Vietnam 2018 – Dag 1 – Ankomst & Spadag

Hej bloggen, og VELKOMMEN tilbage – nu tager jeg sgu hul på Vietnam-life. Så må vi se, hvor meget jeg når at skrive, inden vi træder ind i jule-life. Menøh, ja.

 

Torsdag d. 6. september, kl. 5 om morgenen, kørte min farfar mig til Kastrup lufthavn. Jeg var pissetræt, og lidt sørgmodig – for egentlig var den dag også min halvmåneders dag med min kæreste. Og let’s be real, halvmånedsdage er lidt kiksede, MEN, eftersom det er mit første forhold siden 1. klasse, så føler jeg lidt, at jeg har ret til at være excited.

Anyway. Vi kom af sted, og ret hurtigt blev jeg stoked. Nu skete det sgu, og om 3,5 time, så ville jeg sidde i flyet på vej til Doha. Det var alligevel lidt vildt!

Der var lidt issues med planlægningen, så den ene af os fem, der skulle af sted smuttede ind før os andre. Men jeg mødtes med de tre andre piger, og vi checkede ind sammen, fik noget mad, de af os, der havde lyst, købte nogle småkager og noget lakrids, som vi ville have med til gaver til vores lærerne nede i Ho Chi Minh, og derudover tyggegummi til rejsen!

 

Obligatorisk “jeg er på vej ud at rejse”-selfie (har valgt at minimere brugen af billeder med de andre piger på because of reasons). :))

Vi startede med at sidde 3 af os sammen på en række, og så en fjerde på rækken lige overfor, ved siden af os. Men ret hurtigt blev vi spredt for alle vinde, fordi vores interaktive skærme ikke virkede. Heldigvis var der supergod plads, så vi fik alle 2 eller 3-mands sæder, helt for os selv! Jeg endte med at sidde allerbagerst, og jeg havde det superfedt. Jeg var lidt ked af, at jeg ikke kunne læne mig op af vinduet, fordi der kun var 2 sæder bagerst, placeret lidt i midten, for det betød, jeg egentlig sad lidt besværet. Normalt er det ikke et problem for mig, men jeg døjede med eftervirkningerne fra to forstuvede ankler, så jeg kunne ikke helt bøje i anklerne, som jeg lystede… meeen, jeg fik problemet fikset, og alt var selvfølgelig oki-doki. <3

 

Morgenmadsmenuen blev hurtigt bragt frem (omend vi først fik maden 2 timer efter), og jeg var noget overrasket over, at man kunne vælge alkohol til sin morgenmad. Men i don’t judge! Til vores uheld, var alt på nær pandekagerne givet væk, og ingen af os magtede at spise søde pandekager. Så vi fik alle sammen vegetarretter i stedet for, og det smagte pissegodt, så ingen klager der! Jeg var i hvert fald tilfreds, som jeg gumlede min mad, og så Keeping up with the Kardashians. Jeg prøvede også at se Deadpool, men kunne ikke helt holde fokus. Så så jeg lidt The Office, tror jeg (?), og faldt ellers bare hen, mens jeg nød udsigten og hørte musik.

 

Vi fik lige en slags sandwich med kage, inden vi landede i Doha, hvor vi skulle blive i 4,5 time, før vi kunne komme videre til Tan Son Nhat. Vi fik tiden til at gå med at kigge lidt rundt omkring. Jeg faldt pladask for noget Benefit, og måtte begrænse mig for ikke at købe noget. Endte i stedet for med at købe en varm kakao, fordi jeg frøs, og så sad vi ellers alle bare og hang ud. Snakkede, surfede på nettet… vi var vidst alle lidt halvtrætte.

 

Så var det ellers videre i teksten, og på det nye fly sad vi på samme måde som før. Vi fik udleveret aftensmad, hvor jeg valgte noget thai green chicken curry med jasminris, hvilket smagte siiindssygt godt, syntes jeg! Da jeg fik maden, stenede jeg The Office, og jeg hyggede mig ellers bare, som jeg sad der med min vinduesplads og havde fødderne oppe på armlænene foran mig (ja, jeg er sådan en type – kan fucking ikke holde mine fødder i ro). På det her fly, fordi vi fløj om natten, havde de også en sød lille “carepackage”-agtig til os, med læbepomade, tandpasta og -børste, ørepropper, sovemaske, og varme strømper.

Jeg endte ret hurtigt med at sætte en playliste på, med sange, som min kæreste tit hører, og som jeg også er blevet lidt småforelsket i, og så faldt jeg ellers lidt i søvn. Sov ret afbrudt, men fik trods alt sovet en god del af turen, eller i hvert fald slappet godt nok af, synes jeg.

 

Pludselig hører jeg bare et “miss, miss?”, og jeg havde taget mine briller af og alt muligt (fyi, jeg har -10 på begge øjne, så jeg er jævnt blind uden dem), og følte bare min hørelse også var væk, så panisk forsøgte jeg at finde mine briller og tage dem på, for at høre, hvad der blev sagt, og jeg når bare at høre turkey sandwich, og så siger jeg bare søvndrukkent “yes turkey sandwich”. Panisk vågner en af pigerne, M, der sad et sæde længere væk fra mig, i nogenlunde samme situation, river sovemaske, høretelefoner, m.m. af sig, og nærmest udbryder bare “YES TURKEY FOR ME TOO”, og så sidder vi to ellers bare og ser horrified på hinanden, mens damen finder vores kalkunsandwiches (som i øvrigt smagte siiindssygt godt). Vi opdager også, at mellemmanden mellem os var rykket et sæde om bagi. Nånå.

Jeg får min sandwich, og begynder glædeligt at spise af den, mens jeg ser the Office. Da jeg er færdig børste jeg tænder, sætter musik i ørerne igen, og betragter udsigten, som vi langsomt begynder at lande, ser jeg det smukkeste fucking view. Ærligt? Blev smaskforelsket i Vietnam allerede dér. :’)

 

***

 

Nå. Vi landede med flyet om morgenen d. 7. september, omkring kl. 7.

Vi blev hentet i lufthavnen af en fra hotellet, og kørt til vores hotel, Prague Hotel. Egentlig var der ikke superlangt, men… det virkede bare som en god idé, ikke at skulle stresse over at finde en korrekt taxa, og ikke en pirattaxa, eller hvad de nu hedder, eller skulle stresse over eksempelvis intet net til at finde en über første dag. Så vi tog den med ro, og bookede en taxa fra hotellet, som egentlig var forholdsvis dyr (25 kr. pr. mand – og kunne sikkert gøres meget, meget billigere!), men ja. Og vi var glade for beslutningen.

Jeg var ekstatisk, som vi kørte gennem byen. Ængstelig, over alle motorcyklerne, og den syge måde, trafikken foregik på, men glad for alle bygningerne, templerne, m.m., vi mødte på vores vej. Vi så også en buddhistisk (?) begravelse på vejen, hvilket var enormt flot og spændende. Jeg blev helt ked af, at vi kørte forbi.

 

Da vi landede på hotellet, tog de rigtig godt i mod os. Desværre kunne vi først tjekke ind kl. 14, men dette havde jeg forsøgt at advare pigerne om, der dog alligevel blev overraskede og skuffede (tjek-ind er altid omkring kl. 13-15 så altså… jeg var ikke specielt overrasket). Hotellet havde et storage rum til vores kufferter, så vi skillede os midlertidigt af med dem, og begav os ud mod byen. Vi boede i District 1, så ret centralt.

Vi havde allerede på flyet besluttet os for, at vores morgen skulle gå med noget massage. Det havde været en lang flytur, og vi var alle fuldkommen bombede over det (eller, jeg var egentlig ikke, men jeg vidste massage var forholdsvis billigt hernede, og jeg har aldrig fået en, så jeg var excited!). De andre brokkede sig meget over solen, varmen, fugtigheden, og træthed. Jeg var virkelig inderligt ligeglad xD Jeg havde forventet det, i præg af mine turer til Tokyo, så i rly did not give a fuck. Jeg vidste, hvad jeg havde sagt ja til, da jeg tilmeldte mig valgfaget.

Vi lagde ud med at finde en Burger King, hvor vi fandt noget at spise. Jeg købte en Whopper Junior Menu, og jeg var meget lykkelig. Vi var alle forvirrede over, hvorfor ingen spisesteder havde åbne, og hvorfor der var så tomt. Indtil det gik op for os, at klokken var 8-9 stykker om morgenen. Dér spiser alle ikke ligefrem Burger King… men dejligt (og velkendt!), det var det sgu.

 

Hotellet havde anbefalet et massage-spa sted, Beautiful Spa Saigon, så dér tog vi hen. Der var enormt flot derinde, faktisk, look how cute:

Personalet var rigtig søde, og vi skimmede ”menuen” igennem. Jeg ville gerne have vokset ben, da jeg med vilje havde ventet i en uge med at barbere dem, for at gøre dem klar. Men fik at vide, de ikke var lange nok 🙁 Jeg ville også gerne have en full body massage, men de andre var mest på head, neck & shoulder massage. Så jeg hoppede med på dén vogn. Derudover blev der snakket om fodmassage, og den var jeg mere end med på! Jeg har hele mit liv drømt om en rigtig fodmassage, så jeg var virkelig spændt. Hehe. Vi valgte den der hed foot treatment, som er en tresteps fod behandling, for ømme, trætte fødder (føler jeg har gået sindssyg meget i sommerferien, så mine fødder er helt smadrede!). Behandlingen inkluderede en massage, varm stearin, og andet godt, som skulle stimulere blodflowet.  Afslutningsvis nuppede vi også lige en pedicure, fordi why not. Btw, heller ikke noget jeg har prøvet før, så jeg var superspændt! Følte mig som en rigtig pige.

Vores massage gik i gang, og jeg var meget anspændt, fordi det var ukendt territorie, og jeg hader at ligge på maven (ups), så straks gik mit angstsystem i gang, og jeg var overbevist om, i couldn’t breathe and was gonna die. Så starten af massagen var ikke særlig afslappende, og hun måtte da også spørge, om jeg var ok 🙂 lidt pinligt, men altså. Resten foregik rigtig godt, om end jeg var nervøs for, om jeg ville svede mine optegnede øjenbryn af, som jeg lå der med hovedet direkte ned i håndklæderne. Men så snart jeg var faldet til ro, havde jeg det meget bedre, og syntes, det var superrart. Jeg blev så veltilpas, jeg på et tidspunkt var nervøs for, om jeg ville begynde at savle xD På et tidspunkt kørte de en eller anden dims rundt i hovedet på en, og det var lidt halvubehageligt, da det føltes som at blive slået i hovedet, men… jeg suckede det op. Haha.

Bagefter var det tøj på igen – hvilket foregik ultrapinligt, fordi min kjole var vildt stram… så jeg fik hvid solcreme udover hele min sorte kjole. Ikke kønt.

Jeg sad sammen med en veninde, D, og vi fik så lavet fodmassage. Vi fik udleveret varm te med jævne mellemrum, og tørret ingefærssnacks (som jeg virkelig hadede, og faktisk måtte smide ned i min taske, fordi jeg ikke så nogen skraldespand i miles omkreds). Teen var heller ikke spot on, men altså…

Vi startede med at få vasket fødder og filet negle, osv. Forberedelsen til pedicuren. Derefter foregik vores fodmassage, som var virkelig rar, men også enormt pinefuld. Jeg havde max ømme lægge, og det føltes bare som om mine ben var blå, hver gang de tog på dem. Puha. Jeg måtte holde ud. Men det var rart bagefter. Så fik vi varm stearin viklet om fusserne, og skulle sidde lidt med det, før de pillede det af, og lakerede vores negle. Luksus. Alt sammen til den nette sum af 242 danske kroner.

 

Efter behandlingen gik vi tilbage mod hotellet, og jeg smuttede lige i en Circle K på vejen, hvor jeg købte lidt snacks. Jeg faldt for nogle lilla oreo, og så måtte jeg bare også lige have en mandelsnickers (har drømt om at smage dem forevigt), noget japansk Meiji chokolade i ”black”, og nogle japanske Mochi med red bean paste i, fordi goddamn jeg savner Japan, og jeg var faktisk ved at bestille sådan en munchbox-ting fra Japan inden jeg tog af sted, så… jeg måtte bare. Jeg var for nysgerrig.

Efterfølgende nåede vi hotellet, hvor vi fik vores værelser. Jeg sov med en, jeg kommer til at kalde Z, og D sov sammen med M og E. Vi går alle i samme klasse, bortset fra E.

Men som vi kom på værelserne og fik pakket lidt ud, lagde Z sig til at sove, og det gjorde resten af selskabet også. Jeg var ret vågen. Både fordi jeg pga. min øjenbetændelse (som der ikke er øjenbetændelse, men ja, ingen ved hvad fuck det er), ikke har så godt af at tage lure mere, men også fordi, at jeg egentlig ikke var supertræt. Så jeg tjekkede lidt sociale medier og hyggede for mig selv xD Jeg endte vidst også med at spise min snickers, som i øvrigt smagte ret dårligt? Den var vildt sød/sukret, og bare… skuffende. Holder mig til normale snickers fra nu af. xD Men udsigten fra vores værelse var ret nice. Jeg synes det var supercute, at man kunne se “normale” vietnamesiske lejligheder, lige på den anden side af, hvor vi boede.

 

Om aftenen skulle vi finde noget at spise, og endte med en restaurant lige overfor vores hotel, der hed Vietnamese Aroma, mener jeg, det var. Jeg bestilte friske forårsruller med rejer og svin eller okse, husker jeg ikke lige, og en nudelsuppe med kylling. Forårsrullerne smagte sært, og det samme med nudelsuppen. Det kunne jeg sgu ikke lige greje. Puha.

Vi gik herefter lidt op og ned af gaden, vi bor på, og så på nogle butikker, da det pludselig begyndte at regne. Damen, der ejer butikken lyder forfærdet, og begynder straks at tage nogle af sine mannequiner ind, og M skriger nærmest op og hjælper hende i forfærdet panik, uden helt at vide, hvorfor. Det var et ret sjovt syn. Heldigvis lå butikken lige ved siden af vores hotel, men vi skulle åbenbart først over på den anden side af gaden og kigge i en anden butik, så vi spænede gennem regnen, og formåede at blive våde :/  Herefter måtte vi over vejen til vores hotel, hente regnjakker/regnslag, hvorefter vi besluttede os for at trodse regnvejret, og gå os en tur i området/distriktet. En rigtig hyggelig tur, og er ked af, jeg ikke rigtig fik taget billeder – yanno, u gotta protect the camera, så i did. Vi kom til min lykke ned ad en masse sidegader, hvor der var superhyggeligt – og småligt/trængt. Men hyggeligt. Vi kom også forbi en karaokebar/restaurant, hvor de havde en indendørs pool. Mega hygge.

Til sidst besluttede vi os for, at vi havde leget turister nok. Nogle af pigerne købte nogle slappe/haremsbukser på vejen, hvilket jeg jo havde været forudseende og taget med hjemmefra, hehe. Men vi vendte hjemover, hvor vi tog en tur i et varmt, velfortjent bad.

Jeg formåede så vippe sæbedispenseren på gulvet, så den smadrede, samt at oversvømme hele vores badeværelse. Afløbet virkede ikke, så der var oversvømmet inde i badet, og så oversvømmet ud udenfor badet. Men da jeg bruger -10, kunne jeg ikke se det, så akavet måtte jeg kalde på Z, og få hende til at se, om badeværelset var oversvømmet – og dér stor jeg jo så, naked and afraid, fordi bade”forhænget” er af glas og gennemsigtigt. Men Z konstaterede, yep, der var sgu oversvømmet. Så måtte jeg skynde mig at tørre mig, og så løb vi ellers ned i receptionen, for at klage over det.

Her kom en fyr op, der ikke kunne et kuk engelsk, han fiksede vores afløb, hvorefter han gik ned i receptionen. Kort efter modtog vi et opkald om, at de ville skrive en regning på 25 dollars for sæbedispenseren! Som var faldt ned, fordi den var dårligt monteret på væggen. Jeg prøvede at argumentere, men aftenvagten var bare enormt dårlig til engelsk, han fattede intet, så han insisterede på, at han ville skrive den her regning.

Jeg var rasende. Men Z bad mig slappe af, så det måtte jeg jo prøve at gøre. Vi lå og snakkede lidt, indtil vi besluttede, at hoppe til køjs. Zzz.

 

Det havde været en superlang dag, men rigtig dejlig og spændende – dejligt med mødet med en ny kultur. Og jeg glædede mig til flere dage hernede. Wow, jeg lyder maks depressiv lige nu, som om DAMDAM PLOTTWIST, OM LIDT DØR VI ALLE. Haha. Intet alvorligt er sket, jeg skriver bare i datid, fordi… det startede jeg med, og så orkede jeg ikke at ændre det, og well… det er jo efterhånden også et godt stykke tid siden, så. Ja. Men jeg er glad for I følger med! Tak for det :’)

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x