Tokyo 2017 – Dag 3 – Oshiage (Skytree) & Asakusa

Efter en utrolig vellykket, men udmattende tur på Edo Tokyo Museum, læs mere her, forcerede vi benene i gang igen, og begyndte at gå mod Oshiage/Sumida. Planen her var, at vi skulle se Tokyo Skytree (ofc), Solamachi, fordi jeg er en slut for shopping, Sumida Aquarium, fordi jeg elsker akvarier og zoologiske haver, og derefter ville vi videre mod Asakusa, hvor vi skulle se Senso-ji igen, Nakamise Street, fordi jeg skulle have en Yukata, Denbouin Street, fordi det lød interessant, evt. spise på Sometaro, og spise Ningyo-Yaki og/eller Kaminari-Okoshi, fordi det havde jeg læst op i en af brochurerne fra hotellet.

Men først – mod Oshiage!

Og boy, was that a long ass journey? Det tager normale mennesker ca. 33 minutter at gå, der er 2,7 kilometer, siger Google Maps i hvert fald, men vi er jo…. dum’ danskere (intern joke vi havde), og ikke specielt gode til at finde vej, eller særlig gode til at gå i den kvælende hede, så it took a little longer. Vi stoppede at some point op i den nærmeste Lawson, simpelthen fordi jeg TVANG lillebror til det. Han var fan af FamilyMart, men jeg havde spottet, de inde i Lawson havde VARM!!! mad, så der måtte jeg jo ind og teste udvalget, og since i was actually dying of hunger, virkede det som det eneste rigtige at gøre.

Det, der skete var, at jeg stod og kiggede på mad og sodavand, og alt muligt hyggenygge, og pludselig kommer lillebror bare hen “AD, SE DET HER?” og holder sådan en hotdoglignende ting op, der er fyldt med nudler. Og jeg står “ad, ej, fuck hvor klamt, hvem vil dog ÆDE sådan noget???? fuck ad”, og så går der approximately 3 minutter, og jeg vælger, at jeg skal have en hOTDOG MED NUDLER, fordi min nysgerrighed simpelthen tog over (og jeg håbede de måske ville være varme eller sådan noget shit), noget jeg stadigvæk ikke aner hvad var, cola, og nogle chicken-cheese tops af en art. Fordi jeg er en weakass bitch, skulle jeg ned og sidde, så jeg fandt nærmeste sted, hvor der var skygge, which happened to be lige ved en omgang ind til et lejlighedskompleks, hvor jeg satte mig på jorden og gav mig til at spise – lillebror blev pænt stående oppe, fordi han ikke ville være crime.

   

Så her har vi mig, poserende med this weird thing, som jeg kan assure you smagte disgusting as freck. Altså prøv lige at se, hvor cute den ser ud, med alle de farver and all (let’s be real, jeg blev lokket af farverne okay, lillebror havde været hurtig til at sige, at det sikkert var fucking klamt, men jeg var all look at all the pretty colors, look it’s pink omg let’s buy it), så we did. Den kostede heldigvis kun 6 kr, så det var ikke en shame, da jeg opgav og måtte smide lortet ud, fordi det kraftedeme var for ulækkert. Der var sådan helt gooey og ikke jelé-agtig, men alligevel lidt, idek, det smagte bare sindssygt klamt. Lidt ligesom hvis du føler på en vandmand og så forsøgte at spise den, tror jeg? Og det smagte bare sygt underligt… do not recommend.

Til gengæld smagte de der kyllinge-oste fiduser fucking godt, altså wow, i loved them, de var virkelig gode og lækre, hehe, 12 kr for sådan en omgang, not that bad, og jeg fandt ud af, da jeg var næsten hele vejen igennem og havde spist kuglerne med fingrene, at der fulgte sådan et smart spyd med, så man kunne spide kuglerne og spise dem på en mere…. sofistikeret måde.

Moving on to denne sag…. i told ya…. i wasn’t shitting u all… hvor mærkeligt ser det ikke lige ud??? Altså ærligt??? Men også weirdly tiltrækkende???? Så jeg måtte prøve. Og boy, was that a mistake? Hold kæft det smagte ulækkert. I got so many regrets, holy fucking shit. Not worth it. Nudlerne var helt kolde, og de smagte virkelig sært, og det var bare så ulækkert og i had to throw it out :((

Efter den – for mit vedkommende klamme – frokost, gik vi videre mod Oshiage, og inden ret længe begyndte vi at kunne se Skytree, og fulgte selvfølgelig bare det enorme tårn. Jeg kunne umuligt fare vild, hvis jeg hele tiden gik mod tårnet, ikke? Korrekt!

 

Det var imidlertid begyndte at regne, så vi gik med vores paraplyer, og inden længe fandt vi frem til Skytree, men inden vi gik derover, spottede jeg denne søde lille…. whatever it is. Er det en café? En butik? Who knows!

Og lige herfra, kunne man også knipse nogle rimelig okay billeder af Skytree!

Og ja, så gik vi ind i Solamachi, hvor vi vandrede samtlige floors tynde, vi var bl.a. i Pokémon Store, kiggede på Virtual Reality, ledte efter souvenirs, kiggede inde i en lille pop-up Animé Store, og gik op mod Sumida Aquarium. Vi kom helt op til entrance, men der var ret lang kø, og det orkede vi ikke. Til gengæld kunne man få nogle vildt fede shots af Skytree deroppefra, som desværre er blevet slettet fra kameraet?? Jeg ved ikke helt hvordan, men de mangler simpelthen bare, og jeg har ikke opdaget det før nu. Jeg husker klokkeklart, at jeg stod deroppe og havde det største besvær ever med at få kameraet til at blive inde under paraplyen, mens jeg fotograferede, så det ikke blev vådt, samtidig med at jeg skulle vende det opad, så man kunne se tårnet… øv altså. Det er også sket med nogle af mine Disneybilleder 🙁

Nå, men vi kom ned derfra igen, og begyndte at gå mod Asakusa. Vi blev enige om, vi ikke rigtig gad tage en tur i parken, når det regnede…

 

Men inden vi nåede over broen, spottede jeg denne helligdom, og var all “vi har masser af tid, let’s check it out!” så det gjorde vi så, turns out det var Ushima Shrine, hvis nogen er nysgerrige, haha.

Jeg gad VIRKELIG godt vide, hvad dyrerne står for… jeg er bare så nysgerrig, og jeg har absolutely NO clue! Nå, men vi begyndte at gå mod Asakusa, fordi vi gerne ville nå at se det, inden Senso-ji lukkede, og gerne ville en tur ned ad Nakamise Street, så jeg kunne få købt en yukata, men klokken var mange, og vi managede at fare vild en trilliard gange, fordi lillebror ikke lige hørte efter, og ikke troede, at vi skulle til Senso-ji, så da han spottede, hvor den lå, sagde han da ikke lige til, så vi kunne gå derover, nejnej, så vi fortsatte i en komplet forkert retning… Og altså, long story short, vi nåede det sgu ikke til tiden.

Men på vores vandring så jeg denne cute Café Meursault, og den så ret cute ud… vi gik dog ikke ind.

Hurtigt træffede vi beslutningen om, at det var Okonomiyaki tid, så vi ledte efter trommemuseet, så vi kunne dreje ned ad gangen og mod Sometaro, og ganske rigtigt, så fandt vi den sgu endnu engang, selv om den lå og gemte sig lidt:

Ind med os, vi gik menukort, og bestilte straks, dog en vegetarokonomiyaki, fordi dem med kød, var der så tit alt muligt andet i, som jeg ikke lige brød mig om… denne her var der vidst også græskar i, og det lød lækkert. Vi havde dog lige et moment, inden vi kunne få vores mad, hvor de blev ved med at spørge om noget, som vi ikke forstod, og de var 2-3 forskellige personaler, der forsøgt at spørge os, og vi fattede det bare ikke. Det viste sig så, at de spurgte: “Are you vegetarians?”, haha. Brorlille bestilte en japansk Calpico (tror jeg) sodavand, som skulle smage af lemonade, og af samme grund måtte jeg pass og bestille en normal cola, fordi de ikke havde zero, idet jeg ikke tåler appelsin, citron, osv.

Kort efter kom vores mad, og ham manden, jeg er ret sikker på, han også var der sidste år, han er så sød. Han taler virkelig ikke godt engelsk, men han gør sit bedste. Han viste, vi skulle røre rundt, og så “dong” viser han, at vi skal hælde det ud på kogepladen, “5 mini, dong” siger han så, og viser, at vi skal vende den igen. Haha.

 

Sodavanen havde sådan en mærkelig glaskugle inde i flaskehalsen, ved ikke, om I kan se den? Det var virkelig sært. Jeg prøvede at smage på den, og syntes slet ikke, den smagte af lemonade – nærmede bubblegum???? Underligt. Nå, vi rørte rundt i vores okonomiyaki-dej, og ligesom sidste år, kunne brorlille ikke finde ud af det, så et personale måtte komme og røre hans rundt, mens jeg bare kunne smide mit på pladen, hehe.

Og ja, så gik der 5 minutter, og det var tid til “dong”. De er meget grineren, de der personaler, fordi de overvåger bare en hele tiden, og giver en de samme instrukser 700 gange, haha.

Og her ses så min fantastiske “dong”, HEHE, kald mig bare okonomiyaki-mester… Ukyo (fra Ranma½) ville være så stolt af mig…….

Lillebror kunne igen ikke finde ud af at vende sin, så personalerne gjorde det for ham, HAHA.

Så kom personalerne retur, og mindede os om, at om fem minutter, så skulle vi dong igen, og begynde at hælde sovs, mayonnaise og tang udover…. det var meget vigtigt.

 

MUMS, hvor smagte det lækkert! Virkelig en god okonomiyaki. Jeg tror, den hed Yaseiten eller noget i den stil…. den smagte fucking godt. Og altså, en okonomiyaki og en sodavand til 70 kr. er egentlig ikke så galt for et lækkert måltid varm mad…. vil for evigt anbefale Sometaro, de er bare så søde og deres mad er så lækkert!

 

Efter at have spist vores mad, dongede vi vores ass out of there, og vendte snuden hjemad, hvor jeg kom hjem til, at min mor havde skrevet, om jeg havde fået det bedre, skrevet, at hun håbede, dagen havde været god, og at vi var klar til Disney i morgen, og sendt dette billede til mig:

Det er sådan en CaféLatteArt-sticker ting, jeg købte til hende sidste år; jeg tror det er lavet af sukker, og så smider man den ned oven i kaffen, så det ligner, at man har artskills 😛 Hun skrev tilbage til mig, at hun havde syntes, den var sød, og at jeg nok godt kunne have haft brug for lidt opmuntring, nu jeg havde haft så ondt i maven. Heldigvis var kvalmen og smerterne gået væk i løbet af dagen, og jeg var helt symptomfri – og lykkelig! – igen.

Kort efter lagde vi os til køjs, for vi var trætte og skulle tidligt i seng, nu den stod på Disney-explorations i morgen. Så buckle up til næste gang, og glem ikke at følge med på Bloglovin‘. Til vi ses igen:

– Cecilie x