

I dag bliver nok et lidt halvkedeligt indlæg, og superkort og hurtigt!

Som nævnt i gårsdagens indlæg, så havde jeg igen valgt, at blive hjemme i dag med “migræne”, så jeg kunne lave min interne prøve, og det var sådan set det, jeg brugte min tid på. En af de andre fra det andet hotelværelse blev også hjemme, og min roomie, Z, havde ondt i maven, så hun blev også hjemme. De sidste to troopede sig igennem, tog på universitetet og fremlagde casen. Jeg havde selvfølgelig sendt mine noter med til dem.

 

Da de kom retur, havde de medicin med til Z fra vores lektor, alt muligt forskelligt mod mavekramper, mavesyre, diarré, opkast – vitterligt alt! Z lå og sov, som hun havde gjort hele formiddagen. Det var virkelig synd for hende.

Da de andre piger kom retur, fik vi også at vide, at vi skulle skrive en rapport over fremlæggelsen, og finde evidensbaserede artikler på, hvorfor vi bruger handsker i DK, og sammenhæng mellem ingen handsker og antibiotika resistens blandt sygeplejersker! 😮 Så vi fik travlt. Udover det, blev der også lige smidt to rapporter ned over hovedet på os, over de sidste to uger. Det ene hold tog børnehospitalet, og Z og jeg fik det andet hospital at skrive over… så der kom ellers pludselig fart på, og vi arbejdede derudaf hele dagen (og jeg blev derfor ikke færdig med min interne prøve! SIGH!). Men vi fik det lavet, og afleveret til søde Ms. Trinh, der i øvrigt gerne ville have os med på shoppetur i morgen efter klinik. Så det skulle nok blive spændende.

Hvad angår min dag, var den superkedelig. Jeg havde spist frokost fra Circle K, og minsandten ikke, om min aftensmad også blev fra Circle K, du. Jeg købte dog en lille ting med fra varmeskabet, som jeg egentlig troede var en bolle med noget kød indeni, så den spiste jeg før mine sandwiches.

Det viste sig til min tragedie at være en kage. En fucking kage. Den var megalækker, men fuck, hvor var det ØV, at sidde og spise kage, før man havde spist sin reelle aftensmad… for dælen altså!

Z og jeg hyggede med noget film om aftenen, og ellers så var det bare lige lukt på hovedet i seng, nu da jeg skulle op og i klinik dagen efter!

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnam 2018 - Dag 13 - Prioriteringer & Bep Me In