Vietnam 2018 – Dag 23 – Ho Coc Beach & Hot Springs Resort

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

I dag vågnede jeg op i paradis… eller, noget der lignede, i hvert fald. Det ødelagde lidt min oplevelse, at alle var ligeglade med mig, og at jeg vågnede med et myggenet omkring min seng – superrart, at der er mulighed for at tage precautions for den slags, men pissenederen at vide, man er nødt til det… sad, sad time.

Nå, jeg gjorde mig klar, gik ned i morgenmadbuffeten, der var INSANE. De havde spaghetti bolognaise, forårsruller, plain ris, alt, mit hjerte kunne begære, nu hvor jeg vidste, jeg ikke ville få normal morgenmad… og så pludselig… så jeg cornflakes med mælk. Mit hjerte smeltede. Jeg smed alt det andet mad til side, og mæskede mig i cornflakes med mælk, dragefrugt og vandmelon (troede den eneste frugt jeg kunne lide var vandmelon og mango, men turns out dragefrugt smager pissegodt). Mmh. Bedste start på dagen, e v e r.

 

Derefter blev vi hentet af en bus, og kørt til Hot Springs Resort. Her kunne man bade i varme kilder, hvilket er totalt Vietnam-luksus. Vi stirrede bare alle 11 på hinanden, skuffede, og sådan lidt… “sååå… det er pissevarmt udenfor… og vi skal ‘køle ned’, ved at bade i pissevarme kilder… fuck”. Men altså, det var sgu hyggeligt nok alligevel, og omgivelserne var så smukke, at jeg gik på opdagelse og knipsede nogle billeder alligevel, mens jeg indimellem tog en skyller i vandet, så jeg kunne tørre i solen. Jeg fandt også ud af, at henne ved babypoolen var der koldere vand.

Som taget direkte ud af et fucking feriekatalog <3

Vi hang primært ud her, ved denne varme kilde.

Lige lidt hyggebilleder… hehe. Jeg bestilte også en ice coffee oppe ved baren, for de havde ingen cola light… mig: “Can I get an ice coffee?” hende: “Ice coffee?”

“Yes.”

“Hot or cold?”

“ICED? Cold?”

“Okay.”

Så går hun i gang med at hælde varm kaffe op til mig i en kop, og jeg står bare… øhhh. Så serverer hun den varme kop kaffe til mig, og jeg peger på menuen, hvor der står ICE COFFEE, og fortæller hende igen, at jeg gerne vil have en ISKAFFE og den skal være KOLD. Det tog vitterligt hundrede år, før hun endelig lavede min fucking iskaffe… jeg var lidt irriteret. Især fordi den kostede 50.000, den var ikke særlig stor, og altså, de plejer at koste 30.000 i Ho Chi Minh, ikk’, så jeg følte mig i forvejen lidt snydt… men selv om den ikke holdt længe, så var den stadigvæk lækker 😛

 

På opdagelse 😛 Rundt i omgivelserne, og hen til VIP-rummene, der dog ikke bliver brugt som VIP-rum mere, tydeligvis.

 

Babypool og lizardtime, hehe.

Vi begyndte ret hurtigt at kede os lidt, fordi varmet jo var så varmt, og det var vi ikke lige vant til, og sådan noget. Derudover var der også en totalt creep, der blev ved med at tage billeder af os og filme os :)) Som om de aaaldrig havde set en hvid person før, altså seriøst. Det var så ubehageligt, at han fulgte efter os og filmede os, og vi ved, det var det, der foregik, for da en af fysioterapeut-drengene gik over mod ham, så stak han pludselig halen mellem benene…

 

Anyway. Nogle blev tilbudt mudderbad, jeg sagde pænt nej tak, og derefter blev vi så hentet af vores guide, der gav os is, og førte os hen til nogle andre varme kilder. Disse varme kilder kunne man koge æg i! Så det gjorde vi. Vi stod halvnøgne, fordi vi stadigvæk havde badetøj på, da vi ikke anede, hvad vi skulle, og skulle koge de her æg. Også her blev der taget fotos og video af os, som vi stod dér og viste alting. Enormt. Fucking. Ubehageligt. Men vi fik kogt vores æg, spist det, og derefter gik turen videre til Beach Resortet igen, hvor vi så fik noget frokost.

 

Æggekogning og selfie i bussen, med min grimme turisthat (og ingen mascara – jeg følte mig nøgen).

 

Vi fik endnu engang traditionel vietnamesisk frokost, og min mave gik endnu engang i enorme kramper. Pissedejligt, altså. Så jeg sad bare og nippede til ris og omelet, og prøvede at styre kramperne med smertestillende. Virkelig nederen :/ Vi fik serveret rød og hvid dragefrugt til dessert, og selv om nogle af vietnameserne påstod, der ikke var forskel på de to, så… var der altså det 😛 De røde var mere søde i smagen end de hvide, hvorfor jeg foretrak de hvide. Men lækkert, det var det sgu.

 

Nogen er hvidere end sandet, jeg siger ikke hvem…

Efter maden gik vi ned på den tilhørende strand, hvor der ellers blev dømt fotoshoot af høj karakter, jeg har kun medtaget nogle få billeder. Men lad os bare sige, at vi også blev instrueret i, at tage et fællesbillede, hvor vi ALLE skulle hoppe ude i vandet, og det var mildest talt en katastrofe… goddamn.

 

Bagefter blev vi kørt de sidste 5 minutter hen til vores hotel, og fik en times tid, til lige at slappe af i, hvorefter dem der ville, var inviteret til at gå med ned på stranden, for at spille lidt bold og hygge. Jeg tog selvfølgelig med!

Der blev spillet taget billeder, leget ude i vandet i de stærke bølger, og spillet fodbold – og der var gang i den! Roomie, Z, fik sparket så hårdt til bolden, den rød direkte ind i en af de andre, vietnamesiske studerendes ansigt, og jeg? Well, jeg faldt på et tidspunkt på jorden med et brag, i et forsøg på at lave en tackling, og både mine fødder og ben var fyldt med sår, fra bolden, fordi den jo var helt tilsandet, når der blev losset til den. Men hyggeligt, det var det! Der var dog et enkelt øjeblik, hvor jeg prøvede at nå en bold, og en af de store fys-fyre var klar med en albue, der næsten ramte mig i hovedet – samtidig med at Z’s knæ kom flyvende opad nedefra, og jeg var lige i midten af det hele. Troede, jeg skulle dø xD Men alt endte heldigvis pissegodt, selv om vores hold vidst tabte… bagefter gik vi over for at svømme lidt i poolen, hvor de andre studerende entertainede, først kastede vi fodbolden til hinanden. Bagefter blev vi bedt om at danne en cirkel, hvor man skulle holde hinanden omkring skuldrene i cirklen. Herefter fik vi uddelt numre (1-2-3, osv.). Så startede man f.eks. med, at dem med ulige numre skulle tage deres ben op under sig (knæene op til brystet), herefter skulle dem med de lige numre begynde at løbe rundt under vandet i én retning, så dem med løftede ben blev svunget med rundt. Det er lidt svært at forklare, men det var fandeme sjovt, selv om vi blev lidt rundtossede til sidst. Vi fik nogle minutter mere til at plaske rundt i, og så skulle vi op, fordi vi skulle nå i bad, inden den stod på fancy middag 😛

 

Jeg havde møgtravlt, med at nå i bad, og ligge min makeup, inden vi skulle af sted. Det her var min 1 chance for faktisk at gøre lidt ekstra ud af mig selv, uden det ville virke underligt. Og dem, der kender mig, ved at jeg ELSKER at bruge lang tid på makeup, m.v. Jeg nyder virkelig roen ved, at lægge makeup, og jeg nyder virkelig resultatet bagefter. Man behøver ikke makeup for at være smuk, overhovedet ikke. Og jeg tror bestemt heller ikke, jeg er grim uden. Jeg er bare anerledes uden. Og jeg kan lide mig selv både med og uden makeup – jeg elsker bare at gøre noget ud af mig selv, og “pynte” mig selv lidt 😛

Så her kommer lige nogle selfies (ok, lidt creepy jeg basically ser ens ud på begge billeder, men fuck det)

Efterfulgt af nogle shaky-outfit billeder. VED godt de er meget rystede, men for at være ærlig… mens jeg var i Vietnam, begyndte jeg ind i mellem, helt random, at få sådan nogle rysteture, hvor jeg vitterligt bare rystede voldsomt på hænderne. Første gang sad Z og jeg hjemme på vores hotelværelse i Ho Chi Minh, og jeg begyndte bare at ryste. Det var så voldsomt, at jeg ikke kunne smøre smøreost ud på min mad, og jeg kunne heller ikke holde på maden, så jeg tabte bare lortet hele tiden. Det samme skete så for mig her ift. billederne 🙂 FED NOK 🙂

 

Vi kom ned og spiste fælles, traditionel middag. Og jeg fik endnu engang kraftige mavekramper med det samme. Jeg anede ikke, hvad det skyldtes, men jeg havde en kriblende fornemmelse af, at det simpelthen skyldtes alt den uvante, vietnamesiske mad, og at min mave bare ikke kunne klare det med, at jeg hele tiden ikke vidste, hvad jeg ville kunne få at spise. Vi får som altid serveret noget kold te, og jeg spørger så en af vietnameserne, fordi det er en te, vi tit får, og en af de bedre te, vi har fået… “What tea is this?”

Så kigger hun meget på mig… “Tea.”

“Yes, I know, what kind of tea?”

“Ice. Ice tea.”

Jeg prøver at holde et solidt ansigtsudtryk. “Yes, okay. But what flavor? What taste?”

Og så blander en af de andre vietnamesere sig, og kigger mig dybt i øjnene, og siger: “Tea taste.”

Tror vitterligt man kunne se livet forlade mine øjne, og M, der sad overfor mig, hun knækkede sammen i et lydløst grin.

“If I want to buy it, what should I then buy?”

“Tea.”

… Jeg gav op.

Jeg kunne ikke mere.

Udover det, var det en rigtig hyggelig middag, og inde ved siden af, på restauranten, var der godt gang i den med ballondans, lege, karaoke, vietnamesisk techno musik, hele pivtøjet, så vi andre sad bare og kiggede lidt akavet rundt på hinanden, mens vi smågrinede lidt og fulgte med gennem vinduet. Der blev også uddelt nogle weird lysbriller, som diverse rundt om bordet prøvede på, mens vietnameserne døde af grin over det… weird. Efter middagen, blev vi guidet hen til en lille udendørs kiosk, hvor vi kunne købe lidt, hvis vi havde lyst, tror måske jeg købte en is… og så gik vi ellers tilbage på vores hotelværelser.

Jeg spurgte de andre piger, hvornår de stod op i morgen. Intet svar. Jeg spurgte om de ville skrive, når de gik ned for at spise. Intet svar, de sagde de bare gjorde det, når de gjorde det. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at de ligesom ikke var interesserede i, at spise morgenmad sammen med Z og jeg. Eller noget andet sammen med os, åbenbart.

Det generede dog ikke Z og jeg mere end højest nødvendigt, for vi gik bare op på vores hotelværelse, og så spillede vi ellers UNO så det battede. Det gik vildt for sig. Z smed meget hovent 2 +2 kort, og så smed jeg et oveni med et “HAH BITCH”, hvortil hun svarer “HAH!” og smider et +4, hvortil jeg bare kigger på hende sådan lidt… “Z, det er ikke det samme kort? Det kan ikke lægges ovenpå?” Og hun står… “MEN DET KAN SKIFTE FARVE, DET KAN LÆGGES PÅ ALT.” og jeg stod… “HALLO DET ER IKKE SAMME FUCKING KORT SÅ NEJ DET KAN DET IKKE”, det endte med, at hun accepterede “mine regler”, og måtte trække 6 kort… hun havde det stramt. Jeg kan ikke huske, hvem af os der vandt i sidste ende, men hold kæft, vi havde det grineren!

Vi sad og spillede UNO længe, indtil vi besluttede, at nu var det sengetid. Så puttede vi os ind under vores myggenet, og smuttede i seng.

Lige et fælles middagsbillede, og så et natselfie, der røg på snapchat. Jeg havde efterhånden enormt meget hjemve, og savnede min kæreste, A, helt vildt meget. Hvilket billedet jo også beretter om 😛

Det var alt for i dag!

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x