Vietnam 2018 – Dag 19 – Elderly Home, Saigon Square & Taro | Rejser

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

I dag var vi på Center of Elderly Home Thi Nghe i Binh Thanh distriktet. Vores taxa dumpede os straight up, og sagde, at så kunne vi bare finde resten af vejen selv. Vi spurgte om vej til alle, vi mødte, og de førte os alle bare videre fremad. Til sidst havnede vi ved en katolsk kirke, og måtte alle facepalme lidt. De havde slet ikke kigget på adressen, dem der viste os vej, men bare antaget, at os hvide mennesker, gik efter kirken! Så vi fór lidt rundt, indtil vi endelig fandt det rigtige sted, og fulgte en gammel mand helt hen til plejehjemmet, haha.

Her fik vi lidt viden om stedet. Det koster ca. 3 millioner dong, eller 150$ pr. måned at bo der, og private plejehjem kommer gerne op på 3-4x gange så meget. Der er i alt 150 borgere på plejehjemmet, og 17 personaler, læger og sygeplejersker, som tager sig af borgerne.

Borgerne er delt op i mænd og kvinder i bygningerne, og derudover i yderligere to grupper, dem med pårørende, og som kan klare noget selv, og dem uden pårørende, der ikke kan klare noget selv.

Hver borger har sit eget rum med bad, og får frisk mad lavet af køkkenpersonalet 3x dagligt i beholdere med borgens navn på.

På stedet er der forskellige aktiviteter, f.eks. yoga, traditionelle spil/lege, træning, m.v. Derudover oplevede vi, at borgerne var meget livlige, og meget snakkesagelige. Dertil har borgerne mulighed for én udeturs aktivitet pr. år, som koster ekstra, medmindre der er tale om veteraner eller pårørende til afdøde veteraner.

Her besøger vi en af beboerne, som fortæller, at hun ville ønske, hun havde 7 børn, for så kunne der komme ét barn på besøg dagligt. Hun var enormt sød!

Lidt skole er der trods alt involveret – Cecilie skriver flittigt ned, men har stadigvæk tid til at være #kameraklar.

Som nævnt var der diverse aktiviteter, og beboerne var også så søde, at komme med hjemmelavet slik og mærkelige kiks til os. Jeg smed elegant mit ud i skraldespanden… jeg var lidt nervøs… i still feel a lil guilty about that.

Stedet vrimlede også med fotogene dyr i form af frøer/tudser og sommerfugle.

Og et knapt så fotogent firben…

En sjov lille mand, og en flot blomsterhave…

Og afslutningsvis… så var der bare SMADDERFLOT på det fucking plejehjem. Altså damn bitch.

Der var SÅ grønt, og hyggeligt, over det hele. Beboerne var også rigtig søde og snakkede meget til os. Derfor fes jeg rundt og knipsede billeder, jeg er ikke så vild med kontakt til plejehjemsbeboere. Yup, I hørte rigtigt!

Vi fik som sædvanlig tidligt fri. Da vi i fredags var på tur med Ms. Trinh, foreslog hun at vi skulle tjekke Saigon Square ud, som var et indendørs marked. Så det traf vi en beslutning om, at gøre. Markedet var fint nok, det var ikke noget særligt, for at være ærlig. Men jeg fik købt nogle bukser, som min mor bad om (hun var vild med mine blå elefantbukser, og spurgte efter nogle i sort/hvid, så det fik jeg købt til hende), samt en luderkjole til mig selv. Bagefter tog en af pigerne hen for at mødes med en anden, den anden tog en scooter hjem, fordi hun skulle hente en kjole ved en skrædder, og vi resterende besluttede os for at spise sushi. Eller, det vil sige, de to sidste gjorde. I tagged along. Bagefter gik vi hjem, og jeg var rigtig glad for gåturen hjemover #JEGELSKERATGÅ.

Derhjemme testede jeg min nye kjole, og den passede perfekt. Ingen kommentarer til den akavede pose – min telefon sad til opladning ved sengene, så jeg hoppede op med et ben på hver seng og tog et billede. Ved nærmere eftertanke ved jeg ikke lige, hvorfor helvede, jeg ikke bare stod på en seng… Hmm.

Min roomie, Z, kom hjem, og tog sig en lur. I mellemtiden lavede jeg fotoshoot med min jordbær Ramune, som jeg drak lidt af (efter jeg kom til at eksplodere den ude på badeværelset, så halvdelen fossede ud, fordi jeg ikke kunne finde ud af at åbne lortet), mens jeg skrev videre på min interne prøve.

Look at this beauty!

I mellemtiden ville pigerne gerne på Rooftop bar om aftenen, og snakkede lidt frem og tilbage om det. De bragte to muligheder op, hvoraf jeg kunne se på menukortet hos den ene, at det var suuuperdyrt. De havde lavet en reservation på den billige først, men ville så høre den dyre, om der var pladser. Inden vi nåede at finde ud af det, valgte en af pigerne så bare at skrive, at nu havde hun afbestilt den billige, fordi de ville hellere på den dyre… På daværende tidspunkt havde jeg sagt til Z, fordi vi var sammen på hotelværelset, at jeg ikke ville kunne tage med på den dyre, da jeg ikke havde råd (set i bakspejlet var det egentlig ikke SÅÅÅ dyrt igen, men på det her tidspunkt var jeg max presset, fordi jeg havde brugt 700 kr. over mit budget, på shit som jeg ikke engang havde LYST til), og jeg var i syv sind af stress… Her måtte jeg så forklare de andre piger, at hvis det blev den dyre, så kunne jeg ikke tage med, da jeg ikke havde råd. Så blev Z efterspurgt at komme ned, og jeg fik ikke lov til at sige mere i den sag. Jeg fik en besked om, at de valgte den dyre, fordi den havde højest udsigt, og at det kunne have været fedt alle sammen… jaja, no offence, fedt i min bare fucking røv. Hvis det var fedt, så havde man ikke truffet valget om at vælge den dyreste mulighed, når der er nogen, der siger, at de så ikke kan tage med. Forsøg gerne at overbevis mig om noget andet, men sådan ser jeg altså nu engang på det… så ja. Jeg accepterede, at sådan var det, og efter en længerevarende tudetur, så besluttede jeg mig for, at så måtte resten af dagen bare stå på Intern Prøve og så måtte jeg prøve at falde lidt til ro, og gøre det hyggeligt for mig selv.

Jeg tænkte, det bare var middag på 2 timer-ish, men nope. Jeg sad alene i 4-5 timer, og kunne ikke forlade hotelværelset for selv at finde noget at spise, da vi kun havde et nøglekort, så jeg sad og sultede, fordi ingen havde vurderet, det var vigtigt lige at skrive til mig, og fortælle om planerne, så jeg vidste om jeg kunne gå eller ej. Til sidst tænkte jeg bare fuck it og gik over til nærmeste Circle K. På vejen så jeg dog pigerne komme hjem… nå.

Jeg fik så her at vide, at deres middag havde kostet 500 dask, og fik det pludselig MEGET bedre med, at jeg ikke var taget med. Jeg syntes, at de 200 kr. for en middag var ret dyrt (ift., at vi var i Vietnam, jeg havde kæmpe overtræk, og der var andre ting, jeg også gerne ville, der ville koste lidt ekstra) – og jeg var ovenud lykkelig for, at jeg ikke havde brændt 500 kr. af på en fucking middag. Nok var de i Bitexco Tower, vildt højt oppe, på 55. etage, eller hvad det nu var, hvilket sikkert også var fedt nok. Men jeg var ligeså højt oppe, da jeg var i Tokyo, og der kostede det 0 kr. at få den udsigt, så… jeg havde det fint med min prioritering. Oven i det var jeg næsten færdig med min Interne Prøve, så jeg ikke længere skulle tænke over den – det eneste, jeg manglede var, at få cuttet lidt flere anslag af. Så selv om det havde været lidt deprimerende alt sammen, så syntes jeg, det endte godt nok. Og jeg er stadigvæk glad for mit valg.

Til aftensmad spiste jeg nuddel-spaghetti bolognaise og Taro.