Tokyo 2017 – Dag 9 – Sunshine City & Shinjuku

Velkommen tilbage på bloggen!

I dag skulle vi et smut til Ikebukuro, Sunshine City, hvor vi skulle i J-World!! Så off we went.

Da vi nåede frem, og skulle bevæge os mod Sunshine City, kom vi forbi Owl Tower, som jeg syntes var en kende sært… what’s up with all the owls? What’s in the tower? Real life owls?? What’s going on???

????????????

 

Nå, men vi fortsatte videre til Sunshine City, og bevægede os langsomt opad. Vi startede på 1. sal, hvor de havde en Toys’R’Us, som vi lige måtte ind og kigge i… vi var nysgerrige. Jeg fik lokket lillebror til at tage et selfie med en lego-Yoda, og knipsede et billede af det, HEHE, men jeg poster det selvfølgelig ikke her, fordi jeg after all, faktisk er en sød storesøster, hehe <3

På 3. Sal havde de så dejlige, dejlige J-World Tokyo. Lige en hurtig recap, til hvad J-World er – det er en lille, indendørs amusement park baseret på de mest populære manga & animé i Japan. Altså primært One Piece, Dragon Ball og… Naruto! Wuhu. Lillebror og jeg var gigantiske Naruto-fans, lillebror lidt mere end mig nu, men jeg var stadigvæk fan nok, til at jeg MÅTTE se det, og det kunne jo være, man var heldig at få noget merchandise med Sasuke Uchiha???

Vi fik lidt rabat, så i stedet for, at entréen kostede 800 yen, kostede den 750 yen. Vi valgte, at bestille uden turpas, da dette kostede 2.600 yen, og det syntes vi var lidt dyrt, for en indendørs, mini park, og de fleste af attraktionerne kostede små 800 yen stykket, og vi var alligevel kun i Naruto-moodt, så vi… ville bare prøve den ene Narutoforlystelse, der var, haha.

Vi startede inde i One Piece Area, der umiddelbart var det største. Der var tre forlystelser, og en MASSE flotte visuelle ting at kigge på, som I får billeder af nu.

 

One Piece Area var virkelig visuelt flot. Efterfølgende gik vi videre til Dragon Ball Z Area, hvor der også var tre forskellige forlystelser, og en masse spændende poseringsspots! Det var altså ret sjovt, også selv om folk kiggede okay sært på en hele tiden, haha :/

Det var altså HELT vildt sjovt! Man følte sig virkelig specielt tilpas, på en god måde. Jeg hyggede mig så meget med at rende rundt og posere, og ville glædeligt have brugt hele dagen på det! Hvis ikke det var fordi så mange japanere stirrede så sært på en :// sorry i am white trash

Videre fra Dragon Ball Z Area kom vi ind til en anden æra, en limited edition udstilling med umiddelbart tre forskellige mangaer/animés, som jeg ikke lige…. ja, kender, så jeg aner ikke, hvad det var for noget fis, men der var flere poseringsmuligheder og flotte visuelle ting, så we went with it xD

Pssst, jeg tror aldrig nogen har været så glad for at være et alienhoved, som jeg åbenbart var…

     

Jeg var painfully aware over, hvor urealistisk hotte fyrerne i kimonerne var, selv om de er tegnede… det var faktisk lidt rip, øvøv… haha.

Langsomt, men sikkert, fik vi bevæget os over i den afdeling, der truly mattered… Naruto Area. Der var kun én forlystelse, som vi var overly excited over, at skulle prøve, men så viste det sig at være en Boruto (Narutos efterfølger) forlystelse, så vi opgav… men der var da nogle andre ting, vi kunne prøve.

Her ser vi så indgangen ind til Naruto Area, hvor vi gik direkte ind i KONOHA-GAKURE, og jeg gik selvfølgelig bare amok med billeder, haha. Der var også en maskine med de tre forskellige Sharingan, som man kunne trykke på, og så sagde maskinen den karakteristiske lyd for lige netop dén Sharingan-type. Det var ret cool, faktisk, selv om det lyder nerdy as fuck.

Der var det her Kakashi-chakra-photospot, og jeg synes selv, jeg så ret sej ud! Derefter var der en ting, hvor man skulle holde balancen, og stå så stille, som overhovedet muligt, for at opkoncentrere sin chakra. Lillebror var ikke så god til det, haha, han vaklede en del, så han manglede at få lys i 3-4 pærere. Da jeg prøvede, manglede jeg kun at få lys i én pære! Så tog lillebror revanche, men med samme resultat, og jeg prøvede så igen, for at få alle pærere til at lyse, og det lykkedes! Men den sidste pære lyste rød… lillebror fortalte mig så, at i serien må man ikke opkoncentrere for meget chakra, da man så ellers bliver til en frø… tak for info, lorteunge….

Derudover var der Kakashi’s klokke-udfodring, ohyeah.

Klokkeudfordringen går ud på, at man ser klokkerne her på Kakashi-senseis skygge, og så har man 30 sekunder, til at slå på klokkerne. Lillebror prøvede, og første gang fik han vidst nok 11, på de 30 sekunder. Da det blev min tur, fik jeg så 15. Lillebror ville igen have revanche, og tog denne gang 18 klokker på 30 sekunder. Jeg fik 22. NoTiCe Me SeNpAi, lololololol.

Nå, vi gik ud af Naruto Area, og mod mad-area, troede vi, men da vi kom ud, stod der lige pludselig en fed fyr, midt i det hele, der viste sig at være Choji!

Jeg prøvede at få lillebror til at posere fedt, ligesom Choji, men lillebror var bare ikke tyk nok, til at det gav så meget mening :/ moving on, kom vi forbi en lille ramen-biks, og lillebror udbryder selvfølgelig straks “OMG ER DET ICHIRAKU RAMEN”, og turns out, at det var det… Ichiraku Ramen er en ramen-restaurant, der bliver refereret til MANGE gange i Naruto, idet Naruto elsker ramen (og derfor lillebror ville smage ramen, første gang vi kom til Japan), og altid spiser her… så vi måtte selvfølgelig ind og kigge, og dér stod Teuchi, som er manden, der altid serverer ramen for Naruto og Iruka… det var da for nice??

We had a blast! At last forsøgte jeg at tage et billede af både lillebror og jeg, mens man kunne se ham Teuchi, men det lykkedes altså ikke. Oh well. At last gik vi over i souvenirbutikken, der var MEGET skuffende. Der var nærmest INTET Naruto merchandise! De havde en smule med Boruto, men mest af alt havde de bare One Piece, Dragon Ball og en mærkelig håndboldmanga :((( Og den smule merchandise, de havde var enten overprized Naruto småkager, overprized badge med en af karaktererne på, eller et pandebånd… så ikke noget interessant.

Vi gik derfor over til food-court, for at få noget frokost i stedet.

Jeg ved godt, jeg totalt svigter Naruto-fanen i mig, men jeg synes virkelig, at One Piece maden så meget bedre ud :((( jeg endte dog med en miso-ramen all’a Naruto-style, fordi det var man jo ligesom nødt til…. men jeg ville hellere have haft One Piece LOL

Så vi sad med udsigt til et ophængt Naruto-billede af Naruto, der spiser nudler, og til Ichiraku Ramen, og spiste vores egne ramennudler. Ret gennemført, hvis jeg selv skal sige det 😛 Jeg brød mig dog virkelig ikke om miso-ramen, og blev lidt ked af, at jeg har købt misosuppe derhjemme, til mit ramenforsøg, der aldrig blev til noget, for jeg har virkelig ikke lyst til at spise miso-ramen igen, haha. Ohwell.

For at komme ud, skal man igennem sådan en kuppel, hvor der er en bord-touch skærm i midten, og en masse andre skærme rundt om en, og der kommer hele tiden billeder af forskellige figurerne flyvende over skærmen, og pludselig fandt vi ud af, at hvis man trykkede på figurernes billeder, kom de frem i stor format på skærmen, og nogle gange talte de også! Så pludselig han jeg jo bare over den touchskærm der, mens jeg desperat ledte efter Sasuke, Sakura, Kakashi, Naruto, osv. Og da jeg så fandt dem, måtte jeg hurtigt orientere mig om, på hvilken af de 4-6 skærme der var, de ville dukke op på, og spænde derover, for at få taget et billede – det var ret hårdt, og ikke særlig elegant! Men jeg fik da nogle blurry pics.

Det var faktisk en MEGET stressende process, og som I kan se, nåede Kakashi nærmest at forsvinde, i samme øjeblik, jeg nåede over til ham! På et splitsekund var han bare gone :((( og jeg fik ingen gode billeder med hverken Sasuke eller Sakura… øv. På de nederste to billeder her, ser vi den version, hvor de sådan skiftevis taler og siger noget og så slutter de af med noget i kor, og forsvinder. Ret sært, haha. At least I tried!

 

Nå, men vi gik ud, og gik ned på 2. sal igen, hvor NamjaTown gemte sig – jeg knipsede lige et billede. Udover NamjaTown, var der også Pokémon Store, som jeg lige måtte gå en tur i. Jeg fandt nogle cute as fuck chokolader, også ret billige, men der var så lang kø, jeg ikke orkede at købe dem xD

I choose ME!!

Jeg ville i øvrigt også rigtig gerne have været i NamjaTown, men det kostede sjovt nok også en entré… dog kun 500 yen, 3.500 med turpas. Men lillebror var træt og gad egentlig ikke, så vi sprang over… det kunne ellers have været fedt! Så det må blive en anden gang, hehe. I NamjaTown havde de også en masse forskellige forlystelser, photospots og en buttload af fucking cute mad og desserter, ahhhh. Jeg bliver faktisk helt ked nu, hvor jeg ser alt det søde mad… jesus, øv, altså.

Efter det gik vi mod Animate Ikebukuro, og det tog sgu sin tid, for vi var ikke særlig gode til at finde vej (as per). Vi fandt Animate Café, men det var ikke der, vi skulle gå hen, så vi gik bare forvildede omkring, og anede ikke rigtig, hvor vi egentlig skulle hen. Heldigvis fandt jeg en 100-yen-shop, hvor vi tankede op med småkager/snacks og sodavand, mmh. Til sidst lykkedes det endelig at finde Animate, der dog var lidt skuffende. De havde intet med Naruto, udover mangaerne. Til gengæld fandt jeg noget, der lignede Silverfang, og denne flotte torii-fidus.

Men that was about it. Lillebror fandt lidt Yu-Gi-Oh merch, men købte det ikke. Så efter denne begivenhed, begav vi os ENDELIG mod Shinjuku, der var sidste stop på listen i dag.

 

Det første, vi skulle, var i Metropolitan Government Building, og vi havde fandeme travlt! De lukkede for entries kl. 17, og vi var ret sent på den, og Shinjuku Station var bare ENORM, vi kunne slet ikke finde rundt, vi praktisk løb bare rundt, og anede ikke, hvor fanden vi var, eller hvordan vi kom videre. Endelig lykkedes det, og vi spurtede bare af sted, og vi nåede det til 17:03 eller sådan noget, den var lidt over, men vi kom ind alligevel, så det var superfedt.

Det, der var interessant ved bygningen her var, at man kunne komme op og se udsigten oppefra, der skulle være virkelig god, så vi var selvfølgelig enormt spændte. Og jeg kan LOVE jer, det var løberiet værd, for hold kæft, hvor var det flot deroppe.

I’m juuuuuust saying! Vi var fandeme højt oppe!!

Endnu engang savnede jeg altså lidt mit selfiestang, så man bedre kunne få os og udsigten med, men mine korte arme had to do… så det blev ikke helt lige så magical og fint, som jeg gerne ville have, men sådan er det…

Oppe ved udkigsstedet her, havde de også nogle små souvenirshops, og jeg fandt disse, jeg blev HELT VILDT forelsket i… glass stained puslespil.

De havde alle mulige forskellige motiver, og de var ærligt bare SÅ flotte, jeg stod bare og drømte om at have Ariel ude på badeværelset and all, og fuck, hvor var jeg bare in love… og puslespillet kostede kun 1.000 yen, ca.! Men så bemærkede jeg, at målene var lidt sære, og ganske rigtigt, skulle man så også tilkøbe en speciel ramme i de mål… til yderligere 1.000 yen…. og 120 kr for den smule, synes jeg måske var lige dyrt nok, så jeg gik brokenhearted derfra…. I will always love u….

 

Vi havde en del planer for Shinjuku, men vi var trætte, så vi valgte at skippe Central Park, Keio og Takashimaya (de to sidste var shoppingcentre), og gik straight mod Kabukicho, som er et distrikt i Shinjuku, hvor “the city never sleeps”, og der er mange værtscaféer, love hotels, shops, restauranter, natklubber, osv. At first troede jeg, at dette var det, og vi havde fundet det ret quick – alle mine andre billeder derfra er urimeligt sløret, så I’m not even going to try.

Jeg fik den sygeste trang til Cold Stone is efter det her, men vi spiste selvfølgelig ikke nogen, fordi jeg tror ikke, vi havde spist aftensmad endnu :// Haha. Og jeg synes det var HILARIOUS med det der slot/tempel oppe på taget, altså what the hell???

Vi gik så videre mod Shinjuku Golden Gai, som er nogle smalle gader, med masser af restauranter og pubs, og bare generel hygge. Det lød ret lit. Men selvfølgelig kunne jeg ikke finde lortet, og gik som sædvandlig fucking for langt… så vi måtte vende om, og slukørede gå tilbage igen. Stoopid. Det viste sig så, at vi var gået virkelig meget for langt, for det der skulle ske var, at vi skulle have drejet ind ved dette tempel, og så om bag det…

Så stod vi der og kiggede lidt på hinanden, og kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne se det, for kortet sagde altså, at det var lige her. Til sidst måtte jeg bare pege på frem for os, og hviske til lillebror “jeg tror dét dér er Golden Gai”….

Og det viste sig så, at øh, det var det. Det var nogle utrolig hyggelige stræder, ingen tvivl om det, men vi havde måske forventet lidt mere, idk? I hvert fald var vi skuffede, da vi gik derfra, men nu hvor jeg kigger, synes jeg egentlig, det ser ret hyggeligt ud. Så det er nok bare fordi, vi forventede noget andet. Og jeg tror det havde været et fedt sted at komme med sine venner, og drikke sig i hegnet, og måske ikke så meget med sin lillebror… den amerikanske Diner så vildt cute ud, men da vi så deres menukort ude foran, så deres burgere vildt klamme ud, så det opgav vi hurtigt, og gik derfor mod Kabukicho, det rigtige, denne gang, hvilket også var lidt af en prøvelse, men det lykkedes til sidst. Og dét var flot!

I’m not gonna lie, jeg mistænkte totalt det lyserøde hotel for at være et lovehotel! Men jeg blev aldrig rigtig klog på, om det var det eller ej… Efter at have gået lidt rundt her, besluttede lillebror og jeg os for, at vi måtte hjem over. Man kunne sagtens have spist på en af de her fede restauranter, men vi orkede bare ikke. Vi var så trætte, vi bare gerne ville hjem, så vi vendte snuden hjemover, lige så forsigtigt.

Vi tog lige et smut på toilettet først, fordi jeg skulle tisse, og der faldt jeg over denne her, som lillebror en af de andre dage havde set ude på herretoilettet….. jeg ved ikke, hvorfor det er necessary at have dem oppe….

 

På vejen hjem tog vi et smut forbi Subway, og fuck, hende damen, der stod der, hun hadede bare sit liv inderligt. Hun var bare sur, over at jeg stillede spørgsmål, hold da op… men vi fik da vores mad, der smagte ret nederen, slet ikke så friskt og subway-agtigt, som jeg gik og forventede, og hun gav mig kolde fritter, hvilket var enormt skuffende. Øvøv.

 

Det var alt for dag 9. Glem ikke at tune ind på Bloglovin‘ og følg med, så du ikke misser et indlæg fra mig <3 Til vi ses igen:

– Cecilie x