Hvad har jeg lært i SFT? #3

Hey guys, it’s me, again. Nu springer vi fra ferie og Tyskland direkte til mere SFT. Du kan se mere om gang 1 og 2 ved at klikke på tallene.

Det er gået op for mig, at jeg har rodet lidt rundt i de her noter og ting og sager, jeg har fra SFT, så lige dette indlæg bliver nok liiiige lidt småkaotisk, i’m sorry! Jeg har ikke styr på mig selv og mit liv lige p.t., haha, upsi.

Dagens hjemmeopgave handlede om, hvad vi tænkte, at kropssprog var for noget. Jeg havde selvfølgelig glemt min hjemmeopgave derhjemme, fordi jeg indeed er en fucking tumpe. Men det jeg skrev ned var:

Øjenkontakt, spejling af følelser/passende reaktioner til det sagte el. usagte, og åben attitude.

De andre i gruppen nævnte ting som: ordløs kommunikation, kropsholdning, øjenkontakt, vise interesse ved at nikke, smile, osv., er til stede, dvs. bliver i samtalen (bliver ikke distraheret), aflæse kropssprog og reagere herefter (min), vende kropsretning mod den, man taler med, ansigtsmimik, lukket og åbent kropssprog, spejling og empati, gestikulering (armbevægelser f.eks.), tale, stemmeføring, toneleje, tryk på ordene, tempo, lyde, dvs. ikke ordene i sig selv, men udførslen af dem.

Derudover fortalte “underviserne”, at det også var ting som ens påklædning, om man var velsoigneret, ens kropsudsmykning ift. tattoos/piercinger, ens hår, ens makeup, osv.

Derudover, at mange ting kunne misforstås på skrift, netop fordi der manglede kropssproget.

De fortalte også, at der nogle gange kunne være modstridende kommunikation, inkongruens, i det folk sagde, f.eks. hvis de sagde, de var rigtig glade, men sad og græd.

Det, vi gerne vil som mennesker i relationer, er at læse andres følelser. Til dette remsede vi grundfølelserne op: vrede, frygt, glæde, afsky, tristhed og overraskelse.

Som følge heraf skulle vi gå ud i par, og så fik vi en krukke med følelser, som vi skulle mime overfor hinanden. Mig, og den jeg mimede med, var ikke så gode til det. Vi havde ikke fanget, at man kun måtte bruge ansigtet, så vi brugte også krop, upsi :// men vi var gode til at gætte, synes jeg, haha.

Det var ærlig talt en meget grænseoverskridende øvelse, virkelig akavet, men også meget brugbar.

Derefter havde vi en runde om, hvad vi syntes var svært i samspillet med andre.

Her blev der nævnt, at nogen syntes, det var svært at reagere på andres følelser, at tale for hurtigt, “jappe derudaf”, hvilket jeg kunne relatere til. Derudover nævnte jeg selv, at jeg syntes, at det var svært at tolke folk, fordi jeg ofte mistolkede, og troede, folk var sure på mig, samt øjenkontakt, og det, at jeg overgestikulerer. Sådan… ok meget. Jeg har fået at vide, at jeg bruger armene helt vildt meget, og jeg virkelig taler livligt og uden filter, upsi svupsi.

Vi så også en video om kropsholdning, og hvordan det faktisk udløser endorfiner osv., at sidde og stå oprejst og udvise selvtillid. Så kom i gang!