Tokyo 2017 - Dag 11 - Disneysea

Tokyo 2017 – Dag 12 – Akihabara & Asakusa

Hej bloggen og velkommen tilbage 🙂

Vi nærmer os langsomt slutningen af vores Tokyotur. Faktisk var dette 2. sidste dag, vi var af sted, og den skulle selvfølgelig bruges i Electric City AKA. Akihabara – og så skulle jeg jo en tur ned gennem Nakamise Street, så jeg kunne få kigget efter en yukata (og hvis alt håb var ude, måtte jeg tage et smut til Roppongi igen). Vi fandt ud af, at der faktisk ikke var så langt til Akihabara – og jeg havde i øvrigt heller ikke flere penge på mit Suica, hvilket jeg var ENORMT pissed off over… men vi gik mod Akihabara.

Første step på vejen, var faktisk at gå mod Nihombashi, så det startede vi med, og lige så forsigtigt kunne vi så begynde at dreje af og gå mod Akihabara i stedet. Vi var i løbet af anden tur her i år blevet ret gode til at holde øje med ALLE City Maps rundt omkring, for at opsnappe, hvornår vi risikerede at fare vild, osv., og i dag var absolut ikke en undtagelse, vi gik mod stationerne Shin-Nihombashi, Kanda og Iwamotocho, sådan ca., men det kunne vi ikke helt lure på det City Map, vi stod og kiggede på at some point. Heldigvis kom der en flink japaner hen til os og spurgte, om vi havde brug for hjælp, hvorefter han gav os directions, og så var vi ellers på vej igen.

Planen var, at vi først skulle mod Maach Ecute, fordi jeg pure nægtede at tro på, at de ikke længere havde de lækre is, som de havde sidste år…. Indlæg fra sidste år her, fryseboks med is her, og den is, jeg valgte her. I swear to god, de is var bare røvgode, og jeg ville ønske, jeg kunne have smagt dem alle…

Nå, men inden vi nåede Maach Ecute, kom vi forbi den her lille shinto-helligdom, jeg lige nu, takket være Google Maps, har identificeret som Yanagimori Shrine. Her var vildt flot, men også sært, fordi der var så meget fokus på de her dyr, og jeg ved ikke, hvorfor? Hvad står de for??? Educate me???

tokyo-2017-6-001 tokyo-2017-6-004 tokyo-2017-6-005 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-006 tokyo-2017-6-008 tokyo-2017-6-009 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-012

Jeg er nu over halvvejs igennem de billeder jeg tog, og det sjove er, at mens jeg gik her og fotograferede, så lige pludselig bag netop denne del af helligdommen, kan man bare høre en masse larm lige pludselig, og ud fra bladene kommer så en japaner…. tror du lige lillebror og jeg blev forskrækkede? Vi troede sgu, vi var alene, men DET var vi ikke!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-016 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-018

 

Efter ham fyren havde jump-scared os gik vi pænt videre, vi nærmest stak af derfra, og bare flækkede af grin, mens vi snakkede om, hvor overraskede, vi var blevet! På vej ind mod Akihabara, fandt vi også et lille supermarked, jeg kan ikke lige huske navnet, hvor de solgte billig cola, Pocky, og lidt andet godt, så jeg fik tanket op med de cidere, jeg godt kunne lide (de stod til 120 yen frem for 154 i vores lokale Family Mart/Lawson), og noget chokolade… Derefter fandt vi os et kort, og jeg fik ledt os hen til Maach Ecute. Vi gik en hurtig tur, og fandeme så, der var kraftedeme ikke noget is mere :(( øv.

tokyo-2017-6-021 tokyo-2017-6-023

Så her er i stedet nogle udsigtsbilleder fra Maach Ecute, og ned langs vandet, hvor Maach Ecute ligger ud til <3

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-025 tokyo-2017-6-026 tokyo-2017-6-027

Hertil selvfølgelig nogle billeder, som vi langsomt begyndte at begive os ned ad Akihabaras gader… Men som I kan se, fandt vi pludselig ud af, der lå en Animate lige ud til vejen, så vi skulle selvfølgelig en tur i Animate! Udover den store Animate (senere), havde vi også Tokyo Animé Center, Mandarake og Super Potato (spillearkade) på programmet, og derudover bare alt andet, der virkede attraktivt.

Nå, men vi gik op i den første Animate, og jeg FLÆKKEDE af grin, da vi kom op til den øverste etage. De var nemlig etagen fyldt med gay-luv HAHAHAHAHAHA

tokyo-2017-6-031 tokyo-2017-6-029

Lillebror forlod mig også MEGET hurtigt, mens jeg bare skraldgrinede for mig selv, over alle de her brilliANTE covers, haha. Fuck, jeg er kikset… lol.

Menøh, ja, that happened, og vi gik så videre, fordi… der var faktisk ikke noget spændende i den her Animate, skuffende nok… så vi begyndte at gå ned ad gaderne for alvor. Jeg har også en video fra den her Animate, men som sædvanlig vil den ikke oploade… iiih altså!!!

Nå, vi gik videre ned ad gaderne, og kom forbi Edion og Laox. Laox kendte vi fra Odaiba, hvor de havde nogle få merchandise ting, så vi tænkte, vi ville gå ind og kigge, og i Edion spottede jeg Hello Kitty… begge steder var skuffende. Vi gik forbi Super Potato, besluttede, at det gad vi ikke alligevel, og kom forbi et sted, hvor de også delte vifter ud, bare med animé på, hvilket jeg jo supergerne ville have!!! Men jeg gik allerede rundt med en vifte, og jeg syntes det var lidt kikset at spørge, så… jeg måtte undvære…

Vi nåede til Mandarake, hvor vi denne gang – fordi vi ikke var pjaskvåde – tog en tur igennem alle etagerne og kiggede. Lillebror fandt ét Yu-Gi-Oh kort, han var interesseret i, så det købte han selvfølgelig. Jeg gik bare lidt rundt og kiggede… Jeg havde en video af nogle Hentai-forsider, som jeg ville have oploadet, men… nu skifter jeg mening, det er vidst ikke så børnevenligt xD jeg synes bare, det var lidt sjovt at se. Og creepy… for en del af dem havde du ved små skolepiger på coveret, nøgne, og det er… lidt grænseoverskridende, synes jeg? Klamt? Så ja… vi gik videre.

img_0813 img_0814

Og se så her, hvad jeg fandt! Chobits var en serie, jeg engang læste, og Magic Knight Rayearth ejede jeg engang (dem på billede 2, nr. 1-2-3 i gul, og 4-5-6 i blå)… jeg betalte 60-70 kr. pr. bog, dengang jeg købte dem… det løber op i ret mange penge. Og de var ikke mine yndlings, så jeg solgte dem engang på et loppemarked for 100,- for hele serien :))) avav, min pengepung. Og hvad koster de hernede? Ikke mere end 500 yen pr. bog. Dvs. 30 kr. Tror du lige mit hjerte blødte? :)) jeg overvejede, om jeg skulle købe dem på originalsproget, men fordi jeg ikke var sååå fan af mangaen, valgte jeg at lade være. Jeg ville hellere have Chrono Crusade, Princess Ai, Love Hina, osv… jeg fandt også Death Note, dem tog jeg bare ikke billede af, kommer jeg lige i tanke om… anyway. Jeg fandt også en etage med English Manga, men guess what, lortet var ikke fucking english at all… urghhhh.

Efter at have været i Mandarake, gik vi så over i Animate, der var overfor, og lillebrors gamer-nerd-hjerte brast, da vi kom op på øverste etage, og der bare var linet op med montre med kort – ALLE mulige kort, Yu-Gi-Oh, Pokémon, og utallige kort, jeg ikke engnag ved, hvor kommer fra. Men kortene var ikke det bedste. Halvdelen af etagen var nemlig kort-montrer, med kort, man kunne købe. Den anden halvdel bestod af borde, hvor japanere satte sig og samlede decks af kort, og dystede mod hinanden… se dét var lillebror vild med, og han ærgrerede sig over, at han ikke havde sit Yu-Gi-Oh kortdæk med, hvor kikset, det så end lyder… haha. Men lillebror gik helt i svime, der var nemlig også bunker af kort, der var sat ned i pris, så man kunne stå og bladre igennem, og se, om der var noget interessant, så det gjorde han. I mellemtiden bladrede jeg nogle kort igennem med cute manga-piger på… jeg anede ikke, hvad spillet gik ud på, eller hvad kortene gjorde, men her er et udpluk, af dem, jeg syntes var flottest:

img_0816img_0817 img_0818 img_0819 img_0821 img_0820 OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nu sidder jeg så bare og fortryder, jeg ikke købte nogle af kortene. Jeg havde udvalgt de fem, I ser, fordi jeg syntes de var så cute (og mega billige, seriøst Cecilie, hvad er der galt med dig), men så skiftede jeg mening, fordi jeg ikke kendte spillet… dum, dum, dum, dum, dum, altså… for pokker da. Øv. Stuepigen I ser var i øvrigt indersiden af elevatoren i lige denne Animate, haha.

Jeg husker ikke, om vi prøvede lykken med nogle flere butikker, men i hvert fald var der intet i nogle af dem vi var i. Jeg havde smidt kortet væk, så jeg anede ikke, hvordan jeg kom til Tokyo Animé Center… så vi blev enige om bare at finde noget frokost, og så ellers bevæge os mod Asakusa.

Vi havnede selvfølgelig på Maccen 😛 lol

Vi kom også forbi nogle Maiden Cafés, som lillebror var blevet lidt hooked på (vi var aldrig inde tho), fordi han syntes, at pigerne virkede noget mere indbydende, end store, fuldvoksne mænd, der nærmest råbte og skreg, at man skulle komme ind og spise, eller havde gigantiske skilte på sig… og han har ret… det er jo også det, der er meningen 😛

 

Bagefter fandt vi endnu et kort, og begyndte laaangsomt men sikkert at bevæge os mod Asakusa, og vi var lidt sent på den. Vi fandt frem til samme sted, vi havde fundet frem til sidst vi var i Asakusa, og Tokyo Skytree så rigtig flot ud, nu hvor der var solskin og ikke længere overskyet, så jeg skyndte mig selvfølgelig at knipse et billede. Eller fire…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-038 tokyo-2017-6-039

Vi var også sidste gang blevet enige om, at den gyldne fidus dernede, måtte være en gylden lort… haha.

Men videre gik vi, mod Namakise Street og Senso-ji, hvor jeg selvfølgelig var trehundrede år om at vælge en yukata. Der var mega stress på!!! Hende dame-ekspedienten ville bare ikke lade mig være :(( hun blev ved sådan “which one do you want”, og valget var skåret ned til en sort med lyserøde blomster, eller en blå… men jeg kunne ikke lide mønstret på den blå, selv om hun fortalte noget med, at det var traditionelt japansk, idc, men den blå FARVE suitede bare mine øjne så godt… desuden var yukata’erne lige lidt dyrere her, end i Roppongi, men omvendt skulle jeg til Roppongi, ville det alligevel koste en del i transport… og ja, jeg kunne bare ikke beslutte mig! Men da valget stod mellem den røde og den sorte, havde størstedelen af dem, jeg havde spurgt satset sort, så det endte jeg med. Selv om de desværre ikke havde et lyserødt bælte her 🙁 så det blev gult i stedet <3 jeg måtte også forklare ekspedienten, at jeg ikke kunne mikse gul og blå, fordi det aldrig ville blive godkendt derhjemme, haha. Og da jeg ikke kunne vælge, var hun meget hurtig med “take both”, ja, nej, ven. 5.500 yen… det er over 300 kr., og folk GÅR IKKE I YUKATA I DANMARK, ISÆR IKKE NÅR DE ER HVIDE AS SHIT, så nej… Freck. Men jeg fik endelig købt en yukata, og endda samme sted, som lillebror fik sin sidste år :)) så det var fint. Vi nåede også lige op til Senso-ji, som de begyndte at lukke ned… og jeg fandt så ud af, at selv om Senso-ji lukkede, gjorde Nakamise Street ikke, så den dag, jeg troede vi kom for sent til at nå Nakamise Street, gjorde vi det egentlig ikke, så vi kunne sagtens have kigget på yukataer for over en uge siden, men yanno… haha. Whoopsie.

tokyo-2017-6-041 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-046 tokyo-2017-6-062 tokyo-2017-6-069 tokyo-2017-6-060 tokyo-2017-6-066 tokyo-2017-6-051

Vi fik også lige taget et par billeder af Senso-ji… og jeg forsøgte at tage nogle aestheticly pleasing billeder af Skytree og Senso-ji… I failed pretty much…

tokyo-2017-6-056 OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA tokyo-2017-6-057

At least I tried right?

tokyo-2017-6-070

Og her et aesthetic billede af Nakamise Street set fra Senso-ji siden af. Her solgte de Ningyo-yaki, som er en traditionel, japansk kage, med noget rød bønnepastafyld indeni (oftest), men de solgte dem kun i gigantiske pakker, der kostede flere tusinde yen, og… vi ville bare smage én, du ved…

Jeg brugte meget tid hele vejen ned ad Nakamise Street på at kigge på slik, snacks, etc., og lillebror var efterhånden MEGET træt af mig, haha. Men what can a girl do?

Til sidst nåede vi endnu en Ningyo-yaki bod, hvor de solgte dem enkeltvis til 200 yen pr. stk, og vi stod og overvejede lidt… så gav de os fandeme en for free, vi kunne dele. Vi var ikke så vild med den, men vi følte os lidt, we had to buy, nu hvor de havde givet os en gratis, og de solgte nogle forholdsvis små poser. De solgte en med 10 stk i for 500 yen, dvs. 30 kr., og fortalte, den kunne holde en måned. Så vi besluttede at købe sådan én med hjem, som vi kunne dele med familien derhjemme, og skabe lidt japansk stemning, ’cause why not?

I øvrigt, så gik vi forbi en slipsebutik, og det er kind of a funny story, vi havde begge to købt is, det havde jeg bare lige glemt, jeg havde købt den lækre blå sodavandsis, som jeg var så vild med, som vi gik og frådede på vejen til Senso-ji, og da vi gik ned ad Nakamise Street i søgen efter en yukata til mig, var vi begge færdige med vores is, og vi så en slipsebutik. Som barn var lillebror ret vild med slips, så jeg forslog, vi lige kunne se på dem, fordi de heller ikke var sindssygt dyre, og umiddelbart havde nogle pæne motiver… så vi gik deroveraf, og hende damen der står derinde, en rigtig sur gammel dame, hun kommer bare hen “no eat or drink here”, og vi står ?? first of all, vi er ikke inde, second of all, det er skrald?? og så stod jeg sådan “okay we just can’t find a trashcan anywhere” forklarede jeg hende så, og lillebror, der holdt skraldet, blev pænt stående ude foran, og hende heksen kommer bare “NO EAT OR DRINK”, og jeg står bare??? okay fucking luder altså slap off man, så skal vi kraftedeme ikke have dit fucking lort????? dumme so. Lillebror blev ligesom pænt stående ude foran, så ved ikke hvorfor fUCK hun syntes, hun skulle gentage det… hvis hun gerne ville sælge noget, kunne hun jo have peget os i retning af en skraldespand eller lånt os hendes??? det er ligesom ikk vores skyld der ikke er nogle fucking skraldespande på gaderne??? men nejnej… fair nok, håber du får en skoddag og folk ikke gider købe dit lort fordi du er en heks, altså whatever, jeg finder slips et andet sted??? lol. Så dét fik vi en god griner ud af xD

 

Nå, men vi gjorde os færdige på Nakamise Street, og lillebror sagde noget med, at vi kunne tage tilbage til Tokyo Station og spise, og jeg stod …. u gon deny me my last shot at getting okonomiyaki while we here bish…. så det endte med at vi tog mod Sometaro, haha.

tokyo-2017-6-071

Lillebror var blevet så vild med den vegetariske, at han snuppede sådan en igen, og jeg snuppede en med kød, som jeg tror, vi fik sidste år. Jeg tror det var pork, jeg bestilte, men i don’t remember… Vi fik i hvert fald vores skåle med dejen i, som vi skulle røre rundt i… og jeg fucking DØR af grin, fordi jeg rørte bare min så fint, og fik bare masser af thumbs op, når tjenerene gik forbi, og til sidst måtte de bare overtage for lillebror, fordi han ikke gjorde det godt nok xD HAHAHAHA FRYD

img_0823

De blev elegant smit på panden, og vi sad tålmodigt og ventede. Umiddelbart huskede de os ikke, dem på restauranten, hvilket er fair, haha. Men ja, vi sad og ventede de der fem minutter, og ham tjeneren, der også var der sidst vi var her, var meget “five min, dong, five min, dong” og mindede os om, at de skulle vendes osv., og vi stod gotcha bro, haha. Og så kommer der så et britisk par ind, og bliver placeret ved bordet bag mig, og så fortæller ham tjeneren, hvordan man laver okonomiyaki osv., og så peger han over på mig “and if you need any help, you just ask her, she’s…” fortalte han og lavede en gestus med hånden. JEG BLEV SÅ BEÆRET. Thank u @ god. Hende briten stod så: “alrite, you just be the teacher then”, og vi snakkede lidt frem og tilbage og sådan, og jeg var bare SÅ glad over okonomiyaki-kommentaren. Ukyo ville VIRKELIG være stolt af mig nu…

Så skulle pandekagerne vendes, og jeg vendte min perfect, og lillebror gav op på forhånd og spurgte, om jeg ikke kunne vende hans LOL, og det prøvede jeg så på og flækkede den, whoopsie. Det var lidt pinligt :/ Nå, men de fik deres five min, inden de blev “dong”-et igen, hvorefter der kom sovs, mayo og tang på.

img_0822 img_0829 img_0832

Fra dej til færdigbagt, lækker okonomiyaki…. og denne gang puttede jeg ikke 2 much sovs på, fordi det kom jeg til sidst, og jeg regrettede det voldsomt, haha.

Jeg har videoer af HELE okonomiyaki-seancen, så don’t ya’ll worry, når jeg engang får det til at virke, så får I alle et lynkursus i at lave okonomiyaki med okonomiyaki-MESTEREN (it me)… ahhh, jeg var så latterligt stolt!

img_0834 img_0838

Afslutningsvis har vi lige her nogle føler-selfies, fordi… well, nogen skal vel se dem?? På Sometaro har de ingen air-condition, hvilket er VILDT sært, fordi bror og jeg tænker umiddelbart, det må være DYRERE for dem at have alle de der… vindblæsere, jeg kan ikke lige huske navnet…?? meget odd. Inden vi gik kom der også endnu et britisk par, der blev sat ved siden af os. Det var vildt mærkeligt pludselig at sidde 3 udenlandske “par” rundt omkring, fordi det var svært bare at møde én udlænding, når man gik rundt i Tokyo, og pludselig sad vi bare som vores egen lille cult…

I øvrigt er der lige en funfact, der skulle have været oppe i det indlæg med Koreansk Barbeque (her), at lillebror lærte mig, at det altså ikke hedder “AsAkUsa”, men “Asaksa” (udtalelsesmæssigt), det havde han lært af en japaner på Keiko… det var lidt svært at vende sig til, haha, og blev mest af alt bare til en joke.

 

Nå, men vi fik betalt og tog så mod Nihombashi, fordi det var nemmest, ift. når vi skulle hjem igen, så vi ikke skulle skifte undervejs. På vejen skulle jeg selvfølgelig lige have en Starbucks, fordi det skal man bare?? Altså, det var pludselig gået op for mig, vi snart skulle hjem, og jeg SLET IKKE havde drukket Starbucks nok, så jeg havde pludselig travlt! Og vi tog den på vores lille, lokale Starbucks ved Kayabacho Station… vi var begge propmætte, og lillebror skulle ikke have noget… indtil han så min frappé, og pludselig havde brug for at få en karamel frappé xD

img_0840 img_0842

Har lige blessed jeres skærme med dette gorgeousness.

 

Anyway, vi kom tilbage på hotellet, fik slappet af, drukket vores dejlige frappés, og alt det, der ellers var. Jeg fik prøvet min yukata, meeen, billedet må vente til min haul <3 Så stay tuned!!! 🙂 Og ja, det var egentlig dét for dagen, inden vi langsomt bevægede os til køjs… vi var også bare trætte til sidst. <3

Tak fordi I læste med, følg med på Bloglovin‘ og tune in igen i morgen, hvor jeg satser på at få lagt op fra den sidste dag, vi havde tilbage i Tokyo i denne omgang! Til vi ses igen:

– Cecilie x

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tokyo 2017 - Dag 11 - Disneysea