Tokyo – Dag 10 – Disneyland
SÅÅÅÅ kom dagen! Vi stod tidligt op, eller… semi-tidligt. Kan faktisk ikke huske, hvornår vi var oppe… Normaltid vel… jeg aner det ikke, haha.
Men vi skulle mod Disneyland. Vi havde pakket om aftenen, så de fleste ting var gjort klar og pakket, så det var bare at få spist noget morgenmad, og for mit vedkommende noget makeup i ansigtet, og solcreme på de bare arme.
Jeg havde lavet en guide over, hvordan vi kom til Disneyland, men af en eller anden grund besluttede jeg mig for, ikke at følge den – fordi sådan er jeg, åbenbart. De muligheder, jeg havde skrevet ned, løb op i 4-500 yen pr. person, og det var jeg bare ikke villig til at betale. Jeg kunne så se, at hvis vi gik til Hatchobori Station, så kunne vi tage Keiyo-Line direkte (der så viste sig at være et tog, og ikke en metro, duh) til Maihama Station, hvilket ville koste 220 yen. Derfra så en bus, der ville ligge mellem 160-220 yen… eller gå. Så vi besluttede, at tage denne Keiyo Line fra Hatchobori, der dog var en station, der lå lidt længere væk, end hvad vi var vant til. Jeg spurgte om hjælp i informationen, og derfra fandt vi rette tog, og kørte mod Maihama. Vi var lidt bekymrede, men jeg kunne se, vi var på rette vej, de få gange, der kom engelsk tekst frem i toget.
Da vi stod af på Maihama, kunne man med det samme stoppe Disneyland, og jeg var selvfølgelig ELLEVILD af glæde!
Desværre kunne vi jo ikke bare tage direkte i Disneyland, vel…. så af sted mod Hotel Mystays gik vi… eller, det vil sige, vi stod forvirrede på stationen, og kunne ikke lige lure, om vi skulle gå til højre eller venstre, så jeg spurgte om hjælp. Damen var hurtig til at sige, at jeg kunne tage bussen – men jeg har jo intet lært af mine fejltagelser, og ville gerne gå og spare pengene. Hun sagde, at både busser og gåruten lå til højre. Jeg takkede, og så så et kort, jeg skyndte mig at se på – og minsandten ikke, om hotellet så lå til venstre fra stationen? Så jeg gik selvfølgelig mod damens råd, og begyndte langsomt min vandring. Fra mine screenshots af Google Maps besluttede jeg, at jeg måtte op til vejen og så til højre, indtil jeg skulle til venstre (meget udførligt, ikke?), så min bror og jeg begyndte at gå, slæbende med to kufferter hver, og jeg en taske på ryggen.
Der var vejarbejde på hele strækningen, så vi fik spurgt en af arbejderne, der fortalte, at lige præcis vores hotel havde en blå firkant på toppen af sig, så vi gik mod denne blå firkant – og ganske rigtigt.
Vi kom frem, men kunne ikke tjekke ind endnu, så vores baggage blev taget af receptionisten, og så sagde hun, at vi bare skulle komme tilbage og tjekke ind senere – af sted mod Disneyland!
Vi startede selvfølgelig med at gå tilbage til Stationen, da det var mest nærliggende, for at finde Disneyland indgangen, og takkede manden, der havde hjulpet os til at finde hotellet, da vi gik forbi – straks efter var vi nærmest på vej ind af gatene til Disneyland, og jeg fik bestilt et 3 Day Magic Passport (selvfølgelig), hehe. Vi besluttede, at tage Disneyland den første dag, DisneySea den anden, og begge den tredje.
På vej ind, var der de sødeste speakers, der spillede Disneymusik.
Og det første vi så, da vi kom ind, var selvfølgelig Main Street USA, eller noget, der lignede… dog var det indenfor, i stedet for udenfor, hvilket virkede lidt besynderligt.
Vi startede ovre i Tomorrowland, hvor vi gerne ville prøve Monsters Inc Ride & Go Seek, men der var 70 minutters ventetid på, hvilket ingen af os gad. Så gik vi mod Star Tours i stedet, hvor der kun var 20-30 minutters ventetid på, og den ville brorlille, le starwars nerd, selvfølgelig gerne prøve – så vi stillede os i kø.
Efterfølgende gik vi mod Buzz Lightyear’s Astro Blasters, der dog var lang kø på, så vi besluttede at tage Stitch Encounter, der af navn lød meget fedt… det viste sig dog, ikke rigtig at være de 30 minutters ventetid værd. Jeg havde ikke læst på vores kort, at det kun var på japansk, fordi duh, har jo været i Disneyland mange gange, så ved jo hvor tingene er, hvad skal jeg bruge kortet til? Haha. Men ja, den var på japansk, og det var egentlig bare en interaktiv film, hvor “Stitch” kommunikerede med os.
Så noget slukørede kom vi ud derfra, og jeg fik luret, hvordan man gik styr på de dersens fastpasses, så vi skyndte os over at trække et til Space Mountain, der bare er en af mine yndlingsforlystelser. Herefter snuppede vi hver nogle lækre is, og gik forbi både StarJets og Grand Circuit Raceway – lillebror var ikke interesseret i nogen af disse, og jeg gad ikke rigtig vente alene.
Herefter gik vi mod Toon Town, hvor vi bl.a. så på Donald’s Boat og Chip and Dale’s Treehouse. Både Minnie og Mickey’s hus var spotproppet, fordi der var karakterer derinde, så vi besluttede, at det gad vi ikke. Vi prøvede henholdsvis Gadget’s Go Coaster, der var meget sjov, til trods for, at det er en børnerutchebane, og Roger Rabbit’s Car Toon Spin, der var rigtig fint udsmykket indenfor, når man stod i kø og ventede, og var en sjov karussel, der gik for hurtigt til, at man kunne tage billeder, men med rigtig fine, sjove scenarier.
Efter Toon Town gik vi selvfølgelig ind mod midten, mod Fantasyland, hvor jeg blev mødt af en skuffelse… Haunted Mansion var under restauration, så jeg kunne ikke prøve den 🙁 Lillebror fik dog også lidt nederen på, da det gik op for ham, at der ikke var nogen Alice Labyrint, men derimod kun en hjertedame-banquet, hvor man kunne spise mad – endda i den dyre ende.
Vi fik prøvet It’s A Small World, der til min store skuffelse primært havde figurer fra Østen og Afrika, og ikke rigtig noget fra Vesten? Hvor blev ‘world’ af, Disney?
Vi kiggede på bl.a. Pooh’s Hunny Hunt, Peter Pan’s Flight, Dumbo the Flying Elephant og Alice’s Tea party, der dog alle havde lang ventetid – så vi snuppede Pinocchios Daring Journey, der gik overraskende stærkt, og var overstået virkelig hurtigt!
Vi gik videre mod slottet, og stillede os i kø til Cinderella’s Fairytale Hall, men da det gik op for os, at det bare var, at gå rundt og kigge i slottet, gik vi. Til vores held nåede vi at møde både Esmarelda, Gaston (fik intet billede :/), Snehvide og hendes prins!
Så gik vi mod Critter Country, hvor der var forlystelsen Splash Mountain, men der var lang tids ventetid, og ikke flere fastpass, så det droppede vi, hehe, og fortsatte mod Adventureland, hvor vi havnede i Pirates of the Caribbean forlystelsen, som det første.
Forlystelsen var meget anerledes, end den amerikanske og franske version, idet denne her var bygget lidt over filmen også, så der var flere gange, at Jack Sparrow kom frem i kulissen, der var bygget scenen, hvor Port Royal bliver angrebet i etteren, og der kom en vandtåge, hvori Davy Jones talte til os! Det var en rigtig spændende, god tur, til trods for, den var anerledes end forventet.
Vi besluttede, at Jungle Cruise nok var ligegyldigt, og det samme gjaldt Western River Railroad – vi havde besluttet, ikke at prøve nogen færgeoverfarter eller lignende, og heller ikke railroads; vi var trods alt blevet store nok, til godt at kunne gå selv. Så vi tog en tur i Swiss Family Tree House, hvorefter vi gik over mod Westernland, hvor vi mødte Jessie og Woody. Vi fik spottet Big Thunder Mountain, der også er en childhood fave, men der var 80 minutters ventetid på, og ingen fastpasses, så vi besluttede os for at vente. Derudover var der Shootin’ Gallery, der var spændende, men dette kostede yderligere ekstra (??), så vi tog en tur på Tom Sawyer Island Rafts, hvor vi kom over på Tom Sawyer Island, der dog var en skuffelse.
Vi gik tilbage til Tomorrowland, hvor vi bestilte noget mad fra Pan Galactic Pizza Port, dog blev vi skuffede over portionerne, der absolut ikke var store. Den oprindelige plan var en burger fra Huey, Dewey and Louie’s Good Time Café, men portionerne var for små til os! Det viste sig så, at disse også var det, desværre. Det var 70,- lidt skuffet givet ud… Nå, men det var ved at være tid til, at det var aften, og vi gik lidt rundt til nogle af de ting, vi ikke havde prøvet, for at se, om der var nogen, der havde fået forkortet deres ventetid. Her var Snow White’s Adventures, som vi prøvede, hvor den onde heks konstant jumpscared mig? Forlystelsen var hurtig, og hende heksen kom bare tittende frem med det ondeste grin hele tiden 🙁
Efterfølgende prøvede vi Dumbo the Flying Elephant, hvor vi var så heldige, at få et par glimt af lysparaden:
Herefter blev vi enige om, at tage hjem.
Jeg har lige glemt noget, fordi vi fik også prøvet Space Mountain hen ad eftermiddagen, jeg troede bare, det først var om aftenen, hehe. Men den var god nok, hurtig og det hele, men det virkede som om, den bare kørte i cirkler/firkanterne, sådan op og ned og hen? Der var ikke noget gigantisk drop, som jeg ellers huskede fra Frankrig, hvilket skuffede mig en anelse 🙁 Men derudover var selve forlystelsen fin nok, og underholdende.
Vi kom tilbage til hotellet, dog ikke uden at fare vild, fordi jeg tog en “smutvej”, der viste sig at være knapt så meget smutvej, men vi fik da kigget på nogle Disneyhoteller og lidt, haha.
Da vi kom tilbage på hotellet, for at tjekke ind, havde personalet allerede båret alle vores ejendele op på værelset, hvilket jo var fuldkommen superb. Så vi skulle egentlig bare unpacke, snakke lidt med forældrene, og ellers bare chille på værelset, inden vi gik i seng efter en laaang dag!
Glem ikke at følge med på Bloglovin‘ <3
– Cecilie x
Ingen kommentarer endnu