Vietnam 2018 – Dag 25 – Faculty of Traditional Medicine & Møde med lærerne fra UCC

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

I dag skulle vi besøge Faculty of Traditionel Medicine, i Phu Nhuan District på 221 Hoang Van Thu, og jeg glædede mig. Jeg er ikke helt sikker på, om jeg tror på traditionel medicin, men jeg synes feltet er enormt spændende, og det var også noget af det, jeg håbede på at skulle se, når jeg kom til Vietnam. I dag skulle vi bare besøge skolen, og modtage lidt orientering – i morgen ville vi så skulle besøge hospitalet.

Der blev taget godt i mod os, og der blev serveret en lækker te, som vores vært forklarede, var artiskok te. Godt for leveren… jeg skyndte mig at knipse et billede af det lyserøde mærkat på teposen, der stak ud af kanden – Ladophar stod der. Jeg havde nemlig opgivet, at prøve at spørge, efter den seneste te-efterspørgsmålsepisode.

Der blev lagt ud meget basic, med noget forskellig viden. Værten fortalte, at Traditional Medicine var i Vietnam baseret meget på kinesisk Traditional Medicine, men tog meget udgangspunkt i de vietnamesiske urter m.v., og de tænker også lidt anerledes, end kineserne gør. De har i vietnamesisk Traditional Medicine også to forskellige ophavsmænd. Father of Pharmacy, som blev født i 1400-tallet, og Father of Medicine, som blev født i 1800-tallet. Begge er lige betydningsfulde (jeg fangede dog ikke helt forskellen på disse).

Værten var Medical Doctor, hvilket tager 6 år at blive, og koster ca. 2.000 dollars om året (men regeringen kan dække noget, hvis man er ældre). Værten var p.t. i gang med at blive Traditional Medicine Doctor, hvilket tager 2-3 år yderligere, og han betalte ca. 100 dollars om året for det. Han fortalte, at deres ambition på dette sted var, at kombinere Western Medicine og Traditional Medicine til et samlet felt, der overlappede hinanden.

Han kunne også fortælle, at skolen her var en del af UMP (University of Medical Pharmacy), og at de på UMP har 15.000 studerende, men på lige denne skole havde de ca. 1.000-1.200 af disse. De studerende lærer om Traditional Medicine teori, historie, metode, m.v. De har forskellige træningsrum til bl.a. akupunktur og masha, og har også et laboratorium, hvor de studerende kan træne. Laboratoriet bruges også til at lave research. P.t. var de i gang med at måle hukommelseskapacitet før og efter brug af urter på mus via en maskine. Det lød ret spændende.

De har nogle forskellige principper, og bruger meget vejrtrækningen til at stimulere kroppen – hvilket jeg jo syntes gav god mening, i præg af mit forløb i OPUS, hvor jeg også har fokuseret meget på vejrtrækning og kropsterapi. Derudover kunne han fortælle om akupunktur, der primært blev brugt for at reducere smerter, og fortalte, at man kunne kombinere forskellige typer af behandling. Han kom med et eksempel om, at hvis man tog mange smertestillende, så kunne man risikere at få mavesår (især ved ibuprofen-præparater), og her ville man så kunne supplere med akupunktur, fordi akupunkturen ville kunne tage nogle af smerterne, så den smertestillende dosis ville kunne reduceres eller fjernes helt. Det var egentlig et ret spændende blik på sagen, for det ville da være en enorm hjælp, hvis der er hold i sagerne.

Han afsluttede med at fortælle, at forskellen på Traditional Medicine og Western Medicine var, at den traditionelle var meget baseret på filosofi, mens den vestiske er meget baseret på videnskab, og at det altid er patienten selv, der vælger, hvilken type behandling, de ønsker. Patienternes læge rådgiver selvfølgelig, og kan vejlede i forskellige behandlingsprincipper og metode, men i sidste ende er det patienten selv, der vælger, om han vil behandles med Traditional Medicine eller Western Medicine.

Spændende!

 

Efter besøget her, skulle vi videre til Fito Museum i Binh Duong Province, som er et museum over Traditional Medicine. Vi fik vores egen guide, men han snakkede enooormt hurtigt, så jeg nåede ikke at få fat på det hele. Dog fik jeg knipset nogle billeder, hehe.

 

Vi startede allerøverst, og bevægede os så længere ned. Det var et meget “lille” museum, forstået på den måde, at det var meget gemt væk, midt inde i byen, og en meget smal bygning, egentlig, men med mange etager og smukke steder.

Vi ser her et lille, indendørs alter. Og forstod jeg billede to korrekt, var det et slags “stamtræ” over de forskellige Traditional Medicine doktorer, der har været.

Så følger det her nogle billeder af blomster/urter, som jeg syntes var flotte, og på billede 3 er der diverse forklaringer til, hvad de forskellige urter og blomster bruges til. Jeg ville prøve at komme med nogle eksempler til jer, men så gik det op for mig, at det står på vietnamesisk, så det kan jeg ikke lige. Men ikke desto mindre var det spændende at se, hvor systematisk, de egentlig har opskrevet de her ting. Skufferne her var enhver Traditional Medicine Doctors værksted, fordi der gemte de forskellige ting sig. På museummet fik vi også lov til at lege med mortere og meget mere, det var enormt sjovt at prøve. Vi fik også duftet til slangevin m.m.

Alt i alt, faktisk et ret spændende museum, og da vi kom ned på stueetagen igen, var der te klar til os, samt Red Elephant pebermynteolie, som vi fik lov til at afprøve – den var fandeme heftig i duften! Den kunne bruges til forkølelser, influenza, hovedpine, kolik, opkast, køresyge og insektbid. Man skulle blot bruge lidt olie på det smertefulde område og massere det ind. Ift. forkølelser og andre sygdomme i den boldgade, skulle man tage 3-5 dråber olie i et krus med kogende vand, og inhalere dampen. Dét var jo spændende nok. Jeg fik at vide, den også var god mod slidgigt, og jeg kender en med dét problem og smerter heraf, så tænkte jeg “hvorfor ikke give det et forsøg?”. De fleste andre købte også elefant olie, te, m.v. Jeg købte også en olie til mig selv, bare fordi, hehe. Om ikke andet, så var emballagen fucking flot (kommer i haul). Bagefter var det hjemover, og så slappede vi ellers af.

Om aftenen skulle vi mødes med vores lærere fra Danmark, da de var kommet ned for at bruge tid med os her den sidste uge, og forberede sig til, at vi snart skulle til Final Presentation – og de ville gerne mødes over en bid mad om aftenen.

 

Vi lå og slappede af, og pludselig fik vi travlt, fordi vores søde, søde lektor, vi havde den første uge, og som havde taget os på tempeltur og shoppetur, berømte Ms. Trinh, skrev pludselig, at hun ville komme forbi, fordi hun havde gaver til os – straks fik vi lidt stress, ik’? For vi havde jo ikke nogen gave til hende! Vi havde dog besluttet, at den gave, vi havde købt med til hende, der koordinerer opholdet, ville vi ikke give til hende, fordi hun ikke rigtig havde været til stede under vores ophold, så vi blev hurtigt enige om, vi piger, at give de gaver til Ms. Trinh i stedet. Så skulle vi bare finde noget at pakke det ind i, og jeg snuppede en af mine Hard Rock Café poser og malede lidt over, smed tingene i (danske småkager, lakridser og lakridstyggegummi, og jeg tror også, der var noget kanelknækbrød), og gik ned og mødtes med Ms. Trinh. Hun virkede meget… næsten skuffet, da vi gav hende en gave tilbage. Vi havde jo lige glemt, at hernede skal man være god mod andre m.v., og de er gode for at være gode, de forventer ikke noget igen, og nu ødelagde vi det hele for hende. Upsi. Men hun sagde tak, og vi fik lov til at åbne vores gaver… og det var den fineste lille, hjemmelavede kop, hvor hun havde sat nogle billeder ind af os, og skrevet en tekst. Hun fortalte, hun ville savne os, og vi havde været så søde! Der blev vi sgu rørte og fik tårer i øjnene…

Et sidste billede måtte til, og vi holder alle vores kop frem, på de tre forskellige sider, der nu engang var. Ms. Trinh var også så sød at pege på det ene billede, og sige: “this looks like you,” for så at pege på det andet billede: “this doesn’t”, hvor jeg bare akavet måtte svare: “it’s the ears… it’s the big ears…” Vi fik sagt farvel, og vi var alle rigtig taknemlige og rørte.

 

Senere gik turen jo så til Saigon Center, som lå basically oppe ved Ben Thanh. Det tog ca. 10 minutter at gå, og de andre ville tage en taxa. Der satte jeg alligevel en hæl i jorden, og sagde, at jeg altså ville gå… så jeg fik lov til at gå alene. Jeg var totalt mindblown over, at de seriøst ville tage en taxa for så lidt, men besluttede mig for, at det var sgu ligegyldigt for mig. Jeg tog noget musik i ørerne, og så gik jeg ellers bare af sted, og jeg havde det HELT FINT, med det. Jeg syntes, det var så rart bare at gå af sted for mig selv, og jeg fik det enormt godt med mig selv. Der er næsten intet mere terapeutisk, end at gå rundt med musik i ørerne – og når det er et fremmed sted, med nye ting at opdage, så bliver oplevelsen bare meget bedre. Jeg var så glad.

Vi nåede hver især frem til centeret, og blev hurtigt enige om, at splitte op. Vi var med vilje taget af sted 2 timer før, vi skulle mødes i selvsamme center til aftensmad, fordi vi stadigvæk stressede over at finde en kjole til Final Presentation. Jeg spurtede gennem samtlige 6 etager, eller hvor meget der var, jeg var inde i ALLE butikker. De havde INTET, der var både pænt, og ikke kostede 1.000.000 dong. Det var helt sindssygt. Selv the Gap, Topshop og Mango skuffede… for dælen. Jeg endte dog nede ved en slags food-deli, hvor jeg gik rundt og fandt alle mulige lækre ting, men på det tidspunkt var jeg presset på tid, så jeg kunne ikke nå at kigge ret meget 🙁 så jeg måtte bare smide nogle hurtigere ting i kurven (1 chilisauce lol), og derefter spurte op og mødes med de andre piger, hvorefter vi gik op til Pizza 4P’s, hvor vi havde reserveret bord. Vi gik udenfor og ventede, hvilket var enormt hyggeligt – og smukt, fordi det var noget at blive mørkt. 10 minutters tid efter ankom lærerne og fysioterapeuterne, og vi satte os til bords. Der gik snakken ellers om alt mellem himmel og jord, og jeg fik den lækreste pizza med 3-4 forskellige slags ost på… jeg var i himlen. Fandeme en god pizza.

Som aftenen nærmede sig sin afslutning, fik vi sagt pænt farvel, og så tog de andre piger ellers en taxa hjem igen, mens jeg besluttede mig for, også lige at gå de 10 minutter hjem igen… lækker oplevelse. Jo, jeg var lidt nervøs for at gå i trafikken selv, især om aftenen, og jeg var også lidt nervøs, fordi jeg skulle over Ben Thanh området alene om aftenen, men det gik sådan set pissegodt, og jeg havde ingen problemer, og jeg syntes, det var en superlækker tur. 11/10 recommend, intet dér.

 

Det var alt for i dag!

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x