Slut med Total Moisture

Sygeplejebøger, jeg har været glad for

Hej på bloggen! I dag bliver det lige et hurtigt indlæg om de bøger, jeg synes, har været brugbare på mit sygeplejestudie. Jeg går på modul 3 på UCC Nordsjælland, og anbefaler derfor bøger, jeg har brugt på modul 1-2-3. Modul 4 skal jeg i klinik, og det starter i uge 17 – i 10 uger. Her regner jeg ikke med, at der skal købes bøger. Hverken på min eller andres uddannelse. Jeg ved det jo desværre ikke på forhånd, men det er bare min umiddelbare tro.

Først og fremmest – Hånden På Hjertet serien er din bedste ven! Den forklarer rigtig godt, og der er masser af supplerende billeder, faktabokse, skemaer osv.
På modulerne har vi henholdsvis brugt:
Mikrobiologi – Hånden på Hjertet. Kan købes her. Brugt på modul 2, og indtil videre kun modul 2. Dog er den rigtig god, da jeg tror den skal bruges igen, og derudover har vi læst over halvdelen af bogen, måske 2/3, og så er det bare federe at have bogen. Derudover er den fantastisk, fordi der i kapitlerne om forskellige mikroorganismer er skemaer, så man mere overskueligt kan se, hvem, hvad, hvor, hvorfor, osv.
Ernæring – Hånden på Hjertet. Kan købes her. Brugt på modul 3, og indtil videre kun modul 3. Igen, vi har nok læst halvdelen af bogen, og den er rigtig god at have, også i forbindelse med skemaer og faktabokse. Om den skal bruges senere ved jeg ikke, men jeg regner da med det. Om ikke andet er jeg glad for købet, da jeg synes, det er en interessant bog.
Anatomi og Fysiologi – Hånden på Hjertet. Kan købes her. Denne brugte vi fra modul 1 af og frem, og vi har læst meget i den, og skal læse meget mere i den. Den er 100p et must!

Udover disse kan jeg også anbefale Basal Sygdomslære – kan købes her. Den har vi brugt på modul 3, og den forklarer rigtig godt synes jeg, og så er den bare en skat at highlighte i. Som en persom med OCD-træk, betyder dette ret meget for mig, tihi.

Jeg vil dog ikke anbefale at købe den direkte fra Munksgaard. Undskyld, men det er simpelthen for dyrt. Køb dem billigst muligt, og allerhelst brugt, hvis I kan finde nogen i ordentlig stand til en god pris. Nu har vi jo alle forskellige standard, nogle kan godt deale med, at der er overstregninger i bøgerne, hvis bare de er billige, nogle kan ikke, osv., og derfor er det en meget individuel sag, hvordan man har lyst til at se på det, men det er i hvert fald en mulighed, jeg har bl.a. brugt disse sider, til at søge efter brugte bøger, alle på facebook:
Sygeplejebøger køb & salg
SLS BogBazer
Salg/køb af sygeplejebøger
Derudover er der self. sider som DBA, billigt og brugt i ________ og omegn, osv.

På modul 3 har vi også brugt Menneskets Genetik, den ældste udgave, som desværre ikke kan købes mere, men det er denne version, vi har kørt efter. Dog duer den nye altså også, så don’t worry, folkens!

Af sygeplejebøger, har jeg været lidt mere kritisk, og har faktisk kun benyttet mig af to bøger.
Den her, Sygeplejens Fundament, har været rigtig god og vigtig. Jeg købte den først til modul 2, men vi har også brugt den på modul 3, og kan ikke huske, om den blev brugt på modul 1… men jeg fortrød, at jeg ikke købte bogen noget før, må jeg jo nok erkende. Så et godt råd er: nogle gange, så skal man altså bare springe ud i det!
– også derfor, jeg laver det her indlæg. Jeg var i tvivl om, hvilke bøger, jeg skulle købe, da jeg startede, da jeg jo ikke ville bruge penge på bøger, jeg skulle bruge én gang. Nu kan jeg fortælle, at i hvert fald disse bøger, har jeg brugt til flere moduler, mere end én gang.

Sidst men ikke mindst, er der sygeplejebøgerne. De er også rigtig dejlige at have, siger det bare!
Jeg leder efter dem til en billig pris, men jeg er rigtig glad for, at jeg har købt 1’eren, som ser sådan ud. Også en, vi brugte allerede på modul 1 eller 2, men som jeg først har købt på modul 3. Og som jeg også fortryder, jeg ikke købte noget før.

Håber det her indlæg kan hjælpe evt. nye studerende, der ikke ved, hvilke bøger, de skal købe.
Held & lykke <3
Derudover har min farmor købt Atlas of Human Anatomy, som jeg ikke lige kan finde den rigtige version af, men den har også været rigtig brugbar og god, hvis man har brug for lidt ekstra, så man kan visualisere tingene, og jeg tænker – afhængig af, hvad jeg trækker til eksamen – at have den med der.

– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slut med Total Moisture