Vietnam 2018 – Dag 3 – Ben Thanh & Pool-time

Hej bloggen, og velkommen tilbage til endnu mere Vietnam!

Tror det her er den værste intro ever, men jeg ved nærmest ikke, hvad jeg ellers skal sige, så deeet. Anyway! Søndag, og vi skulle starte i skole mandag. Sidste dag til bare at slappe af, inden vi skulle til at begynde at bruge hovederne igen.

Jeg stod sent op, og gik ellers i gang med at spise morgenmad, hvorefter vi snakkede om, at skulle videre i livet, og på Ben Thanh Market. En af pigerne besluttede sig så bare lige for at smide en super unødvendig kommentar i hovedet på mig om, hvor langsom, jeg var til at gøre mig klar – og da jeg blev ked af det over det, var jeg selvfølgelig bare morgensur! 🙂 Jamen så var dagen da ellers bare gået i gang! 🙂 Lækkert! 🙂

Så min morgen startede vitterligt røvelendigt, og jeg var i et shitty mood fra start af, og nægtede at interagere i nogen form for social samtale med de andre, for i was 2 depresso. Tak for den du 🙂

Men jeg fik gjort mig klar, og jeg gik af sted, og holdt mig lidt i min egen verden, for at beskytte mig selv lidt…

Jeg mødte et sødt lille firben på vejen, som jeg selvfølgelig måtte have et billede af.

Derudover fotograferede jeg chokerende nok bygninger, og fandt den sødeste lille kaffebar, Hidden Elephant, som ser ud til at være en kaffebar, hvor man også kunne læse bøger. Too cute. Jeg glemte desværre hurtigt alt om den eksisterende, og fik derfor heller ikke prøvet den, mens jeg var af sted… vi tager da bare en tur mere så?

 

Vi nåede til Ben Thanh, som var… well, ligesom mange andre markeder, i varme lande. Dog mere sofistikeret, eller hvad man skal sige, for de havde trods alt delt afdelingerne op, så den lugtende madafdeling var “udenfor”, og man så kom indenfor til tøj- og souvenirmarkedet, hvor der så var kaffe, te og kage marked i midten.

Vi havde her æren af at se på helt friske fisk, og frøer, der blev parteret, og hvordan blodet bare løb ned i rendestenen. Ret klamt, men også en smule fascinerende. Sorry not sorry!

Jeg tror ikke, jeg købte noget, første dag på Ben Thanh, udover en cola zero, som jeg længe havde savnet (da man ofte kun kan få diet coke på resturanter osv.), så min lykke var gjooort. Derudover kan man kun få zero versionerne i dåser, mens dem med sukker i, også findes i flasker, hvilket jeg fandt MØGirriterende. Men ja. Positive thinking.

Jeg blev hurtigt ret træt af at gå på Ben Thanh, fordi sælgerne var så ekstreme ift. os, og var meget pågående, hvilket de selvfølgelig jo er, sådanne steder. Men goddamn bitch, if i wanna buy ur stuff, i will…

 

Som varmen begyndte at snige sig op på os, bevægede vi os tilbage mod hotellet, for at hoppe i rooftop poolen!

Jeg knipsede (igen) lige et par billeder på vejen. Bl.a. af min højtelskede Minnie Mouse vifte, som virkelig var en LIFE-saver i varmen (tak til manden ved Roppongi Hills, der uddelte gratis vifter til lillebror og jeg, da vi var i Tokyo), og et lille hurtigt billede af, hvor mange scootere, der kunne komme forbi (og det her var rimelig mildt, endda). Noget, man lige skulle vende sig til hernede, var, at have is i maven, og bare gå direkte over vejen, uden at tænke på, der kom knallerter kørende.

 

Udsigten fra Prague Hotel’s rooftop. Vi var rimelig tilfredse med dén udsigt. Og hey, en lækker lille rødhåret snack, der på trods af dobbeltlag solcreme på skuldrene, alligevel blev hummer-agtig i farven!? Nice.

 

Efter en tur i poolen, besluttede vi os for, at få noget at spise. Vi smuttede ned på en af restauranterne i nærheden af os, som hed LPS, Le Pub. Pigerne besluttede hurtigt, de skulle have veggie burger, så jeg hoppede med på den vogn. Uden drikkevarer, for de havde intet diet coke, og jeg nægtede at betale penge for en vandflaske, haha. Så deeet. Vi fik en sindssyg god starter, nogle peanuts vendt i sukker(?), det smagte PISSEgodt, mums. Virkelig lækkert! Så kom vores burgere, som så superlækre ud, men som jeg forestiller mig, godt kunne have smagt bedre…

Og afslutningsvis, så kom de med frugt til os, som dessert. Vi fik noget, jeg er ret sikker på var Guava, og da vi havde spist det hele, kom tjeneren så hen til os, og informerede os om, at man skulle spise skrællen på guavaen også! Så følte vi os lidt dumme 😛

Alt i alt, en superhyggelig frokost, og vi grinede, til vi græd. Efterfølgende besluttede vi os for at tage en lur, nogle længere end andre. Jeg gik i seng ved 16-tiden, og da Z vækkede mig mellem 18-20 for at spørge, om jeg skulle med ned og have aftensmad, svarede jeg iskoldt, at jeg bare skulle sove. Så jeg blev pænt liggende og sov. Og sov. Ooog sov. Sove-sove.

 

Det var alt for denne dag, egentlig sprang vi ikke det store rundt, lige i starten, for jeg tror, vi alle var lidt bombede med indtryk, og jeg havde ikke rigtig sat mig ind i seværdighederne i Ho Chi Minh, så jeg tog ikke rigtig på nogen spontane ture, ligesom jeg gjorde meget i Tokyo. Men ja. Så langt, så godt. Tak fordi I læser med.

 

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x