Tokyo - Dag 8 - Ebisu

Tokyo – Dag 8 – fra Ebisu til Oedo Onsen

Efter at have spist en lækker frokost, *haps, haps* på Doutor, besluttede vi os for at gå mod metroen. Vi fandt så ud af, det ikke var metroen, vi skulle med – men derimod toget!
Så vi smuttede op til toget i stedet, og tog den grønne Yamanote Line, og jeg tror vi tog denne til Osaki Station, men jeg har ingen idé. Derfra spurgte jeg oppe, hvor man køber billetter, hvordan vi kom til Oedo – jeg fik at vide, at jeg skulle tage en bus, hvilket var ordentlig besværligt, så vi fløj af sted ud af døren og ned, og ledte efter bussen – da jeg spottede, hvor den var (og vidste, tiden var knap) spurtede vi af sted. Desværre virkede det til, at der ikke var nogen fodgængeroverfelter, kun trapper op og ned, og det havde vi ikke tid til. Så da der ikke kom nogen biler, spurtede vi over vejen, hoppede over et hegn, og videre over vejen, hvor vi kom hen på busstoppestedet. Her fik vi taget bussen, og jeg tror, at vi tog til Telecom Station? Men det er mig endnu forholdsvis usikkert…. Faktum er, vi kom frem.

Vi smuttede ind, forhørte os lige, om vi var rette sted. Vi blev bedt om at tage skoene af, da vi kom ind, og fik et skab, til at ligge skoene i. Her gik vi videre over for at købe nogle biletter, hvor vi fik udleveret armbånd, og fik at vide, vi bare betalte senere – derefter blev vi sendt over, for at finde yukataer (sommer kimonoer). Jeg bad om en størrelse small, da jeg kom ind i kvindeomklædningsrummet, fandt jeg ud af, det var en M! Og den var desværre for stor, så jeg måtte ud og bytte den. Herefter klædte jeg om blandt de andre kvinder, hvilket i sig selv var noget af en oplevelse. De fleste var ret velkendte her, virkede det til. Sløjferne om deres yukataer var så smukt bundet, og de sad i små båse med spejle, hvor de friserede sig osv., der var en masse hår-produkterne og fugtighedscremer til rådighed. Jeg gjorde mit bedste for at binde min pænt, haha.
Jeg mødtes med min bror “på den anden side” af omklædningen, også iført yukata.

IMG_6610 IMG_6611 IMG_6608 IMG_6609

Oedo Onsen, er  – obviously – et onsen, dvs. et varme kilder-bad. Dog havde de bygget en temapark, der skulle minde om Edo-tiden rundt om badene, og et lille “vandløb” udenfor, der var bygget til stimulering af fødderne osv. Jeg troede Edo-byen ville være udenfor, men den var indenfor. Lillebror mente, det var for at bevare hyggen; vægge og lofter var malet blåsorte og med stjerne, så det hele mindede om en “aften” i Edo-byen, og derfor fungerede denne illusion jo bedst, hvis det hele tiden var mørkt.
Dog bestod “Edo-byen” primært af spisesteder, der var en enkelt souvenir-shop-ting, og så var der to-tre “spil” eller lignende, aktiviteter. Der var noget, med nogle kort, og der var noget, hvor man skulle fiske noget op, og så var der noget shuriken-kast (kastestjerner). Alt var dog på japansk, og de talte ikke engelsk.

Japan 2 671 Japan 2 669 Japan 2 670 IMG_6629

Vi gik lidt rundt og så på de forskellige ting, vadede omkring i parken og lignende, og bare generelt hyggede os. Der var noget fiske-fodbad, men det kostede penge, så det droppede vi… haha.
Henover aftenen, blev vi enige om at gå hver til sit i onsen-badene. Disse var kønsopdelt, så vi kunne af gode grunde ikke være sammen.
Da jeg kom ind, fik jeg udleveret to håndklæder – et stort håndklæde, og et lille “badehåndklæde”. Jeg fik et skab, hvor jeg kunne lægge mine ting ind, samt det store håndklæde.
Det var en lidt sjov oplevelse, fordi man jo går rundt nøgen, haha. Alle gik rundt uden tøj eller badetøj, og havde kun det lille badehåndklæde foran sig, præcis ligesom i de mangaer, man læser – hvis man gør sig i den slags, selvfølgelig, haha.
Da jeg kom ind i selve badet, var der små træbaljer, hvori man hældte varmt vand, som man så hældte ud over sig selv og vaskede sig med – der var også brusere over i hjørnet, men jeg valgte at køre den autentisk, hehe.
Herefter gik jeg rundt i de forskellige bade; alle de varme, i forskellige temperaturer, og der var også varme bade udenfor, der var mere autentiske. Der var to bade udenfor, der var i sten, og selvfølgelig med meget varmt vand i. Dertil var der nogle store baljer, man kunne sidde i (1-2 mennesker), hvor man kunne slappe af, hvilket jeg gjorde. Jeg lå også på nogle af stenene med fødderne i vandet og slappede af i solen. SÅ lækkert.
Jeg gik indenfor igen i de varme bade, i massagebadet, eller hvad man nu skal kalde det og videre. Jeg prøvede også saunaen, i hvert fald en af dem – var ikke sikker på, om det kostede ekstra, hehe. Men den jeg var inde i, duftede kraftigt af noget pebermynte, så det blev hurtigt meget uudholdeligt derinde.
Til sidst var jeg så udkogt, men vi havde aftalt 1,5 time i badene, så lillebror var jo nok ikke færdig endnu… så hvad gør jeg? Jeg besluttede mig da for at gå i det kolde bad – og det var virkelig koldt, men også rigtig dejligt afslappende. Her sad jeg og afkogte lidt, og mødte et par canadaiere, der enten var japanere også, eller noget i den stil, jeg blev ikke klog på det, men de var meget søde – en datter og hendes mor, og vi samtalede lidt.
Afslutningsvis var der nogle båse – en masse båse. Hver bås var udstyret med et spejl, en skammel, en vask, en bruser, en balje, shampoo, balsam, sæbe, creme, og andre ting. Mange af japanerne sad dér i lang tid og friserede sig osv., det var meget sjovt at se – jeg indtog selvfølgelig også en plads, hvor jeg vaskede mig og gjorde mig klar.

Herefter mødtes jeg med min bror ude foran igen, han var allerede færdig, da jeg kom ud. Her besluttede vi os for at gå en madrunde, og se, hvad vi ville have. Jeg var lidt hooked på sushi; jeg er ikke totalt vild med sushi, men jeg tænkte, at det jo næsten var “obligatorisk”. Det var dog ret dyrt, så vi endte med endnu en portion Ramen. Vi ville gerne have haft en børnemenu, fordi vi var ikke specielt sultne, men det kunne vi ikke… så vi bestilte en normal, og delte så denne.

FullSizeRender IMG_6625

Efter middagen gik vi lidt rundt igen, jeg måtte jo – hehe – prøve noget shurikenkast, det kostede 400 yen for 7 kast, og jeg ramte ikke med så meget som én eneste :)))) rest in peace, jeg fik dog et knæklysarmbånd for at prøve, haha. Men ja, jeg var dårlig as hell. Lillebror købte en snack, men fordi jeg jo havde brændt pengene af på shuriken, købte jeg ikke noget – og var heller ikke synderligt interesseret, var faktisk lidt kvalm, haha.

IMG_0525 IMG_0523

Det var meget sjovt derinde; jeg rendte jo rundt med en pung, men det var ikke nødvendigt, for de scannede bare de armbånd, vi havde på, så man betalte det hele samlet. Det var ret smart. Jeg gik en tur i gavebutikken, for at finde en yukata (havde tidligere ledt efter en i Uniqlo, da de havde billige yukataer, men de var ikke så kønne, syntes jeg), men de var også grimme as hell, så det blev ikke til noget xD
Afslutningsvis satte vi os i et af relax-rummene, hvor vi bare slappede af, jeg spillede selvfølgelig Pokémon (da der var gratis wi-fi indenfor, u go oedo onsen!!), og snakkede med mine forældre på facebook. Til slut besluttede vi os jo så for at tage hjem.

Så vi fik gjort os klar, og betalte. Vi kiggede på yukataer, og der var en der var okay pæn – og billig – men jeg tænkte, jeg nok kunne finde en pænere… den kostede ca. 3000 yen, og jeg troede faktisk, den var dyrere her, end andre steder, som mange andre ting jo er – det skulle dog vise sig, ikke at være tilfældet, men det var jo ikke til at vide.

Vi tog bussen, og det var – ærlig talt – lidt svært, fordi busserne er ikke helt ligesom toge og metroer, så der var det meste på japansk, og det var lidt svært at finde ud af, hvilken fucking bus, vi skulle med. Men jeg havde vidst nok forberedt lidt hjemmefra, så jeg kunne sammenligne de japanske tegn, indtil jeg fandt den rigtige bus, hehe. Heldigvis er der wi-fi i busserne, så jeg tjekkede jo, hvor langt vi skulle osv., og jeg fandt frem til, at vi skulle med en metro, når vi stod af… men da jeg kiggede nærmere, var der kun 20 minutters gåtur til hotellet, så jeg blev enig med mig selv om, ikke at betale 12-15,- for at tage metroen.
Vi stod af, og begyndte at gå, og efter at have gået et godt stykke, blev jeg lidt i tvivl, for jeg genkendte sådan set ikke rigtig noget, og jeg var meget i tvivl om, hvor fanden jeg var.

Vi prøvede at spørge en dame, der kom op fra en metro, om hvordan vi fandt vores hotel, men hun holdt bare hånden op som et “nej” og gik videre. En anden dame spottede, at vi så godt forvirrede ud, så hun spurgte, om vi havde brug for hjælp. Hun fortalte os, vi kunne tage metroen, for vi var ret langt væk – jeg sagde pænt nej tak, og at vi gerne ville gå xD
Hun forklarede os så, hvilken retning vi skulle gå, og blev enig med sig selv om, at følge os på vej. Så hun trak sin cykel af sted og gik sammen med min bror og jeg, og viste os vej gennem de små, smalle gader, og så videre, og vi small-talkede lidt, selv om hendes engelsk ikke var vildt godt – men hun kæmpede med det og var meget snaksagelig. Da vi nåede til Eitai Bridge (som jeg faktisk troede var en anden bro, vi havde krydset mange gange), bad hun os bare gå lige ud, og så skulle vi nok komme til hotellet… hvilket vi gjorde.

Da vi gik selv, sagde lillebror, at han havde været lidt mistænksom og klar til at slå hende ned med paraplyen, hvis der skete noget, og sagde, han havde det så dårligt med sig selv over det… jeg grinede og sagde, at det var der sgu ikke noget i vejen med – det er jo ofte søde mennesker, der er syge i hovedet, ellers ville man jo ikke stole på dem til at starte med? Better safe than sorry <3 men hun fik os også gennem en del gyder, det var sgu småskummelt xD
Men vi fandt langt om længe hotellet, det tog vel 1-2 timer at finde det, men vi kom hjem, og lagde os straks til at sove. Vi var begge jævnt udkørte, hehe.

Japan 2 677 Japan 2 667 IMG_6620

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘, så du ikke misser de sidste fire-fem indlæg om min tur til Japan – og alt andet mellem himmel og jord, der kom senere. <3 Du kan enten bruge bloglovin’ profil, facebook eller mail.

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tokyo - Dag 8 - Ebisu