Vietnam 2018 – Dag 10 – Hello Weekend & Tatoveringer

Hej bloggen, og velkommen tilbage.

 

SØNDAG. Ahhh. Endelig tid til, at sove længe, og det kan jeg love jer, at Z og jeg gjorde. Vi sov til omkring kl. 10, og ingen af os gav en fuck for, at vi havde misset morgenmaden. Vi havde nemlig tideligere købt frosties ind, samt lidt mælk. Dog havde vi ingen skåle, men det var der råd for. Jeg havde på et tidspunkt købt småkager, så jeg klipper plastikbakken, de havde ligget i, op, og så spiste Z og jeg ellers frosties af den.

Vi tog os god tid med at stå op, m.v., og blev enige om, at bevæge os mod Hello Weekend Market, som var en af de ting, vi var blevet anbefalet af de vietnamesiske studerende. Hello Weekend er et marked, der sjovt nok er åbent kun i weekenderne. Derudover, så skifter markedet lokation hver weekend – ret sjovt. De havde sagt, at der nok ikke ville være så meget prutten om prisen, på markedet, men at de havde nogle anerledes ting, ift. andre markeder, som f.eks. Ben Thanh – og det må man sige, de havde!

Z og jeg gik af sted, og vi hyggede os egentlig, som vi gik dér i ro og mag. Da vi nåede frem, fandt vi hurtigt resten af pigegruppen, der kunne fortælle os, at de altså også lige var ankommet. De havde brugt formiddagen med en af sygeplejerskerne fra hjerteafdelingen, og hendes kæreste. Cute nok. Z og jeg begyndte at gå rundt på markedet og kigge, og ret hurtigt forelskede vi os henna-tatoveringsboden. Jeg har virkelig, virkelig længe drømt om, at få en tatovering. Men, jeg er i den dejlige situation, at jeg faktisk har en del allergier – som jeg glemmer, når jeg er ude at rejse! :)) fordi jeg er dum!! :)) – så jeg har ikke fået tage mig sammen, til at forsøge mig med tatoveringer endnu, af frygt for, om jeg får en allergisk reaktion. Men jeg tænkte “henna? worth a shot!”, da jeg før har farvet mit hår med henna. Og ja, jeg ved godt flere får allergiske reaktioner af henna-tatoveringer, end af henna hårfarve, men altså. I WANTED TO TRY. Så Z og jeg satte os ned, og gik i gang med at få lavet tattoos.

Vi kiggede også på mobil covers, tøj, sko, smykker, og meget mere. Jeg forelskede mig i nogle sorte bukser, som jeg desværre cavede og købte. De var lidt for små til mig. God flabbit. Men øh, gjort er gjort. Derudover købte jeg to tattoos, og et cover til min iPhone med en tilhørende rem til at have rundt om nakken – det besluttede jeg mig for nok var en god idé at investere i. Vi havde fået at vide, der var meget tyveri hernede, jeg oplevede ikke noget, i den tid, jeg var dernede, men jeg var da nervøs, for at have min telefon i hånden, når jeg gik på gaden eller på markeder, og det samme med bæltetaske osv., så jeg tænkte at remmen måske ville kunne gøre, jeg følte mig lidt mere tryg, hvis jeg skulle tjekke beskeder på telefonen eller bruge Google Maps. Which it did, så jeg syntes, den var et godt køb!

De havde også nogle søde manga-lignende chibi-tegninger, de lavede på request, som Z bestilte. En tegning med sine forældre, og en med hende og hendes søskende. Jeg syntes de var supersøde, og overvejede at få lavet en, af min kæreste og jeg, men var lidt tøvende, så jeg gjorde det ikke…

Som jeg husker det, fulgtes vi med de andre piger hjem, og gik hver til sit.

 

Jeg hyggede selvfølgelig med at tage en masse billeder af mine nye “tattoos”, hehe.

Jeg ville gerne have haft hjertet lidt mere centreret ind mod brystet, og lidt længere nede, men jeg syntes stadigvæk, det var ret sødt – men jeg ville ikke få det tatoveret rigtigt 😛 Ankeret ville jeg gerne have haft lige, og så lidt højere oppe. Men overordnet set var jeg super tilfreds, og blev også ret forelsket i den placering, det nu engang havde. Jeg blev faktisk temmelig ovenud lykkelig! Jeg følte, det var det helt rigtige valg, og overvejer kraftigt, at få den tatoveret rigtigt på et tidspunkt <3 Min kæreste spurgte ind til betydningen af den, og for mig at se, så tror jeg lidt… jeg havde svært ved at forklare det, for det gav glimrende mening inde i mit hoved; men det var lidt ift. de udfordringer, jeg har haft i mit liv, og hvordan de har holdt mig nede. Og ved at få ankeret, så følte jeg lidt, at det nu var mig selv, der var i kontrol, og styrede, hvor meget de skulle fylde fremadrettet. For jeg ville kunne vælge, at slå anker, og bare ikke rykke mig længere, eller jeg kunne vælge at hive ankeret op, og tage det med mig videre (tak til ACT, jeg embracer mine udfordringer og tager dem med mig!). Dog fik jeg forklaret ham det lidt kringlet, så han forstod det ikke helt. Og han stillede mig et helt basic spørgsmål: betyder det at du er bundet nu, eller at du vil være din egen kaptajn? Og well – jeg hælder til det sidste. Jeg vil være min egen kaptajn. Jeg vil selv styre, hvor jeg rejser hen, og jeg vil selv styre, hvornår jeg vil lægge anker. Derudover symboliserer ankeret, for mig, håb – og det vil det altid gøre. <3 Hjertet havde ikke nogen syndelig betydning, udover jeg syntes, det var cute og piget. 😛 Men ja. Ankeret. Fuck, jeg gad godt have et anker for real. Nu skal jeg bare tage mig sammen…

Jeg fik også fortalt mine forældre, at den var ægte. Det gav lidt af en shitstorm, i og med, at min far sagde, han ikke troede, jeg var så dum, og at jeg liiige skulle huske, hvad der skete, hvis man fik lavet sådan en under uordnede forhold :)) det samme gjorde min mor. #takfamilie

 

Z og jeg besluttede, at vi ville finde noget frokost, da de andre ikke var sultne. En af de studerende havde anbefalet, at vi prøvede the Coffee House, så det besluttede vi os for at gøre. Og det regnede velrigeligt, så vi træf den hurtige beslutning om, at vi da skulle have noget varmt at drikke – jeg bestilte kakao.

Jeg er lidt semiforelsket i billedet af mig? Jeg synes det blev så fint, og bare enormt cute, i T-shirt og cardigan, min bæltetaske, og et lidt genert smil, med en kakao foran sig. Og jeg kan love jer, det var en lækker kakao. Ikke fordi den var noget specielt, egentlig, men bare det, at man endelig kunne sætte sig ind på en café, og nyde noget VARMT… det var så tilfredsstillende! En lækker iskaffe, mums. Men at man kunne tillade sig at vælge varm kakao, fordi det var køligt indenfor (hvilket det er overalt grundet air condition), og regnede udenfor… Mmmh… valgte man en varm kakao i solskinsvejret, ville man hurtigt fortryde – nok er det køligt indenfor, men lige så snart man træder udenfor, ville man fortryde sit valg. Anyway. Jeg valgte også en sandwich med beef, tror jeg. Den var ordentlig klam, og jeg spiste kun brødet :)) alt for meget fedt!

Z og jeg hyggede med at tale lidt om stort og småt, og jeg havde også medbragt et spil UNO, som vi begyndte at spille – og nøj, hvor vi havde det sjovt.

Man må for alt i verden ikke undervurdere, et godt spil UNO. Og især ikke, når man vinder 😛

 

Vi gik tilbage på værelset og chillede lidt, indtil vi skulle have aftensmad. De andre piger ville gerne have sushi, og Z og jeg gloede bare sådan lidt doomed på hinanden, og tænkte “fuck mit liv”, da ingen af os var særlig meget sushi fans. Men vi valgte en restaurant, der til vores hel også solgte andet end sushi.

Sushi Sun. Ahhh, de japanske vibes strømmede ud af restauranten, og jeg elskede det. Mmh. Jeg bliver altid så sært glad i låget, når jeg er i nærheden af ting, der minder mig om Tokyo. Pls let me go back. I miss it terribly.

Anyways.

 

Z og jeg havnede ud i, at bestilte noget indbagt kartoffel-laks, hvilket smagte lækkert nok, desværre var der bare lige liiidt meget kartoffel, og ikke så meget laks. Men vi var begge tilfredse, når nu alternativet var sushi. Og dyppelsen og salaten var superlækker, så det var jo en dejlig win!

Der blev afsluttet med vandmelons-dessert (noget jeg virkelig elsker ved Vietnam – der bliver næsten hele tiden serveret vandmelon, and i’m here for it, gimme everything), og de var supersøde, fordi de var skåret ud på en måde, der mindede lidt om en fisk. Det gjorde mig sært glad.

Bagefter gik turen hjemover, og jeg vil nok aldrig stoppe med at være lidt amazed over, hvor smukt der er, med alle lysene m.v., når man går rundt om aftenen, og det er mørkt, så det måtte jeg lige knipse et hurtigt billede af.

Vi fik vendt snuden hjem, hyggede lidt, og gik så i seng, da vi skulle op og besøge det næste hospital mandag morgen…

 

Af andre anbefalinger, vi fik fra de vietnamesiske studerende, var bl.a. Tan Dinh Church, som var en lyserød kirke – jeg ville herremeget gerne have set den, men det fik jeg altså ikke gjort. Lantern Street i China Town, hvor der sjovt nok sælges lanterner m.m., dog var dette kun åbent i Mid-Autumn Festival dagene, og vi fik ikke nået derhen. Sad time. Bitexco Tower blev anbefalet, hvor man havde flot udsigt over hele Saigon/Ho Chi Minh. Pigerne tog derop og spiste en af dagene, og jeg valgte ikke at tage med – mere om det senere. Derudover War Museum, som vi besøgte i går, og Hello Weekend Market, som vi besøgte i dag (og ville stifte bekendtskab med igen på et senere tidspunkt :P).

 

Så ja, det var det for i dag. Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x