Tokyo – Dag 6 – Korakuen & Harajuku
Min bror og jeg vågnede mandag morgen, og havde rykket lidt rundt på programmet, for at få tingene til at passe, så vi kunne nå at være hjemme på hotellet ved 17-18 tiden, så vi derefter kunne tage med resten af karateholdet ud at spise. Derfor besluttede vi bare at tage hele Korakuen i dag, og så ikke skynde os igennem det, som det ellers havde været planen, og så springe zoologisk have over i Ueno, når vi nåede dertil (senere dage). Vi havde set, at en enkel ting var lukket, Canal Café, men det betød ikke så meget, besluttede vi. Vi kunne sagtens nå det andet, vi havde på programmet, da det var åbent.
Da vi sad nede til morgenmaden, gloede vi egentlig bare lidt trist ud af vinduet, og betragtede regnen, der silede ned. Forberedte os på en våd, våd dag 😛
Men vi fik gjort os klar, tog tøj på, og kom af sted mod Kayabacho Station, og derfra via. Tozai Line til Kudanshita Station, hvor vi hurtigt fik sporet os ind på den rette vej mod Yasakuni-jinja, en Shinto helligdom. Vi måtte dog lige pitstoppe kort efter, at være nået op fra metroen, for lige at omrokere lidt. Lillebror havde fået mit lorteregnslag, jeg ikke kunne bruge, da jeg jo havde tasken, og jeg gik med paraplyen. Det fungerede fint, så kunne jeg snappe et par billeder, mens jeg gik derindeunder, og selvom brorlille blev våd fra livet og nedefter, syntes han, det var fair nok.
Det var rigtig flot – men en våd fornøjelse. Jeg forklarede brorlille om “vaskeskikken” henne ved vaskestedet (tror jeg kalder det noget forskelligt i hvert eneste indlæg?), men vi blev enige om, at det var for vådt til, at vi gad – så ville vores hænder jo aldrig blive tørre igen. Så vi spadserede bare lidt rundt om helligdommen.
Herfra kunne vi spotte Yushu-kan museet, som lillebror gerne ville ind og se. Personligt ville jeg hellere se National Showa Museum. Men da vi havde hele dagen, kunne vi sagtens nå begge dele – så vi smuttede indenfor. Dette museum er historisk, og skulle have alt fra samuraier til anden verdenskrig. Vi kom indenfor, og det kostede en 600 yen, tror jeg, at komme ind. Der var en lille udstilling nedenunder, man kunne se på, uden at betale. Da vi havde set på den, blev vi i fællesskab enige om, at det lød FANDEME kedeligt, så det gad vi ikke.
I stedet gik vi en tur rundt i souvenirbutikken, hvor vi fik købt lidt gaver hjem, haha. Så gik vi videre, tilbage mod stationen, hvor vi kunne se National Showa Museum, som er et museum, over livet under Anden Verdenskrig.
Desværre var museet lukket, til min store, store skuffelse. Og også lidt lillebrors. Der stod ikke lige i vores Pocket Tokyo, at der var lukket om mandagen, og jeg havde ikke lige overvejet at krydstjekke med internettet. Så slukøret gik vi – drivvåde – ned i metroen. Hvad nu?
Det var begrænset, hvilke muligheder vi havde, da mange steder var lukkede om mandagen, og samtidig måtte vi jo heller ikke komme alt for sent hjem.
Vi blev enige om at tage metroeen til Harajuku Station, hvor vi så begyndte at gå mod Oriental Bazaar, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg – og ganske rigtigt var min lillebror helt tosset med stedet, han fandt så mange fine ting, syntes han, og fik virkelig for alvor shoppet igennem til nogle souvenirs – jeg var stolt, hehe. Så deeet. Da vi stod og skulle betale, fik jeg det største chok i verdenen, da nogen lige pludselig bare greb min mave – det viste sig så at være lillebrors Sensei, og nogle af de andre gutter fra karateholdet var også med. De havde fundet butikken online, og havde besluttet at tage ud at kigge – meget pudsigt, men vi anbefalte selvfølgelig butikken varmt!
Det regnede en del. Vi gik videre mod KiddyLand, som er en legetøjsbutik (what gave it away). Jeg var gået forbi den, da jeg var i Harajuku alene – og den så spændende ud! Lidt længere nede af gaden lå det – og min paraply blev blæst i stykker, dog virkede den stadigvæk… en smule.
Vi gik indenfor i KiddyLand, og I shit you not, når jeg siger, at der virkelig var noget, for enhver smag, derinde. Der var alt! Selv Harry Potter! Det var fuldkommen sindssygt, 4 etager fyldt med merchandise. Jeg var i himlen – og det var lillebror også. Dum som jeg var, købte jeg dog ikke rigtig noget, da meget af det, jeg ville have, enten var nipsting, der risikerede at gå i stykker, eller Disneyting, som jeg blev enig med mig selv om, både var skrøbelige, men også, at jeg kunne købe dem, når jeg nåede til Disneyland.. jeg blev klogere.. Jeg laver et indlæg, når jeg engang er færdig med dagbogen, om de ting, jeg købte, mens jeg var i Japan. Der er – overraskende nok – ikke så meget :/
^ Alt dette fandtes på “ground floor”, eller der hvor man kom ind. Som I kan se, er der en meget bred smag, og vi var meget overraskede over, at der var “så meget” Harry Potter – vi havde slet ikke forventet det… vi havde mere forventet lidt mere barnlige ting. Og the surprises kept comming, wuhu!
^ På etagen nedenunder “groundfloor” var der Snoopy Town, der gik vi dog ikke ned, da vi var inde i Snoopy-butikken på Tokyo Station. På 2. sal var der en stor del med Hayao Miyazaki, som jeg var meget imponeret af! Og jeg ville gerne have det hele :(( det på billederne er dog det, jeg helst ville have. Ville så gerne have haft en stegepande, uhlala. Eller en kalender. Eller de der tallerken-kop sæt omfg. En pung kunne jeg godt have købt… why didn’t i…. der var også nogle cute bamser, men de var lidt dyre…. i should go to hell….. jeg fortryder så meget, jeg ikke købte de her ting hahahahahah, rip
^ På tredjesalen var der primært Disney – og lidt Pokémon, hvis jeg husker rigtigt? Idc, jeg fokuserede på Disney. Men dumme lille mig købte jo ikke noget, fordi jeg skulle i Disneyland, og aldrig i mit fucking liv, har jeg fortrudt så meget :))) der var så meget jeg gerne ville have… stegepander… de der til sæbe…. de der glas jars under suppeskålene… suppeskålene med skeer…. outdoor table….. uret…. alt det med Peter Plys….. åhgud……..
^ Fjerde sal var Hello Kitty og sådan en brun bjørn, kan ikke huske navnet…. igen – jeg fokuserede på Hello Kitty heheheh. Jeg ville så gerne have haft glas/kopper, madkasse, termokopper, spisepinde osv., det var så cute!!! men 1) har allerede 100 kopper?? og var bange for de gik i stykker 2) jeg bruger ikke madkasser 3) jeg har allerede 3 termokopper, jeg har ikke brug for flere 4) jeg kan ikke spise med pinde, så why the fuck ….
Derudover var der de sødeste bamser og “dolls”. Den der hedder Traditional Japanese Doll købte jeg ikke, fordi jeg var bange for, den ville gå i stykker. Den havde ellers været rigtig fin, at have med hjem! Og bamsen nedenunder, købte jeg heller ikke. Den sælges kun i Japan, og er lavet af traditionelt kimonostof, men jeg brød mig ikke om stoffet… og det var ikke kun kimonoen, der var lavet af stoffet, men hele bamsen, og da jeg ikke kunne lide stoffet, besluttede jeg, at opgive bamsen også. Rest in peace.
Nå, vi kom ud herfra, og gik videre mod Daiso – hehe. Her fandt vi lidt småting, ikke det helt vilde, jeg fortryder, at jeg ikke købte mere slik osv., men lillebror var ikke helt så hooked, og ville ikke gøre det alene, omg, så jeg lod være xD men vi fik købt lidt forskelligt, bl.a. købte han bananchips der var smørristede, tror jeg? Kan ikke helt huske… i hvert fald bananchips. Vi købte også 2-3 andre snack-ting, og lidt andet godt. Han købte bl.a. et knæbind, og et facetowel, og jeg købte fod detox, hehe.
Herefter besluttede vi lige at tage en hurtig omgang mellemmad på McDonald’s, noget barbequeburger, hvis jeg husker rigtigt, hvorefter vi tog tilbage mod hotellet. Her tror jeg bare vi tullede lidt rundt, hyggede, der var vidst ikke så lang tid til, vi skulle mødes i lobbyen, for at skulle til middag med karatefyrene – og tøserne. Troede vi. Separat indlæg følger!
Glem ikke at følg mig på Bloglovin’, enten med profil, email eller facebook.
Til vi ses igen <3
– Cecilie x
Ingen kommentarer endnu