Flyvetur til Tokyo

Hej bloggen! Så er min bror og jeg nået frem i Tokyo, og jeg har endelig fået tid til at få skrevet på bloggen.
Vi har netop færdiggjort vores anden dag i Tokyo, og grundet ekstremt regnvejr, måtte vi skynde os hjem på hotellet, efter besøget – og der pass outede jeg fra klokken 16 til 19, jeg var helt færdig… men det regnede heldigvis endnu, da jeg vågnede, så vi kunne egentlig heller ikke have gjort så meget mere… nu har jeg fået lidt energi igen, og har derfor overskud, til at få lavet disse indlæg 😀 men nok om i dag, lad os snakke om i tirsdags!

Vores forældre afsatte os tirsdag lige over middag i Kastrup Lufthavn, og hjalp os igennem check-ind osv., før de tog afsked med os, og sendte os ud på vores livs første eventyr alene – og i et vidtfremmed land, med en total anerledes kultur, end i vesten!

^ 2 glade rollinger (den ene på 16, og den anden på 20), glade og forventningsfulde i lufthavnen – og helt klar til 11 timers flyvetur. Min bror og jeg har altid været vant til at flyve, også længere ture, så vi er ret gode til det, med at være i fly osv., og vi elsker det begge.

Vi var kun lige nået ind på den anden side af security check, før min lillebroder gik i svime :/

Hint – han er meget vild med Lego Star Wars, og generelt Star Wars… og Lego… og i lufthavnen var der jo en Lego-butik, så ind måtte vi!
Herefter gik vi lidt rundt i lufthavnen, for at finde noget at spise. Men tiden var knap, og vi kunne kun finde dyre restauranter, hvilket vi ikke havde tid til eller gad bruge penge på, og inden vi vidste af det, var tiden også gået – af sted måtte vi.
Da vi ankom, havde vi checket gatenummeret, og efter at have stået i kø for at kunne komme igennem til gatene, nåede vi over til gate C28. Her stod vi så og ventede i laaang tid, en times tid, ca. Vores flyafgang var rykket fra 15:45 til 16:15. Da vi endelig kunne komme ind, begyndte jeg at blive angst i det. Og med god grund – det viste sig, at de så havde ændret gatenummeret til vores fly, efter vi var kommet ind, så vi stod ved den forkerte gate, og nu var på vej mod Chicago. Her var klokken ca. 15:30 – af sted fløj vi mod C34, som var det nye gatenummer. Til alt held havde vi allerede siddepladser osv., reserveret, så der var intet bøvl med det, og vi kunne frit slappe af, indtil der var boarding.

^ et lille obligatorisk “vi er ude at flyve”-selfie blev taget, da vi havde fundet pladserne på flyet.

Der var en lille touchskærm tilhørende hvert sæde, med film, spil, musik, og serier (dog kun første episoder??). Der var gratis høretelefoner og vandflaske på sædet – og en usb-oplader til f.eks. iPhone. Jeg lagde ud med at se How To Be Single, hvorefter jeg prøvede at sove, men det gik ikke rigtig for mig, og jeg satte derfor Date Night på bagefter, som jeg havde set, i håb om at kunne sove – men nej.

Mange mennesker klager over flymad, men ikke broder og jeg. Jeg syntes, det smagte ganske fint, og vi fik endda et ekstra brød bagefter, samt noget grøn, japansk te serveret – og jeg drak en cola til, og brorlille en æblejuice.

***

Vi landede i Tokyo 1 time senere end antaget, og skulle igennem en masse security, vi skulle også udfylde nogle blanketter. Herefter fandt vi smertefrit vores baggage på baggagebåndet, og mødte lillebrors Taifu-kammerater. Sagen er den, at han skal på træningslejr med andre fra Taifu, og derfor mødte vi dem på vejen, høhø.
Men vi nåede altså frem, fik vores baggage og så videre. Der var lidt diskussion om, hvordan vi kom mod hotellet (vi skulle alle samme sted hen). Taifu-vennerne tog noget tog/metro og taxa… vi havde allerede researchet lidt på forskellige muligheder, jeg alle havde skrevet ned i en mappe. De andre kom af med 2.500 yen, ca., vi slap med 1.000 yen, der svarer til ca. 65,-, hvilket vi syntes var helt fint! Vi købte billetterne til en Shuttle Bus, der kørte direkte til Tokyo Station, og da der var fuldt booket på afgangen kl. 11:50, skulle vi vente til 12:10. Denne afventning blev brugt på at smutte ned til JR-stationen, og få købt nogle Suica (rejsekort), så vi fremadrettet kunne komme frem og tilbage med Metro. Da tiden var ved at være inde, smuttede vi udenfor, for at vente på vores bus…. og det var latterligt varmt…… 32 grader, og vi havde langt tøj på, da vi kom direkte fra flyveren!
Solen bagte, og skinnede fra en skyfri himmel (hvilket man normalt ikke brokker sig over), men det var edderma’me varmt, at stå og vente i det vejr!

Lillebror syntes, bussen var så fin, så her er et billede af den. Researchen sagde, at det ville tage ca. 90 minutter at nå frem, og vi regnede med måske lidt længere, da vi havde fået at vide, at der var lidt problemer i trafikken, i forbindelse med en tyfon, der havde været. Men det var der intet af, for 65 minutter efter, var vi fremme på Stationen.
Forvirrede anede vi ikke, hvor vi var, og de fleste ting stod på japansk. En flink pige på min alder kom over og spurgte, om vi havde brug for hjælp, og pegede os i retning af stationen, som var på den anden side af vejen, og derfra over mod Nihombashi-udgangen.

Igen havde jeg tjekket hjemmefra, men det var sgu ikke nemt, at lure, hvilken vej, vi skulle gå, når jeg ikke var sikker på, hvor vi var på stationen – for vi skulle ligeud, men hvorfra?
Så vi spurgte omkring, ikke mange kunne engelsk, og en mand måtte tøvende pege os i retning og sagde undskyld for, ikke at kunne hjælpe bedre.
Vi begyndte at gå i den stegende sol med 2 kufferter på slæb hver.
Da jeg ikke kunne se nogle Kayabacho-vejskilte, stoppede jeg en japaner, der kom op fra metroen (havde ikke lige set det var Kayabacho Metro), for at spørge, om han kendte vejen, så vi kunne finde ud af, om vi var på rette vej eller ej. Han og hans 2 venner stoppede alle tre op, og søgte løs på deres telefoner. De var rigtig hjælpsomme, og det viste sig, at vi bare lige skulle over en bro, og så var vi teknisk set fremme – hvilket vi gjorde, og fik checket ind på hotellet, lige præcis til indcheckningstid – klokken 14.

Hotelværelset er ganske småt, men derudover rigtig fint – og der mangler intet.
På badeværelset er der barberskraber og -skum, bath-sponges, fizzybars til badekarret, vatpinde, tandbørster med en lille tube tandpasta (som vi hustlede til hjemturen i flyet), og store dunke af shampoo, balsam og almindelig sæbe. Derudover er der en elkedel og japansk, grøn te på værelset, samt et tomt køleskab, så der er masser af plads til at putte egne ting derind.