Hvad har jeg lært i SFT? #11

Hej venner, og velkommen tilbage på bloggen. Sidst, jeg fik opdateret var d. 20. oktober, og det er efterhånden ved, at være et stykke tid siden, hva’?

Sagen er den, at jeg har haft enormt travlt med klinik og afleveringer, så jeg har faktisk slet ikke haft tid til hverken at skrive på min roman, eller opdatere her på bloggen, hvilket jeg er rigtig ked af, for nu er jeg (igen) enormt bagud! Men sådan er det jo. Det kan man ikke gøre ved. Men velkommen tilbage, og jeg har selvfølgelig et SFT-indlæg klar. Håber, I bryder jer om dem, haha.

Lad os hoppe straight to it – hjemmeopgave.

Fordi jeg ikke var til den sidste gangs SFT, så havde min primærbehandler givet mig hjemmeopgaven til denne gang, så jeg kunne nå at lave den og følge med.

Det handlede om, hvilke personer, man havde på hvilket niveau. Jeg udfyldte den sådan her:

Lavniveau (det niveau, hvor man ikke kender personen, hvor man ofte holder sig til fakta, og ikke bliver for personlig, med emner, der er nemme at dele med andre): Folk til fester, venners venner, bekendte, fremmede, kollegaer og medstuderende.

Mellemniveau (det niveau, hvor man ofte er sammen med bekendte eller folk, man føler sig tryg ved. Ofte mere personlige fakta fra eget liv, ens opfattelser og meninger): Venners venner, bekendte, kollegaer, medstuderende, bredere familiemedlemmer (fætre, kusiner, oldeforældre), venner.

Jeg ved godt, jeg nævnte nogle af tingene i begge niveauer, og det var simpelthen, fordi jeg syntes, at det var svært at placere.

Højniveau (det niveau, hvor man taler med personer, man kender rigtig godt og føler sig meget tryg ved, emnerne er ofte personlige, og skal kun deles, hvis man har tillid til den anden, og den anden vil lytte): Venner; S & K, nær familie, mor, far, farfar, lillebror.

Vi snakkede ikke så meget om hjemmeøvelsen i plenum, synes jeg. Men da vi gjorde, fortalte jeg bl.a., at jeg syntes, at det var mærkeligt, hvordan jeg følte, at nogle mennesker burde være på højniveau, men som jeg slet ikke følte, var det alligevel, hvor det blev gjort klart, at de mennesker, jeg troede skulle være der, ikke nødvendigvis behøvede at være der. Det syntes jeg var interessant.

Noget andet, jeg også kom ind på, det var, at når jeg kiggede på, hvem der hørte til under hvilke niveauer, at det slet ikke var sådan, jeg gjorde det i praksis. Der var faktisk rigtig mange mennesker, der burde være lav- eller mellemniveau, som tit fik højniveau-stoffet, og det gik op for mig, at det sådan set ikke var særlig smart. Både fordi det må være superovervældende for andre, men også fordi det er enormt uhensigtsmæssigt overfor mig selv. En person til en fest, skal jo ikke vide, hvordan jeg har det – heller ikke selv om de spørger. For det er et høfligt spørgsmål, hvor der forventes et “fint” eller whatever, fordi man ikke kender hinanden, og det er til en fest – det er ikke en indbydelse til at fortælle, hvad der presser en, hvis der er noget, der gør det. Og det skal jeg blive bedre til at tænke over, når jeg står i det.

Efterfølgende skulle vi gennemgå en brainstorm af ener, vi havde haft i løbet af samtalemodulet, som det hedder, som kan ses her: hv-ord som samtaleredskab, åbent/lukket, kropssprog, øjenkontakt, gestik, konstateringer/vurderinger, ja-/nej-/måskesignaler, toneleje, kropsholdning, spørger uddybende, hmm-lyde, nikke, aktiv lytning generelt, samtaleemner, følles interesser, noget aktuelt, miljøet, gribe rummet, negative tankers magt i samtaler, den gode samtale, den svære samtale, at indlede en samtale, at vedligeholde en samtale, at gentoptage en samtale, at fremlægge en interesse, fysisk afstand, niveauer i samtale og forvrængninger.

Herefter skulle vi gå ud to og to, jeg kom sammen med en, jeg svinger rigtig godt med. Her fik vi udleveret nogle spørgsmål, som vi skulle besvare, som var:

Hvad har jeg især hæftet mig ved i samtalemodulet?
Hvad har jeg haft succes med at træne – hvad er blevet nemmere?
Har jeg eller andre omkring mig lagt mærke til en udvikling hos mig – i så fald, hvilken?
Hvad synes jeg stadigvæk er svært?
Hvordan vil jeg træne det fremover?
Hvilket samtaleniveau befinder jeg mig bedst på?

Jeg hæftede mig bl.a. ved negative tankers magt i samtale, og konstateringer/vurderinger, kan jeg huske. Men jeg har faktisk ikke skrevet resten ned…

Jeg synes, det blev lettere at være opmærksom på mit eget og andres kropssprog og derfra rationalisere mine tanker (hvis jeg tænker, at folk synes jeg er kedelig, så at krydstjekke med deres kropssprog, og se om der er hold i den tanke eller ej), øjenkontakt, og at finde på samtaleemner.

Lige den med andre var svær, så den sprang jeg over…

Jeg syntes stadigvæk, at det er rigtig svært at implementere i min hverdag, og bruge samtaleemnerne, og jeg dømmer stadigvæk mig selv rigtig meget, øjenkontakt er stadigvæk rigtig svært, og det her med at gå til højniveau alt for hurtigt.

Så det blev lidt udpenslet i dagens session, hvad vi har været igennem, og hvad der er blevet lettere/sværere gennem de sidste par måneder. Det var rigtig rart – og vi fik en god hjemmeopgave for, som jeg dog ikke kan afsløre endnu!

Afslutningsvis blev der spurgt, om nogen ville møde op i den nystartede SFT-gruppe, og snakke lidt om SFT (da vi ankom i gruppen, kom der nogen og snakkede med os om, hvad SFT var), og det meldte jeg mig hurtigt til, da jeg syntes, det lød enormt spændende – kan dog afsløre nu, fordi det her indlæg er kommet så sent op, at jeg startede i klinik, og mødetiderne derovre gjorde det umuligt for mig at kunne deltage i den anden gruppe, også selv om det kun var 15 minutter. Så det blev ikke til noget, og det er jeg helt vildt ked af!