Tokyo – Dag 11 – DisneySea

Fordi vi havde købt et 3-day Magic Passport, tilbragte vi dag nummer 2 i DisneySea. Jeg gik faktisk herind, med en tro om, at det ville være lidt ligesom Walt Disney Studios i Paris… men det var det altså slet ikke. Det var faktisk bare en ekstra Disneyland-park, hvilket var meget skægt, egentlig.

Vi havde dagen i forvejen besluttet, hvilke steder, vi skulle have fastpass til, så da vi kom, gik vi målrettet mod 20,000 Leages Under the Sea… altså lige indtil jeg blev grebet af spænding som en seksårigs, da jeg så Chip, Fedtmule og Minnie, hehe. Jeg stod meget patiently ovre ved Chip, og ville viiildt gerne have en autograf og et billede. Jeg havde jo forberedt mig; nok havde jeg glemt min autografbog derhjemme, men jeg havde væbnet mig med pen og papir! Der var dog en del rift om ham, så jeg droppede det, og lod de mindre børn få lov… Minnie var urørlig, man måtte slet ikke komme hende nær…

Men så kom søde Fedtmule, og kunne se, jeg gerne ville have et billede, så han trak mig sgu ind til et billede, og jeg var utrolig glad – desværre ligner jeg lidt en heks på billedet, men ohwell. Lige en komisk sidenote er, dengang jeg var lille, og var i Disneyland Paris, fik jeg taget billede og autograf med/af Fedtmule, og han tegnede et hjerte på min autograf, og siden er jeg blevet drillet med, at jeg var kærester med Fedtmule – så var det ikke lige skæbnes ironi, at det af alle figurerne, der var til stede, blev Fedtmule, jeg fik taget billede med…

Vi gik videre, jeg prøvede lidt forvirret at finde rundt i kortet, og fik ledt os mod højre side af Mediterranean Harbor, hvor vi kunne gå op mod Mysterious Island, hvor jeg spurgte en dame om directions til fastpass-maskinen – og vi fik trukket vores fastpass.

Herefter gik vi mod Mermaid Lagoon. Dagen forinden havde vi nemlig også spekuleret på, hvor vi skulle spise morgenmad – jeg havde læst spistederne op for min lillebror, der noget krampagtigt var begyndt at grine ved restaurantnavnet “Sebastian’s Calypso Kitchen”, og jeg kikset måtte forklare ham, Sebastian?? U kno ariel??? Calypso?? U kno pirates??? og så blev han enig med sig selv om, at det lød lækkert. Så vi gik mod Mermaid Lagoon, hvor vi kom ind i Triton’s Kingdom, og fandt resturanten. Arabian Coast var at skimte i det fjerne.

Vi bestilte en Creamy Scallop Croquette Sandwich menu med Melon soda til, og selvfølgelig, pomfritter – det er jo morgenmad, ikke? Det smagte overraskende lækkert, der var den bedste sauce/dressing i “burgeren”, som jeg stadigvæk ikke helt ved hvad var, men fuck den var fråderen… altså, wow. Melon-sodaen synes jeg smagte lidt kunstigt, men lillebror var vild med den.

Efter at have spist vores morgenmad, gik vi lidt rundt, hvorefter vi kunne trække det næste fastpass, der gik ud til Journey to the Center of the Earth. Så prøvede vi 20,000 leagues, der var rigtig god – man var i tvivl om, om man reelt var under vand eller ej! -, og gik derefter videre ned til Mediterranean Harbor igen, kiggede os omkring, og prøvede Fortress Explorations, som vi dog hurtigt droppede, hvorefter vi gik mod American Waterfront, hvor jeg primært gerne ville se på Tower of Terror, hehe. Der v dog alt for lang kø – og så gik vi i Toy Story Mania, jeg igen troede var ligesom i Paris, men næh nej! Vi prøvede ikke rigtig noget, da der var alt for lang kø – 160 minutter… jesus. I stedet gik vi over i McDuck’s Department Store, hvor vi begge pludselig huskede, at Joakim Von And fandtes, og blev overraskede over, der ikke var mere med ham? Nåda. Så prøvede vi Electric Railway, og kom af ovre i Port Discovery.

  

Vejret var begyndt at blive lidt gråligt og kedeligt, men vi var optimistiske – jeg ville gerne prøve en Lone Rider et-eller-andet, som jeg havde set på fastpass-attraktionerne, at der var, men den var nedlagt, fordi der i 2017 skulle åbne en ny forlystelse i dens sted. Nåda. Så stillede vi os i stedet i kø til Aquatopia, hvilket jeg frygtede sådan, jævnt meget. Man blev nemlig rigtig våd, sagde de, og jeg havde jo kun min paraply, hvorimod lillebror havde et regnslag. Vi ventede rigtig længe – og savnede vores forældre – og en lille dreng foran os blev ved med at være pisseirriterende, og moren var totalt ligeglad… drengen havde vidst fødselsdag, og moren brugte seriøst 40 minutter i køen på sin telefon, i stedet for hendes hyperaktive dampunge?? så – mor og far, tak fordi I faktisk gad være der for mig, da jeg var barn, jesus.
Vi kom ud – okay våde, men det kunne have været værre. Vi købte nogle karamelpopkorn, som var dybt skuffende, syntes jeg, og gik en tur over til Lost River Delta, hvor vi trak vores sidste fastpass – og jeg købte en sodavand – til forlystelsen Indiana Jones Adventure: Temple of the Crystal Skull. Efterfølgende søgte vi ly ovre ved Mysterious Island’s Journey to the Center of the Earth – og trods vores fastpass, måtte vi også vente 10-20 minutter! Gad nødig være dem, der stod i normal kø, omg.
Den var rigtig sjov, virkelig vild, en god rutchebane, hvor man rigtigt kom rundt og på et tidspunkt blev der spyet rigtig ild (ikke på os, men ude i kulissen), man kunne mærke varmen mod kinderne! Det syntes jeg var lidt sejt.

Herefter gik vi over til Arabian Coast, hvor vi prøvede Jasmine’s Flying Carpets, Sinbad’s Storybook Voyage og Caravan Carousel – og vi fik set Abu og Genie.

Herefter gik turen mod Mermaid Lagoon igen, hvor vi stod i laaang kø til Flounder’s Flying Fish Coaster – jeg ville også gerne have prøvet Scuttle’s Scooters, men den kørte rundt, og det er brorlille ikke meget for… da vi kom ned fra den lille rutchebane, der i øvrigt var jævnt skuffende, begyndte det for alvor at regne, så vi søgte selvfølgelig ly inde i Tritons kongerige igen, hehe. <3
Her kiggede – primært jeg – på sounvenirbutikker, og vi prøvede Jumpin’ Jelly Fish, som var en okay forlystelse, men nok mest for de mindre, ligesom fish coasteren var.. resten af forlystelserne indendøre, var der lige lovlig lang tids ventetid på, til vi gad – så vi gik i Ariel’s Playground, hvor vi løb rundt og legede fange, indtil en japaner bad os stoppe med at løbe… bitch… haha ej.

Efterfølgende gik vi på ny over mod Lost River Delta, hvor vi egentlig bare gik lidt rundt og tullede… Der var ikke så meget at lave i regnen, så vi spiste tidlig aftensmad på Cape Cod Cook Off i American Waterfront, fordi vi havde brug for noget helt normalt bad, og her serverede de altså hamburgers og cheeseburgers, og det havde vi bare brug for.
De havde en 15 års jubilæum menu, og jeg havde på Lost River Delta set nogle lækre beef patties, så jeg tænkte straks “Bacon and beef patty” … og så læste jeg “… on cocoa bread, french fries, choice of soft drink”, og tænkte… kakaobrød??? Nej tak, fandeme nej. Så jeg gik med en almindelig cheeseburger, fries og nuggets on the side, og selvfølgelig cola zero. Om jeg fortryder i dag? Svaret er ja. Jeg skulle fandeme bare være sprunget ud i den kakaobrøds-burger! Burgerne var ikke specielle. Nuggetsne var formet som Mickey-hoveder, men de smagte ikke specielt godt, desværre… lidt skuffende, faktisk. Og de havde ingen melon-soda, til lillebrors ærgelse…

Der var stadigvæk en god 1,5 time før vores fastpass til Indiana Jones gjaldt, i hvert fald for de første deltagere, og jeg ville mega gerne prøve Raging Spirits, men der var 80 minutters ventetid – spurgte brorlille, om vi ikke godt pleeease kunne, og han overgav sig. Vi ventede heldigvis kun små 60 minutter, og vi ville inderligt ønske, vi havde brugt fastpasset her, i stedet for på 20,000 Leagues… det var en fed forlystelse, virkelig hurtig rutchebane, med vanddamp og flammer i én, det var helt vildt – virkelig lækkert.
Efterfølgende passede det lige med, at vi kunne nå i Indiana Jones, så det gjorde vi, hvilket også var en feed oplevelse – også en virkelig fantastisk forlystelse, der virkelig fik.. skræmt en, hehe.

Da vi var færdige i Indiana Jones, besluttede vi at gå hjemover, godt kvæstede. <3
På vejen hjem, nåede vi lige at se slutningen af Fantasmic, som var et lysshow (eller i hvert fald, hvor karaktererne lyser op), der foregik ude på vandet på en platform – det var fantastisk. Vi nåede lige at se en gigantisk drage, der spyede ild, og selv om vi var langt væk inde på bredden, og stod i modsatte side af, hvor ilden spyede hen, kunne vi tydeligt mærke det… det var helt vildt.

Glem ikke at følge mig på Bloglovin‘, så du ikke misser et indlæg <3

– Cecilie x