Tokyo - Dag 6 - Korakuen & Harajuku

Tokyo – Dag 6 – Traditionel Japansk Middag

14040211_10154481190718011_688776724617142828_n

Min bror havde sagt, at karatefolkene ville holde noget “barsjov” inden vi skulle ud at spise, nede i lobbyen, og vi havde besluttet ikke at tage med.
Da vi kom derned, var de dog godt i gang med Gin & Tonic, så jeg snuppede også lige en omgang – som blev blandet meget stærkt…. bruh?
Lillebror nøjedes bare med noget soda af en art. Vi sad og snakkede lidt, en drink blev til en til, og vi snakkede videre, og middagen blev rykket fra 18:00 (tror jeg), til 18:30 eller 19:00.

Vi kom af sted i taxa, hvilket vi splittede mellem 4. Vi skulle åbenbart ikke ret langt, så det blev kun 200 yen pr. person – ca. 14,- at the most… det er jo ikke galt!
Vi kom ind i restauranten, jeg ved faktisk ikke, hvad det var for en – vi havde ikke fået navn på den, men det var en traditionel japansk restaurant. Vi kom ind, og jeg blev placeret ved siden af min lillebror, og en af karategutterne.
Der var en lille klud pakket fint ind (jeg troede det var noget, man kunne spise), men det viser sig, at kluden var vædet, og det var kotyme at “vaske” hænderne i kluden mellem hvert måltid – interessant.
Tøserne fik bestilt noget hvidvin at drikke, og jeg bestilte en cola – jeg fik også valget om lidt hvidvin, hvilket jeg takkede ja til. Normalt bryder jeg mig ikke om hvidvin – eller vin generelt – men det smagte overraskende godt.

Først fik vi lidt salat og noget rå fisk.
Jeg er meget kræsen – og bange – for nyt mad, og derfor turde jeg ikke rigtig spise noget, jeg ikke var sikker på, hvad var. Da jeg ikke læser japansk, eller forstår det, var det lidt svært for mig at vurdere, hvad der var hvad… jeg tror jeg fik spist 1 stykke fisk, som jeg dyppede i soya.
Jeg er nemlig også typen, der hurtigt får brækfornemmelser, især over ting, jeg ikke kan lide; heriblandt æblemos og kartoffelsalat kan nævnes… derfor havde jeg ikke rigtig lyst til at prøve noget, jeg ikke var sikker på, jeg kunne lide eller håndtere at forsøge at spise. Jeg følte ikke for at knække mig i selskabet :))
Jeg drak min hvidvin, vi skålede, min lillebror bad mig holde lidt igen, og jeg var lidt “jaja – det er vin, rolig nu”…
Han fortalte mig så, at det var sake (japansk risvin). Jeg forhørte mig lidt, og de sagde, det bare var japansk hvidvin, så jeg accepterede det og drak mere. Vi skålede, der blev holdt taler, etc. Pludselig skulle vi skåle igen, og da jeg havde drukket halvdelen af glasset, gik det op for mig…. at mit glas havde været tomt? Forvirrede sad jeg lidt ??, men det viste sig, at karategutterne simpelthen bare fyrede sake i mit glas, hver gang jeg havde drukket ud!

Lidt senere kom “hovedretten”, der bestod af friturestegt fisk og grøntsager.
Jeg fik min lillebror til at prøvesmage tingene, og så fortalte han mig, hvad han tænkte, jeg ville kunne lide – min bror er bare mere modig end mig, hehe. Jeg fik spist lidt fisk, og en enkelt friturestegt græskar – fucking weird…. men smagte fint nok. Jeg var lidt ked af, der ikke var flere af de fisk, jeg godt kunne lide :/ alt i alt, fik jeg ikke spist meget mad. Der var også lidt tofu, men det var gråt og smagte mærkeligt, så nej tak…
Vi hyggede os gevaldigt til middagen, og lillebrors sensei lavede en meget flot tale til ham – og jeg skulle lige vænne mig til, at når sensei 1 eller 2 snakkede, så skulle man holde sin kæft… whoopsie, noget Cecilie ikke var, og aldrig bliver, god til.
Aftenen fortsatte i god stil, jeg lærte lidt om “smash your brand” konceptet, karategutterne var alle ret søde – selv om de var lidt…. gamle, haha. Ældre end mig, i hvert fald… og med mere end 10 år.
Vi drak sake i stor stil, og inden vi skulle forlade restauranten, kom der også lige ris omhyllet i tang – det var også traditionelt, at man i slutningen af et måltid serverede dette. Der var ikke nok til alle, så jeg sprang over, hvilket jeg fortryder :/ men sådan er det jo.
Min lillebror havde ved flere lejligheder bedt mig chille lidt, men nejnej, det var jo “bare” hvidvin….

Da jeg skulle op og tisse, fandt jeg for alvor ud af, hvor stiv jeg var.
Det ramte som en hammer, og jeg kunne fucking ikk gå lige :)))) fucking pinligt, og jeg havde en rigtig swing dress på, så jeg stod bare der “concentrate, u can do it, u got this”……
Jeg kom tilbage fra toilettet og drak ud, hvorefter vi gik videre…. pattefucking stiv 🙁 middagen kostede 4.000 yen pr. person, og jeg døde næsten…. 300,-? Jeg syntes det var meget, nu hvor jeg stort set ikke havde fået noget at spise! … men det gik senere op for mig, at sake også kostede en del, og det havde jeg jo flittigt drukket af….
Vi blev enige om, at smutte på en bar, og jeg spurgte lillebror, hvordan han havde det med det – han havde valgt ikke at drikke (klogt). Han sagde, det var fint nok, han ville bare tage hjem, når det blev sent..
Jeg husker ikke, om vi tog taxa eller gik – jeg mener, vi gik.
Det skal lige siges, at en af karatefyrene boede i Japan, så han snakkede sproget, og det var ham, der havde sørget for vores festmåltid, og han ledte os videre, til en af de små barer.
Vi kom rigtig ud at se lidt; vi gik i de små gader, hvor der var en bittelille karokebar, som jeg desværre heller ikke husker navnet på :/ både fordi jeg var stiv, men også fordi det stod på japansk, hehe. Han sagde, at mange af disse steder, ville man jo ikke se, hvis man ikke kendte dem – så på den måde var det rart at gå med en stedkendt, så man så en anden side af Japan.

Vi kom ind, 10-20 mand, i den lillebitte bar. Det var et komisk syn, og nogle af karategutterne sang karaoke, med en af de andre i baren – da denne skulle gå, gav han drinks til hele bordet – yay! Jeg fik en fucking stærk drink :))) ofc.
Min lillebror sang “Let’s Groove” sammen med en af de andre karatefyre, og det var komisk, da ingen af dem kunne mere end omkvædet. Sensei’erne sang også karaoke, og levede sig rigtig ind i det, med tonelejeændringer og hele pivtøjet – det var så grineren!
På et tidspunkt skulle jeg tisse – som man jo skal, når man “hydrere sig” :))) og jeg gik med min lillebror, men jeg kunne selvfølgelig ikke finde toilettet, fordi jeg var så fucking lortestiv, så jeg sagde bare til ham, han lige måtte holde udkig, og så gik jeg ind i en gyde og tissede :((( not gonna lie, jeg gør den slags jævnt tit…… men det var sgu første gang, jeg gjorde det med min lillebror xD
Aftenen tog et lidt skidt turn, men det blev der rettet op på, og vi hyggede os helt fantastisk.

Da stedet skulle til at lukke, ville min lillebror gerne hjem – jeg ville gerne i byen… jeg var jo ordentlig turnt up!
– så lillebror blev sendt ALENE, af sted i en taxa mod hotellet, og vi kørte i flere taxaer mod et sted, hvor vi kunne party-bacardi’e.
Jeg blev lidt overrasket; køreturen var ret lang…. kostede sikkert en del…. for da jeg steg ud af taxaen, var vi fucking i Roppongi!? Det ligger en god del fra Kayabacho…. der kom man sgu ikke lige hjem fra……
Diskoteket, eller hvad man nu skal kalde det, var fedt nok. Folk dansede, der var masser af musik, vi plørede drinks og shots ned, jeg holdt dog igen…. tror jeg sippede lidt på noget vand, fordi alle var ih og åh så bekymrede, og jeg havde jo nok drukket for meget, og blabla…. sandheden var, at jeg var pissebekymret for min lillebror. Jeg kunne jo ikke komme i kontakt med ham, da der ikke var noget wifi, og jeg ville egentlig bare gerne vide, om han var sikkert hjemme på hotellet 🙁 så jeg havde lidt svært ved at nyde resten af aftenen, desværre.
Vi tog hjem, det kostede ca. 1000 yen pr. person – ca. 60-70,-.

Jeg var hjemme på hotellet ved 5-tiden, og da jeg trådte ind, lå min lillebror selvfølgelig safe and sound i sengen og sov <3 Jeg skulle have sko osv. af, og da jeg tjekkede klokken, gik det op for mig, min skærm var flækket på min iPhone :/ hvilket jeg somehow skrev til min mor, lol. Herefter skrev jeg til en fyr, der laver iPhones, og spurgte, hvor meget, det ville koste… vi chattede lidt, og dum som jeg er, skriver jeg “tak, jeg ser på det <3<3<3″….. why :)))
Nå, i stedet for at svare mig, ringer min mor så til mig over facetime, og vi snakker lidt, og jeg står fucking stiv – og nøgen, fordi jeg havde taget min kjole af :)) og forsøger at samtale med hende hahahahaha.
Da samtalen var slut, krøb jeg i noget nattøj og direkte i seng. Jeg var helt kvæstet.

Vækkeuret ringede kl. lidt i 7, og som den gode lillebror, min bror nu er…. slukkede han det, og lod mig sove videre 😛

Glem ikke at followe mig på Bloglovin‘, enten med profil, facebook eller email <3

– Cecilie x

PS. Der blev sidenhen lavet et indlæg fra karate-folkene om Keiko og oplevelserne i Tokyo, med billeder af min lillebror – og et enkelt af mig! – der kan læses her <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tokyo - Dag 6 - Korakuen & Harajuku