Vietnam 2018 – Dag 16 – Prøver vietnamesisk yoga

Hej bloggen, og velkommen tilbage!

 

Lørdag morgen stod vi op, og kom så ellers af sted til dagens destination, arrangeret af de vietnamesiske studerende. Vi skulle til yogatime hos Golden Hearts Procoach Yoga i distrikt 1, Ho Chi Minh City.

Vi stod udenfor i lidt tid og ventede, da vi ikke helt kunne blive enige med os selv om, om vi bare skulle gå ind. Det gjorde vi så til sidst. Op ad trapperne og af sted. Der blev taget godt i mod os, og det første, der skete, var, at vi blev bedt om at tage skoene af, og så skulle vi have nogle bambuslignende slippers på i stedet for. Vi blev ført indenfor, hvor vi fik en klud til at vaske os med, hvor det nu lige lystede – de fleste gjorde det i ansigtet, men this bitch havde lige brugt 30 minutter på sin makeup, så nope, not gon’ happen. Vi fik også en detox-vand, som jeg dog pænt måtte afslå, da jeg kunne dufte, der var noget citron i (jeg er allergisk overfor citron, lime, appelsin, m.v.). De forstod ikke, jeg var allergisk til at starte med, og var meget sådan “kom nu, drik, det er godt for dig!”, haha, men til sidst fangede de den, og jeg slap udenom. Til gengæld blev jeg spurgt, om jeg ville have et glas vand, og det ville jeg gerne.

Der var runde-spørgen, hvor en af dem, der stod for det, begyndte at spørge os ind til, om vi havde skader, og hvorhenne, m.m. Jeg fortalte, at jeg havde to dårlige ankler, et dårligt håndled, og et brækket haleben, da jeg regnede med, at det betød, de ville være nænsomme omkring de her ømme steder. En af de andre piger, M, blev meget overrasket over, at jeg havde brækket halebenet. Endnu mere, da hun fandt ud af, at det havde været brækket 3 gange. “Hvordan brækker man halebenet 3 gange!?” Jaaa… man er stiv, tænker jeg. Haha.

Dagens første billede blev taget i lobbyen, inden vi blev sendt ud for at klæde om. Yep, klæde om! Stakkels Z var lidt skuffet, for nu havde hun pakket yogabukser og alt muligt. Jeg var også parat i mine løse elefantbukser, men nænej, sådan blev det altså ikke…

Så sådan ser man ud, når man lige har skiftet til yoga-outfit. Tøjet var aaalt for stort, så jeg ved ikke, hvad dælen jeg lignede, men det var altså sådan, man skulle være klædt på.

Vi fik en rundvisning, da vi var der lidt før tid. Hele konceptet gik ud på de her 7 chakra, der er i kroppen, og hver etage vi kom på, repræsenterede en af disse. Vi blev hurtigt ret udmattede alle sammen, af at gå op af trapperne til hver etage… Men da vi nåede toppen (eller næsten toppen?), kom vi ud i en lille meditationshave, de havde, hvor vi fik taget billeder.

Først skulle vi lave en lotusblomst med hænderne, derefter posere virkelig yoga-agtigt. Jeg havde a hard time, for jeg kunne ikke stå på anklen særlig godt, whoops.

 

Da rundvisningen var færdig, kom vi ind i et rum med små, tynde madrasser. Vi blev hver vist hen til en madras, og der kom en tilhørende dame hen til os. What now?

Jeg tror vi alle var af den opfattelse, at yoga var noget, man gjorde efter en instruktør. Og jeg troede egentlig, da vi fik enkelte yoga-instruktører, at vi så skulle lave 1-1 yoga, måske. Men nej. Vietnamesisk yoga er ikke heeelt det samme som dansk og amerikansk yoga. Først skulle vi lige sidde lidt overfor hinanden og mmh’e, og lige komme i zen. Derefter blev vi bedt om at ligge os ned, og så gik instruktøren ellers bare i gang. Man skulle vitterligt ikke gøre noget som helst, de gik bare i krig med ens krop, mens man lå og slappede af – fedt nok! Det var lidt ligesom massage, og det var superlækkert, for de kom jo omkring alle de rigtige steder, og fik ordentligt fat og strukket ud i en, og nogle gange bøjede de ens led helt ud i yderligheder, hvor man bare tænkte “ja min hofte hopper sgu ud af led lige om lidt du”, haha. Det var en vild oplevelse. Men de strakte alle led i kroppen godt ud, og bevægede dem i alle mulige (og nærmest umulige) retninger. Nogle gange bad de en om at tage fat i deres arme og løfte en del af kroppen op, f.eks. ryg og arme, og bagefter skulle man slappe af, og så drejede de ellers bare en rundt, mens man slappede heeelt af. Virkelig mærkelig fornemmelse, at skulle give sådan slip!

Og så kom der ellers fokus på de steder, vi havde ondt. Jeg fik så sygt meget udstræk og massage, de steder, jeg havde ondt, så det halve kunne være nok! Jeg lå på madrassen og måtte kæmpe for ikke at græde, fordi det gjorde så forfærdeligt ondt i mine ankler (jeg fandt senere ud af, at de begge havde været ofre for en kraftig forstuvning, og det gjorde selvfølgelig ikke helingsprocessen bedre, at jeg konstant overbelastede dem, så de var fucked i forvejen, og den store opmærksomhed på dem under yogaen gjorde det ikke bedre). Da vi var færdige, måtte jeg også sige, da en af dem, der kunne bedre engelsk spurgte, om det var godt, at jeg faktisk havde rigtig ondt. Jeg blev spurgt om, hvorfor jeg ikke havde sagt noget før, osv., men hende min yogainstruktør var så sød omkring det, og sad med mig i noget tid efter de andre var gået, og varmede sine hænder op, og lagde dem rundt om den ankel, der havde det værst, for at varme den, og for at give mig god chakra og karma ind i anklen. Dette vidste jeg godt, fordi jeg har gået til afspænding før, hvor vi nogle gange, især efter qigong-øvelser, laver det samme. Vi skal gnide hænderne mod hinanden, så de bliver helt varme, og give lidt ekstra kærlighed til et bestemt område, ved at lægge hænderne derpå. Og hende, der kunne bedst engelsk, forklarede mig, at min yogainstruktør havde rigtig meget god karma og kærlighed. Det tvivlede jeg ikke på.

Som sagt, hun varmede min ankel godt igennem med sine hænder, mens de andre var gået. Hun fortalte mig også, at hun kunne mærke knoglen på min ankel var lidt udadroterende på venstre side, som var den, der var mest øm. Det skulle knoglen selvfølgelig ikke være, så hun anbefalede, jeg så en læge. Avs du. Jeg vrikkede om på den i juli måned, og den var ikke helet – hvis knoglen stak ud, forklarede det selvfølgelig en del af mit problem…

Bagefter skulle jeg over i en sauna, hvor vi skulle meditere. De andre sad allerede klar derinde, så det var lidt akavet, jeg kom humpende ind til sidst. Vi skulle sidde i skrædderstilling, hvilket jeg ikke kunne pga. mine ankler, så i stedet måtte jeg bare sidde lidt ligesom på billedet, og så skulle der varme saltsten omkring mine ankler, for at bevare det gode, helende blodflow. De andre hjalp med at hælde sten på.

Som vi sad derinde og mediterede, og trak vejret roligt, blev jeg dog træt i ryggen, og lagde mig derfor ned. De andre kiggede lidt, men gjorde de andre piger opmærksomme på, at de også gerne måtte lægge sig ned. De sagde, at havde man hjerteproblemer eller højt blodtryk, og blev utilpas, skulle man forlade saunaen. Jeg havde det ret okay. Altså jo, man svedte da… men det var tydeligt at se på de andre, de svedte meget. Sveden haglede af dem, og de var nærmest helt gennemblødte. Jeg havde det helt okay, for jeg var så vant til at gøre de her ting i afspænding, for det næste, der skete, var, at vi skulle mærke forskellige dele af vores krop, mens vi sad der i tavshed. Så jeg var på hjemmebane. Det var bare lidt varmere, end jeg normalt er vant til. 😛

Afslutningsvis kom vi ned i et rum, hvor vi fik serveret noget suppe/mos og en kanelte, som faktisk smagte vildt godt. Så snakkede vi med en traditionel medicine professor, der forklarede, han ville møde os igen i uge 4 af vores forløb, hvor vi skulle besøge hans hospital. Spændende! Han spurgte også, hvad mine ankler fejlede, og jeg måtte akavet fortælle, jeg havde vrikket om på højre ankel i maj måned, og haft svært ved at løbe på den m.v. siden, og at jeg havde vrikket om på venstre ankel i juli, efter min kæreste bragede ind i mig, og den heller ikke havde helet, da jeg ikke havde kunnet rotere i det led overhovedet… for dælen altså.

Bagefter tog vi på Hello Weekend Market igen, da det lå i nærheden denne weekend. Jeg bestilte nogle chibi-tegninger, som jeg ville give til min familie som souvenir – en til min farmor, en til min farfar og hans kone, og en til mine forældre (som jeg dog selv endte med at beholde). Bagefter spiste vi alle sammen på Lotteria, og nogle af pigerne tog en taxa hjem, mens jeg selv og nogle af de andre gik hjem (en times tid). Virkelig hyggelig tur. Tilbage på hotellet slappede vi af, og om aftenen spiste vi ude på Baba’s Kitchen, som var en indisk restaurant i vores neighborhood. Jeg har ikke smagt indisk før, og fik anbefalet butter chicken, så det tog jeg, sammen med ris og selvfølgelig naanbrød. Det smagte superlækkert.

Virkelig lækker mad, og supersødt personale. Vi fik lækre appetizers og dessert gratis med. Mums.

 

Tilbage på hotellet fik jeg afleveret mine bestilte tegninger.

De så således ud, og jeg ELSKEDE designet, men var superked af, at jeg havde fået brune øjne og brunt hår, så jeg spurgte, om de kunne lave det om… de ville kigge på det i næste weekend. Superlækker service!

Og lige endnu et billede af yoga. Alt i alt en rigtig god dag, med masser af hygge og spændende ting.

 

Tak fordi I læser med!

Glem ikke at følge mig her eller på bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x