Sundhedsplejen

Jeg har haft travlt med klinik på plejecenteret og fastlagt studieaktivitet, efterfulgt af tre dage – 2 hele dage – i sundhedsplejen, hvilket jeg synes har været enormt spændende. Jeg røvkeder mig ærlig talt på plejecenteret, og jeg fiser rundt og laver alt muligt lort, fordi jeg ikke ved, hvad jeg ellers skal begive mig til, der sker ingenting… men sundhedsplejen, det var… egentlig også kedeligt, fordi jeg bare observerede, men alligevel noget andet. Jeg har i alt været med til 6 besøg i løbet af de 2 dage, hvoraf jeg kendte en af dem fra min HF-klasse, det var lidt sjovt. Tillykke med baby <3

Jeg bed dog særligt mærke i en oplevelse, jeg havde i fredags. Jeg skulle med ud til en arabisk flygtningefamilie, der havde tolk på. Dette syntes jeg var enormt spændende.
Igen observerede jeg bare, og fulgte med i kommunikationen mellem forældrene og den sundhedsplejerske, jeg fulgtes med, J, og selvfølgelig tolken. Mens de snakkede, bed jeg særligt mærke i, hvor pænt et sprog, arabisk egentlig var, og jeg kunne ikke lade være med at dagdrømme lidt om at sidde på en arabisk restaurant og spise arabiske retter og snacks, åhgud :/ jeg ved ikke helt, hvad der går galt i mit hoved, men jeg synes virkelig aldrig kultures mad er noget af det mest spændende, og jeg blev også draget af, at der var nogle flotte småkager på bordet, som jeg egentlig gerne ville smage, men jeg turde ikke helt, awkward.
Vi blev budt på kaffe og te, og jeg valgte te, og J valgte kaffe. J fik så valget mellem Nescafé og arabisk kaffe, og hun foretrak så instantkaffen, haha. Det var lidt sjovt. Vi snakkede meget om deres baby, der var 1 mdr., og babyen var simpelthen så sød, altså… hun var bare det cuteste i verdenen, jeg var så blown away over det lille væsen.
Da tingene lakker mod enden, nupper J så en småkage, og jeg ser mit snit til at gøre det samme, og nøj de var gode. Det var sådan nogle små “medaljer”, idk, og så var de stribede i hvid og brun, og så virkede de lidt hule/luftige, når man bed i dem, og indeni var der så nærmest en plade nutella? Haha, mega dårligt beskrevet, men gode, det var de, og jeg måtte også snuppe en til, hehe.
Vi fik talt med parret om alt muligt også uddannelse og job, idet moderen egentlig gerne ville gå hjemme, og det måtte vi så forklare, at sådan gik det altså bare ikke helt her i DK. Man blev i hvert fald ikke betalt for det… de spurgte også ind til min uddannelse, og hvad jeg ville efter den.
Da vi skal til at gå, så tager faren en lille kuppel med bolcher, og tilbyder mig, og jeg er både høflig og nysgerrig, og snupper en. Så går han over til J, der først afviser, men så tager en, da han cirkulerer tilbage til hende. Han beder hende så tage flere, til hendes børn, og hun tager så lidt flere, og han bliver ved med at tilbyde, hvortil hun så må sige nej, ikke flere… og så tilbyder han mig igen, og jeg tager så én mere, og siger “Til min lillebror”, hvortil hans kone spørger, om jeg har en lillebror, og jeg nikker. Hun spørger så om noget andet, jeg ikke forstår, og kigger over på sundhedsplejersken, der siger, at hun spørger, hvad han hedder. Så det oplyser jeg, hvortil hun smager på navnet og udtaler det lidt prøvende, og bagefter siger, det er et godt navn. Ret sødt. Jeg fortæller hende også, at han er 16 år.
Familien var meget venlige, og ville da også gerne have vi blev lidt længere, de spurgte så meget, at sygeplejersken måtte sætte en fod i jorden og sige, at vi altså skulle videre, hehe.

Men alt i alt en rigtig dejlig oplevelse, synes jeg. Utroligt spændende at se en anden kultur, og en anden familie snakke et sprog, som man slet ikke forstår, og hvordan man overkomme denne sprogbarriere, og hvordan man får relation og tillid til at blomstre, trods at der sidder en tolk, der formidler det vi siger og omvendt. Utrolig spænende, synes jeg, og nu går jeg så med en fornemmelse i maven om, at jeg gerne vil lære arabisk??? damn, haha.
Næste uge kommer til at foregå på skolen, så det bliver næppe lige så spændende, og derefter tilbage til plejecenteret… jeg glæder mig ikke specielt meget, men det skal jo overstås.
Derudover har jeg fået en mega dårlig, og totalt uøsnket klinikplads i næste klinik, så det er jo bare fabulous… men det hører et andet indlæg til, haha. Så ja. Det var alt for denne gang, om den lille arabiske familie. Jeg håber, alt kommer til at gå dem godt, de var simpelthen så søde og dejlige. Held og lykke <3