Tokyo 2017 – Dag 7 – Koreansk Barbeque

Velkommen tilbage på bloggen. Denne indlæg kommer i forlængelse af dette, og omhandler aftenen, hvor min lillebror var kommet tilbage fra træningslejr, og vi skulle ud og spise.

 

Jeg kom forhutlet ud af elevatoren, lillebror havde alle mine ting, og i stedet for lige at vente et sekund på, at jeg kunne overtage dem, stormede han nærmest hen til karategutterne, inden jeg kunne nå at sige noget, så jeg akavet måtte få mine ting, mens vi stod og sagde hej, og jeg var bare awkward as hell, rip rip rip.

Som jeg husker det var vi lillebror, jeg, Sensei, der også var af sted sidste år, en kvinde, der også var af sted sidste år, en yngre (ca. 35) fyr, der også var af sted sidste år, som jeg syntes var meget sjov, og en ældre fyr, jeg ikke kendte.

Vi tog af sted, og vi tog metroen mod Kasai. I toget snakkede vi med kvinden om, da vi var i Disneyland, og de fortalte lidt om Keiko.

Vi nåede frem på stationen, og ingen af os var helt hundrede på, hvor vi skulle hen, men vi fik gået den rigtige vej, og vi mødtes så med den sidste karategut, som bor i Japan og har familie her – ham, vi mødte i lufthavnen, der lige var kommet hjem fra ferie i Danmark.

Da vi nåede ham, smed vi os ind i bilen, og det var lidt sammenklemt, må jeg sige. Vi sad tre klemt sammen på det bagerste billede – mig, kvinden og den unge fyr, lillebror foran sammen med den nye, ældre fyr foran os, og sensei og japaneren allerforest. Mens vi kørte fortalte japaneren (han er vidst nok dansker, men det er bare så vi kan kende forskel på dem alle, haha – jeg synes, det ville være lidt uretfærdigt, at begynde at smide deres navne op uden tilladelse, haha), fortalte om at bo i Japan, og om den bydel, vi befandt os i.

 

Vi fandt frem til restauranten, der til min skuffelse serverede koreansk barbeque, for jeg havde jo egentlig regnet med noget japansk mad ligesom sidst, men sådan blev det sgu ikke.

Der var all you can eat for 3.000 yen, og dertil all you can drink for 1.000 yen – inkl. alkohol/drinks! Jeg var en glad pige 🙂 Rundt regnet er det 240 kr for alt du kan spise og drikke (med alkohol), det er sådan set ikke så galt, synes jeg.

Så jeg lagde ud med en omgang japansk øl, ligesom alle de andre, dog ikke videre imponeret over dette, da jeg syntes den smagte rimelig skod, faktisk. Whooopsie.

Nå, men her på restauranten var det “grill selv”. Japaneren havde i øvrigt sin familie med, men bordet var ikke stort nok, så hans familie (der bestod af en kone, tre piger og en søn), sad ovre ved bordet ved siden af. Der var to grille, hvor at jeg, kvinden og den nye, ældre fyr, sad og deltes om en grill, og de andre om den anden – vores var ikke særlig god. Og jeg var ikke nogen særlig god grillmester, synes jeg. Men vi begyndte da at få spist lidt.

Kvinden og jeg hyggede os helt enormt med at sidde og skiftes til at grille, og samarbejde, og vi snakkede om alt muligt mellem løst og fast. Bordene var i øvrigt så smart udstyrede, at selv om man sad på gulvet, var der gravet ned, så ens fødder var nede i et hul, som bordet også var i. Idk, det lød lidt mærkeligt beskrevet, haha.

 

At some point kom der nye kul på vores grill, og så begyndte det at gå stærkt! Der fik man sgu ikke spist meget, for lortet skulle vendes KONSTANT. De stykker kød I ser der… ja, du vendte dem alle sammen, og så kunne du starte forfra lige bagefter, indtil de var færdige. Jeg havde også her fået en drink, det skulle være en sour peach, hvis jeg husker rigtigt, og den var ikke specielt sour. Jeg syntes, den smagte lidt klamt af gin&tonic??? Bitter. Ulækker. Ewie.

Og her ser vi så et billede af min kære lillebror, der leger grillmaster.

 

Som aftenen skred frem, begyndte man jo at få en del at drikke, lige pludselig. Jeg havde da i hvert fald drukket et kæmpe glas øl, den ulækre sour peach, en rom&cola, og var godt i gang med nummer 2 eller 3, jeg kan faktisk ikke helt huske det.

Min lillebror havde også fået en enkelt lille drink, og han fik i sin ædruelighed den idé, at han ville bestille mere mad på japansk! Så japaneren fortalte ham hvordan, og lillebror gav det et forsøg. Han ville have en bakke majs mere, og to cæsarsalater.

… Tjeneren kom tilbage med to majsøl. Jeg FLÆKKEDE af grin, jeg kunne slet ikke være i mig selv, det var simpelthen så komisk, og det så SÅ ulækkert ud, og ham den nye, ældre, tog en tår af de der, og udbrød bare “ej hvor smager det klamt”, hvorefter han rækker den over til mig – “vil du ikke smage?” … øh, nej tak, ven, jeg har det LIGE så godt…. haha.

Så kom tjeneren tilbage med tre cæsarsalater, og vi stod sådan lidt??? HAHAHAH.

At last kom han så med majsene.

Her ser vi så hvordan man helst skulle spise det her kød – man skulle tage et salatblad, kød, miso, og så “pakke det ind” og spise, og det smagte SÅ lækkert. Billede nr. 2 er mig med den fineste skål cæsarsalat, og et – thank god ikke særlig tydeligt – alkoholsløret blik, og lidt for stort smil.

 

Restauranten begyndte langsomt at lukke ned, og der var last call til drikkevarer – all you can eat var vidst i 2 timer, og all you can drink i 1,5, hvis jeg husker rigtigt. Og selv om jeg lige havde bestilt rom&cola, så bestilte jeg da lige ENDNU en, for det var jo last call :)) jeg nåede også febrilsk at bunde den, inden vi skulle have taget fællesbillede alle sammen, og vi drunkly skulle af sted.

Jeg var blevet lidt småforelsket i japanerens søn, der seriøst bare var det SØDESTE i verdenen, ahhhhh!!!

Nå, men vi tog en taxa tilbage til Kasai, i have no idea hvorhenne vi var nu, eek, og der skulle vi så på bar, og lige finde ud af, hvad vi ville. Sensei og nogle andre var ret hooked på stripbar, men vi blev sgu enige om, at det liiiige måtte vente lidt. I stedet besøgte vi lige en spillearkade, hvorefter vi fandt vores vej hen til en bar.

Og denne gang var jeg kvik nok, til at få taget et billede til bloggen, også selv om NOGEN kiggede lidt sært på mig, da jeg gjorde det.

Jeg skulle tisse helt vildt, så jeg styrede straks mod toilettet, der var VIRKELIG cute. Man kom ind, låste døren, og så var der en vask og sådan lidt, og så var der endnu en dør ud til toilettet.

Og I skal selvfølgelig ikke snydes for de amazing, yet very drunk, selfies, jeg tog derude. Jeg er vild med nummer 1, wow jeg er flot og amazing, jeg elsker mig selv helt hundrede procent, ahhhh.

Anyway.

Da jeg var færdig med at tage selfies, hvilket i øvrigt var svært, fordi jeg kunne ikke holde telefonen stille, gik jeg awkwardly ud til de andre, der allerede havde bestilt drinks og det hele.

I min koger ser jeg denne amazeness, og tager et selfie af mig og lillebror, og jeg står sådan “omg den her rom&cola er fandeme god, den er bedre end den anden, den er slet ikke særlig stærk, man kan ikke engang smage alkohollen” og de andre stod bare,,,, “det er fordi det er din lillebrors, en almindelig cola uden sprut i”, og jeg stod bare :)) fuck

Så på billede nummer 2 poserer jeg med min rigtige rom&cola, der smagte af alkohol… hahah. Jeg var en glad, men meget fuld type.

Og for whatever reason besluttede de, at det var absolutely necessary at vi skulle have snacks også??? THE FUCK VENNER??? VI HAR LIGE SPIST BUFFET

Så ja, en temmelig weirdass salat, og nogle FUCKING KLAMME FRITTER, wtfffff.

Nå, men vi sidder og hygger, og i min koger, vælger jeg åbenbart at blive en kende offensiv, da jeg spørger japanermanden, om det er normalt at servere sådan noget gross-ass morgenmad, som de gør på vores hotel, fordi jeg syntes det var så klamt, og jeg forstod det virkelig ikke, for det gav bare INGEN mening (for det er umiddelbart hverken japansk morgenmad eller vestligt morgenmad, det er bare sådan en weird mismatch), og han indleder med “du skal respektere mig, jeg respekterer også dig, men det lyder underligt, for traditionel japansk morgenmad er jo ris”, og jeg stod bare :))))))) så from that point spiralled jeg into depression og selfblame, og it was bad as fuck, ruined my entire evening, og det var sådan ikke meningen at lyde offensiv, jeg er bare meget bestemt og tænker mig ikke så meget om, ift. hvordan jeg får sagt ordene, når jeg er fuld, så jeg stod bare !!!!!!!! eksistenskrise !!!!!!!

Og egentlig ville jeg gerne have været med ude og drikke mere, men jeg var også bare way too fucking depressed over mig selv og filled up med selfhate, så da de sagde, at hvis vi skulle nå toget, så var det nu, ellers skulle vi betale en taxa (kan ikke huske, om der blev sagt til 1.000 yen eller 4.000 yen – either way besluttede lillebror og jeg, at det måtte blev toget!), så vi spurtede af sted mod toget, og vi nåede bare last fucking minute, og jeg sad bare i toget pINLIGT drunk, og lillebror sad bare med “jeg er så træt af dig, du er sådan et drunk mess og du embarasser mig plz lad være”-blikket, AHHAHAHAHAHAAHAH, and i did not give a fuckkkk

Man kan også tydeligt se på billedet fra metroen, hvor fed up lillebror er over sin storesøster…. whooopsie. Billede to er nogle chips, lavet af sweet potato, som jeg havde købt i Daiso som buffer, for jeg vidste godt, at jeg sikkert ville ende med at være hungover as hell… de var så klamme, i swear to god, it was so disappointing and saddening. Ew.

 

Men inden jeg nåede ud på badeværelset og fik spist chips, osv., skete der det, at jeg nærmest kollapsede i entréedøren, og bare lå nede på gulvet med benene op ad døren, og ikke kunne få mine sko af, mens jeg grinede hysterisk. Man kunne bare høre inde fra sengen af, hvordan lillebror bare “GÅ NU I SENG!” og jeg grinede bare og “jeg kan ikke få mine sko aaaaaaaaaaaaaaf, hahahahahaha, se, jeg kan ikk, hahahaha, oh shit” så til sidst måtte lillebror hjælpe mig med at hive dem af, og så fik jeg gjort mig sengeklar og gik i seeeng…. hahaha. fuck jeg sov godt den aften, lol. Vi var nok hjemme ved 00-01 tiden, og jeg gik i seng ved 02-03 tiden, haha. Jeg var så drunk. Så det var en succesfuld oplevelse, omend en kende embarassing, men yanno, shit happens, right :))) og det var pissehyggeligt, altså. Man skal sgu næsten prøve at være stiv i Tokyo… uden at lyde alt for alkoholikeragtig 😉

 

Glem ikke at følge med på Bloglovin‘, så du ikke misser et af mine indlæg! Til vi ses igen:

– Cecilie x