Tokyo 2017 – Dag 5 – Alene i Ginza

Velkommen tilbage på bloggen. Dagens indlæg kommer i dag til at handle om mig, og min tur til Ginza, idet lillebror tog af sted på Keiko, læs mere op det her, eller på side 36 her. Må altså snart få udgivet et eller andet, så det snart er min tur, til at komme i avisen, og ikke kun ham brorlille hele tiden xD

Nå, men lillebror tog af sted møgtidligt om morgenen, og jeg var træt as hell, så jeg sagde farvel, og lige som han skulle til at gå ud af hoteldøren: “Har du husket din morgenmad?”, og turns out, det havde han ikke, så han rushede tilbage, åbnede køleskabet, hentede den, og rushede ud af døren igen, hvorefter jeg gik i seng igen.

 

Jeg vågnede godt hen ad formiddagen, og skulle ned og spise, hvorefter jeg tog min tid med at gøre mig klar. Jeg havde jo ikke travlt… Beslutningen for, hvad der skulle ske i dag, var allerede taget. Jeg ville gerne se Hama-Rikyu parken, som jeg ikke havde fået set sidst, og derudover, så ville jeg gerne se Dover Street Market Ginza, Ginza Shopping Street (for lillebror ville jo nok ikke med ud at shoppe anyway), Tsukiji Hongan-ji, som er et buddisttempel, og en eller anden fancy bygning.

 

Men, as per usual, er jeg en fucking idiot, så da jeg havde gjort mig klar og taget en endless supply af selfies, stak jeg kortet og listen med ting jeg skulle se i min pung, inden jeg smed noget, host, tramp-musik, host, i ørerne, og smuttede af sted ned af de smukke, solrige gader.

Enjoy some selfies:

Jeg var sådan ret forelsket i mit outfit, can you tell?

Nå back to the idiot-thing, fordi da jeg jo så begyndte at gå ned mod Tsukiji-Station, og jeg skal se på kortet, opdager jeg jo så, at jeg tog det forkerte fucking kort med, og den forkerte seddel med sightseeing spots, urgh.

Så jeg vandrede straight forbi det tempel, jeg gerne ville se, fordi I forgot, at det var det tempel, jeg gerne ville se…. dybt suk. Så jeg gik mod Hama-Rikyu som planlagt, except der var vejarbejde, så jeg havde lidt svært ved at finde det, og endte med at fare vild et par (mange) gange, hvorefter jeg endte med at gå hele vejen rundt om parken…. stupid. Og jeg så countless Starbucks på vejen, men jeg havde en Cola Zero i min taske, jeg lige ville drikke færdig først, så I needed to chill, og det var bare SÅ varmt, men det lykkedes! Jeg fandt Hama-Rikyu, fik betalt for indgangen, og var endelig INDE.

Jeg lagde ud med et par “jeg er virkelig ved fucking at dehydrere, og jeg har endelig fundet en fucking bænk, så nu sætter jeg mig og drikker noget af min cola before i DIE, men first, let me take a selfie”… Haha. Also, venner, don’t hydrate ved hjælp af cola, it doesn’t help as much as water does…

Moving on.

Det sidste billede her er the “300 year old pine”, der blev plantet omkring 1709 af den sjette shogun, da han reparerede parken. Åbenbart et meget populært spot.

Jeg gik over en lille sø, og kom over i en mindre blomstereng, med rigtig fine små blomster.

Og så fandt jeg denne lille, fine helligdom. Det er det tidligere Inabu Shrine, Kyu-Inabu Jinja. Selve helligdommen har gennemgået en del ting, men står nu, som den gjorde i Meiji-perioden.

Efterfølgende kom jeg over til et sted, hvor der havde stået et gammelt fyrtårn eller sådan noget??? Og hvor man kunne leje sig om bord på en waterbus (billede 2), der umiddelbart så ud til at sejle lidt rundt over det hele, hele vejen rundt om parken. Det så ret vildt ud, men jeg havde det nu fint nok med at gå. Jeg kom også op på en bakke, hvor man kunne se nærmest ud over hele haven, og det var bare så flot! Jeg mistænker lidt, at det er Regnbuebroen, man kan spotte i det fjerne 😛

Må indrømme, at jeg savnede minselfiestang en anelse, da jeg stod heroppe, og ikke rigtig kunne få nogen gode billeder af mig selv og baggrunden, fordi jeg simpelthen bare har korte arme :/

 

Ssch, jeg fandt et rigtig godt selfiespot nede for enden af bakken, haha. Synes mit outfit var bomb, og mit ansigt var kinda cute, selv om jeg hele tiden fik solen i ansigtet… haha.

Nr. 2 billede her er resterne af et gammelt te-hus, der eksisterede engang…

Næste stop blev et andet gammelt tehus, der ikke var i brug. Men prøv lige at overvej, hvor lækkert, det må have været at sidde dér ud til vandet og drikke te og spise kage? 10/10.

Ochaya betyder tehus, hehe. Men her er så jeg foran porten indtil det eneste, velfungerede tehus i hele Hama Rikyu. Jeg ville rigtig gerne have været inde og prøve at opleve, at drikke te og spise kage derinde, men først og fremmest var jeg alene, second var det dyrt, og third, jeg kan slet ikke lide japansk, grøn te, så det ville bare være fjollet, haha. Så i moved on. Det så ellers urimeligt hyggeligt ud!

Jeg gik forbi et gammelt sted, hvor de plejede at skyde ænder (???), og så gik jeg ellers ud af parken, og besluttede mig for at finde mod nærmeste Starbucks. Det var jeg ikke særlig god til, for jeg kunne pludselig ikke huske, hvilken vej, jeg var kommet fra. Og min plan var ellers, bare at gå samme vej, til jeg fandt en af de trilliarder Starbucks, jeg havde set på vejen herned, men nejnej. Confident gik jeg af sted, og jeg fór bare mere og mere vild, til jeg til sidst måtte sætte mig opgivende på et par sten, der var på fortovet ved et lyskryds, og bare sidde og glo dumt ned i min bog med kortet, for at finde ud af, hvor dælen jeg var, og hvordan jeg kom derhen, hvor jeg gerne ville hen – det var lidt pinligt. Og lige her, var der ikke noget reelt lyskryds, men man skulle op af trapper, for at komme over vejen, og jeg blev bare ved med at fare vild, så jeg skulle op af de satans trapper en kvart million gange, før jeg endelig var på rette spor.. Og jeg nåede det, jeg ville. Jeg nåede et center nede i Ginza by, hvor jeg endelig fandt en fucking Starbucks! Jeg var også blevet lidt sulten, så jeg købte en lille frappuchino og en wrap med kylling.

Bemærk skraldespanden fra Hama Rikyu – “rubbish” lige frem, haha?

Nå, men prøv lige at se min mini-frappé? Hvad var det for noget svineri! Og det tog de 30 kroner for? Fuck, jeg var gal! Puha, og skuffet. Øvbøv. Jeg fandt en Converse Store inde i centret, hvor Conversne kostede lige over 400 kroner eller sådan noget, men turns out, at det så var japanske Converse, og det var jeg ikke lige sikker på, om jeg turde riske…

Så jeg moved on, jeg vadede gaderne tynde, og var bl.a. inde i Uniqlo og H&M’s udsalgsafdeling, og en masse andre butikker.

Kjolen er fra Uniqlo, og jeg købte den ikke, fordi den ikke passede min kropsform, syntes jeg…. big fucking mistake. Og den kostede kun 120 kroner, tror jeg? Se den lige! Arrrh, hvor jeg fortryder, at jeg ikke bare tog den med hjem!

Og se lige, hvor cute jeg er i den buksedragt (hedder det sådan?)???? Jeg har ønsket mig en i tusinde år, og den her kostede 60 kroner! Men selvfølgelig var den lige en størrelse eller to for små, så det var en KAMP at få den på… worth it though, for billedet jeg tog er fucking cute, men det var et trist øjeblik, da jeg måtte have dem af, og lægge dem hos damen, idet jeg realizede, at det ville aldrig gå, hvis jeg tog dem med hjem…. de ser bare så godt ud til mig…. hvorfor er verdenen så uretfærdig….. snøft…..

Men in good news, jeg fik købt nogle tights i Uniqlo, det skulle være sådan nogle heat-technology leggings, og de har bare fucking at virke, for de kostede 60 kroner, haha. Derudover fik jeg købt en smule udsalgstøj i H&M, som kommer i en Haul på et tidspunkt (må hellere lige få færdiggjort de her dagsbogsindlæg først, huh?).

Klokken nærmede sig langsomt en 18-19 stykker, og jeg begyndte at blive træt, så besluttede, at det var på tide, at head home.

Det her billede er i øvrigt fra det lyskryds, hvor man skulle op af trapperne og gå over bilerne, for at komme over. Jeg tog det, da jeg var på vej hjemover. Der var ca. 2,5 km hjem (hvis man altså kan finde ud af, at gå den rigtige vej), så det var bare om, at komme af sted.

På vejen hjem, fandt jeg selvfølgelig templet igen, og besluttede lige, at snatche nogle billeder derfra:

 

Jeg gik op af nogle trapper, da der var endnu en af de der over-vejen-fiduser, jeg skulle bare ikke over vejen, for jeg skulle ligeud, men jeg tænkte, at det ville give nogle gode billeder, så I tried, haha. Derefter gik jeg hjemover, og måtte bow down til at høre An Café resten af vejen hjem (gammelt, japansk popband)…… haha. Whoops, sådan kan det gå!

Lige inden jeg nåede hotellet, smuttede jeg ind i Lawson og købte noget aftensmad, og en cider. Egentlig ville jeg have købt en øl, men jeg syntes sgu, det var lidt svært at gennemskue, så jeg hapsede en cider, hvor jeg tydeligt kunne se procenterne.

Så ja, valget faldt på en lyserød, peach cider. Og det var også det første, jeg tog hul på… skidevære med maden! Jeg var så varm, ovenpå al den gåtur, og al den sved, og varme, og cideren var bare ISKOLD, så det gav lidt sig selv. Og jeg kan love jer, den smagte godt. Den var helt sindssygt lækker! Man kunne SLET IKKE smage procenterne (hvilket selvfølgelig også gør det lidt farligt, haha), den smagte udelukkende bare af fersken, og slet ikke spor syntetisk. Fuck, den var lækker. Mmmh. I WISH, man kunne få sådan nogle hjemme i DK!

Jeg kørte videre i ferskentemaet, i den yoghurt, jeg havde købt, haha. Det var et sidste, desperat forsøg på at få alle de proteiner, jeg skulle have, indebords. Dertil originier med hhv. tunsalat og laks. Jeg troede, jeg ville elske laksen, men nej! Det var sgu den med tun, jeg blev fuldkommen forelsket i. Hold kæft, det smagte godt! Og så selvfølgelig nogle chips, fordi jeg i et par dage havde gået og cravet chips, og nu fandt jeg endelig nogle, der var forholdsvis okay til prisen (mega dyrt, men det er bare dyrt at købe chips hernede)… mmh, det var lækkert.

Til at slutte dagen helt af med, lavede jeg et fodbad/minikarbad (jeg ved godt, at vandet ikke er det mest aestheticly pleasing, men det var altså den eneste bathfizz de havde, okay), bemærk venligst det enorme myggestik, haha. Jeg vil bare lige sige, at det var megavelfortjent, for da jeg tjekkede min telefon, havde jeg gået 16 km, 23.550 skridt, og forbrændt… 768 kalorier! Så jeg lå godt tilpas nede i badekarret og drak resten af min cider med god samvittighed, inden jeg lagde mig ind i seng, holdt et lille selfie-shoot (kommer nok i et andet indlæg, haha), og så gik jeg ellers til køjs, for jeg var bare HELT smadret.

Det var det for denne gang. Glem ikke at følge med på min Bloglovin‘, så du ikke misser et indlæg, og tune in i morgen, hvor jeg forhåbentlig har et nyt indlæg klar fra min Tokyotur! Til vi ses igen:

– Cecilie x