Modul 6 eksamen?

13 Reasons Why

Så blev det min tur. Jeg brugte hele min lørdag på at se samtlige afsnit af serien baseret på bogen af Jay Asher, 13 Reasons Why, eller på dansk – Døde Piger Lyver Ikke. Jeg gik i gang kl 15, og var færdig klokken 3:30, hvorefter jeg lige så den halve time af kommentarer fra skuespillere m.m.

Jeg tror, jeg var 11-13 år, dengang jeg læste bogen. Jeg har altid været en rigtig læsehest, og dengang brugte jeg meget tid i Bog & Idé, hvor jeg kiggede på romaner, læste bag på, og købte disse, når jeg faldt over noget spændende. Det var tilfældet med denne bog også.
Jeg kan faktisk ikke huske så meget, fra dengang, jeg læste den. Jeg er trods alt også 20 år nu, og bliver 21 i Juni. Så det er knapt 10 år siden, jeg læste bogen. Den står stadigvæk på min hylde, og det gør den, fordi jeg ved, at jeg syntes, den var god, og jeg gerne ville læse den igen. Det fik jeg bare aldrig gjort. Jeg kan bare huske, at jeg selv gik igennem en masse dengang, og var rigtig deprimeret. Jeg fortalte nok aldrig rigtig til nogen, hvor deprimeret jeg var. Men det var bl.a. bogen, og mine egne skriblerier om fremtiden uden mig, der fik mig til at indse, at uanset hvor mørkt det så ud lige nu, så skulle det nok blive lyst igen. Men det her hører et andet indlæg til, så jeg går ikke yderligere i detaljer. Faktum er bare, den rørte mig dengang, og den rørte mig nu – og jer der ikke har set serien eller læst bogen, burde virkelig – og her kommer et recap, og derefter 13 grunde til, hvorfor du skal se 13 Reasons Why, slash Døde Piger Lyver Ikke. Serien er fra Netflix.

Jeg kan ikke huske bogen, det eneste, jeg kan huske fra bogen er, at Hannah – hovedpersonen – bliver taget på røven (og jeg huskede faktisk det var en voksen, der gjorde dette, men sådan var det ikke i serien, så idk), og at hun bliver voldtaget, og at der gik en masse rygter om hende, og at der var en fyr, man fulgte. That’s it. Så min recap kommer til at foregå over serien, og jeg er ikke på nuværende klar over, hvor meget adspredelse der er fra bog og serie. Jeg fik dog at vide, at Hannah tager en overdosis, som hun dør af i bogen, hvor hun skærer sine pulsårer over i serien.

ANYWAY: Hannah Baker er 16 år gammel og går på highschool. Hun er lige flyttet til, og er en utrolig glad, spændende og livlig pige. Men ret hurtigt begynder det at gå galt for hende, og hun ryger længere og længere ned, og til sidst begår hun selvmord. Uden så meget som et brev til sine forældre om, hvorfor hun døde.
Clay Jensen er Hannahs skolekammerat, og var dybt forelsket i Hannah, og er derfor også meget ked af, at hun er død, og meget vred på hende over det… 2 uger efter hendes død, står der en boks med kassettebånd på hans dørtrin – han sætter det første i, og:
“Hey it’s Hannah. Hannah Baker. Settle in, because I’m about to tell you the story of my life. Or more specifically – why my life ended. And if you’re listening to this tape… You’re one of the reasons why.”
Clay er chokeret, men alligevel nysgerrig, og savnet af hende, og trangen til at forstå, vinder over ham, og han lytter til båndet; angst for, hvad han har gjort, der har slået Hannah Baker ihjel.
Serien skifter mellem Clays liv, Clay der lytter til båndene, og skildringer af Hannah og hendes liv, mens hun fortæller.
Langsomt begynder Clay at forstå, hvorfor Hannah begik selvmord, og han fyldes med vrede, overfor de resterende 12 mennesker, der har været årsag til, at Hannah døde.

Serien lyder lidt dramaqueenagtig, så hvorfor skal du se den?
1. Den lyder mega dramatisk og overreagerende, men det er den ikke. Sure, det er fiktion, men den slags her sker faktisk ude i verdenen; måske ikke alle tingene overfor den samme person (eller måske gør det endda – du vil blive overrasket over, hvor onde unge mennesker kan være).
2. Serien sætter virkelig nogle refleksioner i gang – hos alle aldre, og alle grupper. Den er vigtig for andre unge, så de bliver opmærksom på, hvordan de taler og behandler deres jævnaldrene, den er vigtig for forældre, der bliver nødt til at være mere obs på deres børn, og den er vigtig for lærere, der skal sikre, at mobning ikke kommer til at foregå.
3. Den er også vigtig for dig, der overvejer, at begå selvmord. Hannah Bakers historie er dybt tragisk, og fuldkommen surrealistisk, ift. at folk faktisk opfører sig sådan, selv om det lyder sindssygt. Men på trods af de ting, Hannah var udefor, og trods de ting, du går igennem, så vil der altid være nogen, der ikke dømmer dig, og altid være nogen, der elsker dig, og kommer til at føle så meget smerte, hvis du ikke længere er her.
4. Den sætter utrolig meget fokus på emner, som vi skal have meget fokus på: mobning, voldtægt, drunk-driving, stofmisbrug, depression, selvmord, angst, gruppeindflydelse, etc.
5. Den viser, at der er konsekvenser, for just about anything. Alt du gør får en eller anden betydning ude i verdenen, både på godt og ondt. Intet af det, der foregik, var irrelevant. Og alt kan ændre sig, ved bare én sød eller én ond kommentar.
6. Igen, den viser, hvad vores “onde” handlinger gør, hvad de betyder for andre mennesker. Og hvilken forskel de gode handlinger kan have.
7. Den viser, hvor vigtigt det er at snakke med nogen, også selv om de ikke vil snakke. Det er altid vigtigt at tale med nogen, uanset hvem du er, eller hvor du er i livet.
8. Den romantiserer ikke Hannahs selvmord, eller noget af alt det andet, der ellers normalt romantiseres: dysfunktionelle forhold, stoffer, alkohol, cutting, posttraumatisk stress, angst, depression, hallucinationer, sågar.
9. Den viser virkelig, at man altid skal fortælle folk, hvis man holder af dem eller elsker dem. Gå aldrig sur i seng. Fortæl altid folk du elsker dem. Du ved aldrig. De kunne være selvmordstruede, de kunne komme ud for en ulykke, you never know – så lad dem aldrig være i tvivl, hvis de betyder noget for dig.
10. Den er bare fucking fantastisk, altså??? Jeg mener, den har et smaddergodt budskab, og den er flot og respektfuldt lavet… igen, den romantiserer ikke, og den viser bl.a. voldtægtsscenerne så autentisk, man mærker frygten, og det er ikke bare sådan “oh this happens”, og man ser, hvad der sker med folk bagefter, hvordan de ændrer sig, hvor meget det faktisk betyder for dem i deres liv, også selv om overfaldsmænden literally doesn’t care. Den er også respektfuld ift. selvmordsscenen, og den viser Hannahs forældres sorg så fint. Man kan virkelig mærke Hannah. Og Clay for den sags skyld. Man føler virkelig med dem begge, man følger dem på deres rejse og føler de ting, de føler.
11. Man mærker også, dem, der er på listen. Dem, der er de 13 grunde til, hvorfor. Du ser også, hvordan de har det, og hvordan de tackler det, hvor nogle faktisk har det rigtig svært ved det, og virkelg er tynget af det, og andre er mere sådan “whatever”, og andre igen forsøger at ignorere det.
12. Man kan se, hvor svært det er, at tale om tingene og at bede om hjælp – flere i serien har svært ved at sætte ord på deres følelser og behov, og det er så vigtigt, at man er obs. på, hvis folk ikke kan sætte ord på – og man hjælper dem, der ikke kan.
13. Igen – den er altså bare god. Nu ville det måske se lidt anerledes ud, hvis jeg havde bogen at sammenligne med, men jeg har tænkt mig at læse den i sommerferien eller sådan noget… haha, der er lidt tid til, I know, men ja, sådan er det, når man er travl. Men den er bare god. Og trods alt det tragiske, og alt det deprimerende, og alt det, der er forkert, så viser den også bare alle de gode ting, alle de tider, hvor folk faktisk er søde, alle de gode ting i livet også, alle de fjollede ting. Den er gr8888.

Her er traileren:

Jeg anbefaler stærkt at se serien eller læse bogen, ok

Skriv gerne i kommentaren, hvad I tænker om serien, og/eller bogen, dens karakterer, etc.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘.

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modul 6 eksamen?