Uheld i klinikken?

Story time!? #1

Halløj igen 😀 jeg prøver med et lidt anerledes indlæg i dag – nemlig en storytime, wuhu. Godt så, let’s get started!

For dem, der kender mig, kommer det næppe som et chok, at jeg – som mange andre – flippede totalt ud, da Pokémon Go udkom, og der gik ikke lang tid før, jeg efter at have set på det både på tumblr, facebook og instagram, til at jeg selv måtte eje det.
Jeg bryder mig ikke om mange mennesker, og jeg bryder mig heller ikke om varme – altså, vil hellere have varme end kulde, men idet jeg er naturligt rødhåret med porcelænshud, går mig og solen ikke specielt godt sammen 🙂 oveni det, har jeg også fået en allergisk reaktion overfor alt varme – lige fra varme drikke til solskin og sved. Jeg får nældefeber. Af disse obvious reasons, kan jeg bedst lide at hunte om aftenen – selv om det selvfølgelig også er hyggeligt nok om dagen, når man f.eks. alligevel er ude at gå en tur, alene eller med familie.

I hvert fald… søndag nat besluttede jeg, at jeg ville gå på jagt nede på havnen. Den havn, der ligger tættest på mit hjem, er desværre en lille pishavn (sorry), og der er ikke rigtig noget dernede. 1 pokéstop er alt. Men jeg håbede, der måske var nogle vand-pokémons, så jeg smuttede af sted – klokken var 00:30-01:00. Deromkring.
Som den dedikerede pokémon-fan jeg er, gik jeg rundt dernede i lang tid. Der er 2 km derned, og selvfølgelig 2 tilbage igen. Jeg gik rundt nede på kajen, og rundt omkring bådebroerne. Jeg fangede en Magnemite, og brugte basically alle mine pokéballs – jeg havde 3 tilbage, så jeg måtte gå tilbage til det pokéstop jeg så tidligere, og lige få et par mere, selv om det ikke hjalp meget.
Udover den ene Magnemite, var der sådan set ikke det store nede på havnen :/ øvøv. Men jeg fik udklækket 2 5 km-distance æg, og ud af dem kom der en Sandshrew og en Rhyhorn, så det var jo ganske fint – jeg satte et 2 km-distance æg i gang imens jeg gik rundt. Jeg kunne se, der var endnu et pokéstop helt nede for enden af molen, hvor der også var et fyrtårn, og besluttede, at gå derned – det var fantastisk smukt. Der var ingen pokémons, men vandet var så flot i månelyset, at jeg blev helt blød om hjertet. Man kunne høre, hvordan bølgerne slog mod stenene derude, og der var vand, så langt øjet rækkede – helt fantastisk :’)
Ved 2-tiden vendte jeg snuden hjemad.

På vejen hjem, kan jeg se, der går en på modsatte side af vejen, og jeg går stille og roligt videre; min musik i lav, og pludselig kan jeg høre vedkommende sige noget.
“Eow, er du også på Pokémonjagt?”
Jeg griner selvfølgelig, og siger ja.
“Ej, er du seriøs!?”
Jeg siger ja igen, og viser ham min skærm – han spørger ind til, om der er nogle Pokémons nede ved havnen, og om der er nogle pokéstops. Jeg fortæller ham den triste sandhed, at der ikke rigtig er noget. Men vi beslutter sammen at gå ned til Pokéstoppet og få lidt ekstra dernede. Han præsenterer sig, og for at holde ham anonym, vælger jeg at kalde ham Mark – han kommer nemlig til at optræde nogle gange 😛
I hvert fald, vi går rundt, og jeg sukker af skuffelse, hver gang telefonen vibrerer, og det bare er endnu en Weedle eller Pidgey. Mark derimod går fuldkommen i ekstase, og begynder at fange løs. Vi snakker om de forskellige Pokémons, levels osv., og jeg fryder mig over, snart at være i level 9, mens han kun er i level 6.
Mark er 17 år gammel, og kommer direkte fra en fest af.

Vi går rundt nede ved bådbroerne, da Mark pludselig udbryder: “Skal vi ikke….” og inden jeg ved af det, er han springet ombord på en af bådene!
Meget charmerende siger han: “Kom ombord på min Yacht,” og jeg spørger, om han er sindssyg – og at jeg altså kan straffes, hvortil han svarer, at det kan han da også, og klokken er alligevel halv tre om natten, så hvem skulle catche os? Dum som jeg er, må jeg jo joiner ham og yoloer :/
Så vi sidder på båden, der altså ikke er en yacht, og chiller lidt.
“Må jeg få et kys?” spørger han så, og jeg, der er pinligt ædru, i modsætning til ham, siger nej – af flere årsager. Hvilket han ikke rigtig vil godtage, og at jeg måtte komme med en god grund, og bla-bla.
Dude, jeg har ikke brug for en god grund, at jeg siger nej er grund nok??? Anyway, situationen bliver hurtigt virkelig akavet, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre af mig selv. En af hans venner ringer, men han tager den ikke. Han tænder en rød Prince, og vi smutter ned fra båden – og jeg fortæller ham, at hvis han falder i havnen, er han on his own, hvilket han bliver fornærmet over, haha.
Vi er på vej tilbage, da han opdager en cykeltrailer, som han ekstatisk trækker med sig… akavet? Og jeg siger, at det altså ikke er en god idé, eftersom den hører til hernede, men idioten lytter jo ikke :))) så han trækker af sted med denne her lille cykeltrailer, mens jeg går akavet ved siden af.
Hele aftenen har jeg set, der var en Jigglypuff i nærheden, men kunne ikke finde den – og på vej hjemad, udklækkes mit 2 km-æg! Og ud kommer en Jigglypuff!! Jeg sprang rundt af glæde, og Mark stod ved min side, rimelig okay pissed, haha. Men jeg var glad 🙂 og han forstod ikke rigtig, at jeg satte de næste 5 km-æg i gang, fordi hvorfor nu?? Ja, fordi der er 2 km hjem, og jeg ligeså godt kan get started???
Vi begynder at gå, og jeg bliver hurtigt enig med mig selv om, at det da ville være sjovere, hvis jeg var i cykeltraileren – nu havde vi jo hijacket den… Så han begynder at trække mig af sted, hvilket ikke går særlig godt…

Pludselig kan Mark ikke mere (pussy lol), og han placerer mig mit ude på vejen. Jeg kan høre, at der kører en bil på en større vej lidt væk, og forklarer ham, at om lidt bliver jeg kørt ned – hvortil han svarer “nejnej, der kører ingen biler her”. Nærmest sekundet efter, kommer bilen kørende op af vejen, og jeg når lige at tænke this is it (meget dramatisk), inden Mark voldsomt får hevet mig op på fortovet i vognen.
Det viser sig, at menneskerne i bilen er hans venner fra festen, han kom fra. De snakker lidt, og kører så videre, uden Mark. Mark forklarer, at de er høje og fulde, og jeg tænker bare ??? og de kører bil ??? clever… 

Mark vil have, jeg trækker ham op af bakken, så det er hans tur, til at sidde i vognen – han spørger ved flere lejligheder om min snapchat og min facebook :/ hvilket jeg afviser lol
Vi kommer så op til en gadelampe, og jeg sætter ham af, og siger, nu magter jeg ikke mere. Han siger så, at han kommer fra (opdigtet navn) byvej, og jeg står sådan lidt “idk where that is”. Ved lygtepælen er der også et busstoppested, og minsandten, om der ikke står byvej! Hvilket jeg excited fortæller ham; at det er jo så her, så det er meget godt timet. Han lytter ikke, og begynder at slå det op?? cool
Pludselig vælter op til flere unge bare ned af vejen. “MAAAARK DER ER DU!!!” og jeg står pretty akavet i mine baggy bukser og hættetrøje.
Pigen siger, det er rart at møde mig, og drengen spørger, om jeg ikke skal med hjem og sove, og at jeg kan sove på sofaen med Mark – jeg takker pænt nej. Pigen tager mig også i forsvar, og siger, der altså ikke er plads.

Mark begynder så at gå med dem op af vejen, og da de er halvvejs, kan jeg høre pigen råbe.
“Har du været sammen med hende der? Hun er fucking klam! Du har været væk i en time, Mark! Så du hendes Covnerse, hvordan de var bundet? Fuck, hun er ulækker man.” 
Og jeg stod for enden af vejen like??? “JEG KAN HØRE JER”

Anyway – jeg går videre, for dét dér er lige for mærkeligt til mig… jeg ringer så til min veninde, Sofie, og vi snakker så i telefon sammen i godt og vel en halv time, hvor vi griner af den fucked op episode jeg har været ude for, mens jeg huntede Pokémons, og min anden fucked episode 2 dage tidligere, hvor jeg også var på jagt. Derudover snakkede vi lidt om løst og fast, og generelt bare hyggede os.
Da klokken slår 4, ligger jeg så langt om længe i min seng, og skal til at sove.. Jeg fik gået lige præcis 9 km, hvilket jeg ikke selv synes er helt dårligt – og jeg sov som en drøm!

Så ja, det var et lidt anerledes indlæg, om en spændende nattevandring – og jeg planlægger, at få lokket mine forældre ned til mit lille special place (som mange sikkert har set lol), så de kan se, hvor smukt og calm der er! 🙂 Håber I nød denne lille fortælling, og fortæl mig endelig, om jeg skal lave flere af denne slags indlæg? I hvert fald tak for nu <3

13732100_144315215999557_2082211400_n

Følg mig gerne på Bloglovin’, enten med profil derinde, facebook eller email 🙂
– Cecilie x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uheld i klinikken?