Tokyo - Dag 3 - Alene i Harajuku & Shibuya

Tokyo – Dag 4 – Alene i Roppongi & Ginza

Hej på bloggen! Min bror og jeg kom hjem fra Japan i mandags, og jeg startede på studiet igen tirsdag. Grundet en hektisk studiestart, fordi de på UCC som altid :))) ikke rigtig har styr på deres pis, har jeg ikke haft tid til at få opdateret på bloggen. Nu, i dag, fredag, har jeg studiedag, og har sovet til klokken 12, hvorefter jeg så Special Victims Unit (u kno it), og derefter bare slappet lidt af, prøvet at catche op på mine sociale medier, jeg forsømte, mens jeg var i Japan, og prøvet at få skabt hoved og hale i mit elendige studie og kommende skema (godt man er positiv hva’). Nå, men nu er tingene (indtil videre) ordnet, og så må jeg finde mig i, ikke at få læst lektier til på mandag, da jeg ikke har bøgerne… dog har jeg en 2 timers pause (tak ucc, fordi i som fucking altid ikke kan tilpasse jeres lorte lektioner), så jeg kan nå på biblioteket og få scannet og lånt de bøger, jeg skal bruge fremadrettet, fordi fuck køb af nye bøger.
Nå, nu hvor mit sure opstød er overstået, kan vi komme videre med dagens indlæg 🙂

Lørdag var jeg også alene i Tokyo, da min lillebror stadigvæk var på Keiko. Mens han var af sted, fik jeg ikke talt meget med ham, da internettet i bjergene var lidt begrænset.
Jeg lagde selvfølgelig dagen ud med, at få spist noget morgenmad, inden jeg tog metroen fra Kayabacho Station mod Roppongi Station via vores trofaste Hibiya Line. Som sædvanlig var jeg 30-60 minutter forsinket, heldigvis gjorde det ikke så meget i det lange løb (jeg havde været lige optimistisk nok med mine tidsplaner; for hele ugen, vi var aldrig klar til tiden lol). Inden jeg tog af sted havde jeg dog lige købt et regnslag i Family Mart på den anden side af gaden, fordi det regnede as a motherfucka :)) dum som jeg er, vælger jeg selvfølgelig det billigste regnslag, der dog stadigvæk var fucker dyrt?? hallo?? der var et billede af en cykel på, så lille dumme mig tænkte, “den er nok stor nok, til også at kunne rumme min taske”.
Guess fucking what bish, no. Heldigvis regnede det ikke så meget i Kayabacho.

Da jeg ankom til Roppongi, var det dog noget helt andet… jeg satte kurs mod Nogi-jinja, som er en helligdom til ære for general Nogi Maresuke, en hærfører. Ham og konen begik rituelt selvmord. Da jeg kom frem, lå helligdommen lige ved siden af general Nogis hjem, og begge dele var fantastisk smukke. Jeg vandrede lidt rundt ved huset, inden jeg smuttede ned til helligdommen, hvor jeg satte mig i læ under det sted, hvor man vasker hænder og mund, inden man træder indenfor. Her prøvede jeg at aflure, hvad der ville være smartest at gøre, og hvordan jeg undgik at blive alt for våd (hint, jeg var allerede gennemblødt lol). Jeg sad her lidt og hyggede mig – tog selfies, tog billeder af de ting, der var omkring mig, mens jeg bare sad og kukkelurede. Der var nogle mænd indenfor, der occasionally kom ud – de bar noget traditionelt tøj, og gik udenfor, hvor de bukkede og klappede med hænderne (vidst nok noget rituelt) – meget fascinerende at se på, egentlig.
Herefter pakkede jeg mig så godt ind, som muligt, og vovede mig udenfor i regnen mod helligdommen.
Lad os bare sige, at hvis jeg troede det regnede før, var det ingenting, i forhold til nu – det regnede så voldsomt, at man ikke kunne se trapperne, fordi vandet bare flød, og jeg kunne ikke tage billeder, da jeg ikke var villig til at ofre mit kamera :/ hvilket jeg ærgrer mig helt vildt over, for der var SÅ flot. Hvis nogen skal til Tokyo, og tager til Roppongi, er det her sted BESTEMT et besøg værd! Meget fascinerende.
Nå, men jeg vandrede omkring ved helligdommen – det skal lige siges, at jeg bøjede mig, da jeg kom op til alteret, eller hvad man nu kalder det, dog vaskede jeg mig ikke inden (whoopsie), da det regnede for meget til, at jeg ville kunne tørre mine hænder igen :/ gaaal, jeg følte mig respektløs, eheh.
Efter at have kigget her, gik jeg tilbage til huset, som jeg endnu ikke havde udforsket (man kunne ikke komme ind), men der var en stor, flot have af en art, og en masse småting omkring huset. Også ved huset var der en lille ting, til at vaske hænder i (gjorde det dog heller ikke her :/), og jeg kom lige tilpas nok i læ til, at kunne tage nogle billeder, inden jeg gik videre. Ved dette punkt var jeg allerede så våd, at jeg havde opgivet alt håb om, nogensinde at blive tør. Så jeg gik i vandpytter med mine ballerinaer, og da jeg var færdig, gik jeg mod Souvenir from Tokyo; en souvenirbutik. Dog fandt jeg den aldrig.
Her er lidt billeder fra Nogi:

FullSizeRender IMG_0254 IMG_0250 IMG_0251 IMG_0252 IMG_0253 Japan 2 109 Japan 2 118 Japan 2 128 Japan 2 126

Da jeg ikke kunne finde souvenir-butikken, gik jeg mod Tokyo Midttown. Jeg forventede et indendørscenter, men det var udendørs, jeg så blev enig med mig selv om, at så interessant var det ikke. Så gik jeg mod Tokyo Tower – eller, det vil sige, det troede jeg, at jeg gjorde. Jeg gik tilbage mod Roppongi Station, og kom hen mod Ark Hills. Her opdagede jeg, jeg ikke helt var gået rigtigt, så jeg kiggede på kortet og gik den vej mod Tokyo Tower, som jeg skulle – troede jeg, igen!!
Jeg gik langs de store veje, så jeg kunne holde øje med vejskiltene, og gik op af den vej, jeg troede, jeg skulle…. jeg gik længere…. op af mange veje, altså, legit opad, og jeg gik og tænkte “this can’t be right”, men jeg fortsatte, forbi en masse politimænd og videre…. og pludselig slog det mig, at jeg 100p gik den forkerte vej…. men jeg kunne jo ikke vende om nu…. ikke med alle de politimænd…. nix….. det gik altså ikke, det var lidt for “look i’m a retarded white girl”, nul putte. Så stædige mig fortsatte da, indtil jeg kunne dreje ned af en anden vej, og forhåbentlig nå tilbage til mit udgangspunkt – og igen dummer jeg mig, og går ligeud, i stedet for at dreje ned for enden af vejen, fordi jeg bare ER dum. Så ser jeg et kort, og opdager, at jeg er rimelig godt og vel på vej mod Chiyoda og Kejserpaladset, hvilket ikke helt hænger sammen med, at jeg skulle mod Tokyo Tower? Og jeg når bare at tænke “fuck me”, inden jeg går videre, og tror jeg kan komme op af vejen…. nej, for den er da blind :))) fuck life.
Så sætter jeg mig opgivende på fortovet og bare tænker “imma die”, solen er begyndt at skinne, så jeg tager mit regnslag af, der i øvrigt ikke har hjulpet en disse, og ser, at jeg er ved en helligdom. Bliver enig med mig selv om, at jeg lige så godt kan smutte derop og kigge, nu jeg alligevel er her, og er faret vild.
Det viser sig så, at jeg er ved Hie Shrine (måtte lige slå det op på maps, da jeg havde glemt, hvor jeg var, hehe). Et meget specielt sted, med masser af farver. Her er nogle billeder derfra:
Japan 2 130 Japan 2 132 Japan 2 134 Japan 2 136 Japan 2 140

Jeg mødte en mand, der arbejdede der, der snakkede okay engelsk. Han forklarede mig om de røde porte, torii, og bad mig tage billede af dem… eller dvs., han lød i hvert fald pænt skuffet, da jeg ikke gjorde “u no take picture of torii???” så jeg skyndte mig lige at tage et billede, haha :/ og manden ævlede løs, og så meget fattede jeg ikke, for hans engelsk var altså ikke skide godt (sry), så jeg stod bare “ja ja ok excite” what the fuckkkk
Nå, han efterlod mig ENDELIG, og jeg gik lidt rundt – det viste sig så, der skulle være bryllup, og jeg interruptede bare alt :)))) så da brudeparret kom gående ned af den røde løber fløj jeg bare ned fra alteret eller whatever, og over den røde løber og ud derfra, ahahahah, fuck
Da jeg kom ud, så jeg så ham manden i gang med at guide nogle biler, så jeg slidede hurtigt forbi, for at undgå en ny samtale (sorry mand, du virkede fin, men plz no more), og så sprang jeg ellers bare ned af trapperne og væk xD

Så påbegyndte jeg igen at finde vej tilbage, og jeg havnede ved Tameike-Sanno Station, som jeg bare var 100 på, jeg havde læst om somewhere i nærheden af der hvor jeg skulle hen… yeh right Cecilie, din fucking mongol ahaha
Jeg skulle tisse, så det fiksede jeg lige, lol, og kiggede i min Pocket Tokyo, hvor jeg kunne konstatere, at… jeg var elendig til at finde vej. Jeg har for at illustrere min dumhed, tegnet dette elegante kort ud fra Google Maps, så kan I selv se, hvor dårligt det gik lol. En anelse utydeligt, men u get the point, rite

IMG_6126 IMG_6142

^ Ca. så våd kan man blive i Tokyo i regntiden, med regnslag på 🙂 

Jeg går så tilbage til Ark Hills, af samme vej, som jeg kom, da jeg på nuværende tidspunkt har indset, at jeg ikke skal prøve på alt muligt lort, jeg selv synes virker klogt.
Regnen er i øvrigt stilnet af, det gjorde den omkring Hie Shrine, og mit våde regnslag ligger derfor i min rygsæk, og solen er dræbende, altså wow. Derfor gider jeg ikke op af 29242 trapper, som man nogle steder rundt omkring i Tokyo skal, fordi de laver fodgængeroverfelt over vejene, fordi der er så tæt trafik.
Men jeg når Ark Hills, og indser så, at skiltene har været tvetydige, og det må være det, der er gået galt for mig (det er jo ikke, fordi jeg bare er dum, nejnej). Jeg fortsætter til RoppongiItchicome Metrostation, og derfra videre til en lille park, jeg ikke husker navnet på, men Hotel Villa Fontaine Roppongi lå lige ud til – det var ligesom mit pejlemærke, hehe. Så jeg gik tværs over gaden, og havde nu indset, at så længe jeg bare gik lige ud, så skulle jeg nok nå til Tokyo Tower. Det havde jeg også set på et skilt.
De var dog så kvikke, at de har indspærret vejene, så man ikke kunne komme ned til Tokyo Tower, så jeg kunne bare stå og glo på det “so close, and yet so far”, hvilket var ordentlig trist, så jeg måtte gå tilbage – og klog som jeg er, begynder jeg jo igen med mine små smutveje. Fordi så længe jeg stadigvæk kunne se tårnet, og at jeg kommer tættere på det, kunne det jo umuligt gå galt, ikke?
Så jeg gik gennem nogle smøger og lidt, og endelig kom ud på en større vej, her fandt jeg igen et kort, og kunne se, jeg var på rette spor – og ganske rigtigt, inden længe, så var jeg på vej ned af vejen til Tokyo Tower, og stod lige foran det gigantiske tårn. Smukt. Jeg håbede lidt der ville være wifi inde i bygningen, men det var der desværre ikke. Så jeg sad bare derinde og chillede lidt, mens jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg så skulle hen – jeg skulle nemlig ikke som sådan til Tokyo Tower, men derimod Zojo-ji, et buddhistisk tempel. Dette lå bare ret tæt op af Tokyo Tower, og det gav derfor mening, at bruge tårnet som pejlemærke.

Japan 2 141 Japan 2 152 Japan 2 154 Japan 2 158

Jeg fandt frem til, at jeg nok skulle lige frem… alligevel gik jeg ind i en skov, der lå sådan lidt til siden, men stadigvæk lige frem, hehe.
Da jeg kom ud af skoven, opdagede jeg et skilt, hvor der stod, at man skulle tage sig i agt for myg osv., og et sekund gik jeg lige i panik og tænkte, at myggene var farlige, og jeg skulle dø… lol, note: jeg har fået 8292341383 myggestik, så hvis de var real farlige, var jeg allerede død xD Anyway!
Jeg havde spottet på Google Maps, at Zojo-ji lå nærmest lige ved siden af Prince Hotel – og hvad ligger overfor mig? Prince! Super, så jeg går over i parken, der ligger lige ved siden af, og ganske rigtigt, er der en helligdom, og jeg tænkte yasss. Jeg var dog overrasket over, at den var så lille – der stod intet angående størrelse i min Pocket Tokyo, men jeg synes alligevel den var bette. Men jeg spadserede lidt rundt, og det var rigtig fint. Af en eller anden grund, har jeg ikke kunnet holde mit kamera i ro, så størstedelen af alle mine billeder er blevet ordentlig slørede :/ Jeg vaskede ikke hænder, inden jeg gik ind (sry) for vandet så ordentlig klamt ud…

Japan 2 163 Japan 2 170 Japan 2 171 Japan 2 180Japan 2 166 Japan 2 188 Japan 2 190

Jeg gik så videre gennem parken (Shiba Park), og skulle ned til Onarimon Metrostation (pejlemærke) og videre mod Ginza.
Da jeg gik gennem parken, bemærkede jeg et skilt, der sagde, at det sted, jeg lige havde besøgt hed Hoshuin, og var et andet buddistisk tempel. Fucking hell :))) nå, men jeg kan så se, at Zojo-ji ligger tættere på Onarimon Station, altså på den anden side af Prince Hotellet, end den, der ligger op mod Tokyo Tower – tak Google Maps, so far har du været ret så useless… ohwell.
Så jeg fortsætter min vandring, og når endnu et sted, jeg finder så ud af nu det er en shinto-helligdom, og ikke et tempel, men det vidste jeg ikke, på daværende tidspunkt. Der var en stor port og hele moletjavsen, så det måtte være her, tænkte jeg.
Så jeg gik selvfølgelig ind. Jeg kan ikke huske, om jeg huskede at vaske hænder. Det her sted hedder Toshogu, og befinder sig også i Shiba Park.

Japan 2 199 Japan 2 195 Japan 2 212 Japan 2 215 Japan 2 217 Japan 2 213 Japan 2 221

Jeg går så videre mod Onarimon, og ser en rigtig flot bygning, og tænker whoa bro, det må være det dersens Prince Hotel… det er flot… jeg går lidt videre.. krafthelvede, om der så ikke står Zojo-ji på??? :))) Så ja, endnu engang gik jeg forkert, og da det jo ligesom var det her tempel, jeg var kommet for at se, måtte jeg hellere smutte ind og kigge. Hvilket også betød, jeg var rimelig far behind med min tidsplan, men ohwell.

Japan 2 229 Japan 2 238Japan 2 242Japan 2 263 Japan 2 257 Japan 2 252 Japan 2 250

Jeg havde godt læst om den store klokke i Pocket Tokyo, men havde da lykkeligt glemt alt om den igen, jeg havde slet ikke nået at undre mig over, den ikke var, i de andre templer, jeg troede var det her… tsk.
Lidt historie (jeg læste op på det igen, der stod meget kort på en af tavlerne ved Zojo-ji, men det meste var på japansk). Der var 6-12 bygninger, kan sgu ikke helt huske, nogle af dem, var også lukkede.
Men, Zojo-ji (Zõjõ-ji), var Tokugawa familiens tempel (de ejede også Kan’ei-ji, men det kommer vi ind på i et separat indlæg). Tokugawa var en shogun familie, der levede i Japan i Edo-perioden. Templet blev beskadiget i anden verdenskrig – den røde Daimon (billede 1), var indgangen til Zojo-ji, selv om der er mange mindre indgange også – den originale blev lavet af træ, men brændte i løbet af 2. verdenskrig, og der blev derfor lavet en ny. Jeg fik ikke noget godt billede af indgangen, desværre.
6 ud af 15 Tokugawa shogun’er blev begravet indenfor Zojo-ji området, jeg har vidst nok nogle billeder af selve gravstedet – og derudover var der en kirkegårds-ting bag the Great Hall, der ses på billederne ovenfor.

Japan 2 231 Japan 2 254Japan 2 261 Japan 2 262 Japan 2 236 Japan 2 265 Japan 2 266 Japan 2 267 Japan 2 268 Japan 2 269

Jeg er ikke helt sikker på, hvad de sidste par billeder egentlig er, men flot var der. Herfra kunne man se kirkegården, der dog var aflukket.

Japan 2 270 Japan 2 271Japan 2 275 Japan 2 276

Ved siden af det store tempel, var der et mindre tempel, der var blevet indrettet som souvenirshop, hvor man bl.a. kunne købe good luck charms, baseret på ens kinesiske stjernetegn, hvilket jeg syntes var utrolig spændende, og gerne ville have købt med hjem til familien – men fordi mit hoved fungerer en anelse anerledes end alle andres, turde jeg ikke, fordi jeg var bange for, at nogen højere magter/onde mennesker ville høre/se, at jeg købte good luck charms, og derfor “forbande” disse items, og gøre dem til bad luck charms, og det kunne jeg ikke have skete, så jeg lod være med at købe dem. Hvorfor er jeg sådan tho’??? bish why

Japan 2 297 Japan 2 296 Japan 2 298 Japan 2 300

Her er så, hvad jeg tror er Tokugawa familiens gravsted. Der var også aflukket, dog virkede det som om, man kunne betale for at komme ind. Hvilket jeg var stædig og ikke gad, hehe.

Japan 2 303 Japan 2 305 Japan 2 307 Japan 2 308

Sydøst eller sydvest, er ikke sikker, men i hvert fald syd og så en retning, fra main hall’en, var der nogle forskellige ting; her en anden lille form for tempel/helligdom. Jeg har lige kigget på Google, og det her hedder Kumano Shrine, og er en shinto-helligdom. Jeg ved ikke, om den ligger i forlængelse af Zojo-ji, eller om der bare er fucker mange forskellige ting omkring det tempel?

Japan 2 279 Japan 2 281 Japan 2 285 Japan 2 286 Japan 2 287 Japan 2 289 Japan 2 293 Japan 2 294 Japan 2 282

Det sidste jeg så, undrede mig en del. De her mærkelige vindmølle-dukker af sten. Der har sikkert stået, hvad det er, men da jeg ikke kan japansk, blev jeg jo ligesom ikke meget klogere af det. Men de så spændende ud. Da jeg skulle genopfriske min viden om Zojo-ji, fik jeg læst lidt på Wikipedia, og det hedder “Unborn Children Garden” – ekstremt spændende, huh? Det synes jeg!
Det viser sig, at de her rækker af stenstatuer, repræsenterer ufødte børn, hvilket inkluderer aborter af børn – frivillige og ufrivillige, samt dødfødte børn. Her kan forældrene vælge en statue i haven, og dekorere den med tøj og legetøj. Som regel bliver statuerne ledsaget af en gave til Jizõ, vogteren af de ufødte børn, for at være sikker på, at børnene kommer til efterlivet.
Da jeg havde læst dette, gav statuerne og farverne på dem, langt mere mening for mig – og jeg synes det er en abnormt smuk tanke! Så ja, det var interessant. Jeg brugte vel også nogle timer her, og min kamera var langsomt ved at dø. Heldigvis skulle jeg bare shoppe i Ginza, så det var fint nok – og gik det helt galt, havde jeg min Powerbank og ladestik med!

 

***

Så jeg satte kurs mod Onarimon Station, hvor jeg kunne se, at skyerne begyndte at se lidt grå ud igen, så jeg smækkede mit regnslag på, og begyndte min smertefrie vandring mod Ginza. Jeg skulle lige blive enig med mig selv, kortene og Maps om, hvor jeg skulle gå hen, men så vidt jeg husker, kom jeg frem uden særligt mange fejl.
Jeg var godt træt i benene, og slog lejr nogle minutter under en bro, hvor der var nogle gadesælgere, der snakkede lidt med mig. Her begyndte det så at dryppe, og jeg gik videre mod min destination – Uniqlo.
Jeg var hurtigt fremme, og smuttede indenfor, hvor jeg begyndte at gå gennem de 12 etager, tror jeg der var, med tøj. Jeg fandt kun 3 items 🙁 en hullet sweater, huhuhue, en dunjakke, eheh og en Minnie Mouse T-shirt. Jeg gik ind og prøvede dem, og jeg var usikker på jakkens størrelse, så den købte jeg ikke – det var ellers billigt nok, 6.000 yen, ca., dvs. omkring 420,-. Det andet så grimt ud til mig, så det købte jeg ikke – manden, der stod og holdt øje, der hvor man klæder om, så rimelig skuffet ud, ahahahah. Så deeet…
Jeg ville også gerne til Mitsukoshi og Dover Street Market Ginza, men da det regnede så ufatteligt meget, orkede jeg det bare ikke. Jeg skulle også videre til Korakuen, i Tokyo Dai-jingu, en shinto-helligdom, Mugimaru og La Bretagne (de to sidste var begge madsteder eheh), men det droppede jeg. Dai-jingu var ikke ekstremt vigtig for mig, og jeg besluttede, jeg altid kunne se den, når lillebror og jeg skulle mod Korakuen. Så herefter smuttede jeg hjemad mod Kayabacho. Jeg pitstoppede ved Family Mart – blev ordentlig skuffet, for der var en Subway på vejen, men den var lukket 🙁 og vores dejlige Doutor er åbenbart kun åben om eftermiddagen? 🙁 så jeg smuttede derind, og købte nogle HashBrowns lignende dimser, vi også fik, den første aften, vi var her, og en brød-pind, som jeg glædede mig helt ekstremt til!
Lille Cecilie blev meget skuffet, da hun fandt ud af, der var en pølse indeni. Brødet var ulækkert sød, og så var der bare en klam pølse i :((( lillebror sagde senere, det nok var en corndog, og fUCK jeg var skuffet…. haha. Jeg tog et fodbad og smuttede i seng <3

– Cecilie x

Glem ikke at følge mig på Bloglovin’, så du ikke misser min – meget forsinkede – Japandagbog! <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tokyo - Dag 3 - Alene i Harajuku & Shibuya