Vietnam 2018 – Dag 22 – Fodrer krokodiller & Tager på Beach Resort

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

I dag skulle vi af sted til Diamond Blooming Center i HoaCa Village, i distrikt 12. Der kom en bus kl. 8 og hentede os, dog ankom vi en time for sent alligevel!

Vi var alle klar kl. 8 sharp, men bussen sad fast i trafik, så den var der først omkring 8:30. Derefter kørte vi forkert, fordi buschaufføren ikke vidste, hvor vi egentlig skulle hen, hvilket jo så resulterede i, at vi ankom godt og vel en time senere, end vi egentlig skulle. Oh well.

Vi fik en hurtig tour rundt på lokationen, hvor de fortalte om, hvad de lavede. Vi var på en krokodillefarm, hvor de brugte skindet til tasker, bælter, m.v., kødet til at spise, og knoglerne knuste de og puttede i piller til de såkaldte “glasbørn”, som var syge. Jeg kan ikke huske, hvad sygdommen hed, men børnene havde en sygdom, der gjorde, deres knogler var som glas, og splintrerede rigtig nemt. Pillerne med krokodilleknogle i skulle hjælpe på dette… ret spændende at se. Vi så, hvor de lavede taskerne m.v., og kom også ind i en souvenirbutik, hvor vi kunne købe lidt, hvis vi ville. Jeg købte en souvenir med hjem til min far og lillebror 😛

 

Herefter gik vi videre til at se selve krokodillefarmen, hvor der lå krokodiller!

Jeg var HELT forelsket, og brugte også meget mere tid på, at kigge og fotografere, end de andre. Whoopsie. Men jeg elsker krokodiller :((

Vi gik videre rundt, hvor vi kom til restauranten, som vi skulle spise på senere, og lige ved siden af restauranten, havde en mand linet op med små “fiskestænger” med kød på, som vi skulle fodre krokodillerne i det STORE “bassin” med. Vildt nok!

All in du, på krokodiller. Jeg var helt ekstatisk jo!

Og her er en gif af mig, der fodrer krokodillen… hehe. Den skræmte mig altså lidt!

Og bare lige til info… jeg fodrede dem faktisk! 3 gange!

Derefter kom vi ind til der, hvor glasbørnene er. Mange af børnene bor her på centreret, og får pleje og behandling 24/7. Vi var blevet anbefalet at tage gaver med til dem, så det havde vi gjort – og de var vilde med det!

I gang med at udforske de nye legesager fra Danmark…

Det var rigtig hyggeligt, og børnene var så glade for alle de gaver, vi havde taget med til dem – de må også virkelig savne deres forældre, eget hjem, osv.! Desværre, fordi vi var kommet for sent, så kom vi lige midt i deres frokost, og efter frokosten skulle de mindre børn sove til middag, og de større skulle tilbage i skole, så det blev et kort, kort visit.

Så skulle vi have frokost, som blev serveret i restauranten – dog ingen krokodillekød, til nogens skuffelse… vi fik traditionel vietnamesisk mad, og min mave gik straks i de vildeste kramper :)) hmm. Så jeg holdt mig til omelet, sticky rice, og noget møøøglækkert garlic fried rice. De kom også med hele kyllinger, hot pot og meget mere, men puuuh… det ville min mave bare ikke.

 

Under middagen begyndte det at regne voldsomt, og lyve/tordne, men vi sad alle og hyggede inde under det lille tag, mens vi spiste. Og da vi skulle ud, så havde jeg selvfølgelig medbragt min højtelskede paraply. Fuck yes.

Vi begyndte at køre hjemad, og der havde vi så fået at vide, at der ville komme en bus og hente os kl. 16, og køre os til Ho Coc Beach Resort. Vi skulle være hjemme 15:30. Jeg følte mig presset!

 

Heldigvis nåede vi det hele, og sad inden længe i bus nr. 2 på vej til Ho Coc.

Roomie og jeg havde sat os allerbagerst, da der var masser af plads i bussen, og vi NØD det. Jeg sad lænet op af vinduet, og med fødderne på sæderne foran mig, hvor der var tomt, og jeg hyggede derudaf.

På vejen pitstoppede vi undervejs, og jeg tankede op med en hygge-cola.

Hygge-cola… og souvenir til far og lillebror. En nøglering med en krokodillefod 😛 Jeg syntes, det var en sjov ting, og jeg ville bare have noget småt, i tilfælde af, at det blev taget i lufthavnen, da jeg ikke lige kendte reglerne. Jeg spurgte senere en, der rejser meget til Vietnam, om hvordan og hvorledes ift., om det skulle pakkes i håndbagage eller inchecket bagage, samt regler for transport af krokodille. Han sagde 3 små ting fra krokodillefarm var OK, og anbefalede indchecket bagage, godt pakket ind. Så det gjorde jeg, og kan afsløre allerede nu – ingen problemer!

Vi begyndte at køre af sted, og der var egentlig ingen problemer. De fleste sov på turen, men jeg kunne ikke falde i søvn, så jeg kiggede ud i stedet for, og fandt de smukkeste landskaber, jo længere væk fra byen, vi kom.

 

Og jeg fik da også spottet noget strand!

 

Vi nåede frem, og skulle til at indbooke os, da de så spørger om pas, og ALLE mister deres shit entirely. Jeg havde heller ikke mit pas med, men jeg var klog nok til, at jeg altid har en kopi af mit pas i min pung, når jeg er ude og rejse, fordi man aldrig ved, hvornår folk vil se ens pas… så jeg, som den eneste, kunne frembringe en kopi, og få mig og Z’s værelse. Alle de andre måtte ringe hjem, lede på google drev, mails, osv., for at finde kopier af deres pas, fordi det havde de ikke troet, man skulle bruge (selv om vi også brugte pas, da vi checkede ind på vores hotel i Ho Chi Minh). Jeg ved ikke lige, what that was all about.

Vi fik vores værelser, Z og jeg unloadede med det samme, og kort efter spurgte en af fysioterapeuterne, om vi ville med ned og spise, så vi fik kaldt alle sammen, og smuttede ned i restauranten, hvor D ville prøve noget krokodillekød. En af de andre piger bestilte noget bøf og pommes fritter. Selv tog jeg en omelet, tror jeg, og nogle hvidløgsbrød (der var så lige 7 stk). Da vi stort set alle havde fået vores mad, efter lang tids ventetid, kommer tjeneren over, og informerer D om, at de ikke har mere krokodille. Nå. Så endte hun med også at bestille bøf og pommes. Vi hyggede alle sammen, og da vi var færdige, smuttede vi op på vores værelser.

 

Her gik jeg i panik, for der var bittesmå myrer OVERALT, i min seng, hvor mine ting lå. Z havde også myrer. Vi panikkede. Vi måtte ned i receptionen, og bede om et nyt værelse, og først prøvede de at spidse os af med, at skifte madrasserne, men jeg insisterede på et nyt værelse, fordi min OCD fuckede helt op. Så vi fik et nyt værelse, og en af fysioterapeuterne informere os om, at det nok var os selv, der havde medbragt myrerne, fordi der var et ton af myrer på gulvet i bussen (hvor vores ting havde stået). Lort… men det stemte meget godt overens, fordi der var ingen myrer i min mad, som jeg ellers troede, der ville have været (og den havde ligget på sædet).

Nå, vi smuttede hver især i bad, hvilket der var liiidt drama over, som jeg ikke lige kommer til at dele her, men jeg havde det i hvert fald bare maks stramt, og måtte også snakke med min kæreste, som så var så sød at tale mig til ro, og bede mig stoppe med at opføre mig så fucking psykotisk over nogle åndssvage myrer :))) jeg smuttede i bad, og så var det ellers bare i seeeng. Vi skulle nemlig tidligt op (spise morgenmad kl. 7, selv om vi først skulle af sted 8:30! – jeg fik dog det rykket til, at vi måtte spise morgenmad, når vi ville, bare vi var klar 8:30. For argumentet fra de andre om at tage af sted en dag tideligere, og betale 42$ ekstra, var, at så skulle vi ikke tidligt op lørdag). Det var det for i dag!

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x