Travlhed

Skolestart

Hej på bloggen 🙂

Ja, det er ved at være en månedstid siden, jeg fik lagt noget “rigtigt” op her på bloggen. Der kom lige en kort update om, at jeg havde travlt – og det havde jeg!

Modul 5 på sygeplejerskeuddannelsen var et hårdt modul, og jeg overdriver ikke, når jeg siger, at der var sved og tårer (knapt så meget blod, ingen slåskampe, desværre) involveret – og masser af det!
Men det lønnede sig i sidste ende, da min gruppe og jeg gik til eksamen, og fik 10 over hele linjen. Dét var simpelthen en af de bedste følelser, i verdenen. Hold da kæft. Jeg var så stolt af os alle sammen, og jeg var så glad for, at vi alle havde fået 10. Da en i gruppen, måske flere(?) ikke ønsker, at vores opgave bliver brugt i undervisning el. lignende, tænker jeg derfor, at jeg ikke lægger den ud her, som jeg ellers har gjort med nogle af mine andre. Desværre guys <3 Men hvis der er nogen, der virkelig er ude, hvor de ikke kan bunde, man man selvfølgelig altid skrive, og så skal jeg nok prøve at være behjælpelig – og der blev også sagt i gruppen, vi sagtens kunne vise den til folk (med alles samtykke), så frygt ej! <3

Nå, hvad er der så sket siden sidst?
Ja. Jeg må sgu nok erkende – ikke det store! Jeg har siden d. 15. oktober haft allergisk øjenbetændelse, jeg var bare først til lægen med det i tirsdags 🙁 Så har fået nogle antiallergiske øjendråber, og situationen begynder da at lysne lidt.
Det er blandt andet en af grundene til, jeg ikke har fået opdateret bloggen, for jeg har egentlig haft knapt to ugers ferie. Jeg har bare haft så ondt i mine øjne, at jeg har sovet størstedelen af min ferie væk, og været nødt til at være i dunkel belysning, tage lure, osv., så jeg havde slet ikke overskud, til at tænde min computer og sidde og fokusere på en skærm… det betyder også, jeg ikke har fået renskrevet mine noter fra Modul 5 (eller 3, eller 2). Nedtur.

Jeg har været på et weekendophold i Maribo, som jeg vil skrive et separat indlæg om, hvor vi bl.a. var i Knuthenborg, og et smut forbi Tyskland.

Jeg har været virussyg.

Jeg har været opstartet på noget medicin (evt. separat indlæg i fremtiden), fået en allergisk reaktion heraf (noget nældefeberlignende), og stoppet igen… vi har også en mistanke om, at det er her, min øjenbetændelse stammer fra.
– I forlængelse heraf, skal jeg starte på noget nyt, inden alt for længe.

Jeg har været til møde på kommunen, i forbindelse med opsigelse af mit job (damdam).

Jeg har fået tjekket mine blodprøver – jeg fik taget en stofskifteblodprøve, fordi jeg har tendens til cyanose (blåfarvning af bl.a. negle og læber), og fordi jeg generelt var meget træt. Men blodprøverne kom tilbage fuldkommen normale, så der er ingen fysiske skavanker hos mig (ohyes).

Jeg har været i byen i København på Nightfever, hvor jeg spiste 2x fullsize Burger King menuer – de var delicious. No ragrets.
– Jeg skal faktisk i byen i aften, med selvsamme veninde, jeg var i København med. Dog tager vi The Gap denne her gang.

Jeg har savnet Tokyo – meget. Og har stadigvæk ikke fået ryddet helt op, eller taget billeder af de ting, jeg købte, så jeg kunne lave et blogindlæg. Daaang.

Jeg har til gengæld ordnet al min makeup, da jeg købte en makeupboks. U go, Glen Coco. Jeg har da også fået ryddet lidt op på mit værelse.

Jeg har indset, hvor meget jeg hader at gå med briller, idet jeg har været nødsaget til dette grundet øjenbetændelsen. Dette er min første dag i lang tid med linser i – og de er tørre as hell. It hurts. Haha.

Og most importantly: jeg starter på Modul 7 på sygeplejersken (jeg skal have 6 og 8 efter jul, der begge er praksis/klinik-baseret moduler, hvor jeg skal ud i praktik i henholdsvis primærsektor (hjemmepleje, plejehjem) og psykiatrien – jeg glæder mig helt vildt til psykiatrien) på mandag. Så ja. Det var about det, der er sket, i den forgangne måneds tid 🙂

Så jeg har egentlig bare at sige, at jeg håber, jeg snart får opdateret mere regelmæssigt på bloggen, for jeg savner det!
Oh, og! Hvis der er nogen, der har nogle julegaveidéer til en kvinde på 20, så hit me up!

img_9742 img_9744 img_9743

Glem ikke at følge mig på bloglovin‘ <3 Til vi ses igen

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Travlhed