Hvad har jeg lært i SFT? #4

Så er vi tilbage med endnu engang SFT, I kan læse indlæg 1, 2, og 3 ved at klikke på talene.

I dag handler det fortsat om kropssprog og misforståelse heraf. Hjemmeopgaven handlede om at lægge mærke til situationer, hvor andre misforstås ens kropssprog, så andre f.eks. tror, at man er sur eller ked, selv om man ikke er det, eller hvor man bliver overset i forsøget på at få kontakt med andre. “Underviserne” var dog large nok til at sige, at det også kunne være, hvis man selv misforstod andres kropssprog.

Jeg lavede ikke hjemmeopgaven, for jeg glemte det.

Men der var en anden, der var klar til at dele sin historie. Jeg fik ikke helt hundrede fat på, hvad det var, men som jeg forstod det, havde de på arbejdet fået nogle is, og da vedkommende så kom gående med isen i hånden, spurgte en kollega, om de var taget fra kontoret (altså uden at få lov), fordi da kollegaen spurgte, svarede vedkommende i joke “ja”.

En tredje fortalte noget med, at have kigget meget ned i jorden, og dermed var kommet til at virke ked af det, og var blevet spurgt, om vedkommende var okay.

En fjerde fortalte, at denne tit havde armene over kors, hvilket godt kunne sende sure, uniteresserede signaler, på trods af, at virkeligheden måske ikke er sådan. Det samme gælder det berømte “resting bitchface”.

Alt i alt kom vi frem til, at man ofte kan misforstå hinanden ift. jokes. Jokes, sarkasme og ironi kan ofte spottes på stemme, toneleje, ansigtstræk og ordvalg, men kan alligevel også være svært. Vi kom også frem til, at ens “jokelevel” afhang meget af, hvem man hang ud sammen med, altså selskabet og relationen til vedkommende, f.eks. joker man måske ikke lige så meget overfor en chef, som man lige har mødt, som man gør med en kammerat fra skolen.

Øjenkontakt er også meget essentielt og vigtigt ift. at forstå andre, idet vi bruger øjenkontakten til at aflure, hvor vi har folk henne.

Og dét var egentlig det, vi havde om det emne. Der var ikke supermeget.

Så sprang vi videre til privatsfære og sådan lidt, og om, at vi signalerer til andre, ud fra hvor de er placeret ift. os. Så fremmede vil man f.eks. gerne holde på afstand, og har måske et lukket kropssprog til, i forhold til folk vi kender. Hvor tæt, vi kan lide at være med folk, afhænger også meget af konteksten, f.eks. til en fest er det okay at stå tæt op af fremmede, men i bussen er det knapt så fedt, og den slags. Vi kom også frem til, at ofte er håndsrækning ligesom der, man synes, at så tæt må andre være, hvis vi ikke kender dem ud og ind – og de kender os ud og ind.

Efterfølgende lavede vi sådan en cirkel, om en cirkel, om en cirkel, om en cirkel. U get the picture, right?

Inde i midten har vi os selv.

Derefter kommer f.eks. en eventuel kæreste i næste cirkel.

I cirklen efter kommer familie og venner.

Næstyderste cirkel er f.eks. kommunen, sundhedsfaglige, behandlere, osv.

Og den alleryderste cirkel indebærer fremmede.

Den cirkel viser så, hvor tæt vi har lyst til at have folk på os, og hvordan det bliver meget personafhængigt, hvor tæt folk må være.

Vi blev også spurgt, hvordan vi sådan holdt fremmede væk, f.eks. i tog og busser og den slags, køer i supermarkedet, osv., hvor jeg stod “altså, de får bare bitchblikket”, og ALLE stod bare og kiggede sådan hvad fuck er bitchblikket??? og de der “undervisere” stod bare !! demonstrér !! og jeg gik bare i panik og trak mig, hahahah… hvem ved IKKE hvad bitchblikket er, manner :///

De kom derudover selv med eksempler, f.eks. det her med at trække sig lidt væk, prøve at vende kroppen den anden vej, sætte en taske i mellem, osv.

Efter at have fået dette lille oplæg, skulle vi så udenfor og lave øvelser.

Ugen før havde vi i øvrigt – det glemte jeg helt at nævne, sorry! – lavet en øvelse, da vi tog slutrunden (dvs. hvad har vi lært, hvad tager vi med, og hvad skal vi i den kommende uge), hvor at vi først skulle prøve at krølle os sammen og snakke om, hvad vi skulle (lukket kropssprog), og derefter folde os ud og fortælle (åbent kropssprog).

Den første øvelse udenfor gik ud på, at vi blev parret, og så skulle den ene gå frem, indtil den anden sagde stop. Og den anden skulle blive stående. Denne øvelse havde jeg lavet med min gamle fysioterapeut, så jeg var lidt på hjemmebane, hehe. Jeg blev parret med en pige, som meget intimiderende kom tættere på. Jeg sagde stop, hvor der ca. var en armsvidde mellem os. Hun var mere tilbageholden, og sagde stop lidt før det.

Bagefter skulle vi så prøve at snige os op på hinanden, dvs. gå tættere på, men fra siden af… det synes jeg var meget ubehageligt og yderst fucking suspekt, haha. Men hende den anden kunne bedre lide det sådan. Det var ret sjovt at se.

Næste øvelse var øjenkontakt, hvilket vi begge hadede, og vi skulle så have øjenkontakt i 3 sekunder, og det gjorde vi, og det var dybt komisk, fordi vi begge to stod helt lænet tilbage med armene stramt over kors og stirrede på hinanden, som to dødsfjender. Det fik “Underviserne” meget grin ud af, fordi vi så tydeligt spejlede hinanden.

Efterfølgende skulle vi prøve samme øvelse, men denne gang snakke om noget – men vi failede totalt, fordi vi ikke havde forventningsafstemt, hvem der skulle tale, så vi endte med bare at stå og grine af hinanden. Hvilket gjorde det lidt nemmere at stå der og stirre hinanden i øjnene, haha.

For mit vedkommende var det en MEGET pinlig øvelse! Jeg hader virkelig øjenkontakt. Like, jeg kan sagtens holde det, men jeg bliver altid voldsomt utilpas, når jeg har øjenkontakt med nogen, og bliver usikker og begynder at grine??? Anyone else??? lol fuck me up :((

Og ja, det var vidst det for denne gang. De har været lidt korte, de her to indlæg, men don’t worry, det næste bliver laaaangt as fuckkk…. og så har jeg et liggende om samtale, jeg ikke rigtig ved, hvornår jeg skal publishere, ift. jeg ved ikke om vi får mere med samtale??? og så har jeg et til, men det kan først udgives efter fredag, for det kommer til at omhandle fredag, dvs. d. 11, haha.