Hvad har jeg lært i SFT? #11

Hvad har jeg lært i SFT? #12

Halløj venner, og velkommen tilbage til endnu en session af SFT! Let’s get started!

 

Hjemmeopgave til denne gang var faktisk selvsamme drøftelse, som vi havde i sidste uge. Idet jeg allerede havde besvaret spørgsmålene, og ikke følte behov for yderligere refleksion, valgte jeg derfor, at tage udgangspunkt i spørgsmålet: “Har jeg eller andre omkring mig lagt mærke til en udvikling hos mig – og i så fald hvilken?”

Her startede jeg så med at spørge min mor, der synes det var et lidt svært spørgsmål at svare på. Både, fordi hun ikke så mig helt lige så ofte mere, efter jeg var flyttet hjemmefra, men også fordi hun ikke kunne pinpointe, om de ændringer, hun så var relateret til mit forløb i SFT, generel udvikling, at jeg var flyttet hjemmefra, eller hvad. Men det hun bemærkede var, at…

  • Jeg var blevet bedre til at sige noget, helt generelt.
  • Jeg var blevet bedre til at takke ja til ting.

At sige noget generelt, tror jeg hænger meget sammen med SFT, fordi jeg jo har fået nogle værktøjer der, og derfor er blevet mere selvsikker i kommunikation. Måske. Det er selvfølgelig ikke til at sige på forhånd. At tage jahatten på, har nok lidt at gøre med, at jeg også er flyttet hjemmefra, og derfor er nødt til at have jahatten på, hvis jeg ønsker at se nogle mennesker, i stedet for bare at sidde derhjemme altid. Så… ja.

Jeg movede on, til også at snakke med K. En veninde fra skolen, der går i min klasse. En rigtig god veninde. Hun havde lidt bedre øje for tingene, fordi hun også så mig til hverdag, og jeg blev helt blown away over de ting, hun havde at sige, som var:

  • Jeg var blevet bedre til at åbne mig.
  • Jeg var blevet bedre til at have tillid til andre mennesker.
  • Jeg var blevet bedre til at rumme andres og egne problemer, i form af at spørge ind til andre.
  • Jeg var blevet mere opsøgende, både i dagligdagen, men også mhp. problematikker.
  • Jeg var blevet bedre til ikke at være så isolerende.

Det var virkelig, virkelig mange POSITIVE ting på én gang! Og meget mere, end hvad jeg egentlig kunne rumme. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg hørte hende fortælle det; hendes øjne lyste nærmest, og man kunne bare se på hende, at hun var stolt af mig. Det gjorde mig så glad. For jeg havde jo ikke lagt helt lige så meget mærke til de her ting, så at høre hende ridse dem op, og at se, at hun kunne se, at det var “store” ting, der var sket… det var fantastisk! For egentlig er mange af tingene rimelig trivielle – altså, wow, jeg kan finde ud at spørge ind til andre? go me, amazing job… men det ER det, for det har jeg åbenbart syntes var rigtig svært, eller i hvert fald ikke gjort, og det gør jeg jo så nu. Så det syntes jeg var rigtig fedt, at finde ud af. Jeg var bare så glad. Det er jeg stadigvæk. Så tusind tak, K. <3

De andre i gruppen, havde også mange positive ting at sige; de fleste havde nemlig også taget hjemmeopgaven op med enten noget familie, eller deres mentor/primærbehandling, eller andre. Det var så fedt at se, hvordan alle egentlig havde udviklet sig – og at folk faktisk lagde mærke til, at vi alle gradvist udviklede os lidt.

 

Vi gik herefter videre til et oplæg omkring negative automatiske tanker, forkortet NAT, og ubehagelige følelser.

Hende, der holdt oplægget, fortalte, at negative tanker og ubehagelige følelser var en del af det, at være menneske. Hun fortalte, at en af grundene til, at vi synes, det er så svært at være glade hele tiden, er fordi vi stadigvæk er huleboere i vores hjerne, dvs. vi stadigvæk er programmerede til at handle, for ikke at blive dræbt (lidt ekstremt i this case, men det er det, vores hjerne forsøger at sørge for, når den acter out). Fordi vi i urtiden har skullet sørge for ikke at dø, har vores hjerner udviklet forskellige “maskinerier” for at overleve på.

Problemløsningsmaskinen: Hvis vi f.eks. frøs, var vi nødt til at løse problemer, for ikke at dø af kulde. Det vil sige, at når et problem opstår, forsøger vi altid at løse det, for ikke at dø (selv om vi ikke nødvendigvis vil dø af problemet i dag).

Vurderingsmaskinen: Vi vurderer hele tiden os selv og andre, fordi vi i urtiden blev smidt ud af fællesskabet, hvis vi ikke passede ind – så dette hænger ved i dag. Vi vil ikke udstødes, fordi i gamle dage risikerede vi at dø, hvis vi blev smidt ud af fællesskabet.

Negativitetsmaskinen: Denne kan jeg godt lide at kalde “worst case scenario”-maskinen. Den handler nemlig om, at vi prøver at forgribe, at være forberedte hele tiden, på diverse, mulige udfordringer, vi kan møde i løbet af en dag.

Erindringer og negative tanker er ikke konkrete, løsbare problemer, ligesom f.eks. at fryse, og derfor er de rigtig svære at løse, og det er ovenstående maskinerier, der går i gang, fordi vi vil forsøge at løse problemet, selv om vi måske ikke kan, og det er dét, der i sidste ende gør os i dårligere humør, fordi vi finder ud af, at vi ikke kan løse det.

 

For at forklare nogle af disse ting lidt anerledes, viste de en video. The 3 Happiness Myths hedder den. Da vi så den, blev jeg lidt mindet om Inside Out. Der var også et citat, noget med, at “life is pain and suffering”, der fik mig til at skraldgrine, fordi det havde legit bare været noget bullshit, som jeg havde kunnet finde på at sige, haha.

Men meningen med filmen er altså, at det her med at være glad hele tiden er en illusion. Ens humør og følelser skifter, som vejret skifter, og det 24/7-365 glade menneske findes ikke. Selv ikke hos dem, der ser glade ud hele tiden. De har også følelsesudsving. Derudover bed jeg mærke i, at relationer, som f.eks. forhold, venskab, familie, har både positive OG negative følelser i sig, og det syntes jeg lige var vigtigt at huske på, fordi jeg tit kan blive lidt dramatisk, hvis der kommer noget negativt indover en af mine forhold, så går jeg bare kold og sådan “well, now everything’s over”… og nej, det er det ikke.

Så med filmen her, blev der rundet lidt af på samtalemodulet, og lagt op til noget nyt til næste uges hjemmeopgave… som i må vente lidt, med at høre om 😛 så ja, det var det.

23476545_913181938838667_1855065455_n

Jeg håber I fik noget ud af dagens indlæg. Jeg fik i hvert fald bunkevis ud af det. Og håber det skaber lidt refleksion over jeres egne processer, I render rundt og laver. Man udvikler sig hele tiden, også selv om man måske ikke lige altid ligger mærke til det. Så nogle gange er det meget rart lige at stoppe op, og sammenligne lidt, og få sig en aha-oplevelse. Det gjorde jeg i hvert fald. Og jeg syntes det var rart at blive mindet om, at der ikke som sådan er noget galt med mig – min hjerne fungerer ligesom alle andres, den er bare lidt mere i overdrive, end andre menneskers hjerne er. <3

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad har jeg lært i SFT? #11