Tokyo - Dag 7 - Ueno National Science Museum

Tokyo – Dag 7 – Ueno Zoo & Akihabara By

Velkommen tilbage <3 Som sagt smuttede vi i Zoologisk Have, som det næste. Det kostede kun 35,-, eller 600 yen. Vildt! Det kunne DK godt lære lidt af, hva’, hehehehehe.
Vi fandt dog hurtigt ud af, hvorfor det var så billigt. Selve Zooen var fin nok, men mange af tingene havde store tremmer for, som det vil kunne ses på billederne, og burene var små, og ikke overdrevent dyrevenlige – men det var jo ikke til at vide, da vi gik derind. Dog lå haven rigtig godt, og det var i flotte omgivelser, og de havde spændende dyr – bl.a. den kæmpe salamander, vi have set på museet tidligere på dagen! Dog fik jeg ikke taget billede, da den var lidt ulækker, haha. Nok snak, I vil vel gerne se dyrene? Jeg har valgt, at jeg bare smider billederne ind herunder uden videre forklaring – de fleste af jer, kan jo nok godt genkende dem uden forklaring 😛

Japan 2 429 Japan 2 572 Japan 2 571 Japan 2 550 Japan 2 434 Japan 2 443 Japan 2 459 Japan 2 469 Japan 2 488 Japan 2 499 Japan 2 503 Japan 2 511 Japan 2 518 Japan 2 527 Japan 2 536 Japan 2 539 Japan 2 555 Japan 2 559 Japan 2 565 Japan 2 577 Japan 2 582 Japan 2 584 Japan 2 594

Til sidst måtte vi prioritere lidt, hvad vi gerne ville se, da tiden løb fra os. Jeg synes dog ikke, at vi som sådan blev stressede, eller ærgrerede os over noget. Vi fik ikke set pelikanerne (tæt på), girafferne, næsehornene, zebraerne, ulvene og kænguruerne – eller børnezooen. Men det er fint nok – vi har jo set dyrene før, så det var jo ikke en kæmpe katastrofe, ikke at få set det. I stedet prioriterede vi at se de to pandaer, der var ved indgangen, som vi ikke startede med at se, da der var mange mennesker. Det har jeg dog desværre ikke billeder af, men jeg ved, min bror fik nogle gode billeder.

Vi gik tilbage til stationen over mod Hard Rock Café, for at få os en bid aftensmad dér.
Da vi ankom, var der en kvinde, der spurgte, om vi ville have et bord til to, hvortil vi nikkede – men straks efter afbrød en ung fyr, at vi altså ikke kunne få lov til at spise der, da de havde privatfest i aften. Han sagde, vi kunne komme tilbage i morgen, hvortil vi svarede, at vi ikke ville være i byen i morgen, så det kunne jo ligesom være ligegyldigt.
Han løb efter os, da vi gik over i shoppen, for at give os nogle cuponer – 5$ rabat, tror jeg, det var. Men vi sagde, at det kunne vi jo ikke bruge – det var jo ligegyldigt at have kuponer, når vi ikke kom tilbage til byen? Det kunne han selvfølgelig godt se, så han beholdt kuponerne. Hvorefter jeg huskede, at vi jo egentlig skulle tilbage til byen, når vi tog strækningen Ueno-Asakusa, som vi skulle, en af de andre dage.
Oh well, shit happens. Vi besluttede, at så var det bare sådan, det var.
Vi kiggede lidt i shoppen, men fandt ikke umiddelbart noget interessant – en T-shirt, den hvide plain, hvor der stod Ueno på, overvejede jeg lidt… men lillebror var stålsat på, at det kunne man ikke, hvis man ikke havde spist der. Jeg var tilbøjelig til, til sidst, at give ham ret (det havde intet at gøre med, at jeg besluttede måske at købe den, og så glemte jeg at spørge min mor, og tog beslutningen om at lade være/glemte det, nejnej).

Herefter fulgte vi den store vej, fra Ueno og hele vejen ned til Akihabara. Det tog 20-30 minutter, så det var ikke så galt, og der var masser, at se på, på vejen. Bygningerne var høje og flotte, så vi klagede skam ikke – det var lidt varmt, men sådan er det jo.
Her ledte vi efter Mandarake Complex. Jeg vidste, den lå tæt på en Animate-butik. Mandarake lå nemlig ned af en sidegade, og var en stor, sort bygning, havde vi set tidligere på Google Maps, og Animaten lå vidst på modsatte siden af vejen (så når man så den, skulle man dreje i modsatte side af vejen, ned af første ledige sidegade).
Det var bælgmørkt, og der var masser af Maid-piger, der gik rundt og uddelte brochurer og kuponer, til diverse spisesteder, præcis ligesom taget ud af en manga.
Vi fandt Animaten, drejede og ganske rigtigt – den otteetagers høje bygning var tydeligt at se.
Vi smuttede selvfølgelig ind, og besluttede os for, at tage elevatoren op til 8. etage, og så ellers bare tage en etage af gangen, og trapperne ned.
Vi nåede en etage, hvor vi lige nåede at gå rundt, indtil jeg hev fat i lillebror og sagde, at vi måtte videre… nu.
“Hvorfor?” spurgte han, hvortil jeg bare svarede: “Ja, vi er i porno(hentai)-afdelingen, så lad os smutte, ikke.” og væk var vi xD
På en anden etage, var der FYLDT med alverdens kort – Pokémon, Yu-Gi-Oh, what not.
Her fandt lillebror jo så gudekortene… til 1000 yen pr. stk, dvs. 60-70 kroner. Bruh? Og de var på japansk? Jeg spurgte, om han virkelig var villig, til at give det… det var han.
Han snuppede et blåt og et gult. Hvortil han så fandt ud af, at det blå kort også var blåt på bagsiden… det gik jo ikke. Så kunne man jo se, at han havde kortet i sit deck, når han spillede. Jeg spurgte, om han så var interesseret i et andet kort. Det var han ikke.
Han fik købt sit gule gudekort, der også var lidt kraftigere gult på bagsiden, men det betød ikke så meget, da alle kortene var lidt forskellige i bagsiderne. Nå.
Der blev ikke købt nogle mangaer, da de, ja, var på japansk.

Vi var begge to godt ømme i fødderne, så vi besluttede os for, at tage nærmeste metro hjem – det betød, vi skulle med Ginza-linjen, som stoppede lidt længere fra hotellet, så jeg skiftede over til en anden linje, da dette var muligt… og måtte derfor betale dobbelt op på billetten, hvilket jeg ikke lige havde forudset :)) udelukkende, fordi jeg var øm i fødderne, og ikke gad gå 5 minutter længere…. jesus. Dumt…….

Nå, vi kom hjem.
Dagen inden, havde vi spurgt japaner-karatemanden, om han kendte nogen gode Ramen-steder. Han havde forslået, at vi spurgte i receptionen. Så det besluttede vi os for at gøre.
Det viste sig så, at de faktisk havde et “food-map”, hvor de havde skrevet forskellige restauranter på, og hvad de serverede, i nærområdet. Damen forslog især 2 ramenrestauranter, hvor jeg fik lillebror til at vælge et.
Så gik vi ellers af sted.

Vi ankom indenfor 10 minutter, selv om der ikke ligefrem var meget skiltning – og faktisk ingen engelsk skiltning. Vi så bare et skilt med en mangalignende figur, der åd nudler, og tænkte, det måtte være her. Vi forhørte os, og fyren sagde bare ja… jeg tror ikke, han forstod os, så jeg er egentlig stadigvæk ikke sikker på, om vi havnede det rigtige sted, haha. Jeg troede, jeg havde taget et foodmap med hjem, men det har jeg ikke 🙁 så jeg kan ikke engang give et fingerpraj om, hvad jeg troede, den hed.
Ohwell.. Der var to skåle, den ene kostede 450 og den anden 900 eller 1000. Vi spurgte, om det var forskellen på en stor og lille.
“No. Pork.” Og vi stod bare?? “This. Only one pork. This. Four pork.” Og vi stod??? Fandeme dyrt for lidt ekstra kød?? Så vi valgte selvfølgelig bare den til 450 yen.
Så forsøgte vi at bestille drikkevarer. “Do you have any coke? Coca Cola? Cola?” Og han fattede intet.
Til vores held kom der en yngre japaner hen, der havde siddet i modsatte hjørne af os, og forklarede, hvad vi gerne ville bestille – vi takkede mange gange, og fik vores cola. Og lidt senere: vores ramen. Jeg nåede i øvrigt lige at spotte, at en flaske sake kostede 600 yen (meget billigt?), og det gik lidt mere op for mig, hvordan middagen i går, var endt med at koste så meget…
Jeg må sige: jeg er fandeme glad for, at vi fik smagt det Ramen, dér. For det smagte fandeme godt, er du helt sindssyg. Kødstykket var i øvrigt rimelig stort, så det gav mere mening nu, at den anden skål var dyrere… nok om det… fuck, den ramen var altså bare lækker-lækker, det kunne jeg ellers godt have spist, hver dag. Portionen var dog lige stor nok til mig, selv om jeg ikke havde spist frokost, og oven i købet spiste meget sen aftensmad…
Men det kan varmt anbefales, hvis I tager til Japan – få smagt det Ramen der!
– Naruto… mange tak 😉

IMG_0480 IMG_0482 IMG_0483

Glem ikke at følge med på Bloglovin’, for ikke at misse et spændende indlæg – tingene spidser til nu, og der er ikke længe til, vi skal hjem igen…. 5 dage, for at være helt nøjagtig! Du kan følge med profil, facebook eller mail.

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tokyo - Dag 7 - Ueno National Science Museum